Sofies tale til Martin

[sofie b 17]

Jeg har lige hurtigt prøvet at skrive en tale til min htb.. Den er slet ikke færdig- tror jeg..

Men fik da lige kradset lidt ned:

Søde skat

Der gik næsten ti år inden du friede til mig... ja det var nu nok også lidt min egen skyld, for jeg kunne sgu ikke bestemme mig for hvordan jeg ville giftes. Den ene dag skulle det være på en strand, så i kirken, så på rådhuset. Det ene øjeblik skulle vi holde havefest, det næste på hotel eller også skulle vi bare holde en reception og så flyve sydpå.

Så jeg skiftede mening i et væk og desuden sagde jeg altid til dig at nu skulle du huske at fri rigtigt, ellers sagde jeg nej så jeg har muligvis skræmt og forvirret dig en lille smule.

Men en ting vidste jeg dog, hvis jeg skulle vælge ville jeg hellere have et barn. Det er en drøm vi to har haft næsten siden vi blev kærester.

Vi var dog så fornuftige, syntes vi selv, at vi ventede til jeg var færdiguddannet og vi havde et hus. Så skulle jeg bare lige have en fastansættelse. Da jeg så ikke kunne få andet end lidt vikariater, begyndte jeg at blive utålmodig. Og vi besluttede at det med at vente på det helt rette tidspunkt, skulle være slut.

Vi skulle desværre igennem en del prøvelser inden vi fik vores mirakel og jeg havde aldrig klaret mig igennem alt den sorg uden dig.

Du har stået ved min side igennem rigtig mange svære ting og du er min støtte og min bedste ven.

Jeg har lovet christine at det ikke skulle blive alt for trist så hun begyndte at græde, så jeg vil skynde mig videre og bare lige hurtigt tilføje at hvis man virkelig skal teste sit forhold og opleve en prøvelse, så skal man bare købe et nyt køkken og sætte de hele op selv

Skat vi fik endelig vores lille dreng og hvor har det været fantastisk.

SÅ endelig kunne du fri og jeg begyndte faktisk at gå og forvente det en lille smule. Jeg begyndte at puffe lidt til dig. Meen så let skulle det ikke gå, for du havde friet sagde du. Det var jeg ikke helt enig i.. Hvad mente du med det?

Mente du dengang du i bilen lige pludselig ud i det blå, spurgte om vi skulle smutte på rådhuset og få ordnet de papirer

For pludselig var jeg ikke så meget i tvivl om det bryllup mere, jeg ville dælme have et kirke bryllup og en ordentlig fest. Så hvad end du mente med at du havde friet, så var det ikke godt nok. Du måtte lige stramme dig an og få købt en ring og komme ned på de knæ der.

Og her står vi så, endelig efter så mange år. Jeg er så glad og er sikker på vi endnu har mange udfordringer og glæder vi skal opleve sammen.

Redigeret April 20, 2011 af sofie b

[Malouski 95]

Åååh hvor er det sødt, smukt og rørende. Kan helt fornemme stemningen og lever mig næsten helt ind i at sidde der og lytte til noget så smukt. Godt jeg ikke er gæst, ville slet ikke kunne holde på tårerne.

[sofie b 17]

hold da op.. 1000 tak Malou

[Pehrson 31]

Den er super smuk, får helt tåre i øjene..

[sofie b 17]

Sørme nogle dejlige kommentarer

[miss skipper 0]

Kære sofie. Den er ikke mindre end fantastisk - blev helt rørt af den. Der bliver ikke et øje tørt når du skal sige den. :17:

[sofie b 17]

1000 tak

[Guest Betty2105]

Virkelig god tale med et super interessant indhold og så har den en rigtig god længde!

:thumbsupsmileyanim:

[sofie b 17]

Virkelig god tale med et super interessant indhold og så har den en rigtig god længde!

:thumbsupsmileyanim:

tak skal du have- dejligt at der stadig er nogle der læser med

[TrineG 16]

Super god tale. Ikke for meget og ikke for lidt.. Perfekt!

[sofie b 17]

Jeg har tilføjet lidt om hvordan vi mødtes, da alle i selskabet nok ikke ved så meget om det.

Martin og jeg mødtes jo på en datingside, hvor jeg havde oprettet en profil på opfordring af min veninde charlotte.

Jeg fandt martin derinde og skrev til ham. Vi skrev sammen i et par måneder og jeg glædede mig altid til at få en mail fra dig. Jeg følte jeg kendte dig rigtig godt, men hver gang du spurgte om vi skulle mødes sagde jeg nej. Vi fandt jo ud af at vi begge gik på handelsskolen og der var ingen af os der havde billede derinde, det var jo før martin fik digitalkamera ;) Så man gik da og lurede lidt på gangene, gad vide hvem det var.

