Guest Dorthe3009

Min tale

6 indlæg i dette emne

Så fik jeg endelig skrevet min tale, men ved ikke og det bare bliver noget plader uden sammenhæng eller mening. Noget af det er tyvstjålet fra andre herinde fra ;)

Jeg synes det er svært at skrive, da jeg ikke vil have en sukker sød tale, men en med lidt humør i.

Men sig endelig hvad i mener.

Kære alle sammen

Så er det blevet min tur til at sige noget og jeg vil gerne starte med at sige tak til jer alle sammen fordi I har været med til at gøre vores bryllupsdag til noget helt særligt.

Nå Per eller jeg må hellere sige skat, for ellers tror du bare jeg er sur på dig: Så blev det endelig din tur. Du skal ikke snydes.

Vi mødtes en hverdagsaften januar 2002, og siden har vi ikke været fra hinanden. Vi flyttede sammen i løbet af de første 3 måneder - og vi købte hus allerede i efteråret 2002. Det hele gik meget hurtigt, men det hele var bare SÅ rigtigt.

Ikke et sekund har jeg tvivlet og tænkt det her går aldrig.

Det er et gammelt hus vi har købt og man kan sige du har bygget vores hjem. Da du har stået med alt det grove og tunge arbejde, dog med lidt hjælp fra andre. Men trods meget slid, skulle det vise sig at være et rigtig godt valg - for jeg tror ikke vi kunne have ønsket os det bedre.

Skat - Jeg er utrolig stolt af dig over de ting du har lavet. At der er nogle lister som tog nogle år om at blive sat fast – det skal vi ikke snakke om.

Sammen har vi skabt et hjem, en familie, en hverdag og en fremtid – fyldt med håb og drømme. Og jeg glæder mig til at opfylde alle de drømme sammen med dig!

Man siger at man skal finde ham som man ikke kun kan leve med, men som man ikke kan leve uden.

Jeg har fundet manden som jeg ikke kan leve uden, og i dag er jeg endelig blevet din kone.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle holde en tale til dig, men igen hvor svært kunne det egentligt være at skrive et par smukke ord til den man elsker, og har valgt at tilbringe resten af livet med?

Jeg er nået frem til at det faktisk overhoved ikke svært – det er stort set umuligt!

De ord jeg til dagligt roder rundt med bliver på en eller anden måde til ligegyldige sætninger.

Og de virkeligt store ord, dem der får underlæben til at bævre og giver sløret blik når de udtales på biografens hvide lærred, de mister på en eller anden måde deres styrke netop fordi de igen og igen misbruges Hollywood filmene.

Så jeg har vendt og drejet min hjernes eget ordforråd for at finde noget der kan beskrive min kærlighed til dig.

Jeg har googlet på nettet og læst Gyldendals røde ordbog fra ende til anden, men stadig uden held.

Derfor står jeg nu og mangler ord!

Ord der kan beskrive den helt unikke forbindelse der er i mellem os.

Som kan beskrive den tomhed og det savn der vokser i min mave når du ikke er der.

Og ord der kan beskrive den voldsomme trang til at trykke dit nummer på mobilen, hvis der sker noget godt i mit liv.

Som kan beskrive den ro der fylder mig når jeg plaget af søvnløshed mærker din beroligende nærhed ved siden at mig i sengen.

Ord som kan beskrive den varme der vokser i mig, når du smilende fortæller at du elsker mig, og lader øjnene røbe at det er sandt.

Som kan beskrive den sindsro du giver mig, når jeg for 117 gang har lagt planer der rækker ud over mine evner, og du med stor tålmodighed og en kærlig hovedrysten må hjælpe mig med at rede trådene ud.

Og ikke mindst ord der kan beskrive den forventningsfulde glæde der løber gennem mig når jeg drømmer om den fremtid vi skal dele.

Men hvorfor overhoved forsøge at finde et ord?

Vi ved det! Vi føler det hver eneste sekund vi er sammen og hvert minut vi er adskilt.

Så kære skat – du må nøjes!

Nøjes med de tre små ord hvis betydning alle kender.

De tre små ord som findes på utallige sprog verden over.

Jeg elsker dig.

Til sidst vil jeg gerne bede jer alle om at rejse jer op, og udbringe et leve for min dejlige mand!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fantastisk tale. Sidder med tåre i øjnene og en lille klump i halsen, så hvis det er tegn på at den er god, så mission accomplished! Der bliver ikke et øje tørt. Ville ønske jeg kunne kreerer sådan en tale til min kommende mand, men desværre er han ikke så super romantisk anlagt, at han ville få helt det samme ud af den tror jeg. Men måske låner jeg alligevel noget af det. Men super godt lavet!!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Fantastisk tale. Sidder med tåre i øjnene og en lille klump i halsen, så hvis det er tegn på at den er god, så mission accomplished! Der bliver ikke et øje tørt. Ville ønske jeg kunne kreerer sådan en tale til min kommende mand, men desværre er han ikke så super romantisk anlagt, at han ville få helt det samme ud af den tror jeg. Men måske låner jeg alligevel noget af det. Men super godt lavet!!!

Min mand er heller ikke super romantisk, det er derfor jeg helst ikke vil have at talen bliver for sukker sød.

Du låner bare alt det du vil, det har jeg jo også selv gjort ved noget af det :) (Hvad skulle man da gøre uden BK, når man skal skrive tale ;). )

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa :cheerleader3:

ved godt det er en lidt gammel tråd og at i er blevet gift men vil bare sige at jeg synes din tale er helt fantastisk. Har tårer i øjnene her på mit arbejde og det er lidt pinligt, men det er fordi den er så god.

Håber det er okay jeg låner noget af den.

Hvordan gik det da du holdt den?

Hilsen Milena

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer