lightspirit

Jeg ville vide det (fik det også af vide, da min allerede har været der ) Jeg har brug for at vide hvad jeg skal når jeg står op om morgenen, ellers kan jeg slet ikke overskue dagen. Og jeg vidste også i store træk hvad der skulle foregå på PA da jeg bare ikke er god til overraskelser. Mange mener nok at det er "forkert" at bruden ved hvad der skal foregå, men det er hvad jeg har brug for, hvis jeg skal have en god dag. Ellers ligger jeg og kaster op hele morgenen. Og så var det meget praktisk at vide at den dag kunne jeg/vi ikke bruge til at lave andre bryllupsting klar. Og da vi samtigtig er ved at flytte har der bare været brug for en del planlægning. (bare et lille råd: LAD være med at flytte 2 uger før bryllup, det giver stress haha) Og jeg synes bestemt ikke det ødelage dagen, selvom jeg vidste hvornår det var

Vi tager begge mit efternavn. Og så bliver hans lidt specielle efternavn til vores mellemnavn. Grunden til jeg gerne vil beholde mit efternavn er at min far er enebarn. Og jeg har kun 1 søster. Hvis hun så skifter navn når hun bliver gift ville mit føde-efternavn "dø". Så derfor vil jeg gerne føre det videre, og min kæreste var ret ligeglad med hvad vi hed. Og jeg har også ændret mit fornavn for ikke længe siden, så nyt efternavn ville resultere i at mit oprindelige navn var helt væk.

Helt oprindeligt (lææænge før han overhovedt faldt på knæ) fortalte jeg ham at jeg allerhelst ville giftes på en hede i scotland. En god hedensk hand-fasting i ægte BraveHeart stil. Den ide synes H2B er super fed, da han tilfældigvis har boet i Scotland. Og jeg er meget mere Pagan troende end jeg er kristen. Men men men, det kan ikke bare sådan lige lade sig gøre pga det ene og det andet. Så derfor planlage vi kirke bryllup, hvilket også er fint nok. Selve det at blive gift er slet ikke noget "problem" for mig.. Det er alt det der kommer bag efter. Og at folk forventer at man er i bedste humør, bedste dag i ens liv osv.. Har været sammen i 3 år og boet sammen lige så længe (flyttede stort set sammen efter 14 dage). I begge vores hoveder er vi allerede gift. Det er bare ikke officielt. Så det hele bunder nok også lidt i at vi ikke helt kan se meningen med alt det bryllups-halløj. Kan virkeligt ikke forstille mig at jeg føler noget anderledes dagen efter. Vi er allerede gift i mit hoved (og hans). Og tak for et dejligt forum hvor man kan snakke om alt :D

Wow synes 3½ time lyder som vildt lang tid. Det tager mig 1-1½ time når jeg laver det på mig selv. Men der kan jo være forskellige ting som spiller ind, produkter, pynt osv. Dejligt at se andre fra Nyk F :D

Jeg bruge selv ofte gele negle og det har mine egne ikke taget skade af. Og hvis de nu skulle tage lidt skade (ridser osv når man filer dem af igen) så vokser de jo ud igen

Har meget overvejet bare at droppe det hele.. Især da den eneste der lytter til mig er H2B.. Han siger vi skal gøre lige det jeg vil, bare jeg er glad. Han forslog sq at vi bare stikker af på vejen fra kirke til feststed. Så kan de da ikke brokke sig over at vi ikke holdt nogen fest hahaha Overvejer meget om vi bare skal servere lidt pindemadder/små finger-snacks af en art og så lade det være det.. Så bliver folk jo ikke hængende i 10000 år og vi kan smutte tidligt. Men er nu ikke sikker på at familien ikke vil "tvinge" os til at fejre noget. Netop bare det at tage ud og spise med de nærste ville stadig blive langt over 20 mennesker, da han har mange søskende osv... Svært at gøre alle glade.

Tak for de hurtige svar Nogle af børnene kommer netop fra Italiensk familie, men det er de 2 vi faktisk ikke kender.. Kender faktisk heller ikke rigtigt deres mor da jeg kun har mødt hende meget få gange. Og da hun er skilt fra min kærestes bror synes jeg faktisk det er lidt underligt hun skal med, men lod H2B tage den beslutning (det er jo også hans bryllup haha). Og den søde 7årige pige har normalt meget meget svært ved at forstå det hvis hun ikke kan hænge på mig. Tror ikke helt hun er vant til at få et nej. Og normalt lader jeg hende jo også gøre det. Men tror vi holder os til ingen børn. Så bliver vi alligevel også 5 mindre og vil gerne have et meget lille bryllup (selvom det er svært når H2B har en KÆMPE familie med 4 søskende hahaha) Knus

Tja... I starten var jeg vild for at planlægge, havde 10000 ideer til hvordan det skulle blive den perfekte dag osv.. Men efter vi fik booket kirke og feststed gik det hele i stå.. Nu er der kun lidt over 2 måneder tilbage.. Og vi har ikke sendt invitationer, booket fotograf eller noget.. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil giftes med min vidunderlige kæreste. At have et ægteskab og et liv med ham. Det er bare selve brylluppet jeg ikke gider. Tror aldrig jeg gad det, men alle blev jo så glade på vores vegne at man blev revet lidt med... Da vi begyndte planlægningen for knapt et år siden, var der bare så mange dumme ting. Folk ville bestemme hvor, hvem, hvornår osv. hele tiden "hvorfor gør i ikke sådan?, hvorfor skal de ikke med? Ej, sådan skal i ikke gøre" osv osv.. Har prøvet at give udtryk for dette til familien men folk vil ikke lytte. Selvom jeg direkte har sagt "Jeg gider ikke det her bryllup, jeg vil ikke".. Folk snakker bare vidre om at vi skal købe kjole osv. Så ja, jeg tænkte at når jeg prøver kjoler kommer al glæden tilbage... Det gjorde den bare ikke.. Fandt en flot kjole som sidder perfekt. Tænkte straks at den skal jeg have på når jeg gifter mig med J. Men igen stopper glæden ved selve det at blive gift. Alt det med fest, mad og det ene og det andet.. Jeg kan bare ikke glæde mig... Er dette normalt??

Tja det har da været oppe og vende før men nu bliver jeg altså i tvivl igen... Vi startede med at selfølgeligt skulle børn med.. Så blev vi enige om igen børn... Så sagde folk/familie at børn da skal med.. Vi har ikke selv børn endnu, men kan godt lide børn. Det drejer sig om 5 børn i alt. Alle er børn af min H2B's brødre. 2 af børnene kender vi ikke særligt godt da vi stort set aldrig ser dem, de 3 andre ser vi meget ofte. Grunden til at vi besluttede os for ingen børn er: 2 af dem kender vi ikke og de er begge under 5 år. De 3 andre er alle søde, men den mindste er en pige som hænger MEGET på mig hver gang vi ses. Hun er når lige at blive 7 år inden brylluppet. Og hun er da rigtig sød og dejlig og jeg har intet imod at tage mig af hende alle andre dage. Men vil jo gerne have mit bryllup UDEN at have en 7 årig på skødet hele aftenen. Men andre i familien bliver ved med at sige at forældre bliver sure når deres børn ikke er inviteret. passer det eller?? Jeg tror ikke at jeg selv ville blive sur, men da jeg ikke selv har børn får jeg hele tiden af vide at jeg ikke kan sætte mig ind i det.. God dag til alle

Mange tak for alle jeres svar. Det er dejligt at få forskellige svar, fra vidt forskellige mennesker Nævnte kort for H2B at R ikke rigtigt har kontaktet mig, og om H2B måske vidste noget om hvorfor? Han ringede så til R (af en helt anden grund), og fik diskret sagt at nu skulle R jo liiige huske at holde mig opdateret... Kunne høre R blev lidt små sur og blev ved med at sige "Jamen der er jo ikke noget at fortælle hende endnu, vi har ikke planlagt noget." Synes jeg så er lidt underligt når jeg nu ved fra andre at de har valgt dato med næsten 100% sikkerhed. Og ja jeg kunne planlægge mig ud af det (måske), men synes det er helt hul i hovedt at jeg er nødt til det når R nu har haft lidt under et år til at planlægge en hver anden dato. Og jeg kender så også datoen for min, netop pga planlægning osv. Men uden jeg behøvede at sige mere (eller lave små hints, som vi piger jo ellers er så gode til hahaha) sagde H2B at hvis det var lige weekenden inden så ville han bare ikke tage afsted. Blev jeg lidt overrasket over, men efter lidt snak tror jeg at det bunder i at H2B egentligt ikke gider den PA som han tror de planlægger. Han har massere af gange fortalt dem at han ikke gider strip og vild druk. Han vil have lov til noget han normalt ikke må, fx faldskærms udspring eller andet "livsfarligt". Ang. stripper... Det handler ikke om at jeg ikke stoler på ham. Han kan jo se massere af bryster bare ved at vi tager på stranden, og det er egentligt okay med mig. Det handler om at min grænse går ved fysisk kontakt. At hun gnider sin nøgne krop op ad min kæreste, det kan jeg slet ikke se hvad det har med vores bryllup at gøre. For mig er det en underlig måde at fejre at man skal giftes. Ja ja som nogen nok vil sige "det er hans sidste aften som fri fugl" men NEJ. Det er det absolut ikke. Hans sidste aften som en fri mand var for 3 år siden da vi blev kærester. Og aflysning af bryllup hvis der er strippere... Så har jeg klart meldt ud hvordan jeg har det over for min kæreste. Hvis han så ikke kan overholde noget som er så vigtigt for mig, bør vi nok slet ikke blive gift, efter min mening. Vi passer altid meget på hinandens grænser, bla. krammer jeg aldrig andre fyre (kun fælles venner) hvis jeg kan undgå det. Vi har ikke rigtigt venner af modsatte køn (igen, kun fælles venner) osv osv. Det er ikke fordi jeg ikke må have drenge venner og han ikke må have pige venner, men bare af respekt over for hinanden og vores forhold sætter vi ikke hinanden i de situationer. Knus Nina

Tak for jeres svar. Det er så rart at man kan komme af med sine ting herinde på forum :D Der har før i tiden været problemer mellem mig og R, vi kommer nok aldrig til at kunne enes helt. H2B har sagt til vennerne for længe siden at han ikke vil have strip og noget i den stil overhovedt, men tror at R er ligeglad. Som du skriver Meggers, så betyder det vist mest for R at der er nøgne tøser til stede. Min forlovede ved udemærket godt at hvis jeg finder ud af noget med strippere så er der bare intet bryllup. Han siger da også at hvis der er nogen, vil han gå sin vej eller få dem til at forlade festen. Og det lyder jo også fint når vi sidder og snakker om det i stuen her hjemme. Meeeen, efter 8 timers vild druk og en masse venner der sige "hun finder aldrig ud af det..." så er det jo lidt svært at vide om H2B kan holde det.. Men har gjort det helt krystal klart at hvis der er bestilt strippere så er R i hvertfald på ingen måde velkommen til mit bryllup. Hvis han sidder i kirken vender jeg om og går ud. Det ved H2B, og han kender min vrede haha ;)