Jeg snakkede med charlotte om det og hun sagde at jeg havde da ikke noget at tabe, så hvorfor ikke bare mødes. Det gjorde vi så den 30 marts 2001

Der gik næsten ti år inden du friede til mig...og ja det var nu nok også lidt min egen skyld, for jeg kunne sgu ikke bestemme mig for hvordan jeg ville giftes. Den ene dag skulle det være på en strand, så i kirken, så på rådhuset. Det ene øjeblik skulle vi holde havefest, det næste på hotel eller også skulle vi bare holde en reception og så flyve sydpå.

Så jeg skiftede mening i et væk og desuden sagde jeg altid til dig at nu skulle du huske at fri rigtigt, ellers sagde jeg nej så jeg har muligvis skræmt og forvirret dig en lille smule.

Men en ting vidste jeg dog, hvis jeg skulle vælge ville jeg hellere have et barn. Det er en drøm vi to har haft næsten siden vi blev kærester.

Vi var dog så fornuftige, syntes vi selv, at vi ventede til jeg var færdiguddannet og vi havde et hus. Så skulle jeg bare lige have en fastansættelse. Da jeg så ikke kunne få andet end lidt vikariater, begyndte jeg at blive utålmodig. Og vi besluttede at det med at vente på det helt rette tidspunkt, skulle være slut.

Vi skulle desværre igennem en del prøvelser inden vi fik vores mirakel og jeg havde aldrig klaret mig igennem alt den sorg uden dig.

Du har stået ved min side igennem rigtig mange svære ting og du er min støtte og min bedste ven.

Jeg har lovet christine at det ikke skulle blive alt for trist så hun begyndte at græde, så jeg vil skynde mig videre og bare lige hurtigt tilføje at hvis man virkelig vil opleve en prøvelse, så skal man bare købe et nyt køkken og sætte de hele op selv puha... det gør vi aldrig igen

Skat vi fik endelig vores lille dreng og hvor har det været fantastisk.

SÅ endelig kunne du fri og jeg begyndte faktisk at gå og forvente det en lille smule. Jeg begyndte at puffe lidt til dig. Meen så let skulle det ikke gå, for du havde friet sagde du. Det var jeg ikke helt enig i.. Hvad mente du med det?

Mente du dengang du i bilen lige pludselig ud i det blå, spurgte om vi skulle smutte på rådhuset og få ordnet de papirer

For pludselig var jeg ikke så meget i tvivl om det bryllup mere, jeg ville dælme have et kirke bryllup og en ordentlig fest. Så hvad end du mente med at du havde friet, så var det ikke godt nok. Du måtte lige stramme dig an og få købt en ring og komme ned på de knæ der.

Det skete så foran hele familien jensen juleaften.

Og nu står vi så her, endelig efter så mange år. Jeg er så glad og er sikker på vi endnu har mange udfordringer og glæder vi skal opleve sammen.

Jeg elsker dig

[Laerke86 0]

Hej Sofie

Har lige læst hele tråden.. vildt god tale.. er ret vild med at du også lige får begyndelsen med..

Kan godt lide at den ikke bare er sukkersød, men at der også er noget af det hårde fra jeres liv med..

Hvis jeg var dig, vile jeg måske skrive lidt mere slutning/afrunding på..

*Sådan lidt kort om hvorfor du elsker ham eller noget i den dur..

Me skide god og rørende tale..

[sofie b 17]

Hej Sofie

Har lige læst hele tråden.. vildt god tale.. er ret vild med at du også lige får begyndelsen med..

Kan godt lide at den ikke bare er sukkersød, men at der også er noget af det hårde fra jeres liv med..

Hvis jeg var dig, vile jeg måske skrive lidt mere slutning/afrunding på..

*Sådan lidt kort om hvorfor du elsker ham eller noget i den dur..

Me skide god og rørende tale..

det kan godt være du har ret, det vil jeg lige tænke lidt over

[Guest Little Miss]

Rigtig god tale.

Kan være jeg kan finde lidt indspiration i den. Synes godt nok det er svært at komme igang

[sofie b 17]

Rigtig god tale.

Kan være jeg kan finde lidt indspiration i den. Synes godt nok det er svært at komme igang

uha du har snart heller ikke meget tid tilbage. Du må se om du kan finde lidt inspiration i alle talerne herinde