Overvejer ny uddannelse...

[Mallara 54]

Tja, jeg er altså kommet i tvivl om hvad jeg skal gøre!

Jeg er uddannet salgsassistent og har arbejdet i dette fag i 15 år, på trods af min relative unge alder...29 Jeg har de sidste 4 år været souschef i en Rema1000 med henblik på at blive selvstændig købmand inden for en overskuelig fremtid. Da vi har 2 små børn vil jeg lige vente 5 år med at realisere denne drøm

Nu er jeg dog kommet i tvivl om hvorvidt det overhovedet er min drøm??!!

Jeg ELSKER nemlig at tage billeder og hvor kunne det bare være fedt at kunne leve af det Meeeeeen...vi har eget hus, 2 biler, 2 små børn i institution (Det er dyrt!! ) og en teenager der konstant skal have nyt tøj fordi han vokser så meget! Selvom min h2b tjener rigtig godt, så tror jeg ikke at vi ville kunne klare os hvos jeg kom på SU

Desuden er jeg nervøs for at springe ud i noget helt nyt...hvad nu hvis jeg ikke er god nok til at kunne leve af det? Jeg er jo god til mit nuværende arbejde og er også rigtig glad for det. Jeg har bare en passion for fotografering, som kunne være helt fantastisk at gøre noget ved

Andre der har tænkt tanken at skifte branche og hvilken branche, hvilke tanker gik der gennem hovedet på jer og hvad endte I med at gøre?

Kom meget gerne med jeres input

Redigeret January 6, 2011 af Mallara

[Swann 33]

Hej

Jeg er faktisk begyndt at tænke det samme (sådan næsten da)..

Jeg blev i sommers udlært salgsassistent, men har gået ledig siden, da der simpelthen intet er at finde her. Og nu hvor jeg har haft så laaang tid til at tænke, så er jeg faktisk blevet mere og mere sur over at det var det jeg uddannede mig til. Det er jo fint nok så længe jeg ikke har børn, men lige så snart de kommer, så vil jeg gerne være en del af deres liv, og det bliver svært når arbejdstiderne bliver værre og værre i butiksbranchen. Jeg HADER først at skulle møde sent og så have rigtig sent fri. Jeg kan simpelthen bare ikke få det til at hænge sammen, når jeg gerne vil have lidt fritid og tid til motion.

Så jeg går faktisk og drømmer om en kontoruddannelse, som jeg egentlig altid har tænkt på. Men igen, så kommer problemet med børn ind i billedet. Hvis jeg starter ny uddannelse nu, så får jeg voksenløn, og det er jo ok i forhold til dagpenge. Men vi vil gerne prøve at lave en sød lille baby om et årstid (omkring brylluppet), og det kan jo ikke lade sig gøre midt i en uddannelse

Så jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille op...

Kunne du evt. prøve at have et lille bijob som amatørfotograf? På denne måde kunne du jo prøve det af, og se om det var noget der kunne blive ved med at have din interesse i længere tid. Og ellers så prøv da, at regne på om i kan få det til at hænge sammen, hvis du skal på su. Det ville helt sikkert give lidt mere klarhed

[Malouski 95]

Hej :-)

Jeg er så en af dem, der har skiftet retning en del gange...

Jeg er uddannet prof.bach. i ernæring og sundhed (2007), fik arbejde som kvalitetsmedarbejder i fødevareindustrien og mistrivedes i så høj grad. Da det er meget svært ellers at få arbejde med uddannelse, så jeg ikke anden mulighed end at søge en anden retning.

Kom ind på lægesekretæruddannelsen og er nu til efteråret færdig med denne uddannelse og har på trods af nedskæringen og ansættelsesstop på div. hospitaler god mulighed for at blive ansat med det samme efter min elevtid.

For mig så det sådan ud, at jeg var så ulykkelig, hvor jeg var, at jeg ikke så andre veje end denne. Men valget for mig var jo også nemmere, da vi ikke har nogen børn, og jeg havde mulighed for at blive voksenelev, da det ville være udelukket med nykøb af hus at sidde med en SU.

