Sign in to follow this  
Followers 0
Camillasc

1. udkast til talen

5 posts in this topic

Gider I hjælpe mig. Jeg er nu færdig med første udkast til min tale og som udgangspunkt er den ok, men synes måske den er lidt for svulmende. Hvad siger I

Ja jeg kan jo sjældent holde min mund så længe af gangen og slet ikke i festligt lag. Til dagen i dag har jeg dog valgt at nedfælde mine tanker på papir så jeg ikke bare lader munden løbe af sted med mig.

I virkeligheden er det vel lidt vel frækt at rejse sig op at holde tale når nu jeg har bedt I andre om at begrænse jer, og yderligere må min tale også sige måske at være et af de mest overflødige indslag i aften, da hovedformålet som de fleste nok kan gætte er at erklære Jacob min kærlighed og hvis ikke det var tilfældet ja så ville vi i virkeligheden slet ikke sidde her i dag.

Nå men på den anden side må det være brudens privilegium at se stort på den slags en dag som i dag.

Jeg vil gerne starte med at takke alle i der er her i dag fordi I vil fejre denne dag med os. Det har betydet meget for især mig at have vores familier omkring os på vores bryllupsdag, selvom det da også har budt på et par søvnløse natter med overvejelser om hvorvidt I alle kunne være her. Jeg synes det er fascinerende og dejlig mangfoldigt det med bryllupper

- nogen vil gerne give hinanden deres ja helt alene i Las Vegas eller New York, andre vil giftes på standen ved en sydhavsø, nogen foretrækker en tur på rådhuset og en middag med de allernærmeste mens andre igen glæder sig til at skulle slå sig løs med alle vennerne og det er netop også et af privilegierne ved at være brudepar at dette er en fest man selv bestemmer. Og for mig er kodeordet familie.

En særlig tak går da også til jer mor og far og til jer Kurt og Pia, samt til vore 2 dejlige søskende Kristine og Jesper for uden jer ville vi ikke være dem vi er i dag.

Jeg har som rigtig mange piger altid haft en eller anden idé om, hvordan mit drømmebryllup skulle være. Jeg skulle giftes på et gigantisk slot, have en kæmpestor kjole med blonder og perler og slæb, der skulle være 5 retters gourmet menu osv.

En smuk smuk drøm som jeg selv i mine voksne år (eller ja voksen og voksen det ved jeg ikke men i de sidste par år i hvert fald) har talt meget om. Jeg har endda fundet links til slotte rundt om i landet, som Jacob kunne se og lavet vilde planer.

Alt i alt tror jeg måske, det har skræmt ham lidt, ikke alene er han slet ikke til store fester og her talte jeg om en fest af voldsomme dimensioner. Samtidig ved jeg også, at han gerne ville give mig min drøm, en drøm som på papiret ikke lignede noget vi ville få råd til de første mange år. Så jeg hjalp ikke ligefrem mig selv i retning af et frieri.

Men så måtte jeg jo tage sagen i egen hånd for, hvad jeg ikke fik med i alle mine fortællinger var, at i virkeligheden var alle disse drømme baseret på en lille piges prinsessefantasier. Selvfølgelig ville jeg gerne have et storslået bryllup, men det allervigtigste for mig var kærligheden til dig Jacob. En kærlighed som blomstrede fint uden et bryllup, men jeg ønskede at dele den kærlighed det med hele verden og aflægge løfte på, at det her var for altid, og at det var noget jeg ville kæmpe for i medgang og modgang. Og selvom jeg har fået næsten alt det jeg drømte om så er det en kærlighed som i sig selv kan gøre enhver fest storslået.

Man kan sige - og det gjorde du da også ind i mellem, hvis tanken faldt på bryllupper - at det, at få børn sammen, er den største forpligtigelse, og det er også sandt. Men når man får børn forpligter man sig ikke overfor hinanden, man forpligter sig overfor barnet, og man siger ja til at være forældre sammen og varetage barnets tarv sammen, det er ikke det samme som at sige, man vil elske hinanden for altid. Jeg ønskede, at vi også skulle forpligte os overfor hinanden som partnere og elskende.

For jeg elsker ikke kun den Jacob der en fantastisk far, jeg elsker også den Jacob som maler graffiti på sine egne væge på første date, og serverer gammel ost og gammel vin. Tro mig det kan betage enhver kvinde at få serveret vin fra hendes fødselsår til den første store middag. Den Jacob som drikker en halv flaske tequila og bærer mig på skuldrene under en hel Rammsteinkoncert, eller danser vores hel egen Maggie’s farm dans med mig for at fejre afslutningen af et dårligt arbejde.

Så i dag er en fejring af kærligheden mellem os to Jacob. Men det er mere end det, det er også dagen hvor vi i hvert fald i symbolsk forstand bliver mere end far, mor og børn, vi bliver en familie.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa

Jeg synes i det store hele at det er en rigtig god og enkelt tale. Jeg tror dog at jeg ville lade være med at fortælle helt så meget om den fest som du gerne ville have haft og i stedet gøre det, som du faktisk starter med at sige du vil: fortælle om din store kærlighed til din kæreste. Fortæl om hvordan I har det sammen, hvad er det der gør, at I står som mand og kone den dag, hvad er det der gør, at du vil elske ham altid, hvad har ført op til den dag og alt det der...

Brug tiden på hinanden og det der er vigtigt, i stedet for noget som du ikke ville ændre alligevel. For så tror jeg, at hvis jeg var gæst, ville jeg sidde og tænke "nå, hun har ikke fået det hun gerne ville have og det skal vi allesammen vide" og det tror jeg ikke var meningen med din tale.

håber du kan bruge mit indput!

:thumbsupsmileyanim:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er en fin tale - jeg er dog enig i at det tager lidt overhånd med beskrivelsen af slotsbrylluppet. Forstår godt at det er en del af historien, men måske kan du sige det mere kort og præcist? Den sidste halvdel af talen rammer plet, jeg synes at det er en rigtig god idé at fortælle om de forskellige sider af din mand.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Helt enig tror heller ikke du skal fortælle så meget om hvordan du gerne ville have haft det, nu lyder det bare som om at du må "nøjes" med kærligheden. Er selv lige blevet gift og havde selvfølgelig også drømmen om et slotsbryllup. Jeg ved ikke hvorfor alle piger går med den ide´, men tingene kan altså også blive for fin og opstyltede, så gæsterne knap nok kan få lov til at slå sig løs.Og ikke mindst noget der kan slå pengepungen ud af enhver. Vi valgte derfor et rigtig fedt lokale med dejlige grønne omgivelser, hvor vi godt nok selv skulle rydde op. Men PYT det var den fedeste, flotteste, sjoveste og mest romantiske bryllupsfest har alle gæsterne sagt. De kunne få lov at slå sig løs og vi dansede til kl 05.30 næste morgen, så pyt med om der er butlere og guldstole og små gaver til alle gæsterne, det er stemningen der tæller på sådan en dag. Vigtigst er at få ham fortalt hvor meget du elsker ham. Jeg lavede en fotomontage, da jeg er noget af et tudeøre kunne jeg ikke slev stå frem. Du kan se den på www.123hjemmeside.dk/Familien_Marker. Rigtig god fornøjelse og stort tillykke med jeres kommende bryllup. Og et lille fif så få sagt til alle gæsterne, at i nok skal nyde dagen så i ikke skal høre på den bemærkning 1000 gange i løbet af jeres uforglemmelige dag.

Mange hilsner

Fru Marker

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥


Annoncer