Træt af det hele...

[lightspirit 0]

Tja...

I starten var jeg vild for at planlægge, havde 10000 ideer til hvordan det skulle blive den perfekte dag osv..

Men efter vi fik booket kirke og feststed gik det hele i stå..

Nu er der kun lidt over 2 måneder tilbage.. Og vi har ikke sendt invitationer, booket fotograf eller noget..

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil giftes med min vidunderlige kæreste. At have et ægteskab og et liv med ham.

Det er bare selve brylluppet jeg ikke gider. Tror aldrig jeg gad det, men alle blev jo så glade på vores vegne at man blev revet lidt med...

Da vi begyndte planlægningen for knapt et år siden, var der bare så mange dumme ting. Folk ville bestemme hvor, hvem, hvornår osv. hele tiden "hvorfor gør i ikke sådan?, hvorfor skal de ikke med? Ej, sådan skal i ikke gøre" osv osv..

Har prøvet at give udtryk for dette til familien men folk vil ikke lytte. Selvom jeg direkte har sagt "Jeg gider ikke det her bryllup, jeg vil ikke".. Folk snakker bare vidre om at vi skal købe kjole osv.

Så ja, jeg tænkte at når jeg prøver kjoler kommer al glæden tilbage... Det gjorde den bare ikke.. Fandt en flot kjole som sidder perfekt. Tænkte straks at den skal jeg have på når jeg gifter mig med J. Men igen stopper glæden ved selve det at blive gift.

Alt det med fest, mad og det ene og det andet.. Jeg kan bare ikke glæde mig...

Er dette normalt??

[Guest Frk.Horup]

Nu har jeg ikke selv prøvet det du beskriver, men det første jeg tænker er:

I skal da ikke holde det bryllup, i skal giftes JA men i skal sørme ikke holde et bryllup til mange tusinde kroner som ikke i men familie og venner ønsker sig.

Hvorfor ikke blive viet i stilhed, og bruge pengene på en drømmerejse for dig og din kommende mand

[Guest PrinsessePuk]

Syntes det er svært at forholde sig til at man ikke har lyst til sit bryllup når man selv er så begejstret over det, nok også sådan din familie har det..

Men helt ærligt, hvis det ikke er noget du har lyst til - hvorfor så bruge så meget tid og penge på det? Det er jeres dag, udelukkende for at fejre jeres kærlighed, det er der jo ikke nogen der skal bestemme hvordan i gør.. Hvis i hellere vil tage en tur på rådhuset eller kirke og så tage hjem bagefter bare jer to, så er det vel også iorden.. Syntes i hvert fald ikke du skal gøre det for at gøre andre glade..

Men ved din mand hvordan du har det? Kan forstå hvis du gør det for hans skyld, men hvis det kun er for at glæde den øvrige familie syntes jeg du skal tænke over det en ekstra gang..

[metteholm 300]

hmm nej ikke normalt hos mig i hvert fald. jeg glæder mig til det. kommer lidt i perioder og har da også dage hvor jeg ikke rigtig orker, men GLÆDER mig til at holde en fest. tænker umiddelbart at i skal droppe det! ikke vielsen, men festen. Når I ikke har sendt invitationer ud endnu og der kun er 2 måneder så synes jeg egentlig i skal have en hyggelig dag bare jer 2. evt invitere forældrene ud og spise om aftenen hvis I har lyst. Kan feststedet afbestilles? I kan altid om 5 år hvis i fortryder ikke at have holdt nogen fest holde en brag af fest der! men synes når der kun er 2 måneder og I ikke har hverken booket fotograrf, lavet indbydelser eller noget som helst, ja så ville jeg i hvert fald opgive hehe. Gør det til jeres dag istedet!

I kunne måske også holde en reception bagefter et par timer hvor folk lige kan få en sandwich og en øl og så er det bare det. så kan i tage ud og spise bagefter bare jer 2 alene. Receptionen kan evt holdes i en have bare, måske nogle i familien har en stor have og så kan forældrene stå for det?

[lightspirit 0]

Har meget overvejet bare at droppe det hele.. Især da den eneste der lytter til mig er H2B.. Han siger vi skal gøre lige det jeg vil, bare jeg er glad. Han forslog sq at vi bare stikker af på vejen fra kirke til feststed. Så kan de da ikke brokke sig over at vi ikke holdt nogen fest hahaha

Overvejer meget om vi bare skal servere lidt pindemadder/små finger-snacks af en art og så lade det være det.. Så bliver folk jo ikke hængende i 10000 år og vi kan smutte tidligt.

