-
Antal besvarelser
121 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Schlene
-
Hej alle, Vil lige prøve at bringe en efterlysning herinde. Det forholder sig sådan at min mor indleverede min kjole til rensning ugen efter brylluppet (den 18.8.) Efter gentagne misforståelser om, hvornår kjolen var færdig på renseriet (hvilket resulterede i et par eller 3 forgæves køreture for min mor), blev hun i sidste uge ringet op og fik at vide at kjolen var færdig og kunne afhentes, når det passede hende. Hun kører ind til renseriet, som udleverer (GISP) den forkerte kjole!!! Min kære (og hårdt prøvede) mor påpeger, at det altså ikke er den rigtige kjole, hvilket de mener det er, da numrene på henh. kjolen og min mors faktura matcher. Min mor (som nærmer sig et anfald af de helt store) forklarer ekspedienten at hun nok er den, der bedst ved hvordan hendes datters kjole ser ud!!! Nå... stakkels stakkels moar kører hjem med uforrettet sag (de mener at kjolen stadig er i gang med at blive renset). I dag har de så ringet og indrømmet, at de ikke kan finde min kjole SÅ, kære bridezillaer: hvis nogen af jer har hentet kjolen på billedet fra et renseri inden for de sidste par uger, så vær søøøøøøde at indlevere den igen (ikke mindst for min stakkels mors skyld!!)
-
Hej alle - og rigtig glædelig jul til jer alle sammen! Jeg ville lige afslutte min fortælling om rensning af brudekjolen - nu er den nemlig langt om længe slut! Jeg hentede min kjole for præcis en uge siden - med nye skåle i, tylblomst samlet igen og helt fin og nystrøget!!! Alt sammen noget Kennedys havde sørget for - kvit og frit! Jeg snakkede ikke med ejeren derude, så jeg ved ikke om de overhovedet har snakket med renseriet. Men jeg har ikke givet en krone for det, og det synes jeg f.... er flot service!!!! Bare det at de bruger tid på at stryge kjolen op igen, når de godt var klar over, at den "bare" skal gemmes væk! Er meget positivt overrasket og vil egentlig afslutte tråden med at give mine allervarmeste anbefalinger!!! Mvh, Schlene
-
Hejsa, Det problem kender jeg!!! Jeg stoppede efter min læges anbefaling med p-piller i januar og begyndte et par måneder efter at slå ud over det hele - og især på ryggen!!!! Jeg har stort set altid haft blød, glat ferskenhud på ryggen (og det var min brudekjole også købt efter - den var nemlig med næsten helt bar ryg), så efter at jeg havde givet mine hormoner et par måneder til at stabilisere sig uden at det hjalp, gik jeg til min læge og forklarede hende situationen. Det skal også nævnes, at jeg altid har passet godt på min hud - brugt mange gode produkter, regelmæssige ansigtsbehandlinger osv. Jeg følte mig lidt som en hystade, men helt ærligt - jeg har aldrig haft hudproblemer før, og f.... nej om jeg så ville have det på min bryllupsdag!!!! Jeg fik nogle tabletter, der hedder Etrycin (eller sådan noget). Det var hård kost: 4 tabletter om dagen i en måned og herefter 2 om dagen, men resultatet blev rigtig godt. De bliver vistnok brugt til aknebehandling - noget med at de fjerner fedtet fra huden...? De virkede ihvertfald for mig... Mvh, Schlene
-
Hejsa, Vi lejede stofduge gennem min kærestes tidl. studiejob. Vi skulle nemlig også have runde borde, og feststedet insisterede på, at velourduge da var meget eksklusive . Vi gav en tier pr. stk, så det var ikke det, der væltede budgettet. Kan godt nok ikke være behjælpelig med størrelse el.lign. men min pointe er at I garanteret kender en, der kender en, der kender en, der har arbejdet/arbejder på café eller noget lignende og som kan gøre jer en tjeneste ved at bestille dem gennem deres arbejde. På den måde kan I nok gøre det lidt billigere end ved at leje gennem festudlejningssteder...
