Bryllup - 7. september 2013!

[HeleneogAnders 0]

Jeg havde ellers bestemt mig for, ikke at gøre noget ud af dette med at lave en planlægningstråd, og er da heller ikke sikker på jeg kommer til at holde det ved lige.

Men trods det, tænkte jeg at det ville hjælpe at få tingene skrevet ned, sådan mere eller eller mindre anonymt.

Med mindre at vores gæster altså sidder og snager herinde ligeså meget, som jeg til tider gør!

Der er i dag 40 dage til den store dag og der er endnu mange ting, der endnu ikke er styr på, men jeg tager det med ro. Det vi ikke når må vi bruge ideerne til ved en anden festlig lejlighed.

Hovedsagen er at vi få en fantastisk dag, som bliver en fest de fleste sent vil glemme.

Nedenfor vil jeg lige referere, hvordan H2B og jeg mødtes og hvordan han friede... Lang tekst og måske for mange totalt åndsvagt, men ikke desto mindre sandt!

Min H2B og jeg... (laaaaang historie, men rart at få på skrift nu engang)

Min H2B og jeg snakker indimellem om, hvorlænge vi reelt har kendt til hinandens eksistens, for vi kan begge mindes dengang i 2002 eller 2003, hvor DR1 kørte med deres skumforum og TV2 havde noget, der hed Ping.

Vi havde begge en bruger på et af disse forums, og havde samme interesse; FDF.

En dag popper der en besked op i min gæstebog fra And00Ping. Han skrev noget i stil med; "Hey jeg er også FDF'er skal vi skrive sammen?". Og så gik der jo tid med det og vi holdt kontakten indimellem de næste par år.

Vi var begge bevidste om, at vi var i Østrig på den samme tur, men tror ikke der var nogen af os, der turde gå i en anden lejr og sige "Hey, det er mig!"... Selvom jeg ofte fantaserede og måske drømte om, at han ville titte frem ligepludselig, jeg havde trods alt kun set et sløret webcam billede og var kun 14 år... Teenageromance... Men den dag kom nu bare ikke!

Imellemtiden var jeg på diverse kurser med FDF og mødte fantastiske mennesker, men bare aldrig ham.

Jeg nåede da også to kærester og et efterskoleophold inden det blev ham og mig, til trods for at vi mødtes i 2005 og det bare slog gnister.

Jeg var så fascineret af denne fyr, som godt nok gik lidt sjovt (sådan lidt som Charlie Chaplin), snorkede utroligt højt og var lidt af en drengerøv.

På dette tidspunkt havde jeg en kæreste, men alligevel, han var så interessant og vi snakkede sammen flere aftner og vi sad tæt - men mere blev det ikke til...

Efterfølgende blev vi uvenner over, at det ikke blev til mere. - Jeg fordi jeg havde en kæreste, som var fantastisk i sin tid (sjovt som man kan glemme) og han sur fordi at jeg ikke ville gøre det forbi med kæresten og give ham en chance.

Der skulle gå et helt år, før at han pludselig tog kontakt til mig igen. Sådan helt ud af det blå...

Vi aftalte at han kunne komme forbi en lørdag aften. Vi så et par film og min mor diskede op med stor aftensmad og dækkede bord i stuen, det var nærmest en helt stor familiemiddag, der blev sat på bordet. Pinligt...

Egentlig skulle han være kørt hjem samme aften, men han mente simpelthen han var for træt og vi havde det jo så hyggeligt allerede.

Nervøst gik jeg ind til mine forældre og spurgte om det var OK at han blev natten over, han var jo aaaalt for træt til at køre hjem ... (tænk sig, at jeg som 17-årig fortsat spurgte om lov for at få besøg)

Jeg glemmer det aldrig ... Han havde virkelig gjort noget ud af sig, pæne jeans, strøget skjorte og sat håret. Jeg var tabt da jeg så ham...

Siden hen er der snart gået 7 år med op og nedture ... tider hvor vi begge har gjort mere eller mindre dumme ting og skuffet hinanden. Men uanset hvad er vi stadig samme og tilgiver hinanden for at vi ikke er perfekte hver for sig, men sammen har vi noget ingen kan erstatte.

Vi købte i 2009 hus, grundet at jeg fik elevplads som revisor og det var et eller andet sted forventeligt at man tog til byen og boede. Hans eneste krav i sin tid for at flytte sammen, var at det blev i et hus, for en lejlighed kunne han bare ikke klare!

Huset fra 1906 er i dårlig forfatning, men dengang var det ikke noget problem og det heller ikke nu, vi drømmer om at rive huset ned og bygge nyt, alene pga. beliggenheden.

Men PT er det ham og mig og en 4 år gammel hankat, som bebor ejendommen.

Frieriet...

Vi har altid joket med at, hvis vi skulle giftes skulle datoen være til at huske, for er der noget han er dårlig til, er det at huske datoer og aftaler. Det lærer man vist bare at leve med...