Men er nu ikke sikker på at familien ikke vil "tvinge" os til at fejre noget. Netop bare det at tage ud og spise med de nærste ville stadig blive langt over 20 mennesker, da han har mange søskende osv...

Svært at gøre alle glade.

[Meggers 55]

Jeg ved ikke, om det er normalt, men jeg kan fortælle, at jeg også har haft stunder, hvor jeg har tænkt "Fuck it, nu stikker vi da af og bliver gift på rådhuset, jeg MAGTER ikke alt det her festivitas!" Men det bliver heldigvis hurtigt afløst, af at jeg glæder mig meget til festen igen, og bestemt ikke har lyst til at undvære brylluppet.

Jeg har aldrig været så meget til hverken store fester eller alles opmærksomhed, og jeg har flere gange glædet mig mere til at vågne op dagen EFTER brylluppet, end til selve brylluppet. Det ER stort, og nogle gange ER det uoverskueligt, men det bliver også en rigtig dejlig dag, som jeg inderst inde ikke vil undvære for alt i verden!

Men det lyder til, at du faktisk aldrig glæder dig til brylluppet? Og så ville jeg da genoverveje, hvorfor I holder det. Måske er det en anden type fest, I skal holde, eller måske skal det bare være din og htbs private ceremoni kun for jer?

Håber I finder ud af det.

[for-glem-mig-ej 0]

Jo, sådan har jeg det også så er vi da 2 der er unormale ;-)

Netop derfor holder vi "fødselsdag" som folk så får at vide ved ankomsten også er et bryllup, og de bliver kørt i kirken. De eneste der ved det, er vores forældre OG DET ER NOK! jeg bliver snart tosset over min mors planer og konstante snakken om det, vi kan slet ikke mødes uden der bliver snakket bryllup - selv er jeg helt forvirret over musikken osv og lader mig rive med langt ud over det som opridenlig var planen (havefest) nu er der bestilt fin 3 retters i stedet for grill og forsamlingshus i stedet for telt i haven, jeg kan egentlig ikke finde ud af hvad mit oprindelige ønske var

Og så har jeg et kæmope problem, jeg hader opmærksomhed og har svært ved at klare tanken om at skulle gå op ad gulvet.

Håber du finder en løsning, og mærker hvad DU har lyst til (jeg prøver)

[MunkVerner 21]

Først og fremmest synes jeg da lige du skal have -og super fedt du tør/har lyst til at dele dine tanker med os andre

Når det så er sagt så vil jeg sige ligesom mange af de andre, det kan jeg ikke forholde mig til... jeg NYDER at planlægge og søge inspiration og snakke med venner og familie om det,.........derfor tænker jeg at det ikke er "normalt" og derfor synes jeg da i skal aflyse brylluppet som sådant og lave et stille og rolig et og gøre det som I vil have det og ikke som familien vil det.. det bliver bare noget rod.

Og til sidst vil jeg sige HELD OG LYKKE til jer med det, håber i får den dag som i ønsker jer.

[Jeanp 2]

Hvis det er en trøst, så kan jeg godt genkende store dele af din beskrivelse, og jeg har undervejs i processen følt mig unormal og helt ved siden af, fordi jeg ikke var helt oppe og ringe over al bryllupsplanlægningen som de fleste andre brude

Jeg beklager på forhånd den lange smøre, men tænker at det er rart for dig at læse om andres erfaringer

Jeg lagde også ganske entusiastisk ud, men gik efter nogle måneder i stå, og jeg ved ikke hvor mange gange jeg har tænkt "hvad pokker er der galt med mig?", tanker som kun blev hyppigere af at veninderne ville slæbe mig med ud og købe brudekjole selvom jeg ihærdigt modsatte mig. For mig har løsningen været at tænke det hele godt og grundigt igennem. Jeg har, ligesom dig, aldrig været i tvivl om at jeg ville giftes med min dejlige kæreste, men det der "kvalte" mig var al denne italesættelse af det perfekte bryllup. For at gøre en meget lang historie kort, så er jeg kommet frem til at det er bedst for mig at give slip på noget af den kontrol, som jeg i udgangspunktet følte jeg burde have. Der er så mange fantastiske kvinder herinde, som virkeligt hengiver sig til dette bryllupsprojekt, og al respekt for det, men det er bare ikke mig. Der er ting der er vigtigere for mig end at fremtrylle det perfekte bryllup (om end at jeg misunder dem som gør), og jeg bilder mig selv ind, at min risiko for at blive skuffet over brylluppet er mindre, når jeg ikke har lagt 150 % af mig selv i kreationen af den ene dag. Den bryllupsplanlægning som jeg lagde ud med var centreret omkring det at skabe det perfekte, at få andre menneskers opmærksomhed og ikke mindst anerkendelse, men det holder bare ikke for mig, og det var det der ligesom kvalte lysten til brylluppet. Nu gør vi tingene på vores måde, og andre menneskers tanker og meninger er nu sekundære i forhold til vores bryllup, og nu er lysten til brylluppet i top igen

