her er min tale til min mand
Nu er det så blevet min tur til at holde en tale, og jeg begynder sikkert at tude, så er i alle advaret.
Kære mor og far og resten af min dejlige familie.
Jeres lille pige er nu blevet voksen og I har givet mig væk til den mest vidunderlige mand i hele verden. Tak fordi I har taget imod Michael med åbne arme. Tak for al den hjælp og kærlighed jeg altid har fået af jer og tak fordi I altid vil være der for os. I har en helt speciel plads i mit hjerte
Kære Kirsten, peer og Rikke.
Jeg har altid følt mig velkommen i jeres hjem og familie fra første gang Michael havde mig med på besøg. Jeg finder så meget kærlighed, varme og omsorg hos jer. Jeg kunne nævne mange ting, som jeg gerne vil takke jer for, men da vi også gerne skulle nyde resten af festen frem for en lang tale vil jeg bare sig tak for alt!
(pause – træk vejret ;-) )
Man kan sige vi har aldrig rigtig holdt traditioner, vi flyttede sammen inden vi blev gift, fik børn inden vi blev gift dog var vi forlovet. og til trods for æld gammel tradition, spurgte du heller ikke min far om min hånd.
Første gang vi mødte hinanden var, i jomfru ane gade, på diskotek under uret, en fredag eftermiddag. Du var derinde med dine venner efter skole og jeg var derinde med Theresia. Vi aftalte at mødes derinde igen om aftenen. Jeg havde lånt penge af mine forældre så jeg kunne komme i byen - jeg var endda alene derinde alle mine veninder havde andre planer den dag! men du dukkede aldrig op, men som den gentleman du er, ringede du dagen efter. Vi så lidt til hinanden herefter, men af forskellige grunde, gik der halvandet år hvor vi ikke så meget til hinanden.
I mellemtiden var jeg startet på handelsskole, og var en rigtig fest abe. Men efter 1 års tid begyndte jeg at tænke på dig igen, jeg kunne ikke få mig til at ringe til dig og snakke med dig, var jo ikke så gammel og moden. Men endelig, en fredag, hvor jeg var hjemme hos min veninde Michelle, fik jeg taget mig sammen og ringede til dig. Det var Kirsten der tog røret og jeg turde så ikke at sige noget så jeg lagde bare på. (undskyld svigermor )
Efter halvandet år ville skæbnen det, at vi tilfældigt skulle mødes på Peter Wessel i Blokhus. Og denne gang gik det efter planen, og vi har været sammen siden.
Du så igennem facaden og elskede mig for den jeg er, både det gode og det knap så fantastiske.
Første gang du var med hjemme hos mine forældre, blev du nærmest kastet ind i familien med det samme. Min mor og far havde Anni og Finn på besøg vi skulle grille, og min mor spurgte, om du ville spise med. Du fik egentlig ikke noget valg, og kom med til bords. Det er nu ved at være 7 år siden. Vi har været mange ting igennem, både godt og ondt, som har gjort os stærkere. Selvom vi ikke altid er enige om tingene, finder vi som regel altid en løsning alligevel. Et godt eksempel herpå, var da vi var biltræf i Vandel. Vi kørte med jesper derned og vi skulle sove i telt. Teltet skulle selvfølgelig slåes op først, vi startede godt ud, men blev så småt mere og mere tossede på hinanden over det her projekt. Folk omkring os grinte af os, men i sidste ende, kom teltet da op, og vi endte da også med at kunne sove i det.
Siden dengang er der sket en del, du blev far for første gang til vores dejlige Sarah. Noget at dejligste jeg ved, er at lytte til jer, når i hygger jer, eller bare sidde og iagttage jer sammen. Din omsorg og kærlighed til Sarah er helt unik.
Jeg elsker dig af mange grunde. Men mest af alt elsker jeg dig, for dit gode hjerte, din overbærenhed og fordi du tør vise og fortælle mig, at du elsker mig – også når solen ikke skinner, når jeg er urimelig og hysterisk og når det hele brænder på
Du rummer min sårbarhed, også selvom du ikke altid forstår den og nogle gange sikkert ønsker den her hvor peberet gror.
Det er ikke altid uden diskussioner eller skænderier, men det er vist heller ikke til at undgå med to mennesker, som os, der har så meget temperament.. Men jeg syntes vi har udviklet os og er blevet meget bedre til at snakke sammen, og løse problemerne konstruktivt. Man kan sige vi er blevet bedre til at skændes. Hvem ved, når vi bliver pensioneret engang, så er vi garanteret rigtig gode til det!!
Jeg håber vi fortsat kan udvikle os sammen, og kæmpe for hinanden og for vores fælles liv. Jeg har i hvert fald i dag, under påhør af vores familie og venner, givet dig mit ord for, at jeg vil kæmpe for os, nu og altid! Jeg ser frem til at tilbringe resten af mit liv sammen med dig.
Så vil jeg gerne bede jer alle om at rejse jer og skåle for min mand!
Skål….
Og havd gør i råber i hurra eller skåler i bare
knuz