Råd er svære at give i denne situation. Jeg ved slet ikke, hvad det kræver at blive fotograf. Men er det mon muligt at tage nogle kurser, og så småt begynde som amatørfotograf, og på den måde finde ud af, om det er en virkelig passion? Så kan du senere tage stilling til, om du har lyst til at supplere dine færdigheder med en egentlig uddannelse.

Livet er i hvert fald for kort til at bruge så lang tid på noget, der ikke gør en glad.

[A.P. 3]

Jeg synes umiddelbart bare at du skal beholde det som en hobby, da det er mit indtryk at der er en del konkurrence på området, så selv hvis du bliver uddannet indenfor det (gætter på at det er noget grafiker lign.) er du ikke garanteret arbejde. Så hvis det virkelig er noget du vil, skal du og din familie være instillet på at lægge levestandarden om for at realisere din drøm. Siger ikke det er umuligt, men I skal bare alle være instillet på det.. Prioriteringer, prioriteringer..

Et kompromis var at tage et par små kurser i din ferie eller lign. Er der helt sikkert nogle højskoler der udbyder, og derfra så arbejde med det som amatør. Sådan at det bliver et fritidsarbejde og ikke noget der belaster jeres økonomi så drastisk. Derudover er der også en risiko for at du går død i det undervejs, hvis du tager det som fuldtid. Jobbet er jo meget mere end bare knipse løs, så kan godt være at noget af drømmen blegner...

Hvis du stadig føler dig helt forgabt i det, så snak med studievejlederne på det sted du umiddelbart har tænkt dig at læse. De kan nok bedst give dig et indtryk af hvad der kræves og hvordan du står i forhold til SU og tilskud, når du har børn, og de kan både fjerne og bekræfte nogle af dine hvad nu hvis.

Sidste mulighed er at du venter nogle år, til at børnene er blevet ældre og huset er betalt ud, og så realiserer din drøm der. Ingen der siger at du ikke godt kan tage billeder undervejs og få masser af god erfaring.

[Mallara 54]

Hej

Jeg er faktisk begyndt at tænke det samme (sådan næsten da)..

Jeg blev i sommers udlært salgsassistent, men har gået ledig siden, da der simpelthen intet er at finde her. Og nu hvor jeg har haft så laaang tid til at tænke, så er jeg faktisk blevet mere og mere sur over at det var det jeg uddannede mig til. Det er jo fint nok så længe jeg ikke har børn, men lige så snart de kommer, så vil jeg gerne være en del af deres liv, og det bliver svært når arbejdstiderne bliver værre og værre i butiksbranchen. Jeg HADER først at skulle møde sent og så have rigtig sent fri. Jeg kan simpelthen bare ikke få det til at hænge sammen, når jeg gerne vil have lidt fritid og tid til motion.

Så jeg går faktisk og drømmer om en kontoruddannelse, som jeg egentlig altid har tænkt på. Men igen, så kommer problemet med børn ind i billedet. Hvis jeg starter ny uddannelse nu, så får jeg voksenløn, og det er jo ok i forhold til dagpenge. Men vi vil gerne prøve at lave en sød lille baby om et årstid (omkring brylluppet), og det kan jo ikke lade sig gøre midt i en uddannelse

Så jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille op...

Kunne du evt. prøve at have et lille bijob som amatørfotograf? På denne måde kunne du jo prøve det af, og se om det var noget der kunne blive ved med at have din interesse i længere tid. Og ellers så prøv da, at regne på om i kan få det til at hænge sammen, hvis du skal på su. Det ville helt sikkert give lidt mere klarhed

Tusind tak for dit svar

Jeg har overvejet at lege lidt amatørfotograf, men er igen virkelig i tvivl om hvorvidt mine billeder er gode nok??! Jeg kan selvfølgelig prøve at lægge lidt ud på nettet og så ved jeg jo at folk vil kontakte mig hvis de kan lide dem. Jeg tror ikke at jeg ville have det godt med at opsøge folk når jeg ikke ved om kvaliteten af billederne lever op til folks forventninger....derfor skal de komme til mig, hvilket nok gør det lidt svært. Men det er måske alligevel ikke så dum en idé Dog skal jeg nok i lige ud og investere i lidt mere udstyr så