Det var mine erfaring, og ingen kvinde eller brudepar for den sags skyld er ens, derfor er det heller ikke sikkert at du står overfor samme problem eller løsning, men måske det kan give dig inspiration til at tackle situationen anderledes

Jeg mener godt, at man kan arrangere et bryllup på to måneder, men det kommer selvfølgelig an på brudeparrets forventninger til dagen. Mit forslag vil enten være, at I, som andre brugere har skrevet, vælger at blive viet og dropper festen eller måske nøjes med en reception eller at I udskyder brylluppet til du/I er mere afklaret med selve brylluppet og hvordan dagen skal fejres.

God fornøjelse med brylluppet, uanset om det bliver som planlagt eller ej

Jeanette

[lightspirit 0]

Helt oprindeligt (lææænge før han overhovedt faldt på knæ) fortalte jeg ham at jeg allerhelst ville giftes på en hede i scotland. En god hedensk hand-fasting i ægte BraveHeart stil. Den ide synes H2B er super fed, da han tilfældigvis har boet i Scotland. Og jeg er meget mere Pagan troende end jeg er kristen.

Men men men, det kan ikke bare sådan lige lade sig gøre pga det ene og det andet. Så derfor planlage vi kirke bryllup, hvilket også er fint nok. Selve det at blive gift er slet ikke noget "problem" for mig.. Det er alt det der kommer bag efter. Og at folk forventer at man er i bedste humør, bedste dag i ens liv osv..

Har været sammen i 3 år og boet sammen lige så længe (flyttede stort set sammen efter 14 dage). I begge vores hoveder er vi allerede gift. Det er bare ikke officielt. Så det hele bunder nok også lidt i at vi ikke helt kan se meningen med alt det bryllups-halløj. Kan virkeligt ikke forstille mig at jeg føler noget anderledes dagen efter. Vi er allerede gift i mit hoved (og hans).

Og tak for et dejligt forum hvor man kan snakke om alt :D

[Guest Fønix]

Jeg synes du skal starte med at glemme/aflyse ALT der er planlagt - eller som du tror forventes af jer.

Og så prøv at lave en liste KUN med ting du har lyst til!

Min kæreste og jeg drømmer også om et bryllup i Skotland, men får med 99% sandsynlighed ikke råd. I stedet tror jeg vi lejer et sommerhus, bliver gift i bare tæer og holder grillfest. Og så tager vi nok 1 uge til Skotland på honeymoon i stedet.

Men gør det PÅ JERES MÅDE! Det er dumt at sidde med fortrydelse bagefter - og at blive gift er jo for JERES skyld, ikke gæsternes.

Good luck

[Ladydee 3]

Jeg kan anbefale at i rejser til udlandet, bliver gift tidligt på rejsen, og så bare nyder hinanden og det land i er rejst til bagefter!!!

Det er så romantisk og så fantastisk!!

Og når i så er klar til at holde den store fest for familien, kan i holde det..

Vi rejste til USA og blev gift sidste år i Las Vegas, det har jeg aldrig fortrudt!!!!!! Jeg elsker at tænke tilbage på vores rejse, se billederne og grine af, at familien ikke vidste noget..

Drop det danske bryllup nu - det skal være din dag, og ikke en dag for din familie, og da sletter ikke en dag hvor det er din familie som har planlagt det hele, uden du selv har haft lyst til det!!!!

Op med humøret, din kommende mand respekterer dit valg, så find rejsen og kom afsted (det er også billigere end et stort bryllup!)

