På herrens mark :-(

[Guest loui1475]

Jeg er helt ude, hvor jeg ikke kan bunde! De sidste par dage har den ene tåre afløst den næste, og jeg ved ikke, hvor det kommer fra.

Jeg har tanker som "Kan vi nu også holde hinanden ud resten af livet?", "Er det virkelig det her jeg vil?", "Er det virkelig det, HAN vil?", "hvordan kan jeg vide, at det er det, vi vil?" osv osv......

Jeg har ferie og har haft det i 5 uger (er skolelærer). Min kæreste har haft tre, hvor vi intet andet har lavet end gøre vores hus salgsklart. Dvs mine 5 ugers ferie har jeg bare gået herhjemme. Måske det også er det, der gør, at jeg bliver deprimeret og trist og får de her åndssvage tanker!?!?!

Når jeg kan se gennem fingre med det, ved jeg jo godt, at jeg elsker ham mere end noget andet og bare tanken om, at det ikke skal være os to "for life" giver mig kuldegysninger! Og jeg VED jo også, at han elsker mig - netop derfor ville jeg ønske, jeg kunne slippe for disse tanker og følelser - især her dagen inden han skal på polterabend resten af weekenden (en tur til Sverige med overnatning - så jeg ser ham først søndag aften)!

Det korte af det lange er: er jeg den absolut eneste, der har det sådan her?

Hvad gør jeg for at slippe af med det????

Jeg har flygtigt bragt det på banen for min kæreste, men jeg vil jo ikke have, han skal tro, at jeg er ved at få kolde fødder, for det er IKKE det, der er tilfældet! Og desuden kan han slet ikke forstå det. Når jeg spørger, hvordan han ved, at han kan holde mig ud (groft sagt), så siger han bare, at han jo elsker mig og ikke vil leve uden mig! Hvis det dog bare kunne være så simpelt for mig også!

Nå, ikke mere smøre herfra! Håber der er nogle, der kan sende et kram og give mig det ultimative råd

KH Louise (der skal giftes om 5 uger og bare vil glæde sig og ikke have disse tanker og følelser)

[Guest maria29]

hej,

NEJ jeg har set andre have det må samme måde som du har det nu.

SÅ DU SKAL SLET IKKE VÆRE BANGE - TVÆRDIGMOD så beviser det bare at du tænker tingene igennem, og så kan det jo ikke være helt forkert.

Jeg går da også og tænker at nu er det nu ! - og der er ingen vej tilbage osv.

tænk nu hvis ....

- I den verden vi lever i nu er det så mange muligheder så jeg tror det er naturligt at man bliver i tvivl uden rigtig at være i tvivl - hvis du forstå hvad jeg mener - men ET STORT SKal DU DA HAVE MED PÅ VEJEN

Mange hilsner

Maria

[snotboble 0]

Tro mig du er ikke den eneste der tænker sådan...

Min kærste og jeg snakker heldigvis lidt om det når jeg har det skidt...

Det er livets største beslutning og hvem ville ikke bare tænke en lille smule over det...

Jeg tror det er en del af de proces op imod at blive gift..sådan er det ihvertfald for mange.

Det skal nok gå..bare vent.. på selve dagen er det helt forsvundet det er jeg sikker på.

KÆMPE

[majmaj 0]

Hej Loui!

Jeg læste engang at det at blive gift er på top 5 over stressfremkaldende begivenheder i livet. Der er så mange langsigtede tanker og forpligtelser, og så mange ting der skal nåes til den her store dag, hvor det hele skal kulminere i et gigantisk brag af en kærlighedserklæring hvor man bare skal være på og på og på.

Så det er da ikke underligt hvis man bukker under på et tidspunkt i højere eller mindre grad. Jeg selv gjorde det lørdag-mandag i denne uge, hvor jeg stort set græd og hulkede og græd, uden stop. Jeg drømte om natten at jeg fik kræft, eller at jeg slog min familie ihjæl og parterede dem, at jeg kørte galt og slog min lille nevø ihjæl, at jeg kom til at klippe min brudekjole i småstykker, at min polterabend kiksede og at maden til festen var forfærdelig... Så når jeg vågnede var jeg helt kvæstet af at græde søvne, og så kunne jeg ellers gå igang med at sy min brudekjole færdig, hvilket jeg slet ikke kunne overskue... og så græd jeg noget mere... og var SINDSYGT bange for at være blevet sindsyg!

Men tirsdag morgen vågnede jeg og solen skinnede, og på magisk vis var alle de triste følelser væk. Nu sidder jeg bare med en spændt krilren i maven og glæder mig til jeg om tre uger skal sige JA...

Tror du ikke at du og din kæreste kan tage lidt fri fra hus ræset? Kram lidt og fortæl ham at du er lidt overvældet af situationens alvor, så tror jeg at det letter helt af sig selv!

majmaj

[mflask 0]

Tror du ikke at du og din kæreste kan tage lidt fri fra hus ræset? Kram lidt og fortæl ham at du er lidt overvældet af situationens alvor, så tror jeg at det letter helt af sig selv!

majmaj

Jeg kan kun give majmaj ret, prøv at slappe lidt af, kom ud af huset og nyd hinanden!!!

Har selv haft de samme tanker - kan vi holde hinanden ud om 2 år - vil vi i virkeligheden hinanden osv. :smash: Men lige pludselig, som majmaj siger, forsvinder de tanker, og man tror på hinanden igen...

Jeg tror ikke vores kære små mænd er stresset på helt den samme måde. Nu ved jeg ikke hvor meget jeres mænd har være indblandet i planlægning osv., men min kære mand har knapt nok købt sit eget tøj... Så bliver man altså stresset. Der er 117 ting, som man skal nå, denne side gør ikke lige præcist den del lettere. Vi ser alle mulige fantastiske ting, som forskellige piger på siden har lavet og tænker, nej, det må jeg også lave. Det hele skal være større og flottere end noget andet nogensinde set - slap af :tosset: ... Folk er ligeglade... De vil bare gerne se, at i elsker hinanden - at man lige får en fed fest med i købet, er der nok ikke nogen der brokker sig over , men i bund og grund vil folk gerne se jer sige ja til hinanden og sådan er det bare.

Bare lige et par tanker fra en frue, som har fået festen overstået og som savner forberedelserne helt vildt

KH

Mette

[Fru Birk Jensen 0]

Jeg havde også disse tanker, for nogle uger siden!!! Og spurte derfor min veninde som blev gift sidste år om det var mig, og om det var fordi at det ikke var det rigtige!!!!

Hun fortalte mig at hun havde haft det på den helt samme måde og så havde hun spurt sin mor som også havde det!!!!

Og det viste mig at det var helt normalt, og ville måske være meget underligt hvis vi ikke havde dem!!!!

For det er et STORT skridt, tænk ham forevigt!!!! (det tænkte jeg dengang)

Men nu hvor der er to uger er det som om jeg er nyforelsket, vi ringer sammen flere gange om dagen o.s.v. Det gjorde vi måske også før men det er på en anden måde nu!!!!!

TRO MIG!!!!!!! Det er helt normalt....... Gør noget hyggeligt Sammen om ikke andet så gå en tur i skoven hånd i hånd... Og nyd hinanden.... Bare for at være sammen og det tror jeg vil bevise for dig at det er ham!!!!

Håber det var lidt hjælp

Pøj pøj

Kram,knus Maria

[Guest loui1475]

HVor er i søde

Min dejlige kæreste kom hjem fra arbejde, inviterede mig ud at spise, og vi har bare hygget supermeget!!!! Lækker mad, vi har grinet og nydt den sommerlige fredagsaften i København! Jeg er mere rolig nu, tårerne er lagt på hylden, og jeg er nu klar til at sende min skat afsted på polterabend imorgen tidlig, hvor han bliver erobret af drengene ;)

Så kan jeg stille og roligt slappe af, nusse om bryllupsting, hygge med min dejlige veninde, der holder mig med selskab og glæde mig til, at jeg har ham hjemme igen!!

Endnu engang tak, tøser - jeres ord hjalp!! Jeg skulle åbenbart have det sort på hvidt

KH Louise

[Guest L.Jensen]

Dejligt du er ovenpå igen ... jeg vil da lige fortælle at du som du nu har set ikke er den eneste der har de tanker .... jeg har selv været ramt .... tryglede næsten om en forklaring på hvorfor han lige ville giftes med mig ... når han nu kunne få en anden der garanteret var sødere .. dejligere og alt muligt andet ... svaret : fordi jeg elsker dig ... det var på en måde slet ikke det jeg søgte efter ... og midt i al min tvivl, stress over den nye forretning og problemer med at finde noget at bo i .... ligger jeg en nat lysvågen og spekulerer som en gal ... leder efter tegn på det ene eller det andet så jeg kunne finde et elsker/elsker ikke .... så vender han sig i søvne ... vikler sig totalt ind i mig med arme og ben ... siger : DU er sgu' dejlig ....

behøver jeg sige at jeg faldt i søvn i sikker forvisning om at vi begge har valgt rigtigt ... og dagen efter var alle mine KÆMPE problemer ganske små ... det er så lidt der skal til ...

det bruger jeg i min dagligdag i butikken og i relation til de mennesker jeg omgiver mig med ... uanset hvor trist jeg føler mig så smiler jeg og giver et positivt ord med på vejen ... det pudsige er nok at jeg selv bliver mere og mere glad fordi folk som regel gengælder det og så er ringen sluttet ....

Smil til verden og verden smiler igen ....

knus

Lene