-
Lige en hurtig update: Jeg var ude ved renseriet i torsdags - og kom absolut ingen vegne!!! Den renseridame er simpelthen umulig at nå ind til. Et lille udpluk af hendes "guldkorn": "Når man indleverer noget til rens, så kan man jo aldrig være sikker på, hvilken stand, det kommer retur i" Øøhhh... ville virkelig ønske, at nogen havde nævnt det for mig inden, for så har jeg da helt misforstået noget... "Brudekjoler bliver syet efter at de kun skal holde en dag - derfor er den tråd, man bruger til det, ikke af så god kvalitet" "Vi kan jo ikke stå og tage stilling til, hvad vi tror du vil have renset" - nej, derfor kunne I jo ringe og spørge "Vi fortæller selvfølgelig ikke vores kunder, at deres tøj kan gå i stykker ved rensning - det skræmmer dem jo væk!" Efter ca. 20 min. af denne diskussion, kunne jeg se, at jeg ihvertfald ikke nåede videre ved at snakke med renseridamen. Sagde til hende, at jeg så måtte kontakte butikken, hvor jeg havde købt kjolen, og så gik jeg igen. Herefter kørte jeg ud til Kennedys, hvor kjolen er købt og HURRAAAA!!!! De kiggede på kjolen og sagde, at der var ingen tvivl om at den var blevet mishandlet fuldstændigt!!!! Blev bare så glad (ikke fordi kjolen er ødelagt), men fordi der endelig var nogen, der gav mig ret - var efter mødet med renseriet ved at være bange for om det var mig, der havde en helt forkert opfattelse af, hvordan en kjole skal se ud efter rensning. De lovede at de nok skulle få kjolen til at se ud som ny igen - og at de nok skulle tage fat i renseriet og sørge for at de betaler for det!!!! Har simpelthen fået så god service derude hele vejen igennem - og at det fortsætter efter at kjolen er købt, tilrettet og ovenikøbet brugt, synes jeg bare er super!!!!!!
-
Hejsa, Lige en update vedr. kjolen: Jeg ringede til renseriet forleden dag. Jeg er SÅ glad for at jeg ringede fra mit arbejde, så jeg var nødt til at bevare en dæmpet stemme og en sober tone, for ellers var jeg gået FULDSTÆNDIG AMOK. Damen, jeg snakkede med var SÅ flabet. For det første så var min kjole ikke "syet ordentligt". Forklarede kvinden, at det sted, hvor de havde tilrettet min kjole og åbenbart ikke "syet den ordentligt", anbefaler renseriet, så jeg tilbød at ringe til kjoleforretningen og høre deres mening om, hvorvidt kjolen var syet ordentligt eller ej. Jeg opgav til sidst at snakke mere om selve kjolen og spurgte i stedet, hvorfor - når hun efter eget udsagn var en såkaldt "specialist" i brudekjoler - ikke havde sagt, at henh. skålene og blomsten ikke ville kunne klare en rensning, så jeg/vi i det mindste havde haft muligheden for at tage det af? Hendes svar var, at hun jo ikke kunne gå og advare sine kunder - det ville jo skræmme kunderne væk!!!!!!!!!!!!!!! AAARGH, der er så mange flere ting, jeg kunne nævne omkring den samtale!!! Jeg kunne dog se/høre, at jeg ikke kom nogen vegne, så jeg tager ud til renseriet i morgen med kjolen, og så håber jeg: 1) at der kan findes en tilfredsstillende løsning/kompensation, så jeg slipper for at skulle til at bruge tid og energi på at bringe det videre 2) at jeg kan styre mig, så jeg ikke kommer i det der "du har renset din sidste brudekjole"-humør. Skal nok give en update, når jeg har snakket med renseridamen i morgen....
-
Hejsa, I dag blev så dagen, hvor jeg genså min kjole - og hvilket syn!!! Min mor må simpelthen være blind, eftersom hun sagde at den så fin ud. "Skålene var pillet ud" fik jeg at vide, men nej: Skålene er revet fra hinanden, i stedet for at pille dem ud, hvor de er syet i, har de åbnet corsagen nedefra og taget dem ud - og har åbenbart "glemt" at sy den del sammen igen. "En af blonderne er faldet af" fik jeg også at vide, men nej: Der sad en blomst i den ene side af kjolen. Blomsten består af en masse lag tyl og blonder. Blonderne fortsætter ned af tylskørtet i den ene side, og det er ligesom den her blomst, der får over-og underdel til at hænge sammen. Der sad noget fuldstændig ødelagt, krøllet/skrumpet tyl tilbage på kjolen. Resterne af den her blomst (4-5 blonder i laser og noget mere krøllet tyl) lå i en pose ved siden af. Jeg er bare så gal og ked af det - og meget opfyldt af hævntørst lige nu!!!! En ting er det økonomiske aspekt (skålene kostede 200 + 200 for at få dem syet ind), men at de har ødelagt min kjole!!!! Og hvorfor siger de ikke noget. Hvis de på forhånd vidste, at nogle af tingene ville tage skade, hvorfor ringede de så ikke og spurgte hvad de skulle gøre? Den blomst var riet på med 2-3 sting - det havde været det enkleste i verden at tage den af, men stort set umuligt at genskabe den!!!! Øv altså... Og NEJ, hvis nogen prøver med argumentet: "du skal jo ikke i den igen", så virker det ikke. Flere velmenende mennesker har prøvet.. Og hvad får de ud af at aflevere sådan noget uden at knytte et par kommentarer til det? "Ziljurister", har jeg nogle rettigheder overhovedet? Tænker mest på, at min tilsyneladende halvblinde mor betalte for rensningen uden at sige et eneste ord. Har hun så "accepteret" handlen så at sige? Hun havde - trods synsproblemerne - dog registreret at der i forretningen stod, at pailletter mv. var på eget ansvar. Gælder det også blomsten på min kjole? Og burde de ikke have ringet ? Buhuuu - jeg synes simpelthen at det er frygteligt........
-
Hurra, så er kjolen dukket op igen!!!! Min mor har hentet den i dag!!!! MEN De har pillet skålene ud af overdelen. Jeg gav 200 kr for at få syet skåle ind i kjolen, så den sad bedre, og nu har de bare taget dem ud. Kan godt forstå det, hvis det nu har været fordi skålene ikke kunne tåle rensningen, men ville det ikke være meget normalt liiiige at ringe og høre først??? For det første har jeg som sagt betalt for at få dem syet ind i kjolen og for det andet, så er overdelen rettet til ud fra at skålene sad i. Desuden er der nogle af de blonder, der sad på overdelen, der er røget af. Det er vist skaderne (ifølge min mor - jeg har ikke selv set kjolen endnu). Jeg er dog lykkelig set i forhold til frygten for at den var forsvundet fra jordens overflade!!!! Det værste og mærkeligste er, at min mor gladeligt betalte fuld pris for rensningen på trods af disse ting (selvom hun i sidste uge var godt i gang med snak om både advokat og forbrugerstyrelse: ) Argumentet var "jamen, den er jo blevet så flot ren og... .du skal jo heller ikke bruge den igen"
-
Ja, jeg burde nok også flippe mere ud (à la min mor!), men jeg bliver ved med at tænke, at der må være en logisk forklaring (en brudekjole forsvinder da ikke bare!), så indtil videre kan jeg se komikken i det. Jeg begynder dog at frygte, at forklaringen er, at de har ødelagt kjolen og prøver at holde os hen så længe som muligt - OG SÅ ER DET SLET IKKE SJOVT MERE. Forresten, så er det i Jylland, så jeg tror du er fredet, Mariahøne
-
Jeg synes personligt, at Ordning & Reda laver nogle superfede og meget tidsløse albums.. Jeg tror faktisk ikke, at man kan købe deciderede fotoalbums derfra, men man kan jo komme langt med fotohjørner : ) PS: Tillykke med brylluppet!
-
Hejsa, Jeg fik bleget mine tænder ved en tandlæge før brylluppet. Resultatet blev flot - de blev nogle toner lysere, men uden at blive kunstigt kridhvide. Jeg har røget i mange år og stoppede i januar, så det var mere en gave til mig selv i den forbindelse end det var pga. brylluppet. Jeg vil sige, at jo - jeg synes da, at det har "løftet" mit smil meget - det ser sundere ud end de gamle rygerbisser, men prisen (kr. 2.200) var også ret hamper - og ærlig talt, så ved jeg ikke helt om det er pengene værd. Men som mange andre herinde skriver; mht. tandblegning, så brug pengene på at få det gjort af en professionel - eller lad være!!! De der selvbetjeningsprodukter ødelægger både din emalje og dit tandkød - og det er hvide tænder på bryllupsbilledet altså ikke værd!!! Mht. bagepulver, så virker det faktisk overraskende godt - men lad være med at gøre det for tit, for så får du ødelagt dit tandkød!!! Held og lykke med bryllup såvel som bisser Mvh, Schlene
-
WAUW, hvor er du bare smuk i den kjole!!!! Simpelthen en drøm!!! Var det ikke bare en hel speciel følelse at få den på og vide at du under en måned har den på for real??? Jeg havde det sådan, at jo tættere på selve dagen, jeg prøvede kjolen, jo mere blev det MIN kjole - og din kjole er helt klart DIN - helt perfekt til dig!!! Knus, Schlene
-
Hejsa, Jeg har heller ikke så gode erfaringer med den vandfaste Dior Show. Jeg har brugt den almindelige i mange år og den er jeg 110 % tilfreds med, men ligesom en anden bruger skriver, så synes jeg at den er "tør" og drysser meget. Til mit bryllup brugte jeg Dior Show Blackout. Den er endnu ikke kommet i en vandfast version herhjemme, men den almindelige, som jeg brugte, er tårefast, og den gjorde tricket for mig - så længe man husker mascara-mantraet "duppe - ikke gnide", hvis øjnene skulle begynde at løbe... mvh Schlene
-
Wauw altså - jeg istemmer mig koret - hvor er I bare smukke!!!! Din kjole er perfekt til dig, hår og make-up fantastisk smukt, manden - oh la la! Men det aller aller smukkeste er bare den utrolige glæde, som lyser ud af jer på samtlige billeder!!! Meget smukt og meget rørende at læse din beretning!!!! Stort tillykke med dagen og med hinanden! Mvh, Schlene
-
Hej, Ja, med under 6 uger til den store dag er det vist på tide at få gang i en planlægningstråd! Jeg har efterhånden luret herinde i et års tid, så jeg har fulgt mange af jer på afstand og jeg må indrømme, at jeg var ved at få lidt dårlig samvittighed over at snuppe idéer til højre og venstre uden at give mit beskedne bidrag igen... Lidt om os: Brian og jeg begyndte at komme sammen efter en handelsskolefest i 1997 - et resultat af op til flere gymnasieveninders konspirationer. De havde allerede flere måneder i forvejen udpeget ham som den perfekte kæreste, så den aften lå det allerede i kortene. Brian ringede søndag efter festen og som 16-årig betyder det jo at man så er kærester, så det var startskuddet på det forhold. I første omgang kom vi sammen i lidt over 1½ år, hvorefter vi faktisk mistede kontakten til hinanden. Jeg rejste til Paris efter 3 g og så kunne det have været slutningen på historien, hvis ikke Brian ringede til mig en aften i maj og vi snakkede som om vi aldrig havde været væk fra hinanden. Jeg var et smut i Danmark på ferie og der mødtes vi igen og gnisten var der igen. Jeg måtte dog rejse tilbage til det franske og et par måneder senere kom han ned for at besøge mig. I mellemtiden var jeg dog kommet meget i tvivl. Havde lært enormt meget af at være væk. Før var jeg nok lidt af en tryghedsnarkoman, men når man står midt i byernes by og har mistet sin lejlighed, alle sine penge pga. af ungdomsnaivitet og en udspekuleret bolighaj og er blevet dødeligt uvenner med den veninde, man rejste derned sammen med - ja, så lærer man at klare sig selv. Efter mange overvejelser endte vi dog sammen igen, da jeg kom tilbage til Danmark. Efter et år i det viborgensiske (hvor vi begge har rødder) flyttede vi til Århus, da jeg begyndte på mit (første) studie. Her boede vi sammen i ca. et års tid, hvorefter vi en kold vinteraften tilfældigvis kom til at snakke og fandt ud af at vi var blevet mere venner end kærester... Resultat: vi flytttede fra hinanden, og jeg, der i mellemtiden havde haft tryghedsnarkomani-tilbagefald, måtte endnu engang lære at klare mig selv. Jeg rejste til de Franske Alper for at arbejde og for at komme videre, men da jeg kom hjem fortsatte vi med at snakke sammen og blev ved med at overbevise hinanden om at det var en god ting vi havde gjort, ved at flytte fra hinanden... Jeg indså at vi stadig var lige så afhængige af hinanden og ikke kom videre på denne måde, så jeg rejste (endnu) en gang til Frankrig, denne gang Lyon, for at læse på uni dernede og for at komme væk... Aftenenen inden jeg rejste, havde vi været ude at spise hele familien (inkl. Brian) og da vi sagde farvel, spurgte han hvad vi gjorde, hvis vi stadig følte det samme, når jeg kom hjem igen.. Mit svar var, at det måtte vi finde ud af til den tid, men at hvis det skulle være os, så var det for resten af livet med bryllup og børn og det hele.... Jeg kom hjem i maj 2003 og vi har været sammen lige siden! Den 14. februar sidste år holdt han så sit "løfte". Jeg kom hjem fra arbejde (havde på det tidspunkt 3 timers transport dagligt og var rimelig kvæstet hver aften), Brian sagde at jeg havde en time til at gøre mig klar, han havde valgt tøj til mig, som han havde strøget og hængt op på badeværelset... Jeg var selvfølgelig meget ivrig, så jeg satte ny rekord og var klar på ½ time. han sagde at vi da lige kunne sidde lidt og snakke (noget han aldrig siger, så mistænksomheden var vakt). Da der var gået ca. ½ time (som han hovedsagligt havde brugt på nervøse gåture mellem sofa og vindue), sagde han at vi kunne tage afsted. På vej ud af døren ser jeg hans bilnøgler og spørger om vi ikke skal have dem med. Jeg får et opgivende blik retur sammen med et "skal du bare altid stille så mange spørgsmål?" Uden for holdt den største flotteste limo, som vi skulle ud og køre i!!! Yay!!! Nu skal jeg nok slappe lidt af med detaljerne, men ihvertfald friede han i limoen den aften, og det var bare så smukt!!! Med til historien hører også en lidt sjov detalje, som ingen af os nok glemmer... Vi er begge meget glade for græsk mad og var tit gået forbi Restaurant Kreta i Frederiksgade. Vi har aldrig rigtig kigget ind af vinduerne, men udenfor er der blå markiser og alt i alt så vil jeg da sige at stedet ser - om end ikke videre gourmet-lækkert, så i det mindste vældig autentisk ud. Brian havde lagt mærke til at jeg havde nævnt denne hersens restaurant og havde bestilt bord derinde (han undrede sig godt nok lidt over, at de sagde at vi bare kunne komme - det var trods alt Valentine's og det plejer ikke lige at være den besked man får når man bestiller bord samme aften). Nå, men den her store lækre limousine stopper altså foran "restauranten", vi stiger ud i vores smarte tøj og går ind. De tre øvrige gæster kigger godt nok lidt, og det gør vi da også, da vi finder ud af at stedet faktisk nok er den eneste græske grillbar, jeg nogensinde er stødt på - ville nok svare lidt til at have valgt den "Blå Paraply". Færdige af grin går vi derfra - limousinen er selvfølgelig kørt - og bruger i stedet en time på Århus' brosten for at finde en restaurant med et ledigt bord... øhhh... "lidt" om os skrev jeg vist - gad vide om nogen af jer stadig læser med....?
-
Så fik jeg lige et billede mere - se forresten den smukke, smukke brudebuket, der bare var endnu flottere og endnu mere mig, end jeg selv havde forestillet mig!!!!