Stort og glad herfra

[sofie b 17]

Jeg synes helt klart også bare I skal gøre hvad I har lyst til. Jeg kender alt for godt følelsen af at prøve at gøre alle glade, men guess what- det er ikke dit problem om de bliver sure ;)

Er spændt på at høre hvad I beslutter. Held og lykke :17:

[CPH_87 1]

Jeg tror jeg har det lidt ligesom dig.

Jeg (og også H2B) ville gerne giftes i udlandet. Vi ville hverken giftes på rådhus eller i kirke. Vi fandt dog rimelig hurtigt ud af at vi simpelthen ikke havde råd. Så fortalte vi vores familier at vi skal giftes og de begyndte straks (allesammen!) at fortælle os hvordan og hvorledes vi skulle holde vores bryllup.

Senest har min mor prøvet at give mig en dvd med brudevalsen, hvilket jeg fortalte hende at hun godt kunne droppe. Jeg sagde meget direkte til hende, at det har jeg SLET IKKE lyst til. Jeg er dog ikke sikker på at hun respekterer det. Og det har generelt været sådan, at folk ikke respekterer hvordan vi gerne vil have det. Vi holder en meget afslappet reception i 2 - 3 timer med kage, is, frugt osv. Men intet mad da vi ikke har råd til det (og heller ikke har lyst).

Jeg har kæmpet meget for at få det på min (og H2B's) måde og ja, 100 % vores måde bliver det nok ikke, men mere end hvis vi bare havde givet efter for familien hele tiden.

Håber du finder en løsning på det hele.

[Ane.dk 48]

Jeg kan anbefale at i rejser til udlandet, bliver gift tidligt på rejsen, og så bare nyder hinanden og det land i er rejst til bagefter!!!

Det er så romantisk og så fantastisk!!

Og når i så er klar til at holde den store fest for familien, kan i holde det..

Vi rejste til USA og blev gift sidste år i Las Vegas, det har jeg aldrig fortrudt!!!!!! Jeg elsker at tænke tilbage på vores rejse, se billederne og grine af, at familien ikke vidste noget..

Drop det danske bryllup nu - det skal være din dag, og ikke en dag for din familie, og da sletter ikke en dag hvor det er din familie som har planlagt det hele, uden du selv har haft lyst til det!!!!

Op med humøret, din kommende mand respekterer dit valg, så find rejsen og kom afsted (det er også billigere end et stort bryllup!)

Stort og glad herfra

Ovenstående synes jeg er det fedeste i verden (og lidt ligesom den måde vi gør det på)

Idag gad jeg godt at ingen vidste vi skulle til New York, så alt var hemmeligt og så stod vi bare til september og var allerede gift

Men jeg var simpelthen så OVER-excited da htb faldt på knæ. Så måtte bare fortælle alle i hele verden om det. Og sådan blev det ved når vi fik nye planer. Med rigtig fed idé!

Lightspirit:

Jeg synes ikke dine følelser kan kategoriseres som normale eller unormale... Jeg tror vi alle iløbet af planlægningen på et eller andet tidspunkt er gået kolde eller fået en midre wedding depression. Det er helt normalt! Men så skal det jo gerne gå over igen. Vi havde rigtig meget dilemma omkring hvordan vi skulle holde vores bryllup (som jo til sidst endte i et kompromis fordi undertegnede ikke vil undvære sin store dag med venner og familie )

Følg dine mavefornemmelse, gør som du/I (altså htb og dig og KUN htb og dig) ønsker.... Man kan alligevel aldrig gøre alle glade.

Der er 1000 forskellige måder at holde bryllup på, men kun 1 der er rigtig for jer.

[Guest Malaika82]

Synes da bestemt heller ikke I skal holde et stort bryllup hvis det ikke er jeres store drøm. Bliv gift i kirken og hold en lille reception med pindemadder som du selv nævnte. Og brug derefter jeres opsparede penge på en rejse til drømmedestinationen.

Den eneste grund til at vi holder et stort bryllup er at det er noget jeg drømmer om. Hvis det stod til min H2B så blev vi gift på rådhuset og spiste en burger bagefter ;) Han accepterer dog at jeg vil have et stort bryllup.

[Guest supercarla]

Nu har jeg ikke læst de sidste ( orkede ikke :fløjt: )

Men jeg har det nok lidt som dig. Jeg glæder mig til og blive gift, men alt det planlæggelse kvæler glæden lidt. Der er så mange ting der skal tasges stilling til og spørgsmål man ikke gider osv. Jeg er ligeglad med hvad farve blomsterne har! Jeg vil bare gerne giftes og have en dejlig dag! Troede, at når der var bestilt feststed, kjole og ringe var man færdig, men næææ nej. Så skal der bestilles musik, blomster, brudepige/-sven tøj, make up og frisør, smykker, kage, transport osv. Jeg GIDER det ikke! Det KEDER mig! jeg vil bare giftes og hygge mig med min familie...

Synes det hele er lidt overdrevet til min smag. Især folks forventninger! Fx min søster ringer konstant. 'Har du taget stilling til farvetema?' 'Hvad med bordkort? Hvordan skal de se ud?' Osv. Jeg vil ikke have bordkort og ærlig talt så er jeg fuldstændig ligeglad med blomster og 'farvetema' osv... Og nej jeg har ikke købt sexet undertøj. Jeg har en søn på to mdr på det tidspunkt, så der skal ikke ske det vilde. ( Og ved min mand ville være ligeglad hvad undertøj jeg bærer)

Jeg regner med at låne smykker ( for og have noget lånt) men har ikke taget stilling til hvad det skal være for smykker.... jeg vil bare se pæn ud. Det handler ikke om og være prinsesse for en dag for mig, det handler om og blive gift med min elskede og have en uforglemmelig dag med ham og vores dejlige unger...

[sofie b 17]

Nu har jeg ikke læst de sidste ( orkede ikke :fløjt: )

Men jeg har det nok lidt som dig. Jeg glæder mig til og blive gift, men alt det planlæggelse kvæler glæden lidt. Der er så mange ting der skal tasges stilling til og spørgsmål man ikke gider osv. Jeg er ligeglad med hvad farve blomsterne har! Jeg vil bare gerne giftes og have en dejlig dag! Troede, at når der var bestilt feststed, kjole og ringe var man færdig, men næææ nej. Så skal der bestilles musik, blomster, brudepige/-sven tøj, make up og frisør, smykker, kage, transport osv. Jeg GIDER det ikke! Det KEDER mig! jeg vil bare giftes og hygge mig med min familie...

Synes det hele er lidt overdrevet til min smag. Især folks forventninger! Fx min søster ringer konstant. 'Har du taget stilling til farvetema?' 'Hvad med bordkort? Hvordan skal de se ud?' Osv. Jeg vil ikke have bordkort og ærlig talt så er jeg fuldstændig ligeglad med blomster og 'farvetema' osv... Og nej jeg har ikke købt sexet undertøj. Jeg har en søn på to mdr på det tidspunkt, så der skal ikke ske det vilde. ( Og ved min mand ville være ligeglad hvad undertøj jeg bærer)

Jeg regner med at låne smykker ( for og have noget lånt) men har ikke taget stilling til hvad det skal være for smykker.... jeg vil bare se pæn ud. Det handler ikke om og være prinsesse for en dag for mig, det handler om og blive gift med min elskede og have en uforglemmelig dag med ham og vores dejlige unger...

Godt sagt, sådan har jeg det også

[cmtoft 72]

Kaere dig.

Lad mig vende den om:

Hvis jeg skrev herind med en situationen, hvor vi skulle giftes paa raadhuset, holde en lille reception bare for de naermeste og saa maaske endda med mig i en almindelig blaa kjole... Og hvis jeg var rigtig ked af det, fordi vi i virkeligheden gerne ville giftes i kirke, holde stor, dejligt fest og med mig i hvid kjole? Det ville jo ikke automatisk stemple mig som unormal, og det synes jeg bestemt heller ikke, at din historie goer ved dig!

Min moster og onkel havde i sin tid giftet sig i kirke, alene med deres to boern og saa havde de inviteret til foedselsdag, hvor det saa blev offentliggjort. Det blev en stille og rolig dag og den familie, som havde haft en stor forventning om "brylluppet", ja, de lever skam i bedste velgaaende

Jeg tror at I skal finde den hule i bjergryggen, hvor I kan traekke jer tilbage i storm, rusk og regn og torden, som er det pres I maerker fra familien. Det er der, I skal soege hen sammen, og saa skal I gifte jer og fejre det som I vil og ikke som jeres omverden vil... livet er jo for kort til at goere alt for mange ting, man ikke har lyst til og vi skal passe paa ikke at tage det for alvorligt, tror jeg. (Lommefilosofi slut :fløjt: )

[LHK 1]

Kære kommende brud

Jeg tror ikke, at du er "normal" forstået på den måde at de fleste brude har det ligesom dig. Men jeg tror bestemt ikke, at du er alene med dine tanker og bekymringer!!

Jeg tror at du vil fortryde det bittert hvis I holder det store (og dyre) bryllup, – bare for at glæde din og din kærestes familier. Flere af de andre herinde foreslår, at I bare rejser væk og bliver gift i udlandet. Det er en fantastisk ide!!!!!!

Det er virkelig også mit bedste forslag.

Held og Lykke med det hele

Kærlig hilsen Louise

[Bran2005 0]

Hej :-)

Jeg har lidt det samme problem, bortset fra jeg har aldrig haft lyst til det store bryllup det siger mig desværre ikke rigtigt noget. Så derfor blev mig og HTB enige om at vi gør det nøjagtigt som vi gerne vil.

Vi ville rigtig gerne bare se de allernærmeste og have vores første aften som mand og kone helt alene..

Så vi går en tur på rådhuset med familien, derefter har jeg fortalt mine søde kollegaer hvor og hvornår og de er velkomne til at komme forbi og sige tillykke.

Derefter er der frokost på de allernærmeste på en lækker restaurant hvor vi bliver i alt 26 mennesker. Frokosten varer fra 13-18 og vi skal have en lækker buffet, bryllupskage og regner da også med vi slutter af med bryllupsvals.

Bagefter tager vi på hotel bare os to og hygger os resten af aftenen. Morgenen efter rejser vi 14 dage til Thailand hvor vi skal rejse lidt rundt i 14 dage..Det bliver skønt og vi glæder os.

Familien fik afvide fra starten af de kunne syntes lige præcis hvad de ville men hvis det var negativt ville vi ikke høre det. For det er VORES bryllup og os der betaler det hele selv.

Så sådan kom vi ud af den klemme.

Held og lykke :-) Anja

Redigeret March 18, 2011 af Bran2005

[sofie b 17]

Hej :-)

Jeg har lidt det samme problem, bortset fra jeg har aldrig haft lyst til det store bryllup det siger mig desværre ikke rigtigt noget. Så derfor blev mig og HTB enige om at vi gør det nøjagtigt som vi gerne vil.

Vi ville rigtig gerne bare se de allernærmeste og have vores første aften som mand og kone helt alene..

Så vi går en tur på rådhuset med familien, derefter har jeg fortalt mine søde kollegaer hvor og hvornår og de er velkomne til at komme forbi og sige tillykke.

Derefter er der frokost på de allernærmeste på en lækker restaurant hvor vi bliver i alt 26 mennesker. Frokosten varer fra 13-18 og vi skal have en lækker buffet, bryllupskage og regner da også med vi slutter af med bryllupsvals.

Bagefter tager vi på hotel bare os to og hygger os resten af aftenen. Morgenen efter rejser vi 14 dage til Thailand hvor vi skal rejse lidt rundt i 14 dage..Det bliver skønt og vi glæder os.

Familien fik afvide fra starten af de kunne syntes lige præcis hvad de ville men hvis det var negativt ville vi ikke høre det. For det er VORES bryllup og os der betaler det hele selv.

Så sådan kom vi ud af den klemme.

Held og lykke :-) Anja

Det lyder også fedt. Hvor meget koster sådan en rejse?

[Bran2005 0]

Rejsen kommer til at koste os 15.000 i alt.. Og det er på luksus hoteller og en enkelt villa på en strand. Vi skal være 3 forskellige steder. Men vi bruger så heller ikke noget bureau og har arrangeret alt selv. Vi har brugt tripadvisor.dk til at finde nogle hoteller som gæster har ratet godt :-). Udover de 15.000,- i alt til rejsen regner vi med at bruge 10.000 i lommepenge. :-)

[slottesnelly 0]

kan anbefale rom;O)

jeg og manden stak af i 2007 og blev gift. vi havde på det tidspunkt ikke lyst til at hele familien skulle dele den dag med os. (før nu)

jeg kan varmt anbefale at stikke af;O)

[Bride2B 2]

Vi har valgt at holde det hele hemmeligt indtil de får invitationer. Dels fordi vi synes det er sjovt at ha sådan en hemmelighed, men helt sikkert også fordi at så er der ingen der kan blande sig og vi kan gøre det hele som vi vil.