Den bedste dag 21. august 2010

[mille1981 2]

Så må det være min tur til at få skrevet om vores fantastiske dag!

Den seneste uge var jeg ikke god til at få opdateret min tråd, så jeg starter lige med lidt billeder af mine favoruboxe

Var selv ganske tilfreds med resultatet, taget i betragtning af at jeg bestemt ikke er den kreative type!!!

Redigeret September 5, 2010 af mille1981

[mille1981 2]

Jeg kan se at jeg har fået formindsket billederne til at være lige små nok... Håber I bærer over med mig!!! For det tog altså sin tid...

I dagen op til fik vi også stillet frem til receptionen

[mille1981 2]

Fredag aften tog jeg op til min mor.

Sådan ser det ud når en brud flytter hjemmefra:

Billede af smykkerne - havde stadig ikke besluttet mig for hvad jeg skulle have på....:

Og mine sko:

Redigeret September 4, 2010 af mille1981

[mille1981 2]

Min mor i krig med neglelakken:

Resultatet af min allerførste franske manicure på mig selv:

[mille1981 2]

Og så faldt jeg omkuld....

Gik forholdsvis tidligt i seng, men kunne ikke rigtig falde i søvn. Det lykkedes dog på et tidspunkt, og vågnede næste morgen kl. 7. Meget spændt på den store dag! Havde i flere dage ikke rigtig spist noget, men fik kæmpet en bolle og en banan i mig.

Vejrguderne havde jo hele august været meget gavmilde med regnen, men denne morgen så himlen således ud:

Og der var fuld gang i sommerfuglene på sommerfuglebusken:

Det hele var bare fuldkommen perfekt!

[mille1981 2]

Lidt i 10 kom hende der skulle sætte hår og lægge make-up.

Sådan så jeg ud inden hun gik i krig:

Man må jo lide for skønheden...

[mille1981 2]

Det færdige hår og makeup (dog uden slør og hårnåleblomster)

[mille1981 2]

Ved kirken var flaget hejst...

Gæsterne ankommer

Min far, brudepige og jeg ankommer (kan godt lide det er min far der har fat i slæbet, og ikke Cecilie ;) )

[mille1981 2]

Indgang til kirkeområdet

Og så kom dagens første udfordring.... Præsten kom hen til os og fortalte at en del af gæsterne sad fast i en kø på motorvejen!! Der måtte jeg godt nok synke en ekstra gang! Det kunne bare ikke passe... Da der var en barnedåb efter vores velsignelse kunne vi ikke trække tiden ret meget, men vi ventede et par minutter med at gå ind, og der kom da også flere gæster løbende imens vi ventede.

Min far ser egentlig ud til at ærgre sig lidt mere over præstens besked end jeg gør... Ellers har jeg bare et godt pokerface!

Til gengæld kom fotografen med en god nyhed. Hun havde taget hendes mor med, som der også var fotograf Så nu havde vi to fotografer i stedetfor en

Det skulle hurtigt vise sig at være en god nyhed, for da jeg var på vej ind mod kirken, faldt mit slør ud af håret! Min mors gulvtæppe havde hevet lidt hårdt i det, så følte godt det sad løst, og tror Cecilie fik trådt på det på et tidspunkt også... Heldigvis var fotografens mor guld værd, og satte det fast igen

Præst, min far, brudepige og jeg:

[mille1981 2]

Inden i kirken lå der både ris og min smukke buket

[mille1981 2]

Far og søn venter...

Og der bliver spejdet...

Og far og datter gør sig klar...

Jeg synes det gik SÅ stærkt! Nåede ikke engang at se mig selv i spejlet (det var jo min. 5 min siden jeg havde gjort det sidst!), eller fået rettet sløret helt ud... Pludselig startede musikken, og døren åbnede sig.

[mille1981 2]

På vej ind i kriken, hvor min far husker mig på at jeg skal gå langsomt ;)

Næsten oppe ved alteret i vores lille kirke. Kan se Cecilie havde glemt hun skulle gå bagved, og går lidt ved siden af mit slæb. Men hun var også nervøs!

Redigeret September 5, 2010 af mille1981

[mille1981 2]

Ved alteret...

Præsten holdt den fineste tale som jeg har indsat her - den er lang, men god! Får helt tårer i øjnene når jeg læser den igen...

Kære Mille, Kære Daniel

I dag er jeres bryllupsdag. Den rigtige. Den, som I har forberedt, samlet ind til, den dag, som nu skal virkeliggøre, hvad I har planlagt gennem lang tid. For selvom i dag er en velsignelse af et ægteskab, som har flere år på bagen, så er i dag en enestående dag, hvor alle jeres gæster, får mulighed for at fejre, at I to har fundet hinanden og gjort livet helt i fællesskab.

I teksterne, som jeg netop læste, beskrives den vandring som også er jeres; at man fødes som ét – dreng eller pige – opdager den anden, finder ud af at livet giver bedst mening, når man tilbringer mest mulig tid sammen, og derfor langsom men sikkert smelter sammen og bliver en enhed. For jeres vedkommende, en temmelig privat enhed, baseret ikke på noget markant fælles; I dyrker ikke ekstremsport, eller har en anden hidsig hobby, som har ført jer sammen. Næ, I er to, forskellige to, som mødtes en aften i suget efter hinanden. I klikkede, klikkede på, og blev et. Et par, som man hurtigt fornemmer har en ro, noget solidt, noget som ikke er trægt, men som er grundfæstet, over sig, selv når man tilbringer ganske kort tid med jer to. Og det har I, fordi jeres følelse af fællesskab, er fastmonteret bare på hinanden – ikke på noget udenfor jer.

Derfor er det både tydeligt og indlysende, at I vægter det nære – det, som er lige foran jer, f.x. udsigten fra jeres køkkenvindue, som er ganske betagende. Så betagende, at I fortabte jer i den, og købte et hus, som I nu har gjort til jeres Hjem med temmelig stort H. For det nære er også det hjemlige, og I sætter uendelig stor pris på det liv, I har skabt jer i jeres fælles hjem. Et sted, hvor der er plads til jer, med hver jeres optagetheder, plads til Daniels børn, til musik, til marsvin og til en dagligdag, som I solidt har bygget op, på en måde så I samstemmende kan sige at I sætter pris på jeres fælles liv. Helt i det nære.

Hjemme hos jer, er der tid. Tid til hinanden, tid til at gøre det, I kan lide, tid til at være børnefamilie, så tit som muligt. I sætter stor pris på hinanden, så stor at den nærmest er uudtalt i sin selvfølgelighed. Det er en fornøjelse at se! Det er mættet og uhektisk og selvfølgeligt på en uspoleret måde. Det fælles liv, har et godt afsæt, når man stilfærdigt er taknemmelige for hinanden – og det er I.

Når læsningerne, der knytter sig til vielsen, taler om at manden og kvinden skal blive ét kød, så er det fordi de to, bringer sig i overensstemmelse med hinanden. Trækker i samme retning, og ønsker for hinanden, at de mål, man hver især har sat sig, og som man sammen har sat sig, må lykkes. Man bliver som lemmer på samme legeme, man trækker vejret under fælles tag i samme puls, fordi man ønsker at dele sit liv med den anden. Man knytter sine følelser, sine håb og sine længsler ganske tæt sammen – ikke kun sådan, at den enes liv og ideer, skal bredes ud, men sådan at man trækker sig, for at den andens ideer også kan få plads. På den måde, bliver man som kærlighedsforhold, som mand og kvinde, som enhed, en organisme, i en vekselvirkning mellem hvem der har mest at skulle have sagt, og hvem der for en stund hjælper den anden på vej mod mål.

Denne ene organisme er under en eller anden form hellig. Hellig, som i hel. Et brud, som ofte sker længe før man går fra hinanden, er netop at de to, som var èt legeme, begynder at se sig selv som to igen. Begynder at ville sit eget, i stedet for den andens eller det fælles. Ikke sjældent begynder splittelsen udefra – krav, forventninger, pres, uopfyldte håb. Derfor siger teksten os i dag, at det, som Gud har smeltet sammen til en enhed, må ingen spalte igen. Ingen og intet skal kile sig ind imellem en kvinde ogen mand. Ikke en elsker eller elskerinde. Ikke en svigermor eller -far. Ikke børns ønsker og krav. Heller ikke overarbejde, eller rod eller tårer. Lad ikke noget komme imellem jer, så I vender ryggen til hinanden. Men lad alt det, livet byder jer, være noget I står sammen om og imod, som den enhed I er.

Hold derfor hinandens ret til at være sig højt; mød hinanden med villighed til at give den anden plads, i mildhed og med tålmodighed. Mildhed, når der skal serveres gode bøffer og velsmagende rødvin. Igen. Denne måned. Mildhed, når bordet er lidt for uordentligt og udsynet til oprydning er langt. Og tålmodighed, når den anden ønsker sig noget, som koster dyrt på den fælles konto. Tålmodighed, når man gerne vil opnå noget, og det tager længere tid end det kunne eller burde.

Med mildhed og med tålmodighed når man langt! Mildhed kan rumme den andens anderledeshed. Tålmodighed giver plads til de kontroltab, som alle menneskeliv rummer. I har begge dele næsten instinktivt, når feinsmækkeren fylder kælderen med fine vine og spiser dyr chokolade en almindelig tirsdag, og ligedan når musik skal lyde, billeder males, skovture gåes. I alt det, møder I hinanden med et smil, og nærvær. Lad ikke det instinkt blegne – men fasthold det fællesskab, der rummer forskellige dagsordener, uanset om det er dyrt grej eller en fyrig hest, der står øverst på ønskesedlen.

For I taler om at være loyale – at I mest har øje for hinanden. Bliv ved med det. Hold fast i jeres enhed, ikke til den bliver til en enshed, for da er dynamikken borte, men hold fast i, at I to er smeltet sammen, fordi I vil det, og det i dag med Guds velsignelse.

En velsignelse, som giver mening fordi dén tredjepart, som et parforhold kan have god brug for gennem et langt, fælles liv, den tredjepart, må være én, som ikke møder jer med krav, en som ikke splitter enheden, en som ikke kiler sig ind imellem to, men som i stedet favner begge. Gud er sådan, han som er med ethvert menneske fra det bliver flettet sammen i moders liv, går ved vores side gennem hele livet, og som ikke slipper os heller på den anden side af livet. Den Gud, som kan bringe en ånd af noget ubrydeligt, noget helt, noget ment, ind over en tilværelse, som sine stunder føles brudt og meningsløs.

Den Guds velsignelse, får også lov at lyde over jeres kærlighed, som en aflastning, som et løfte om, at også andre end I har jeres samhørighed for øje.

Skulle det blive modgangstider, er det godt at vide, at en anden holder hånden under os. Og selvom man først vender sig til sin elskede, for at blive grebet, hvis livet krænger indersiden ud, så er det af og til sådan, at også den anden hænger i en tynd tråd, og ikke kan gribe. Da kan man vove at tro, at noget, der er større, tager over – i troen på at begge bliver grebet i mildhed og tålmodighed, og på den basis fastholde enhedens legeme, det hele, ubrudte og fælles villede ægteskab, som det fra begyndelsen er ment.

Redigeret September 5, 2010 af mille1981

[mille1981 2]

Velsignelsen

Lykkelig brud der prøver at fange min mor...

[mille1981 2]

Hr og Fru Hansen

Det var bare fantastisk at gå ud af kirken med min mand i hånden... Og se alle de smilende mennesker og få lov at fejre hinanden...

Solen skinnede stadigvæk da vi kom ud af kirken

Og så var det tid til at hilse på gæsterne - heldigvis var der kommet en del ind i kirken i løbet af velsignelsen, så det var kun et fåtal der var gået glip af det hele.

[mille1981 2]

Så blev der gjort klar til at kaste med ris

Og der blev kastet! Jeg var helt vildt tør i munden, så risene satte sig fast på mine læber - ikke et hit! Jeg fik også nogen i munden, men endte med at det ikke kunne betale sig at tage dem ud før alle var færdige, for jeg fik bare et nyt i munden hver gang jeg fik det første ud ;)

[mille1981 2]

Ja, køn ser jeg ikke ud på det her billede, men synes nu det er godt alligevel ;)

De blev ved med at kaste ris, og så var der jo ingen anden udvej end at gemme sig...

Og så skulle vi jo også lige kysse

[mille1981 2]

Så blev det tid til at sige farvel til gæsterne for en stund, og køre til vores location.

Det var dog ikke den bil vi oprindeligt havde bestilt, men jeg orkede altså ikke at spørge eller brokke mig. Den mindede meget om den, så det var ok

Klar til at køre

På vej - det var SÅ skønt at sidde i en lækker bil med sin dejlig mand og nyde udsigten! Kunne dog godt have brugt lidt champagne, men det fik vi først på tilbagevejen...

Og er du gal en masse vi fik på vejen! Alle smilede og vinkede - det var en helt fantastisk følelse!

Redigeret September 5, 2010 af mille1981

[mille1981 2]

Nu spammer jeg altså lige med locationbilleder... Håber I klarer den ;)

Tror jeg her er i gang med dagens mest brugte sætning "Skat, du træder på mig!"

Det blæste rigtig meget ude ved vandet - så efter 5 min valgte vi at tage sløret af, men først et par biller med "gang i det"

Redigeret September 5, 2010 af mille1981

[mille1981 2]

Random location

[mille1981 2]

På det her tidspunkt tror jeg Daniel er pænt træt af mit løse hår...

[mille1981 2]

mere

[mille1981 2]

Der er bare så mange billeder... har lidt svært ved at vælge ;)

[mille1981 2]

Så er der snart ikke flere locationbilleder...

[mille1981 2]

.