Tyara

Min endelige tale

14 indlæg i dette emne

Her kommer så min tale... ved godt jeg har lagt den ind før, men den er lavet lidt om siden. ;)

Jeg gruer lidt for at fremføre den - normalt er jeg slet ikke sentimental, og jeg fælder ikke tårer over blomster og hundehvalpe og romantik - men jeg kan ikke engang læse igennem den sk... tale uden at få tårer i øjnene! :super::)

Nå, men her er den så - hvis der er nogle der vil bruge en af teksterne stjæler I bare på livet løs. :lol:

Kære Martin!

Det har været svært at planlægge vores bryllup. Alle tingene har skullet times og tilrettelægges, for nu at bruge en populær vending.

Men det allersværeste… ja, man skulle tro det ville være at finde kjolen, eller frisuren, eller maden, eller transporten…men nej, det sværeste jeg har oplevet i forbindelse med planlægningen var, at skrive en tale til dig.

Men nu står jeg her jo, så det må jo betyde at jeg har formået at gennemføre det.

Nu da det er på det rene, så vil jeg sige at……… jeg vil ikke holde tale! Så nu vil jeg sætte mig ned igen…… nej, det er bare pjat.

Men jeg tænkte i lang tid over hvad jeg dog skulle sige til dig, Martin, i anledning af denne glædelige begivenhed – og så gik det op for mig, at der er intet jeg kan sige, der vil beskrive hvad jeg føler, så perfekt som du fortjener det.

Derfor har jeg snydt lidt. Jeg har søgt lidt rundt omkring for at finde nogle vise ord, der passer til denne lejlighed. Jeg har fundet 2 tekster, passager, kald det hvad du vil. Og dem vil jeg nu gerne have lov til at fremføre, til ære for dig.

Den første er en meget, meget gammel

Indiansk bryllups-velsignelse

Som lyder således:

Nu mærker vi ikke regnen, for vi vil holde hånden over hinanden

Nu føler vi ikke kulden, for vi vil varme hinanden

Nu forfalder ensomheden, for vi vil følge hinanden

To mennesker er i dag blevet sammenført til at leve ét liv, og have ét hjem

Når mørket sænker sig over mig, vil jeg se igennem det og se på dig

Jeg vil tage din hånd, og du min, og sammen vil vi kigge tilbage

På den rejse vi har tilbagelagt for at nå dette øjeblik på denne dag,

vores lykkeligste

Rejsen hertil har været lang, men nu ser vi sammen på fremtiden

Den ligger foran os som en lang og snørklet sti,

hvor hvert sving byder på nye opdagelser,

Håb, glæde, fælles forventninger

Eventyret er kun lige begyndt

Kære Martin, vores eventyr ville nok ikke være til hvis ikke for én ting……. Nemlig kærligheden.

I min søgen efter de vise ord fik jeg et lille genialt indslag.

Og nu griner du sikkert lidt af mig, Martin, for jeg gjorde noget jeg ikke gør så frygtelig tit… jeg slog op i en meget bestemt, og meget gammel, bog – nemlig Biblen. Det var faktisk der jeg fandt den perfekte beskrivelse af begrebet ”kærlighed”. Og godt nok er disse ord over 2000 år gamle – men det, at jeg i den grad kan føre dem op til denne dag i år 2004 giver mig et lille håb om, at netop vores kærlighed nok skal bestå i hvert fald de næste 20 år! Så må vi tage det derfra.

Så nu følger et uddrag fra vers 13 i første korintherbrev:

Første korintherbrev, vers 13

Og om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.

Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.

Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke, praler ikke, bilder sig ikke noget ind.

Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.

Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.

Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme, og kundskab, den skal forgå. Men kærligheden hører aldrig op.

Og så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre.

Men størst af dem er kærligheden.

Ja, kære Martin…. Der vil sikkert blive udbragt mange skåle for både dig og mig i dag, så bare for at være lidt anderledes vil jeg nu bede jer alle om at rejse jer, og sammen med mig udbringe en skål for kærligheden. Må den længe leve!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

SMUK SMUK SMUK

Dejlig tale, den siger det hele og meget mere, ved ikke hvad mere jeg skal sige, den er bare smuk...

Godt det ikke er mig, som skal læse den op, for jeg har også fået en lille tåre i den ene øjenkrog, men jeg lignede jo også storkespringvandet, da jeg fremførte min egen tale...

Krydser fingre og ben, for at du ikke kommer ud for det samme - HUSK AT BLÆS SKRIFTSTØRRELSE OP I STOR STØRRELSE, SÅ DU KAN SE DEN IGENNEM TÅRER OG RYSTENDE HÆNDER...KH

Mette

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Tyara

Jeg synes det er en dejlig tale, kan specielt godt lide at du læser kærligheds-kapitlet op.

Måske synes jeg det ville være positivt, hvis du skrev noget mere om JER. F.eks. talte om nogle sjove ting I har oplevet sammen, eller om hvor skør han kan være ( hvis han altså er det engang imellem, hehe).

Bare et forslag...

Keep up the good work!!! :mellow:

Knus Christina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er meningen at jeg ikke gider holde en "traditionel" tale. ;) Jeg vil bare læse de 2 passager op, men jeg kan jo ikke bare rejse mig og læse dem op... så det andet er bare fyld i talen, sådan set.

Jeg ved at min kæreste har lavet en meget traditionel tale, hvor han taler om os og mig osv, og det er også helt fint! Men jeg gider ikke rejse mig op og gentage hvad han har sagt. ;) Og jeg ved, at dette vil falde i hans smag.... :super:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Kristine...

Jeg synes, at den er helt perfekt... Jeg sidder ihvertfald også med tårer i øjnene nu. Giver dig ret i, at man ikke nødvendigvis behøver at give en masse beskrivelser om hvor, hvornår og hvordan... som i den traditionelle tale... Jeg elsker din måde at gøre det på..

Held og lykke med den.

Knus Jane :hjerte:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej tyara....

Hvor den bare smuk, jeg kan især godt lide det vers/passage ang. Indiansk bryllups-velsignelse..

Jeg kan også godt forstå at du vælger at gøre det på denne måde, har det lidt sådan at mange taler rigtig mange taler, ligner hinanden, han fælder garanteret en tåre, og det synes jeg er fint..

PØJ-PØJ med den..

Knuz tina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Tyara!

Flot enkel og smuk tale. Den kan du godt være stolt af. :mellow:

Ren nysgerrighed hvor har du de indianske visdomsord fra ?

Jeg ønsker dig al held og lykke med at få fremsagt ordene på din bryllupsdag!

Jeg fandt dem på en hjemmeside... har desværre mistet adressen! Men hvis du søger på fx google.com, "indian wedding blessing" så finder du den sikkert. :super: Man kan også finde mange andre "blessings", som er rigtig gode!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Tyara

Jeg brugte også the indian wedding blessing som udgangspunkt i tale til min mand ved vores bryllup den 2/7. Jeg havde tænkt meget over om jeg i det hele taget skulle holde en tale, men jeg er rigtig glad for at jeg gjorde det, det var helt utrolig at se hvor glad og rørt han blev ved at jeg holdt tale. han syntes at de var rigtig godt. så til alle jer som tænker på om de skal holde talen kan jeg kun anbefale det selv om det er et nervøst øjeblik at stille sig up og holde talen.

MEN det er bestemt alt besværet værd

pøj pøj med det

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer