Konstruktiv kritik søges

[Mannie 87]

Jeg havde skrevet min tale, og var rigtig godt tilfreds med den, men så fik min pc virus, og alle filer blev slettet. nu har jeg så prøvet på ny, men synes der mangler noget.

så hvis I har noget konstruktivt at sige så kom endelig frem med det.

Her er hvad jeg har skrevet:

En tak skal lyde til min svigerfamilie, der fra dag 1 har taget mig til sig og budt mig velkommen i familien. Specielt takker jeg Kirsten og Poul for at have opdraget Bjarke til at være præcis den fyr han er. I har altid haft jeres hjem åbent for mig, og støttet mig, grint med mig, grædt med mig, fået mig til at smile uanset situationen har I altid fulgt mig. Og i planlægningen af denne dag har i blandet jer og hjulpet hvor i kunne. TAK for alt det i har gjort for mig

Dernæst en kæmpe tak til min mor, som er det største forbillede jeg nogensinde kunne ønske mig. Du har altid været der for mig, altid sat mig før dig selv. Vi har været gennem alt for meget, men vi er blevet stærkere sammen. Bliv ved med at kæmpe, for livet, for mig.

Jeg elsker dig, som ingen anden nogensinde har elsket før.

Og sidst den lange tale til min dejlige, elskede mand.

Skat, du og jeg har været sammen i medgang og modgang. Du har vist dig som den største støtte, jeg i den sværeste tid, kunne ha. Jeg vil være der for dig, når du går gennem svære tider.

Jeg elsker når du

• leger med LEGO
  
• nusser mig på ryggen
  
• hjælper med aftensmaden
  
• bruger evigheder på toilettet
  
• prutter i sofaen
  
• står tidligt op for at gå med Chili
  
• griner af mine dårlige jokes
  

Jeg elsker at du er præcis som du er

Slutteligt vil jeg fortælle en lille historie

En ung mand stod en dag midt på byens torv, og fortalte at han havde det smukkeste hjerte i byen. En stor skare mennesker samledes om ham, og de beundrede alle hans hjerte, for det var perfekt. Der var ikke et mærke eller skramme på det.

Ja, sagde alle folkene, det er i sandhed det smukkeste hjerte de nogen sinde havde set. Den unge mand var meget stolt og pralede højlydt af sit smukke hjerte.

Pludselig dukkede der en gammel mand fra menneskeskaren og sagde, "Dit hjerte er langtfra så smukt som mit".

Menneskeskaren og den unge mand kikkede på den gamles mands hjerte.

Det slog kraftigt, men var fyldt med ar og steder med dybe huller,

hvor hele stykker manglede. Der var steder hvor der var sat andre stykker ind, men de passede ikke helt rigtigt og kanterne var forrevne.

Folkene stirrede -- Hvordan kan han sige at hans er smukkere? - tænkte de.

Den unge mand så på den gamles hjerte og dets forfatning, og lo.

"Du må være tosset" sagde den unge mand "mit er perfekt, og dit er fuld af ar og tåre".

"Ja" sagde den gamle mand, "dit er perfekt, men jeg ville ikke bytte med dig. For ser du, hvert eneste ar repræsentere et menneske jeg har givet min kærlighed - jeg tog et stykke af mit hjerte og gav det til dem, og tit gav de mig et stykke af deres hjerte til at fylde den tomme plads, men da stykkerne ikke er helt ens, har jeg fået noget forrevne og hårde kanter, som jeg skønner meget på, for de vidner om den kærlighed vi delte. Nogen gange har jeg givet et stykke væk af mit hjerte uden at få et stykke tilbage - det er de dybe huller.

At give kærlighed er at tage en chance og selvom disse dybe huller er smertefulde; skal de forblive åbne og minde mig om den kærlighed til de mennesker og jeg håber, at de en dag vil vende tilbage og fylde det tomrum de efterlod.

Ser du nu mit hjertes skønhed?"

Den unge mand gik hen til den gamle mand, rakte ind i sit hjerte og tog et stykke af og tilbød den gamle mand det med rystende hænder. Den gamle mand tog imod stykket, satte det ind i sit hjerte og tog en bid at sit og puttede det ind i den unge mands hjerte.

Det passede næsten, men ikke helt -der var kommet forrevne kanter.

Den unge mand kikkede på sit hjerte. Det var ikke længere perfekt, men smukkere end nogen sinde.

[JeanetteL 0]

Hej Maria.

Det er en rigtigt fin tale, men jeg ville måske sige noget mere personligt til min h2b, men det er jo nok et spørgsmål om temperament.

Og om hvad der er jer!

Du kan vel næste ikke vente længere, 19 dage tilbage.... hi hi

Mvh. Jeanette

[Mannie 87]

Hej Maria.

Det er en rigtigt fin tale, men jeg ville måske sige noget mere personligt til min h2b, men det er jo nok et spørgsmål om temperament.

Og om hvad der er jer!

Du kan vel næste ikke vente længere, 19 dage tilbage.... hi hi

Mvh. Jeanette

Tak!

Nej har svært ved at vente, men også svært ved at vende mig til tanken om at være 22 år og FRUE! en gift kvinde. Men kan jo heller ikke forestille mig en eneste dag uden h2b.

Men ja, noget mere personligt. Det har du nok ret i at det er det som jeg mangler. tænke tænke.

[Felinity 82]

Jeg er endnu ikke startet på min tale, og ved ikke helt hvordan jeg griber det an endnu, Jeg synes, det er lidt svært mht. at takke den ene og den anden, det vil jeg rigtig gerne, men er bange for at glemme nogen.

Men ja, jeg er også med på det mere personlige, men præcis, det kommer an på hvem man er

Min kommende mand har lavet sjov og læst i Emma Gad;

(...)og den salige Brudgom har derpaa at takke Brudens Forældre for den Livets største Gave, de har skænket ham, en Pligt som har ødelagt Festens Glæde for mangen Brudgom, og som - det skal indrømmes - heller ikke altid klares med afgjort held, idet de Færreste har Mod til som hin Brudgom at sige "Tak for Caroline!"(...)

Hertil siger han, at han da vil sige "Tak for Caroline!" på dagen og intet andet. Super, især nu jeg ikke hedder Caroline!

Nå, det var lige en sidebemærkning, synes det er sjovt at læse!

Fortsat god skrivelyst!

[Maj83 7]

Det er en meget smuk historie

[Mannie 87]

Har fået skrevet lidt mere på min tale:

i må gerne komme med kommentarer, ris og ros!

Man spurgte mig:

”Maria, er du sikker?”

dengang vi fortalte vi havde forlovet os. For selvom vi havde været sammen i 3 år på det tidspunkt, skal det ikke være nogen hemmelighed at vi havde haft vores problemer. Vores op og nedture.

Og ja jeg er sikker!

Sikker på at den mand der sidder her ved min side i dag er den mand jeg elsker og vil elske resten af livet.

Hvis han da ellers kan holde mig ud, og det siger han at han kan, så lad det komme an på en prøve.

Der er en person vi mangler her i dag, en som skulle have haft en speciel rolle ved min side, min far. Jeg er lykkelig for at du nåede at møde ham, og han oplevede at jeg fandt lykken, fandt min store kærlighed. Du ved at min far betød noget helt specielt for mig, og du nåede at opleve hvilken speciel person han var, både på godt og på ondt.

Du støttede mig, holdt mig oppe og trøstede mig, da han gik bort. Og uden dig var jeg gået helt ned og nok aldrig kommet op igen.

En tak skal lyde til min svigerfamilie, der fra dag 1 har taget mig til sig og budt mig velkommen i familien. Specielt takker jeg Kirsten og Poul for at have opdraget Bjarke til at være præcis den fyr han er. I har altid haft jeres hjem åbent for mig, og støttet mig, grint med mig, grædt med mig, fået mig til at smile, uanset situationen har I altid fulgt mig. Og i planlægningen af denne dag har i blandet jer og hjulpet hvor i kunne. TAK for alt det i har gjort for mig

Dernæst en kæmpe tak til min mor, som er det største forbillede jeg nogensinde kunne ønske mig. Du har altid været der for mig, altid sat mig før dig selv. Vi har været gennem alt for meget, men vi er blevet stærkere sammen. Bliv ved med at kæmpe, for livet, for mig.

Jeg elsker dig, som ingen anden nogensinde har elsket før.

Og sidst den lange tale til min dejlige, elskede mand.

Da vi mødte hinanden første gang, var der en vis interesse fra begges side, og vi SMS’ede da også sammen i nogle dage efter, men jeg må indrømme at jeg på et tidspunkt tænkte ”ej en idiot” da du dømte mig på at jeg skrev punktummer efter mine sætninger. Du mente jeg var depressiv, eller noget i den stil, så vidt jeg husker. Og det viste sig jo bare at du kendte mig bedre, end jeg selv gjorde, allerede dengang.

Jeg er lykkelig for at jeg gav det hele en chance mere, og en til og en til, hver gang du ikke var så perfekt som jeg ville ha du skulle være, for du har lært meget af dine fejl, og du kender mig bedre end nogen anden person. Nok også bedre end jeg kender mig selv.

Skat, du og jeg har været sammen i medgang og modgang. Du har vist dig som den største støtte, jeg i den sværeste tid, kunne ha. Du holder mig oppe når jeg er længst nede, og du får mig til at smile uanset situationen.

Jeg elsker når du:

• leger med LEGO
  
• nusser mig på ryggen
  
• hjælper med aftensmaden
  
• bruger evigheder på toilettet
  
• prutter i sofaen
  
• står tidligt op for at gå med Chili, så jeg kan sove lidt længere
  
• griner af mine dårlige jokes
  
• trøster mig
  

Jeg elsker at du er præcis som du er, og jeg vil altid være der for dig.

Slutteligt vil jeg fortælle en lille historie

En ung mand stod en dag midt på byens torv, og fortalte at han havde det smukkeste hjerte i byen. En stor skare mennesker samledes om ham, og de beundrede alle hans hjerte, for det var perfekt. Der var ikke et mærke eller skramme på det.

Ja, sagde alle folkene, det er i sandhed det smukkeste hjerte de nogen sinde havde set. Den unge mand var meget stolt og pralede højlydt af sit smukke hjerte.

Pludselig dukkede der en gammel mand fra menneskeskaren og sagde, "Dit hjerte er langtfra så smukt som mit".

Menneskeskaren og den unge mand kikkede på den gamles mands hjerte.

Det slog kraftigt, men var fyldt med ar og steder med dybe huller,

hvor hele stykker manglede. Der var steder hvor der var sat andre stykker ind, men de passede ikke helt rigtigt og kanterne var forrevne.

Folkene stirrede -- Hvordan kan han sige at hans er smukkere? - tænkte de.

Den unge mand så på den gamles hjerte og dets forfatning, og lo.

"Du må være tosset" sagde den unge mand "mit er perfekt, og dit er fuld af ar og tåre".

"Ja" sagde den gamle mand, "dit er perfekt, men jeg ville ikke bytte med dig. For ser du, hvert eneste ar repræsentere et menneske jeg har givet min kærlighed - jeg tog et stykke af mit hjerte og gav det til dem, og tit gav de mig et stykke af deres hjerte til at fylde den tomme plads, men da stykkerne ikke er helt ens, har jeg fået noget forrevne og hårde kanter, som jeg skønner meget på, for de vidner om den kærlighed vi delte. Nogen gange har jeg givet et stykke væk af mit hjerte uden at få et stykke tilbage - det er de dybe huller.

At give kærlighed er at tage en chance og selvom disse dybe huller er smertefulde; skal de forblive åbne og minde mig om den kærlighed til de mennesker og jeg håber, at de en dag vil vende tilbage og fylde det tomrum de efterlod.

Ser du nu mit hjertes skønhed?"

Den unge mand gik hen til den gamle mand, rakte ind i sit hjerte og tog et stykke af og tilbød den gamle mand det med rystende hænder. Den gamle mand tog imod stykket, satte det ind i sit hjerte og tog en bid at sit og puttede det ind i den unge mands hjerte.

Det passede næsten, men ikke helt -der var kommet forrevne kanter.

Den unge mand kikkede på sit hjerte. Det var ikke længere perfekt, men smukkere end nogen sinde.