Mona og Göran’s bryllup

Vi er rigtig glade for at kunne invitere dig til at følge Mona og Göran, og se hvordan det gik til, da de fejrede deres kærlighed sammen med familien og vennerne.

Göran er svensk og Mona har persiske rødder, og netop de persiske bryllupstraditioner blev på fineste vis flettet ind i dette bryllup, som havde et meget internationalt præg med gæster fra Norge, Iran, Danmark, Sverige, Estland, Grækenland, Spanien, Portugal og Holland.

Fotograf Mille Stengård var med hele dagen, og det er der kommet denne lækre billedserie ud af. Læn dig godt tilbage og nyd fortællingen om Mona og Göran.

Mona kom til Danmark som 9-årig fra Iran, hun voksede op i København, hvor hun uddannede sig til elektronik ingeniør. Göran er fra Sverige, men har rejst verden rundt og arbejdet i mere end 15 forskellige lande bl.a. Myanmar, Cambodia og Kina.

At han senere skulle ende med at arbejde i det mere hjemmevante Oslo er smadder heldigt for den videre historie, for det var nemlig her i år 2010, at han mødte Mona, sin nye kollega, for første gang.

Selvom det sagde klik med det samme, kald det bare kærlighed ved første blik, så blev de først et par 2 år senere. Siden er der kommet børn til, Melody og Elina, og  pinsesøndag den 20. maj 2018 – en smuk og solrig dag – holdt de bryllupsfest på Sonnerupgaard Gods.

Göran kommer for at hente Mona. I den persiske bryllupskultur henter brudgommen sin brud, når hun er færdig ved frisøren.

Den smukke blonde overdel fuldender looket.

Lille spejl på væggen der…..

Brudeparret ankommer i god tid for at tage imod bryllupsgæsterne.

Espand er et krydderi, som laves til røgelse ved at lade det brænde i et fad. Både brud og gom skal tage lidt af røgelsen i hånden og herefter køre hånden rundt om modpartens hoved. Det gør man for at holde jalousi og “onde øjne” væk.

Da vejret tillod det, blev det i sidste øjeblik bestemt, at ceremonien skulle foregå udendørs.

En tradition som altid følger et persisk bryllup er Sofreh Aghd, som er et bord, der dækkes op med forskellige symbolske genstande. Sofreh betyder bord, og Aghd betyder ægteskab. Det er Mona’s moster, der havde arrangeret det smukke bord.

Hvede, mandler, valnødder og hasselnødder symboliserer fertilitet og overflod, æblerne symboliserer en glad fremtid. Sølv æggene ved siden af nødderne symboliserer også fertilitet.

Spejlet symboliserer lys i fremtiden, lysene og kandelabrene symboliserer renhed, energi og klarhed i parrets liv sammen. Fladbrød formet som roser symboliserer fremgang og godt helbred for brudeparret.

Bogen er et meget centralt element på Sofreh Aghd. Hvilken bog der skal indgå, afhænger af brudeparret. Til ikke-religiøse brudepar, som Mona og Göran, vælger man meget ofte at anvende Hafez’ digtsamling.

Hafez er en verdenskendt persisk digter, der levede i 1300-tallet, og han regnes for at være Irans national poet. At anvende hans digtsamling på Sofreh Aghd betragtes som det højeste litterære symbol på kærlighed.

Hvis man anvender en religiøs bog, symboliserer det, at parret beder om Guds velsignede for deres ægteskab.

På Sofreh Aghd kan man anvende en hvilken som helst hellig bog være sig Koranen, Biblen eller Buddhistiske tekster – alle religioner bydes velkomne. Man kan endda også have hele to hellige bøger, hvis brudeparret har forskellige religiøse baggrunde.

Det er Mona’s far der forestår vielsen, som ikke er juridisk gyldig, da parret allerede er borgerligt viet. Men Mona og Göran ønskede at have en ceremoni, som gjorde dagen til et bryllup i stedet for en almindelig fest.

Bandet var kommet kørende i deres campingvogn hele vejen fra Holland. De spillede klassisk persisk musik under vielsen. Her optræder de sammen med Mona’s mors veninder, der overraskede brudeparret med en sang. Senere på aftenen agerede bandet DJ’s.

Denne søde tradition er vi helt vilde med. Familiens kvinder – og her er det meget vigtigt, at det er lykkelige kvinder – holder et smukt lagen over brudeparret.

Herefter skiftes de til at gnide to stykker sukker mod hinanden, så det drysser ned på brudeparret. Det er for at tilføje sødme og lykke til parret.

Den sødeste lille brudepige.

Et af vores absolutte yndlingsbilleder af parret, man kan ikke undgå at blive glad, når man ser dette billede.

Festen blev holdt i laden på Sonnerupgaard Gods, som var smukt pyntet i minimalistisk stil.

Super flotte detaljer – så enkelt og fint kan det gøres.

Lidt danske kyssetraditioner blev det også til.

Smukke Mona

De ugifte kvindelige gæster danser med den kniv, som brudeparret skal skære bryllupskagen med, og brudeparret skal betale penge for at få kniven tilbage.

Göran må ryste op med penge til de ivrige dansere.

Til sidst er kniven betalt og tilbage hos rette ejermand. Bryllupskagen kan nu skæres for.

Dansen er det store højdepunkt ved et persisk bryllup. ALLE er på gulvet og danser i timevis.

Der blev festet og danset til den lyse morgen, brudeparret lukkede og slukkede først kl. 5 om morgenen. Dagen efter stod den på tømmermænd, oprydning og morgenmad med gæsterne.

Når vi spørger Mona og Göran, hvad det bedste ved dagen var, så er svaret: At se alle dem vi holder af på ét og samme sted og feste igennem med dem.

Stort tak til Mona og Göran for at medvirke i dette portræt, det har været meget spændende at lære om andre bryllupstraditioner, end dem vi normalt ser her på Bryllupsklar. Vi ønsker jer alt muligt held og lykke fremover.