Spørgsmål.....

[belle3310 5]

Er der nogen der har prøvet det med at føler at man ikke er god nok, og at man føler at man tit laver fejl og siger noget forkert??

Det skal lige siges at jeg havde sådan nogen turer også inden vi blev gift. Har haft en svær dep.

[Miss-Lena 500]

Ja, sådan kan de fleste nok have det i perioder. For mig hænger det sammen med overskud eller rettere underskud

[Pumpkins 24]

Ja, det tror jeg er meget normalt.. Jeg har også dage, hvor jeg vågner, og bare har lyst til at blive under dynen uden anden forklaring, at jeg ikke har lyst til at stå op, for hvad nytter det? Men den løsning kan man bare ikke vælge..

Lige som Miss-Lena siger hænger det meget sammen med overskud og underskud. Jeg har fortiden meget at se til med eksamner, bryllupsplanlægning, kørekort og jobsøgning (gudske tak og lov for at man kan tage sig en meget nødvendig pause her på BK ) og det kan jeg godt mærke tærer på overskuddet. For mit vedkommende handler det om ikke at være så perfektionistisk, og jeg ved at mine eksamner nok skal gå, og hvis ikke har jeg 2 forsøg mere, og jeg ved, at jeg nok skal blive gift med manden jeg elsker, og sker det i gummistøvler og malertshirt på rådhuset, så får jeg stadig manden jeg elsker osv.

Og så tage nogle pauser en gang i mellem! Det er i hvert fald meget vigtigt for mig.

Håber snart du kommer ovenpå igen

[belle3310 5]

Tusind tak for svarende. Det er rart at man ikke er ene om at have det på den måde.

[Meggers 55]

Sådan kan jeg også have det.

For mig sker det som regel, hvis jeg har for meget om ørerne og for mange mennesker omkring mig. Når jeg tager mig selv i det, prøver jeg en af følgende ting:

- At lave en liste over hvad jeg gerne vil have lavet, og så markerer jeg, hvad der egentlig er vigtigt at få lavet NU og hvad der faktisk godt kan vente. Som regel er det meget få ting, der skal laves NU, og så kan jeg finde lidt ro i, at jeg godt kan glemme de andre ting for en stund.

- Tage en "mental sygedag". Hvis jeg har mega hovedpine og snotten bare løber ud af mig, så melder jeg mig syg. Og jeg er ikke en bedre kollega/studerende, hvis det er et psykiske, der driller mig, og jeg hele tiden tænker over om jeg gør noget forkert og føler mig som noget skidt. Så der kan jeg også godt finde på at melde mig syg. Der er selvfølgelig en fin balance mellem at tage en enkelt opladningsdag og at pjække løs istedet for at komme afsted og få det bedre ved at se nogle mennesker, og man skal passe på ikke at falde i den gale grøft. Men hvis jeg vågner og min mavefornemmelse siger mig at det er en dag, hvor jeg bør blive hjemme, så prøver jeg at lytte til det.

Husk at du ER god nok, for det er alle på deres helt egen måde. Og alle laver fejl og siger dumme ting engang imellem, og derfor er de stadig gode nok. Pas godt på dig selv, og mærk efter hvor "lidt perfekt" du egentlig behøver at være for at være god nok.

[snuske 48]

Kender det også, mit følger dog lidt med mine hormoner i kroppen. Nogle dage skal han bare sige bøh så jeg. Andre dage så vil jeg bare ham.

Det skal dog lige siges at uanset hvordan jeg har det, så vil jeg ikke undvære ham