Jeg havde for sjovt nævnt for ham og hans forældre en varm sommerdag at der var mange sjove dage de næste par år. 10-10-10, 09-10-11, 11-11-11, 10-11-12, 12-12-12, 07-09-13 osv.

Han var med på ideen med det samme. (og vi er vel at bemærke tilbage før vi købte huset)...

I 2010, hvor vi ville fejre 4-års dag i september, var jeg desværre rejst til København for at deltage i et kursus med arbejdet og det var først hen i december at vi endelig tog os sammen og tog ud at spise.

Han var så nervøs den aften, ikke spor interesseret i hvad jeg havde og fortælle og maden blev hurtig fortæret. Problemet var så, at et selskab ved siden af vores bord afholdt julefrokost og han fortalte efterfølgende, at han bare ikke havde turdet gøre noget på restauranten, fordi de ville kunne have ødelagt oplevelsen... Vi gik hjem fra restauranten (jeg fortsat uvidende) gik forbi kiosken og købte chips og slik (åhhr, min store last).

Jeg blev placeret i sofaen og pludselig forsvandt han.

Han kom tilbage - bad mig lukke øjnene - kravlede op til mig i sofaen og sad overskrævs - bad mig åbne øjnene.

"Helene, vil du gifte dig med mig?" ...

Det var på en måde så temmelig akavet, men det var bare som det skulle være.

Han havde lånt en ring hos guldsmeden og efterfølgende skulle vi så ned og vælge vores forlovelsesringe (disse bliver sidenhen vielseringene).

Min smukke, kloge, betænksomme, hjælpsomme, lærerige, stædige, fantastiske, soulmate mv. - hvordan skulle jeg nogensinde sige nej til ham!

Og nu er der knap 40 dage tilbage før han er min og jeg er hans, sådan helt og aldeles!

[HeleneogAnders 0]

Temaet: Efterår/høstfest

Jeg er godt nok et vinterbarn og H2B fra sommer, men jeg har en forkærlighed for efterår. Det er så smuk en årstid i mine øjne. Der er intet så idyllisk, som at gå igennem skoen, når bladene bliver orange og falder for en fødder, hvorefter man med det rette fodtøj kan sparke sig igennem bunker af blade og lade sig selv forsvinde i en regnbyge, for senere at hygge i sofaen med varme drikke.

Derfor forespurgte jeg, om farverne til vores bryllup kunne være præget af efterår. Vi valgte derfor noget alla jordfarver i sin tid.

Det er siden hen blevet lavet på base af en hjemmeside, vi har brugt som invitation - mere om den senere.

Vi planlægger at finde halmballer, græskar, æbler, bær, grene osv. som pynt. - Måske endda gulerødder!

Herudover elsker jeg at hækle og er i gang med mellemlægsservietter (10-12 stk. to go)... Og der skal også hækles lidt andet.

H2B står for bordkort og serviet ringe, som bliver i birketræ. (han er tømrer og i sin fritid er han ofte ude og fælde træer, så træ skulle med)...

Vi burde nok have meget af det på plads nu, men sådan er det altså ikke lige... (foråret og de første sommermåneder har været præget af alt for meget arbejde, som desværre ikke har tilladt så meget planlægning som ønsket).

[JosephineL 61]

Velkommen til. Dejlig historie om jer to. Og det lyder som et hyggeligt bryllup I lader op til

[HeleneogAnders 0]

Håret...

Skal meget såsom inden ugen er omme, have snakket med min frisør omkring mulighederne for at få sat håret op og anvende min mors slør, som efterhånden er 33 år gammelt

Slørets længde er lige omkring hofterne, alt efter hvordan det bliver sat fast.

Sløret har ikke nogen kam, men derimod en form for højbøjle, hvor der sidder stofblomster. Egentlig var min tanke at pille dette af, men tænker at det måske er at ødelægge det særlige der var over min mors slør og den lille pigedrøm jeg altid har haft om det slør.

Mit hår er farvet blond (ellers bare kommunefarvet) og går til midt på ryggen (frisøren klippede det, fordi det simpelthen var for langt og slidt :/ )

Til hver dag går jeg normalt med det hængende og det er så glat og fint, at det ikke nødvendigvis behøves at glattes, men gør det indimellem.

Derfor tænker jeg, at der skal ske noget særligt denne dag!

Vil lige se om jeg kan få taget et ordentlig billede af sløret senere på dagen!

Her er lidt inspiration:

[HeleneogAnders 0]

Velkommen til. Dejlig historie om jer to. Og det lyder som et hyggeligt bryllup I lader op til

Tak - Vi glæder os. Og H2B har mange sære planer, men hva dælen det er det jeg elsker ham for! Tænker alternativt og ud af boksen!

Eeek.. Det nærmer sig!

[HeleneogAnders 0]

Traditionerne:

Noget nyt: Bliver brudekjolen

Noget gammelt: Min mors slør og min mormors ring

Noget lånt: Min mors slør

Noget blåt: Min mormors ring, som har denne smukke smukke lyseblå sten.

Har altid drømt om min mors slør og altid været så fascineret af min mormor og alle hendes ringe, da hun gik bort for et par år siden spurgte min mor om jeg var interesseret i nogle af smykkerne. Jeg bedte hende om at gemme en ring til mig, som jeg kunne have på, når jeg engang skulle giftes. Denne har jeg så nyligt fået hjem og skal ned til guldsmeden og have en renset og evt. gjort mindre. Måske der skal sættes lidt mere guld i den, da den efterhånden er meget tynd. Billede er vedhæftet, det er måske ret så utydeligt, men synes den skulle med.

[Oxytocin 62]

Det lyder som et smadder hyggeligt fest-tema Og yndige, romantiske frisurer du lurer på

[HeleneogAnders 0]

Det lyder som et smadder hyggeligt fest-tema Og yndige, romantiske frisurer du lurer på

Tak

Køkkenet har været fyld med træstykker, som skulle tørres, så de ikke flækker. Sikke et arbejde, men det bliver godt! Det er jeg sikker på!

Desværre blev frisøren syg, så det er udsat til næste uge - hvis jeg kan finde tid!

[HeleneogAnders 0]

Gommens tøj:

H2B havde arrangeret at booke en tøjbutik til ham og drengene, så de kunne gøre en aften ud af det og få nogle gode rabatter.

De var så af sted i går og der havde været snak om at de kom herhjem efterfølgende.

Sad dog med en meget flad fornemmelse da H2B kom hjem og fortalte...

Han har hele tiden villet have kjolesæt på, for det her er jo ONCE IN A LIFETIME - så selvfølgelige!

Hans bedste ven og forlover var også helt med på ideen og de havde mange hemmelige planer.

MEN - så kommer han hjem i går og fortæller at forlover har droppet det og valgte et almindeligt jakkesæt.

Jeg blev så skuffet - hele den illusion jeg havde blev ødelagt. Den indeholdt at de to fyrer skulle have taget de sejeste billeder i det stiveste puds, og at jeg skulle have et eller andet goofy foto med de to pingviner!

Men næh...

I mellemtiden har jeg så spurgt og spurgt min far, om ikke han skulle have sådan et kjolesæt, nu de to herrer skulle have det. Men argumenterne for at han skulle have det er jo lidt forduftet.

H2B har dog købt kjolesæt - og total bridezilla agtigt - må jeg ikke se ham i tøjet før på dagen. (Hvis han ikke må se mig, må jeg ikke se ham). Jamen!

Derudover var der ingen af gutterne der ville komme herhjem, fordi det blev for sent - havde ellers cleanet hele hytten, købt ind til snacks (og dem må man jo ikke selv spise!) og H2B havde sat noget fadølsanlæg op, fordi vi havde lidt der skulle drikkes.

Sad bare tilbage med sådan en tom følelse.

Men - min H2B bliver sandsynligvis den flotteste mand og jeg vil drømme og glæde mig til at se ham! Kan kun elske ham for at det ikke altid skal følge normerne og moden, han har sin helt egen holdning til hvordan tingene skal være.

[JosephineL 61]

Nå øv. Men din mand bliver flotflot så er det jo bare ærgerligt for ham den anden

Er vild med historien bag dit slør, hvor er det skønt

[HeleneogAnders 0]

Sløret

Lige et billede af sløret, Iphone 4 kameraet er ikke hvad det har været! - må nok konstatere at sådan en smartsphones levetid nok skal begrænses til 2 år - både batteritid og ydeevne.

Nå men sløret er som sagt meget gammelt!

Mine forældre blev gift i april 1980, så 33 år. I den tid har det hængt i skabet på mit barndomsværelse og jeg legede tit at jeg havde det på og var brud (selvfølgelig tog jeg det aldrig på, uf et skældud der kunne komme ud af det ;) )

Nogen, der har tip til hvordan billederne fylder mindre, så de kan komme herind? - kan linke til hjemmesider, men billederedigering af mit eget dur ikke lige.

[HeleneogAnders 0]

Nå øv. Men din mand bliver flotflot så er det jo bare ærgerligt for ham den anden

Er vild med historien bag dit slør, hvor er det skønt

Han bliver så flot

Er så glad for, at have muligheden for at bære det slør. Jeg er efternøler lillesøster til to brødre, så det er helt særligt

Du kan jo lige kigge på billedet i indlægget ovenfor

[JosephineL 61]

Så fint. Elsker at du har haft det hængende der i skabet og leget brud

[HeleneogAnders 0]

Det der øjeblik, hvor man opdager alle de uforudsete omkostninger og prøver at lægge alle omkostninger sammen

Ved slet ikke om jeg skal grine eller græde. Så flovt, at det pludselig løb løbsk. HULK!

Sidder jo helt og overvejer om man burde have taget det hotel, og gjort det standard, hvor man lod hotellet klare det hele???

Men vi ønskede det jo personligt, og det synes ikke rigtig hotellet gav mulighed for ... Ih...

Mon der er en venlig svigerfar, der vil låne os en skilling!??

Redigeret August 5, 2013 af HeleneogAnders