-
TAK for alle de søde lykønskninger!!! Vi havde en hel fantastisk dag - kan slet ikke beskrive det!! Dagen kører stadig på repeat oppe i hovedet, og hele tiden kommer man i tanke om endnu en detalje, der var med til at gøre det hele fuldendt!!! Jeg har planer om den helt store bryllupsberetning (for at rette op på den sørgelige planlægningstråd), men først skal jeg på bryllupsrejse :fløjt: Vi har næsten ikke set nogle billeder endnu, men vi har dog fået fingre i et enkelt taget af vores venner:
-
Supersmukke negle -i det hele taget bliver du en rigtig smuk brud! på forskud: Tillykke med dagen i morgen Jeg glæder mig til at se billeder og læse om dagen!!!!!!!!!
-
Hej Anita, Godt at høre at humøret er vendt tilbage igen - præcis som det burde!!! Det er åbenbart under planlægningen af et bryllup, at man lærer at skille fårene fra bukkene. Er også selv gang på gang blevet forarget over hvor grotesk folk kan opføre sig - både min egen familie/svigerfamilie og omgangskreds og andres ud fra de historier, jeg har læst herinde!!!. Synes du har lavet et fantastisk stykke arbejde og sørg for at tænke på dig selv og dine nærmeste - de andre kan du alligevel aldrig gøre tilfreds, lige meget hvad du gør!!! Knus, Schlene
-
Her har jeg da vist heller ikke været Har ikke så mange billeder af os sammen (det ændrer sig nok på lørdag!!), men et af de nyeste er fra en forårs-smuttur til Paris:
-
Hejsa, Det er en supersmuk kjole! Overdelen sidder rigtig smukt på dig, og det er nogle rigtig flotte detaljer, der er på den! Et 13-tal fra mig!
-
Ja, den glæder jeg mig også rigtig meget til at se!!!!!! Mandlerne har jeg købt over E-bay. Det er sådan nogle drageer, og de består af en megatykt sukkerlag, som man ikke skal tygge i (min mor har en tandlægeregning,der beviser det) (hvis jeg skal være ærlig, så er det ikke det lækreste, jeg har smagt). Jeg kontaktede faktisk Toms for at høre om det var muligt at få fire kg af de hvide kongemandler - men nej, den var de ikke med på. Jeg tror vi har givet omkring 800 kr (Brian, det passer ikke, det er bare noget jeg skriver), men det er sådan set fragten, der var dyrest - tror en pakke med 1 kg. kostede ca. 6-7 engelske pund. Hvis du vil se efter dem på E-bay, så søg på wedding og almonds. Hvad med bolscher eller karameller - kunne det være et alternativ?
-
Hej Maya Vi er vist de eneste, der stadig er oppe Fine kjoler, du har fundet dig - meget elegante! Glæder mig til at se mere Mvh, Schlene
-
Og forresten - (Brian, hvis du lurer, så kan du altså godt komme væk - det her er top-secret - selv for dig!!!!!) Sanggaven skal synge i kirken Lidt forhistorie. En venindes veninde har sunget meget engang, og da jeg gerne ville overraske Brian i kirken, havde jeg en aftale med hende om, at hun skulle gøre det. Hende her veninden blev gift for to år siden og skilt for et år siden, og jeg har derfor spurgt flere gange om hun var ok med det (kunne da selv forestille mig, at det kunne være lidt ubehageligt med alle minderne osv.) Nå, men hende her veninden sagde at det slet ikke var noget problem, at de sange jeg havde givet hende valget mellem lå perfekt til hendes stemme osv osv. Men så for et par dage siden, får jeg meldingen om, at hun ikke kan overskue det alligevel, og at hun nok også har rendt lidt for meget i byen, så hendes stemme er smadret af sprut og smøger... PANIK!! Jeg skrev en mail til sanggaven og hun sagde ja: HURRA. Det er så dejligt, at det bare er i orden - og et eksempel på, at billige vennetjenester er gode nogle gange, men at der er en grund til at professionelle er... professionelle!!! Ih, glæder mig sådan til at se hans reaktion i kirken!!!
-
Hejsa, Glæder mig til at læse om din polterabend - når du engang vågner op fra den, er der under en uge til vi er fruer!!!!!!!!!!!