Den glade Brud

Jeg skal til at lave et kirkeprogram, men jeg mangler simpelthen en word-skabelon - anyone?

Vi (jeg ) har valgt runde borde á 8 personer (Vi bliver 50) for at gøre det hele lidt mere uformelt - og sådan et rundt bord kan se så smukt ud ´ Men hvad har I valgt, og hvorfor?

Vores drømmebryllup Dato: 9. juni, 2007 Kirke: Tølløse Kirke i Gl. Tølløse Reception: I vores have, Tølløse Feststed: "Hestestalden", v/Tølløse Slot Gæsteliste: 62 personer, heraf 10 børn Budget: 47.000 kr. Nu er det ved at være på tide, at jeg laver en rigtig bryllupsberetning, med MASSER af billeder. Jeg håber at min beretning kan være til glæde og måske til inspiration til alle kommende brude:)!

Kære BK-tøser! Jeg har nu besluttet mig for at sløjfe den tidligere tråd og få samlet alle trådene i denne nye tråd. Sikke mange tråde, der er at holde styr på Hvem er vi? Frieriet Bryllups-temaet og krisen KirkenVielsenReceptionen Feststedet Menuen BryllupskagenTopfiguren - høhøBryllupsnatten (ja..ja..overnatning på bryllupsnatten)..BryllupsrejsenInvitationer BordkortUdsmykning af feststedetBorddekorationFotografFotolocationsBrudepigens tøjGommens tøjBrudekjolen - Den gamle kjole- den NYE kjole!!SkoSmykkerRingeHårMake-upKirkehæfteMenukortDrinkskortmenuhæfterDet Samlede IndtrykAlt det andet

Ååhh...du er så smuk, hvor var det godt at du fik the one and only kjole for dig!!!! Hold da fast!!! Glæder mig til at læse og se meget mere:)

Nu har jeg efterhånden været på BK i et stykke tid og det har været en skøn, inspirerende og lærerig tid. Men der er noget, der undrer mig og som måske er værd at tænke over. Det lader til, at en generel holdning er: "Det er VORES bryllup! VI bestemmer! Hvis gæsterne ikke kan lide lugten i bageriet, så kan de bare blive væk!" - uanset om det er søskende, mødre eller fædre. Dette kommer især til udtryk, når talen falder på bordplaner og gæsternes placering og børn til brylluppet. Som udgangspunkt forstår jeg det jo godt: man spenderer en bondegård, på dét, der skal blive en livs fest, og så vil man have det som man vil have det. Hvad jeg IKKE forstår, er at man nogle gange træffer nogle beslutninger omkring festen, som gør at de inviterede bliver kede af det, eller som gør det svært for dem at komme til brylluppet. Og grunden til at man træffer disse beslutninger er: "Det er VORES fest, vi bestemmer". Ja, det er VORES fest, men man ønsker vel også at de 65 andre mennesker til festen også har en god dag? Eller hvad? Ang børnedilemmaet: Som udgangspunkt ønskede vi egentligt heller ikke en "børnefest". Min datter på 8 år skulle naturligvis med(vi blev jo ligesom en "rigtig" familie den dag) samt min 11årige kusine, så kunne de to hygge sig med hinanden. Men det stod og ret hurtigt klart, at de mennesker vi MEGET gerne ville have med som gæster, nok ville få svært ved at få passet deres unger (de er fra jylland, festen var på sjælland) og så valgte vi, at vi hellere ville have disse gæster med + børn, end at undvære dem fordi vi ikke ville have deres børn med. Vi gjorde det ikke pga. trusler og pres, men fordi jeg selv for 5 år siden måtte melde fra til en kusines bryllup, da min dengang 3-årige datter ikke var inviteret. I dette tilfælde skulle HELE familien (dvs. hele mit netværk da jeg var enlig mor dengang) med til brylluppet, men jeg kunne naturligvis ikke. Den trælse situation havde jeg ikke lyst til at sætte nogen i. Så vi valgte at invitere alle unger i alderen 9mdr-12 år, placerede dem ved et seperat børnebord, indkøbte gaveposer med balloner, tøseopgavebøger, biler og pixibøger til de små osv (hvilket var et MEGAHIT!!!!) - egentligt ikke fordi de var "velkomne", men netop fordi de ikke skulle kede sig! Resultatet blev, at vi ikke så børnene hele aftenen - de løb ud og legede eller sad ude i hallen og tegnede (ved et bord vi havde stillet op til lejligheden). Jeg så knapt nok min egen datter! Børnene var altså ikke noget problem - overhovedet. Tværtimod gjorde det, at vi fik alle dem med, som vi gerne ville have med. Ang Bordplanen: Vi fik flere ønsker og måtte tage en del hensyn. Et af ønskerne var at flere gæster gerne ville sidde parvis, et andet var at min svigermor ikke ville sidde tæt på min svigerfar, som hun ikke havde set i 18 år, og et tredie ønske var, at min svigermor og hendes søster helller ikke skulle sidde for tæt på hinanden, da søsteren ikke kan lide min svigermors kæreste. Ja, så kunne vi jo have valgt at sige: "Bare ærgeligt Sonny Boy - vi bestemmer, hvordan I skal sidde" - men helt ærligt - vi ville jo gerne have et fantastisk bryllup med glade gæster, og det kunne vi ikke få, hvis vi bare tromlede vores egne ideer igennem uden indføling med hvordan vores gæster havde det. Jeg droppede helt Emma Gad og placerede folk så de sad bedst - også selvom kvinder sad ved siden af hinanden og selvom vi ikke havde det traditionelle højbord osv. --- Jeg kunne desværre ikke komme til min egen brors bryllup sidste december. Han holdt et megabryllyp på Filippinerne, da hans kone er derfra. Mine forældre og min onkel og tante kom, men vi havde slet slet ikke økonomisk mulighed for at komme derned. Han opfattede det desværre som om, at jeg boycuttede ham, fordi jeg ikke VILLE med. Men jeg kunne jo bare ikke. Husk på, at når gæster "brokker sig" eller "stiller krav", så er det ikke nødvendigvis, fordi de vil styre og bestemme, men fordi de bare gerne vil have mulighed for at være med. Det er jo ikke fordi folk vil bestemme, hvordan andres bryllup skal være. Men det er også virkeligt ærgeligt at måtte vælge et bryllup fra, fordi det er umuligt at få barnet passet eller fordi man ikke har råd til at tage fri eller tage med osv... Afslutningsvis vil jeg dog sige, at et brudepar IKKE skal bøje sig for trusler såsom: hvis HAN kommer med, så kommer JEG IKKE MED. Der er vi ovre i noget helt andet...

Tak, tak, tak:) Jeg sidder i øjeblikket og justerer alle billederne fra brylluppet og frasorterer en masse - målet er at printe en masse til et alm. fotoalbum, og også lave en photobog med med 100 flotteste billeder, og desuden også lave et online fotoalbum - men det er en kæmpeopgave, som virkelig forlænger bryllupsoplevelsen:)

Hvor er det bare nogle flotte flotte flotte billeder!! Hvor er Louise bare dygtig, men jeg må sige, at I to bare er nogle smukke og meget fotogene mennesker - jeg elsker jeres ansigtsudtryk!! Det billede, hvor du står med buketten helt op til hagen, der ligner du simpelthen en model - du er simpelthen så smuk!! Sikken et blik og nogle tigerøjne du har - roarrr;) Og Jeg kan godt forstå, at Søren kan lide billederne, hvor det er altså også nogle virkeligt flotte billeder af ham, han er jo en lækker steg!! Mine favoritter er nok, dem, hvor I ligger ned og kompositionen er bare så flot Tillykke med dem!

Ja, vi blev gift d. 9. juni og havde en vidunderlig dag:) Vi brugte min far til de officielle bryllypsbilleder og det var virkeligt fantastiske alle sammen. Vi (og nok i særdeleshed mig) føler dog lige at der mangler 2-5 billeder, hvor man kan se os i omgivelserne i fuld figur. Min far er virkelig en dygtig fotograf, men har fokuseret meget (kun) på ansigts og brystbilleder (Han kan godt lide at zoome og syntes jo at hans datter var så smuk:), og vi har ikke nogen af de meget smukke omgivelser vi har valgt, og vi har ikke nogen af os i fuld figur, hvor man man se os i vores dyre outfits fra den fotosession. Dette synes jeg er en smule ærgeligt, da vi havde udvalgt området specielt pga. omgivelserne og gerne ville have os fotograferet med vandet i baggrunden på en badebro osv - (vi stod på broen, men man kan kun se os fra skuldrene og opefter) osv...you get my point... Nu går jeg lidt og overvejer om jeg skal få taget billederne om i anledning af vores 1 års dag? Er det fjollet? Skørt? Latterligt? Man kunne jo gøre det som en fejring af bryllupsdagen og gøre en dag ud det? Jeg ved godt, at det ikke er helt det samme, men jeg er bare ked af at ærge mig over de 5 billeder, jeg sådan havde glædet mig til at få i kassen, men som aldrig blev taget...når jeg ser på billederne er jeg lykkelig, men jeg føler der lige mangler lidt... Kan I forstå mig? Eller er jeg langt ude?

Ja, jeg har så aldrig helt forstået det der med, at et bryllup er en "voksenfest". Et bryllup er en livsrite, en overgangsfest om man vil kalde det. Det er en dag med faste traditioner (med variationer, naturligvis) og det at være med til et bryllup som barn er jo med til at skabe grobund for, at selve denne tradition videreføres, om man så må sige. Med andre ord: børn får nogle minder for livet, som de senere hen vil elske at se tilbage på. Det er en kæmpe oplevelse og en kæmpe gave til dem at være med til festlighederne (både kirke, ris og fest). Vi havde en del børn med (inkl. min egen 8-årige datter) og helt ærligt: jeg registrerede dem slet ikke. De sad ved et seperat børnebord, der var komplet affolket hele aftenen. I indgangs-rummet/garderoben til festlokalet havde vi stillet et bord op med papir og tusser og der ude hyggede børnene sig gevaldigt, samtidigt med at de løb rundt udenfor og legede (der var vi så også heldige med vejret - 9. juni var den varmeste dag i 2007). Jeg blev altså lidt grebet om hjertet af at læse om din kusines datter, for jeg forstår hende så godt. Især når I ser ud til at have et ret tæt forhold. Og jeg kender jo piger i den alder:) Hvis hun er det eneste barn, vil hun nok komme til at kede sig til festen. Men som andre har foreslået, kan hun være med i kirken og få en stor oplevelse ud af det. Min datter var også med til min kusines bryllup for nyligt, og der var to andre børn udover hende (ud af en gæsteliste på 93) - brudens 5-årige nevø, og brudens 12-årige kusine, og de hyggede sig gevaldigt. Og så havde min datter også lige en sang hun gerne ville synge SOLO for 92 mennesker...og det var fuldstændig fantastisk:) Børn er ikke per definition en pestilens - heller ikke til bryllupper - for de kan bidrage med så utroligt meget mere end man aner! Min datter har i hvert fald fået nogle fantastiske oplevelser til de to bryllupper hun har været til og børn i den alder ved godt, hvor vigtig en dag det er, så de er meget søde:)

Åååhh... NANNA! Hold fast hvor er I smukke - og du i særdeleshed - sikke nogle flotte flotte flotte billeder! Det ligner simpelthen noget fra et bryllupsblad!! Sååå elegant og vidunderligt:)!!! Hvor er det godt at høre, at du har fået genskabt billederne! Mit hjerte sank i livet, da jeg læste om det! Tillykke med jeres smukke elegante og romantiske bryllup:)!! Du var vidunderligt smuk!!

Kære søde dejlige Gitte! HVor er det nogle fantastiske billeder, fra jeres smukke og flotte fest!! Det ser simpelthen så dejligt ud og stemningen ser ud til at have været i TOP!!! Jeg har simpelthen nydt at læse og se din beretning, det er som at være der selv:)!! I ser bare så forelskede ud:)!!! I er så heldige, at I har hinanden:) KNUS!!

Vi havde ringpude - en rigtigt flot én. Min datter kom gående bag ved mig i kirken med ringpuden og kom op med ringene på det rette tidspunkt. Det var et stort øjeblik for hende. Selvfølgelig blev der fumlet lidt med snorene, men det gjorde slet ingenting:)

Sorry, troede I havde glemt mig ;) Er en travl kvinde for tiden, men jeg skal nok komme videre i teksten. Evt. i aften eller torsdag - i morgen skal jeg jo tage billeder af Katja og hendes kjole ;) uhhh glæder mig til at se billeder af begge dele Synes efterhånden at det er lang tid siden...?

Åååhh...det ser skønt ud, smukke - totalt stilfuldt og gennemført! - Må jeg spørge til budgettet? Det ser ud til at du/I fik det perfekte drømmebryllup og stort tillykke med det flotte og fede billeder:)! Nu er du en gift kone!!! JUBIIII:) Velkommen i klubben..hehe:)

ØV! Nu sidder jeg lige og hygger mig med din beretning og så holder du pause!!!! Helt ærligt, Gitte!! Jeg glææder mig til at se det heeeele:)!

Åååhh...jamen dit hår er fuldstændigt fantastisk smukt!! Tænk, at du selv har lavet det:)! Håber I havde en fantastisk rejse:) I kærlighedens tegn..

Kære søde smukke Gitte (og Søren)! MANGE GANGE TILLYKKE med jeres smukke bryllup!!!!!!!! Jeg har været fraværende i nogle dage, og derfor har jeg slet ikke fået sagt tillykke!!!!! Du var så smuk (Sikken en smuk frisure!!) og Søren så virkelig lækker ud:)!! Tillykke søde pige!!!!!

Jeg er 30, min mand er 37 og vi har været kærester i 4 år:) (Blev forlovet på vores 3-årsdag for 1 år siden).

Jeg havde givet min far klare instrukser (for jeg kender jo hans forkærlighed for zoom) og vi havde lavet en huskeseddel (som ikke kom med..--) Men i kampens hede glippede de sidste skud altså alligevel. Derfor vil jeg videregive dette råd: Når I er færdige, så brug lige 5-10 minutter på at se billederne igennem (går ud fra, at det er digitalt) så I kan se om der mangler nogen:) Har det stadigvæk godt med min beslutning af præcis de årsager du nævner:) Helfigursbilleder eller ej: vi havde en vidunderlig dag og jeg kan virkelig glæde mig over de billeder, der blev taget for de er så smukke - tjek f.eks. min planlægningstråd s. 15 midtpå, hvor jeg har smidt nogle af billederne ind:)

Efter nogle timer, hvor jeg tyggede på den idé, lød det pludseligt ikke som en god idé længere - og værre blev det da jeg luftede det for manden. Så kunne jeg selv høre, at det ikke ville blive godt. Han forstod mine argumenter, men var bange for at det ville blive for kunstigt. Når han ser på vores billeder, så ser han ikke kun på motiv, men husker og fornemmer hele stemningen den dag, og det er det, der glæder ham. Hvis vi så skulle have et nyt sæt billeder bare for tøjets skyld, så ville det slet ikke have nogen følelsesmæssig påvirkning på ham og det ville ikke føles ægte. Og det forstår jeg udmærket godt. Og da jeg hørte mig selv tale, havde jeg det faktisk på samme måde... Det ville måske føles lidt for meget som kustumebal Men jeg må sige, at det har hjulpet gevaldigt at få LUFT og få vendt alle mine argumenter FOR en omfotografering, og få sat ord på den lille skuffelse jeg havde. For nu virker det slet ikke så voldsomt mere:) Jeg er en haj til Photoshop og er i fuld gang med at tage de par helfigursbilleder vi har og gøre dem kunstneriske - herunder manipulering med baggrunde osv - det det virker faktisk rigtigt dejligt:) Min plan er at have et specielt album med en 15-20 billeder, der er ekstra flotte - dvs billeder uden f.eks. tanter og biler og ting i baggrunden , og dem er jeg igang med at behandle og bare det at arbejde med billederne i timevis er med til at stille min fotosult:) Tak for jeres input - det er ikke første gang jeg har klaget min nød herinde, for derefter at være kommet til fornuft! Det hjælper altid at få sat ord på!

Jeg er glad for at I ikke synes det er for skørt:) Jeg kan ikke lige umiddelbart læse ud fra stinekas tråd at billederne ikke er fra selve dagen? Er det dem fra stranden, der er taget en anden dag? Man siger jo, at man ikke kan lave dagen om, og det vil jeg heller ikke, men der er lige et "hul", der hvor der burde have været de billeder jeg har drømt om i et år:) Min far ved det slet ikke - har kun sagt at jeg er vild med dem han har taget og det er jeg også. Men han er ikke prof, og han var presset den dag (father of the bride) og det var en stor mundfuld for ham på sådan en dag...ALLE billederne han har taget er virkeligt fantastiske!! Der mangler bare lige et par stykker til at fuldende det... Nu skal jeg bare lige have overtalt manden:)

Min mand og hans bror ankom ca en time før vielsen og han nød virkeligt den time - til at begynde med stod han udenfor kirken og modtog gæsterne, der begyndte at ankomme - med store smil og kram har jeg senere hørt:) Han var også inde i kirken og satte sig og talte lidt med nogle af gæsterne, der havde sat sig og det sidste kvarters tid havde han taget opstilling ved alteret sammen med broderen, og fik talt med præsten (han kan ikke huske om hvad..HAHA) og blev fotograferet:) Han har sagt at han virkeligt nød "at vente på mig", for det gav ham mulighed for at byde alle velkommen og mærke hvordan spændingen blev opbygget:)

Lige et mere:)