Hvad angår dine tanker, så kan jeg sagtens følge dig! Butiksverdenen er ikke rigtig egnet til folk med små børn...dumme dumme arbejdstider! Men jeg har alligevel arbejdet med det i mange år og i de sidste 3 år har det været med små børn i huset, så det kan altså godt lade sig gøre Jeg tror at du skal vælge med hjertet...hvad brænder du virkelig for?? I langt de fleste uddannelser, kan man sagtens få orlov hvis man skulle blive gravid midt i det hele....men så er der selvfølgelig økonomien også Åndsvage økonomi...det er en rigtig drømmeknuser

Håber at du finder ud af det

[Mallara 54]

Jeg synes umiddelbart bare at du skal beholde det som en hobby, da det er mit indtryk at der er en del konkurrence på området, så selv hvis du bliver uddannet indenfor det (gætter på at det er noget grafiker lign.) er du ikke garanteret arbejde. Så hvis det virkelig er noget du vil, skal du og din familie være instillet på at lægge levestandarden om for at realisere din drøm. Siger ikke det er umuligt, men I skal bare alle være instillet på det.. Prioriteringer, prioriteringer..

Et kompromis var at tage et par små kurser i din ferie eller lign. Er der helt sikkert nogle højskoler der udbyder, og derfra så arbejde med det som amatør. Sådan at det bliver et fritidsarbejde og ikke noget der belaster jeres økonomi så drastisk. Derudover er der også en risiko for at du går død i det undervejs, hvis du tager det som fuldtid. Jobbet er jo meget mere end bare knipse løs, så kan godt være at noget af drømmen blegner...

Hvis du stadig føler dig helt forgabt i det, så snak med studievejlederne på det sted du umiddelbart har tænkt dig at læse. De kan nok bedst give dig et indtryk af hvad der kræves og hvordan du står i forhold til SU og tilskud, når du har børn, og de kan både fjerne og bekræfte nogle af dine hvad nu hvis.

Sidste mulighed er at du venter nogle år, til at børnene er blevet ældre og huset er betalt ud, og så realiserer din drøm der. Ingen der siger at du ikke godt kan tage billeder undervejs og få masser af god erfaring.

Tak for svar

Det er lige præcis sådanne nogle tanker jeg har gjort mig...hvad nu hvis jeg kører død i det! Jeg tror at du har ret i at jeg skal slå koldt vand i blodet, arbejde med at blive bedre til billeder, øve mig i photoshop og så se hvordan verden ser ud om 5 år og om det stadig er det jeg brænder for.

Men det er svært at overbevise mig selv om at det nok er det rigtige at gøre når nu jeg bare hele tiden sidder og drømmer mig bag kameraet

Jeg må se om en god nattesøvn i nat kan sætte det hele lidt i perspektiv, for jeg har godt nok drømt mig længere og længere ind i den verden den sidste uges tid

[Mallara 54]

Hej :-)

Jeg er så en af dem, der har skiftet retning en del gange...

Jeg er uddannet prof.bach. i ernæring og sundhed (2007), fik arbejde som kvalitetsmedarbejder i fødevareindustrien og mistrivedes i så høj grad. Da det er meget svært ellers at få arbejde med uddannelse, så jeg ikke anden mulighed end at søge en anden retning.

Kom ind på lægesekretæruddannelsen og er nu til efteråret færdig med denne uddannelse og har på trods af nedskæringen og ansættelsesstop på div. hospitaler god mulighed for at blive ansat med det samme efter min elevtid.

For mig så det sådan ud, at jeg var så ulykkelig, hvor jeg var, at jeg ikke så andre veje end denne. Men valget for mig var jo også nemmere, da vi ikke har nogen børn, og jeg havde mulighed for at blive voksenelev, da det ville være udelukket med nykøb af hus at sidde med en SU.

