De vigtigste kostråd til et slankere liv

Kosten spiller en meget vigtig rolle i en sundere livsstil. Men bemærk at du ikke får et sundt og varigt slankt liv ved udelukkende at justere din kost og skære ned på kalorie indtaget.

Du skal til at bevæge dig mere altså være mere aktiv. Så vi foreslår, at du sammen med en kostjustering også øger dit aktivitetsniveau.

Bryllupsklar’s vigtigste kostråd til dig

Hvis du vil tabe flere kilo helt naturligt, foreslår vi, at du følger nogle af vores kostråd. Vi fokuserer udelukkende på de skjulte fedt- og sukkerkilder, som sammen med inaktivitet er årsagen til din overvægt. Udover vores kostråd skal du selvfølgelig generelt huske at spise fiberigt, fedtfattigt og masser af grønt.

Annonce ♥

Vi tror på, at det skal være let, enkelt og helt naturligt at blive sund og slank, ellers er det ikke holdbart i længden. Folk hopper fra og forsætter deres usunde livsstil, hvis det er for kompliceret.

pige spiser morgenmadDrik masser af frisk vand

Start din dag med et stort glas koldt vand og drik masser af frisk vand i løbet af dagen. Vand er med til at holde hele kroppens system og kredsløb kørende.

Kvinder med stillesiddende arbejde har brug for ca. 2,2 liter i døgnet. Husk: 90% af alle hovedpiner skyldes dehydrering.

Spis morgenmad hver morgen

Spis morgenmad hver morgen. Et godt morgenmåltid er med til at kickstarte din kalorieforbrænding. Bliv IKKE fristet til at springe dette måltid over.

Sund morgenmad

En sund morgenmad kan fx indeholde gryn, groft brød, fedtfattig mælk, et æg, fedtfattig yoghurt med ingen eller lavt sukkerindhold, müsli, fedtfattig ost, frugt, frugtjuice, kaffe og the. Bemærk alt sammen i små mængder.

Drop sodavand, saft og juice

Drop sodavand, saft og juice som tørstslukkere i hverdagen. DRIK HELT ALMINDELIG VAND! Sodavand, saft og juice indeholder rigtigt meget sukker og derved overflødige kalorier, som senere bliver til fedt på din krop.

Sukker i drikkevarer

½ liter sodavand indeholder ca. 53 gram sukker eller 212 kcal. Hvis du drikker en sodavand om dagen, så indtager du ca. 19,5 kilo ekstra sukker om året, eller du får 77.380 ekstra unødvendige kalorier om året. Det svarer til, at du spiser over dobbelt så meget mad som du plejer i ca. 1 måned.

Du kan vælge at forbrænde din daglige sodavand ved at gå ca. 1 time om dagen. Du kan selvfølgelig også samle sammen og gå en årlig tur fra København til Rom.

Ovenstående udregning er bare ved én ½ liters sodavand om dagen, så der er mange kalorier at spare på den konto. Ved IKKE at drikke ½ liter sodavand om dagen, sparer du selvfølgelig også ca. 4.000 kr. året. Pengene kan du jo passende bruge på et medlemskab i det lokale fitnesscenter.

brugerFastfood – spis det kun yderst sjældent

Pizza, burger, kebab, chinabox, pølser, hapsdog og pommes frites osv. er alle meget store syndere i fedt regnskabet og i din sundhed (skær kraftigt ned her).

PIZZA En helt almindelig pizza indeholder ca. 1.000-1.200 kalorier, hvoraf ca. 65-100 gram er ren fedt. Så den er meget usund og dækker langt over halvdelen af dit daglige kaloriebehov. Prøv at begrænse dit pizza forbrug, og når du endelig spiser pizza, så bestil pizzaen med kun “halv ost”. Ost smager dejligt, men det feder helt vildt.

BURGER MEAL Et gennemsnits burger meal med burger, pommes frites og  cola indeholder omkring 1.500 kalorier. Det sejler i fedt, salt og sukker. Det er EXTREMT usundt for din krop.

Hvis du i “ædru tilstand” skulle blive tvunget ind på en burgerbar, så spis en salat i stedet. Husk at burger meals er kun noget, man spiser, når man er meget fuld.

CHINABOX En helt almindelig kineser boks med mad indeholder ca. 40 gram fedt. Så de små nuttede bokse med mad er de rene fedt bomber. Undgå dem. Spis sushi i stedet for, det er meget sundere.

Begræns brugen af færdigretter

Begræns dit brug af færdigretter. Frossen lasagne, frossen pizza, frossen biksemad, frikadeller og smørrebrød fra slagteren. Alt sammen har et relativt højt fedt- og salt indhold. Det samme gælder færdig sovs.

Cafe latteDrop café latte og drik kaffen sort

Caféer bruger en speciel fed café latte mælk med 2,6% fedtindhold. Så hvis du drikker 1 café latte om dagen, udover dit anbefalede dagelige kcal indtag, risikerer du at tage 6 kilo fedt på i løbet af et år. Vildt ikke!?