Well, her kommer så den lange historie.. For ca et år siden faldt min dejlige kæreste på knæ og ja sagde selvfølgeligt ja :D Med det samme begyndte hans venner at snakke om det vilde PA de selvfølgeligt vil holde for ham (han er den første af dem der skal giftes). Især en af dem er en rigtig fest abe (kalder ham for R) og det blev hurtigt besluttet imellem drengene at det er R der skal stå for at holde PA. Han snakkede en del om strippere osv, men jeg sagde til dem at jeg vil have det virkeligt dårligt med det. Min forlovede vidste dette allerede inden han friede, at hvis han skulle have PA, var strippere bare IKKE okay. Han siger også hele tiden at hen ikke ønsker noget af den slags. R ville ikke rigtigt overgive sig, blev ved med at sige jeg ikke skulle bestemme det osv, men de andre drenge holdt lidt med mig og sagde at selvfølgeligt skulle der ikke være nogen hvis jeg havde det så dårligt med det. Samtiding lovede R mig, at han ville snakke med mig om hvilken dato PA skal holdes, så de ikke bare braser ind i vores hus lige pludselig en morgen. (Jeg sover gerne uden tøj på, og jeg har 2 gange oplevet fremmede gik rundt i mit hus mens jeg sov, så har meget svært ved at bare være alene hjemme nu, derfor må det IKKE forgå på den måde at de bare kommer uden advarsel når vi sover). Og jeg gør det klart at det IKKE må være de sidste 2 weekender inden bryllup, da vi nok har 10000 andre ting at få styr på, da vi skal giftes langt fra hvor vi bor. Nu, godt og vel et år efter, for jeg af omveje at vide at de er igang med at planlægge PA. Jeg har intet hørt fra R om hverken dato eller noget. En anden person der skal med, er så sød at sende mig en email om at de er ved at finde ud af dato og det nok bliver den 14.maj. Altså 1 uge inden brullup som er den 21.maj. Jeg tænker bare "HVAAAAAD". R havde jo lovet mig at jeg nok skulle få lov til at deltage i beslutning om datoen og at det selvfølgeligt ikke skal være lige inden, da han jo godt kunne se at vi nok har travlt med andet. Så hvad skal jeg gøre nu? Kan jo ikke snakke så meget med H2B om det, da han ikke må vide for meget og ikke vil ødelægge det for ham. Men samtidig er han også den eneste der kan berolige mig omkring det, da han jo kender både mig og R. Vores andre fælles venner er alle drenge som skal med til PA og som var H2B's venner før jeg mødte ham. Så de vil nok ikke rigtigt blandes ind i det. Jeg kunne jo være mega bitch og sige INGEN PA, men det ønsker jeg selvfølgeligt ikke. Men har det også virkeligt svært med at skulle giftes 1 uge efter PA, hvis jeg tror der sker ting jeg ikke kan leve med (strippere osv). Ja, det blev et langt indlæg, men sidder her og aner ikke hvad jeg skal gøre... Ps, Ja det er altså ikke fordi jeg ikke stoler på min H2B at jeg ikke vil have strippere osv. Men jeg kan ikke se hvorfor en nøgen tøs skal stå og gide sin krop op ad min kæreste bare fordi vi skal giftes. Det kan jeg ikke leve med.

Hmm nu da emnet er oppe og vende alligevel.. Hvordan kan man undgå at folk begynder at råbe på det? Jeg tager nok et på, men det er kun til kærestens fornøjelse efter vi er færdige med festen ;) Nogle skriver at det ikke er noget man gør i omgangskredsen, men jeg kunne godt forstille mig at nogen fra kærestens familie ville begynde at råbe op om det.. Så nogen ideer til hvordan man med sikkerhed kan undgå det?

Ved at denne tråd er lidt gammel, men sys at det er ret spændene at læse de forskellige syn folk har på det.. Det kunne være fedt at folk gik ind og skrev hvordan deres PA rent faktisk forløb (de fleste skriver jo før PA)... Altså respekterede jeres venner osv jeres ønsker eller? Jeg har lavet en deal med min kæreste om at de ikke har stripper til hans eller mit PA, men jeg tilgengæld jeg vil strippe for ham fra tid til anden istedet for.. Han sys vist det var en ret god deal ;)

Er da ked af at høre at det ikke gik så godt med jeres PA.. Jeg tror jeg vil gøre familie og venner opmærksomme på at det ikke behøver være helt så super hemmeligt hvornår den slags skal holdes, netop for at undgå at det hele går i vasken.. Man kan jo sagtes have en hyggelig dag selvom man har fået et hint eller 2 om hvornår det skal foregå, indholdet af dagen kan jo stadig være en overraskelse Men man kan jo altid være bagklog ^^