Råd er svære at give i denne situation. Jeg ved slet ikke, hvad det kræver at blive fotograf. Men er det mon muligt at tage nogle kurser, og så småt begynde som amatørfotograf, og på den måde finde ud af, om det er en virkelig passion? Så kan du senere tage stilling til, om du har lyst til at supplere dine færdigheder med en egentlig uddannelse.

Livet er i hvert fald for kort til at bruge så lang tid på noget, der ikke gør en glad.

Tak for svar

Jeg er glad for mit nuværende arbejde...og rigtig god til det! Jeg har bare en lille fotograf i maven der længes efter at komme ud, men som du og de andre nævner, så er det måske en idé at "lege" amatørfotograf i nogle år og så se hvor det bærer hen Men dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der er tvivl om den retning man nu har valgt er den rigtige

[Swann 33]

Hej

Jeg er faktisk begyndt at tænke det samme (sådan næsten da)..

Jeg blev i sommers udlært salgsassistent, men har gået ledig siden, da der simpelthen intet er at finde her. Og nu hvor jeg har haft så laaang tid til at tænke, så er jeg faktisk blevet mere og mere sur over at det var det jeg uddannede mig til. Det er jo fint nok så længe jeg ikke har børn, men lige så snart de kommer, så vil jeg gerne være en del af deres liv, og det bliver svært når arbejdstiderne bliver værre og værre i butiksbranchen. Jeg HADER først at skulle møde sent og så have rigtig sent fri. Jeg kan simpelthen bare ikke få det til at hænge sammen, når jeg gerne vil have lidt fritid og tid til motion.

Så jeg går faktisk og drømmer om en kontoruddannelse, som jeg egentlig altid har tænkt på. Men igen, så kommer problemet med børn ind i billedet. Hvis jeg starter ny uddannelse nu, så får jeg voksenløn, og det er jo ok i forhold til dagpenge. Men vi vil gerne prøve at lave en sød lille baby om et årstid (omkring brylluppet), og det kan jo ikke lade sig gøre midt i en uddannelse

Så jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille op...

Kunne du evt. prøve at have et lille bijob som amatørfotograf? På denne måde kunne du jo prøve det af, og se om det var noget der kunne blive ved med at have din interesse i længere tid. Og ellers så prøv da, at regne på om i kan få det til at hænge sammen, hvis du skal på su. Det ville helt sikkert give lidt mere klarhed

Tusind tak for dit svar

Jeg har overvejet at lege lidt amatørfotograf, men er igen virkelig i tvivl om hvorvidt mine billeder er gode nok??! Jeg kan selvfølgelig prøve at lægge lidt ud på nettet og så ved jeg jo at folk vil kontakte mig hvis de kan lide dem. Jeg tror ikke at jeg ville have det godt med at opsøge folk når jeg ikke ved om kvaliteten af billederne lever op til folks forventninger....derfor skal de komme til mig, hvilket nok gør det lidt svært. Men det er måske alligevel ikke så dum en idé Dog skal jeg nok i lige ud og investere i lidt mere udstyr så

Hvad angår dine tanker, så kan jeg sagtens følge dig! Butiksverdenen er ikke rigtig egnet til folk med små børn...dumme dumme arbejdstider! Men jeg har alligevel arbejdet med det i mange år og i de sidste 3 år har det været med små børn i huset, så det kan altså godt lade sig gøre Jeg tror at du skal vælge med hjertet...hvad brænder du virkelig for?? I langt de fleste uddannelser, kan man sagtens få orlov hvis man skulle blive gravid midt i det hele....men så er der selvfølgelig økonomien også Åndsvage økonomi...det er en rigtig drømmeknuser

Håber at du finder ud af det

Undersøg nettet for side med fotografer/amatørfotografer... Forums osv... Og så se, om der ikke er nogle, der vil kigge lidt på dine billeder og komme med input En god kritik kan man jo altid bruge.

Jeg ved godt, at man de fleste steder kan få orlov, hvis man bliver gravid under uddannelsen, men jeg føler lidt at jeg røvrender dem. Jeg ved jo udemærket godt, at jeg har planer om at blive gravid midt i det hele, men hvis jeg fortæller dem det ansætter dig mig nok ikke.

[Meggers 55]

Jeg nåede godt nok ikke at gøre min tidligere uddannelse som radiograf færdig, inden jeg sprang fra, men er ellers også en af dem, der har skiftet retning - og jeg har ALDRIG fortrudt det. Selvom ikke nu, hvor mine tidligere klassekammerater alle sammen står og er færdiguddannede Det er en af de bedste og vigtigste beslutninger, jeg nogensinde har taget.

Men omvendt så havde jeg heller ikke børn og hus at tage hensyn til... Og såvidt jeg kan forstå er det hundesvært at få praktik som fotograf, så jeg kan godt forstå at du tvivler...

Men så igen: Jeg tænker, om der er noget, der hindrer dig i at få et andet job som souschef, hvis nu du prøvede fotografdrømmen og det ikke gik? Du har vel altid din uddannelse og din rigtig flotte erfaring at falde tilbage på... Jeg ved godt, at der ville gå nogle penge tabt, hvis du i en periode var på SU istedet for at få løn, men mon ikke I ville kunne få det til at fungere?

Jeg synes du skal give det en chance, hvis du virkelig brænder for det. Det kan blive hårdt, men I skal nok klare den, og hvad er egentlig det værste, der kan ske udover at I måske skal spare lidt ekstra? Tilgengæld får du prøvet det af, og slipper for altid at gå og tænke "hvad nu hvis"

Held og lykke uanset om det bliver som fotograf eller selvstændig købmand

[Mallara 54]

Hvor er I altså bare søde allesammen med alle de input i kommer med....det er SÅ dejligt

Jeg har besluttet mig for at blive tilmeldt siden fotostart.dk (Tak for idéen ;-)) og få uploaded nogle af mine MANGE billeder og så må vi se hvad der kommer til at ske

Tuuuuuuuuusind tak fordi I er så søde herinde

[Guest Katina]

Man skal selvfølgelig vælge med hjertet om man vil foresætte i det spor man er i eller skifte over i et andet.

Men ligesom A.P. vil jeg råde dig til at beholde fotograferingen som en hobby. Det er utrolig svært at få job og læreplads indenfor branchen, da der er stor konkurrence (mange professioneller fotografer er end ikke uddannet fotografer).

Jeg havde en kammerat der blev uddannet fotograf, men det var umuligt at få arbejde, så han valgte i stedet, at gå igang med en lærer-uddannelse.

Men hvis det virkelig er DRØMMEN, så skal man selvfølgelig forfølge den, men jeg vil nok afsætte god tid. Det handler vel om at blive en god amatør fotograf, indhent inspiration fra foto-grupper på nettet og opbyg dig et godt netværk.

Du kan jo eventuelt prøve at undersøge om der er andre uddannelser der kan lyde tillokkende. Måske er der noget andet end fotograf, der kan lokke. Men igen skal man se på uddannelsernes længde og om økonomien kan bære.

[diskobil 357]

Men ligesom A.P. vil jeg råde dig til at beholde fotograferingen som en hobby. Det er utrolig svært at få job og læreplads indenfor branchen, da der er stor konkurrence (mange professioneller fotografer er end ikke uddannet fotografer).

Helt enig. Kan du føre det til noget kan du evt. have fotograferingen som en bivirksomhed men det er de færreste der kan leve af det udelukkende. Særligt hvis vi taler om deciderede bryllupsfotografer er det de færreste der har det som heltidsbeskæftigelse.

[Guest Helleberg Biller]

Hej

Jeg er faktisk begyndt at tænke det samme (sådan næsten da)..

Jeg blev i sommers udlært salgsassistent, men har gået ledig siden, da der simpelthen intet er at finde her. Og nu hvor jeg har haft så laaang tid til at tænke, så er jeg faktisk blevet mere og mere sur over at det var det jeg uddannede mig til. Det er jo fint nok så længe jeg ikke har børn, men lige så snart de kommer, så vil jeg gerne være en del af deres liv, og det bliver svært når arbejdstiderne bliver værre og værre i butiksbranchen. Jeg HADER først at skulle møde sent og så have rigtig sent fri. Jeg kan simpelthen bare ikke få det til at hænge sammen, når jeg gerne vil have lidt fritid og tid til motion.

Så jeg går faktisk og drømmer om en kontoruddannelse, som jeg egentlig altid har tænkt på. Men igen, så kommer problemet med børn ind i billedet. Hvis jeg starter ny uddannelse nu, så får jeg voksenløn, og det er jo ok i forhold til dagpenge. Men vi vil gerne prøve at lave en sød lille baby om et årstid (omkring brylluppet), og det kan jo ikke lade sig gøre midt i en uddannelse

Så jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille op...

Kunne du evt. prøve at have et lille bijob som amatørfotograf? På denne måde kunne du jo prøve det af, og se om det var noget der kunne blive ved med at have din interesse i længere tid. Og ellers så prøv da, at regne på om i kan få det til at hænge sammen, hvis du skal på su. Det ville helt sikkert give lidt mere klarhed

Jeg er en af de utallige mennesker der først er udlært i butik og bagefter på kontor også grundet arbejdstiderne.

Hvis du spørger hk så anbefaler de, at mana i de 2 år man er i lære holder benene samlet men du behøver jo ikke dele dine babydrømme ved en ansættelsessamtale og I ved jo ikke hvor længe det vil yage at blive gravide. Hvis det skulle ske du skulle blive gravid under uddannelse synes jeg ikke du skal føle du røvrender dem. Du vil ikke være den første der er gravid under uddannelse men absolut heller ikke den sidste.

Klø på. Jeg har aldrig fortrudt jeg ændrede uddannelse selv om jeg i dag er arbejdsløs gravid kontorassistent

[Miss-Lena 500]

Til tider drømmer jeg også om at skifte branche, men må dog indrømme at marketing bare er mig - mangler bare den rette arbejdsgiver. Jeg drømmer om fleksibilitet og mulighed for at udleve mine interesser og er af andre blevet foreslået at blive alt lige fra partyplanner, indretningsarkitekt og netbutik. Jeg har ikke været modig nok til at tage springet og gør det nok heller ikke. Men på hobbyplan dyrker jeg fx børneværelser/indretning.

Hvem ved om økonomi og sådan gør, at jeg en dag kan springe ud i det mere usikre?!! Men indtil da, må det blive en lille drøm.

Vi har både hus og 3 børn, så økonomi tæller en del

[Fru Vestergaard 1]

Hejsa,

vil da lige blande mig i "diskussionen" her......

Jeg har selv taget tre uddannelser: En hoteluddannelse i Tyskland (hvor jeg boede i 10 år), læste til merkonom i international handel samtidig med at jeg arbejdede om dagen med noget så eksotisk som skibsforsikringer - og da jeg for 7 år siden stod som enlig mor til en to-årig, begyndte jeg at læse til lærer. IKKE merit-uddannelsen - men HELE den 4-årige på SU! Jeg kunne ikke få revalidering, da jeg jo havde et udemærket uddannelses-grundlag i forvejen....

Fair nok - jeg klarede mig igennem de fire år - og det er jeg hamrende stolt af - og er idag en glad lærer. Den bedste beslutning for mig på det tidspunkt!!

Så jeg synes naturligvis man skal forsøge at udleve sine drømme!! Når det så er skrevet, ja så er der lige afdragene på huset, institutionspladserne, der skal betales og bilen i garagen, der skal til syn..... For man synes jo ikke at ens familie skal lide afsavn bare fordi mor skal ud og realisere sig selv.....

Det lyder som et godt sted at starte: lidt hobby-fotografering og et forum for ligesindede - og så at investere i godt udstyr - både til PC'en/ printeren og kameraet ... Så skal det nok lykkedes for dig! Held og lykke med det!

KH

Connie

[muffi 0]

Hej

Jeg er faktisk begyndt at tænke det samme (sådan næsten da)..

Jeg blev i sommers udlært salgsassistent, men har gået ledig siden, da der simpelthen intet er at finde her. Og nu hvor jeg har haft så laaang tid til at tænke, så er jeg faktisk blevet mere og mere sur over at det var det jeg uddannede mig til. Det er jo fint nok så længe jeg ikke har børn, men lige så snart de kommer, så vil jeg gerne være en del af deres liv, og det bliver svært når arbejdstiderne bliver værre og værre i butiksbranchen. Jeg HADER først at skulle møde sent og så have rigtig sent fri. Jeg kan simpelthen bare ikke få det til at hænge sammen, når jeg gerne vil have lidt fritid og tid til motion.

Så jeg går faktisk og drømmer om en kontoruddannelse, som jeg egentlig altid har tænkt på. Men igen, så kommer problemet med børn ind i billedet. Hvis jeg starter ny uddannelse nu, så får jeg voksenløn, og det er jo ok i forhold til dagpenge. Men vi vil gerne prøve at lave en sød lille baby om et årstid (omkring brylluppet), og det kan jo ikke lade sig gøre midt i en uddannelse

Så jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille op...

Kunne du evt. prøve at have et lille bijob som amatørfotograf? På denne måde kunne du jo prøve det af, og se om det var noget der kunne blive ved med at have din interesse i længere tid. Og ellers så prøv da, at regne på om i kan få det til at hænge sammen, hvis du skal på su. Det ville helt sikkert give lidt mere klarhed

Du kan sagtens få barn midt i din kontoruddannelse :-) Det er der mange som gør og det er på ingen måde et problem. Så hvis det er din drøm så synes jeg du skal gøre det! Du vil så bare være lidt længere tid om at blive færdig, men det er ikke noget problem.

[sofie b 17]

Jep her kan jeg også melde mig.

Jeg er uddannet pædagog men har virkelig ikke haft heldet med mig. Da jeg blev færdig fik jeg ikke noget job. Efter et par md fik jeg et vikariat og var rigtig glad for mit job, men det varede kun ni måneder. Så var jeg på dp igen nogle måneder, indtil jeg fik et nyt vikariat. Det var så en total skod institution og jeg gik ned med stress og deprission. Så var jeg sygemeldt og i slåskamp med institutionen (dog med hjælp fra fagforening) Da jeg endelig var ude af det hele, var jeg gravid og gik derefter ledig til jeg kom på barsel.

Til juni er min barsel slut og der er INTET arbejde at få. Og hvem ville gide have en som faktisk har været uddannet i ca tre år, men som næsten ingen erfaring har Total skod

Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle, jeg er kun 26. Men vi har hus, bil og barn. Så en su kan jeg ikke klare mig på, skal som minimum have dagpengesats.

MEN min kæreste er lidt i samme sko som du. Han har et dagjob i byggemarked og han er rigtig dygtig til sit arbejde. Han er afdelingsleder i en alder af 27 og vi ved han er uundværlig for firmaet pga hans store viden indenfor flere områder.

Han blev for en del år siden fotointeresseret og købte hen ad vejen en masse udstyr (det fylder et helt værelse med alt det gear ) Og nu er han så fotograf på fritidsplan. Han er efterhånden så populær, at han er ved at prøve at starte noget mere seriøst op. Han drømmer nemlig også om at der bliver jobs nok til enten at gå ned i tid eller at stoppe sit dagsjob helt.

[diskobil 357]

Hvis du spørger hk så anbefaler de, at mana i de 2 år man er i lære holder benene samlet

Okey - Jeg kunne forstå hvis det var kristelig fagforening men HK ?

Jeg ved fra mig selv at hvis man arbejder indenfor et område/fag som er meget specialiseret så er det meget vanskeligt at skifte branche uden "at starte helt forfra" såvel uddannelsesmæssigt som økonomisk set. Det kan måske gå hvis man ikke har sat sig i udgifter med hensyn til hus, bil, børn m.v. men ellers kan det blive ret vanskeligt. Der kan man sige at man som lærer m.v. har tilegnet sig nogle egenskaber der gør det lettere at skifte branche.

[Swann 33]

Jeg snupper sgu chancen og søger nogle elevstillinger. Så må vi se hvad det ender med Og ja, hvem siger at jeg overhovedet kan blive gravid i første hug, måske det først sker når jeg er uddannet...