Du kan med fordel nøjes med at drikke en café latte engang imellem og ikke flere gange om ugen. Du vil derved spare meget unødvendigt fedt.

Hvis du laver café latte hjemme så brug skummet mælk, det kan sagtens piskes til skum, selvom det ikke er så fedt.

Det samme gælder, hvis du bruger sødmælk/fløde til kaffen. Brug skummet mælk i stedet for.

Drop sukker i din kaffe/the

Prøv at lære at drikke din kaffe eller the uden sukker. Du vænner dig hurtigt til det. Benyt evt. sødetablet i stedet.

Gennemsnits forbrugeren som benytter sukker til kaffe/the kan spare ca. 7,5 kilo sukker om året eller 30.000 kcal. ved at undgå sukker i kaffe/the. En teske fuld sukker = 24 kcal.

Drop smør – vi er blevet klogere

Drop smør på brødet. Du kan næsten ikke smage det alligevel. Undlad smør i din sovs. Det smager ikke bedre med smør, det er bare en meget dårlig vane.

Kender du sætningen ”det skal være ekstra godt, så vi har brugt smør”. Fis og humbug. Vi kan en anden sætning “det skal være ekstra godt og sundt, så jeg bruger slet ikke smør” 😉

Steg ikke din mad i smør. Brug lidt planteolie i stedet. Det er så meget sundere for dig.

light mayonnaiseVælg altid let dressing

Vælg altid let dressing til dine salater. Hvis du fortsat vil bruge mayonnaise og remoulade, så prøv at finde dem med mindste fedtindhold.

Brug ketchup light med lavt sukkerindhold. Almindelig ketchup indeholder rigtig meget sukker.

Lad dig ikke narre

Lad dig ikke narre af produkter som kalder sig noget med ”fitness”, ”light”, ”let”, ”vægtvogter”, ”økologisk”, “vitamindrik” eller lignende. Det er langt fra sikkert, at produktet er godt og sundt.

Fx kan ”light” dressing godt have et fedtindhold på 40%, hvilket er urimeligt højt. Og et ”fitness” brød kan godt indeholde meget lidt kostfibre. “Vitamin drik” indeholder ofte lige så meget sukker som almindelig sodavand.

LÆS ALTID VAREDEKLERATIONEN for at se, hvad varerne reelt indeholder af sukker, salt, fedt og fibre. Sammenlign varerne og vælg altid de varer med mindst sukker, salt og fedt og flest kostfibre.

Lad være med at guffe i hverdagen

Vi ved, at du gør det – men stop med det. Ikke mere små gufferi i hverdagen. Slut. Kage, wienerbrød, slik chokolade og is DROP DET! Hvis du har brug for noget at tygge på så spis sukkerfri lakrids eller tyggegummi.

Hvis du endelig skal guffe, så gør det fx lørdag og nøjes med en lille smule i stedet for et bjerg af guf.
(Chips er helt udelukket som guf – det er total NO GO – Det svarer lidt til at sidde og spise pomfrites).

Ingen hellesteder

Bilen/bussen/toget er ikke et ”helle sted” for at æde løs. Lad være med at fylde hovedet med slik, chokolade og sodavand hver gang du/I skal køre en tur eller på ferie. Det er en utrolig dårlig vane, og du bliver fed og sløv af det. Spis noget frugt i stedet. Og drik gerne rigeligt med vand (ikke sodavand eller Red Bull).

brudepar kysserPositiv effekt i løbet af kort tid

Hvis du følger ovenstående kostråd, kan vi garantere, at du vil opnå en positiv sundheds effekt i løbet af meget kort tid. Du vil ligeledes blive væsentlig mere slank, end du er i dag.

Når du spiser sundt, er det intet problem at spise lidt af det usunde engang imellem. Så længe at du kan kontrollere det. Husk at det er 100% dig, der bestemmer, hvad og hvor meget du vælger at komme i munden.

Et ekstra godt råd er: Tøm slik skabet, smid det ud. Og lad så være med at have et fast lager af guf i hjemmet eller i bilen. Hvis du har det liggende, spiser du det, det er helt sikkert.

Husk at det er hos købmanden, du skal være stærk både med at undgå at købe store mængder af guf. Men også med at finde de rigtige og sunde madvarer.

PS: Spis ikke flere kalorier, end du har behov for

Det er vigtigt, at du ikke spiser flere kalorier, end det du har behov for, da ekstra kalorier lagres som fedt. Vi vil derfor anbefale, at du får styr på dit daglige kalorie behov. Der findes mange apps der kan hjælpe dig med at holde styr på dit kalorie indtag.

Læs varedeklarationen på det mad du spiser og lav et par vejninger/udregninger, så du ved, hvor meget du skal nedjustere dit indtag. Du får meget hurtigt en fornemmelse af, hvor meget du kan spise uden at overskride dit anbefalede daglige antal kcal.

Læs også artiklen et aktivt liv er lykken

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup