Blomster ringe til bryllup

En ny tendens er dukket op indenfor blomsterdekoration til brylluppet, nemlig blomster ringe. Det er en smuk og anderledes måde at pynte op med blomster, som giver en særlig stemning og som kan bruges som tema hele vejen gennem brylluppet.

Samtidig bliver blomster ringene et fint symbol som forstærker symbolikken, som vi jo også har i vielsesringene, der står for uendelig kærlighed. Du kan vælge, at lade blomster ringene udgøre et tema og få lavet nogle ringe, der hænger i loftet i festlokalet, enten lodret eller vandret.

stor blomster ring der hænger fra loft

Annonce ♥

Som prikken over i’et kan du vælge at udskifte brudebuketten med en blomster ring, hvor man lader et stykke af ringen være bar, så du har noget at holde i. Det ser rigtig fint og unikt ud, da det skiller sig ud fra andre brudebuketter.

blomster ring som brudebuket

blomster ring som brudebuket

På samme måde som med de almindelige brudebuketter, hvor man får lavet mindre buketter til sine brudepiger, kan du jo med blomster ringene vælge at få lavet nogle mindre ringe med færre blomster på.

Til knaphulsblomsterne kan du enten bruge nogle små ringe eller de almindelige knaphulsbuketter. På bordene kan du lægge ringene ned som kranse omkring nogle bloklys, slanke stearinlys eller nogle høje vaser med en enkelt eller to blomster i.

Annonce ♥

Selve ringene kan varieres alt efter smag. Kører I fx et tema med et metallic look, kan I bruge metalringe i den ønskede farve og tykkelse. Er man mere til det rustikke look med natur som omdrejningspunkt, kan I bruge bøjede trægrene.

blomster ring der hænger fra loft

Til selve blomster pynten er det kun fantasien, der sætter grænser. I kan gå all in med grønne blade, som er meget in for tiden. Det ser fantastisk ud, hvis man hænger store ringe fulde af grønne blade op i loftet i teltet eller festlokalet.

grønne blomster ringe

stor blomster ring der hænger fra loft

En stor smuk blomsterring kan også udgøre en spektakulær backdrop til en vielse i haven eller som backdrop til brudeparret, når de sidder ved bordet til middagen. Det hele kan suppleres med lyskæder og tilsammen udgøre en super romantisk og eventyrlig ramme omkring brylluppet.

blomster ringe som backdrop

blomster ringe som backdrop

Artiklen er skrevet i samarbejde med Maid of Honour, som er et af Danmarks førende bryllupsarrangør firmaer.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup