Natasja

Jeg ved vi kommer til at fantastiske ud begge to, men jeg frygter lidt, at vores billeder kommer til at se totalt tåbelige ud, fordi min kæreste er ret meget højere end mig. Vores billeder skulle jo gerne være smukke/fantastiske/søde/sjove/romantiske og ikke bare lede tankerne hen på Fy og Bi. Er der nogen, der har nogle gode idéer til hvordan vi kan gribe det an?

Sødeste og smukkeste Natasja Vi skal være af sted fra d.9.8. til d.1.9. Så du må liiiige gå lidt over tid Jeg ville elske at være en af de første til at se lille Benjamin jeg mailer gerne et par billeder af vores lille terrorist, hvis det har interesse, nu vi lige nåede at blive udskrevet inden du nåede forbi Uh, SÅ længe håber jeg ikke, jeg går over tid Jeg bør senest blive sat i gang d. 31. august, hvis det skulle komme så vidt. He he Det skulle vist komme så vidt! Ja, det skulle det jo så... og det var godt nok sejt! Du har helt ret... Internet får vi aldrig på ødegården Men nu er vi hjemme igen og du er blevet mor!!! Ja, det er helt vildt surrealistisk og sindssygt hårdt kan jeg godt love dig for Og så håber jeg jeres computer snart ser at makke ret, så vi kan få resten af din skønne beretning

Malene er på bryllupsrejse nr 2, og da jeg har en mistanke om, at der ikke er internet i deres svenske ødegård, kommer vi vist til at væbne os med lidt tålmodighed, for de kommer først hjem igen 1. september

Sødeste og smukkeste Natasja Vi skal være af sted fra d.9.8. til d.1.9. Så du må liiiige gå lidt over tid Jeg ville elske at være en af de første til at se lille Benjamin Uh, SÅ længe håber jeg ikke, jeg går over tid Jeg bør senest blive sat i gang d. 31. august, hvis det skulle komme så vidt.

Hvor er det dog bare en skøn beretning Malene! Hvor længe skal I være af sted på 2. bryllupsrejse, og hvornår skal du så på arbejde igen efterfølgende? Eller sagt med andre ord, hvornår må Benjamin komme ud? Jeg synes det kunne være SÅ sjovt, hvis han kom en dag, du var på arbejde

Hvor er det godt at høre, at du er på højkant igen, Malene, og jeg er også rigtig glad for at høre, at du fik en god og konstruktiv snak med din leder - du er simpelthen så sej, og jeg tror også det er derfor dine kollegaer af og til glemmer, hvor ny du er Pas nu fortsat rigtig godt på dig selv - ellers må jeg vist kommer forbi og .....

Har du været på arbejde i dag?

Sødeste Malene Det er godt, at du er klar over, at det er alvor det her, og jeg synes det lyder som nogle rigtigt gode overvejelser du har gjort dig mht at snakke med din leder, og hun gør da virkelig klogt i at acceptere dine krav - alternativet er jo i værste fald, at hun helt må give afkald på dig som medarbejder... og det er jo ikke i nogens interesse. Jeg er helt indstillet på først at få svar på min mail efter jeres bryllup. Jeg ved jo godt, hvor meget der er at se til, især de sidste par uger, og det er jo virkelig lige om snart!! I øvrigt, har I tjekket om der er elkedel i det af lokalerne, hvor I skal holde festen?? Der var jo hverken elkedel eller gryder eller noget til vores bryllup, så pigerne måtte varme vand til te i ildfaste fade i mikroovnen, og det er altså ikke rigtig optimalt. Uh, ja barsel. Det har jeg glædet mig til lige siden jeg startede med at arbejde for lidt over to år siden, så jeg kan sandelig godt følge dig og nu er det lige om hjørnet. Pas nu fortsat godt på dig selv - jeg holder øje med dig, og du får ballade, hvis du glemmer det ;) Nyd forventningens glæde de sidste 12 dage, lige pludselig er det hele overstået. Maven, manden og madammen har det godt.

Uh, Malene om præcis 2 uger er du i gang med at blive gift. hvor er det dog utroligt, og du bliver SÅ fantastisk smuk! Og så til den mere alvorlige del. Jeg synes helt seriøst, du skal tage en ny snak med din læge og få en reel sygemelding. Det er muligt, du ikke som sådan føler dig syg, og det er muligt, at du har dårlig samvittighed over at blive hjemme, men stress skal man fa...me tage alvorligt!!! Og din leder er godt nok inkompetent hvad håndtering af sådan en situation angår. Jeg bliver virkelig vred, når jeg læser om den slags, og endnu mere vred, når det er et fantastisk menneske som dig, det går ud over Selvfølgelig ikke vred på dig, men på den ledelse, der bare piner al saft og kraft ud af sine medarbejdere. Jeg har stået i præcis samme situation, og efter et par dage, synes man egentlig, at man er ovenpå igen, og så vender man alt for tidligt tilbage og giver sig selv 110% igen, og før man får set sig om er man tilbage ved udgangspunktet. Og det har du altså ikke fortjent, søde Malene Så tag nu at tage det alvorligt og PAS PÅ DIG SELV!!! Dvs. lad være med at melde dig rask, bliv hjemme med god samvittighed og kom for alvor ovenpå igen - der er nemlig ingen, der kommer og siger tak fordi du sled dig selv ihjel og gik ned med permanent stress, inden du blev 25. Malene, jeg ved godt det er hårde ord, og jeg håber meget, du vil tage dem til dig i den mening, de er skrevet Når det er sagt, så glæder jeg mig helt utroligt meget til at se dig stråle om 14 dage.

Malene, du er bare den fødte optimist, og man kan da ikke andet end blive glad af at læse om, hvordan du altid kan få vendt en trist situation til noget positivt - du er virkelig et helt specielt menneske Og så er der kun 19 dage til den store dag. Jeg glæder mig SÅ meget til at se dig i kirken, og jeg lover at jeg ikke tuder alt for højt Held og lykke med de sidste forberedelser, som du jo heldigvis har fuldstændigt styr på.

Malene, jeg går ud fra, at en hver tvivl om, hvorvidt kjolen nu alligevel var den rette, er fejet fuldstændigt af bordet Du ser bare SÅ fantastisk smuk og dejlig ud! Jeg tror da, Mark skal tøjres til sin plads i kirken, for ikke at styrte ned og møde dig på halvvejen Håber, du hygger dig på PA nu - hvis det blev i dag.

Jeg er jo personligt mest til kjoler med ærmer, og jeg kunne forestille mig, at det lige ville blive prikken over i'et på din i forvejen helt fantastiske kjole. Uanset hvad, så bliver du bare så fantastisk smuk og jeg glææææææææææææder mig til at se dig!!! Din mail er gemt men stadig ikke glemt, og du skal nok snart få et langt svar.

Jeg har købt det af en bruger herinde, men du må meget gerne overtage det, for det er ret 100% ikke med i lodtrækningen længere OK - hvad skal du have for det - med forsendelse til Århus? 125kr? Jeg gav selv 150kr og det er ikke brugt Det er vist en god handel - for mig Hvis du giver mig en PM med dit kontonummer så overfører jeg penge og så kan du sende når du kan se pengene - skal vi sige det ? Det er hermed gjort! Malene dog, har du solgt mit diadem videre! Jeg er MEGET skuffet Så har det fået sin femte BK-ejer, og hver anden er endt med ikke at bruge det alligevel. Det er nu nogle rigtigt fine diademer, det tabte til, så måske kan jeg tilgive dig. Og sikke en masse andre superlækre ting du har købt! Jeg skal ind til Jer på onsdag, men jeg satser ikke på at se dig, da du jo tager dig af de mere alvorlige/triste tilfælde, og alt foreløbig er som det skal være. Forhåbentlig får jeg tid til at svare på din mail i pinsen.

Pyha, og jeg synes det er synd for mig, at jeg skal være på arbejde i dag, når næsten alle andre har fri Rigtig god arbejdslyst, jeg håber weekenden flyver af sted for dig, emns den snegler sig af sted for resten af os. Forhåbentlig har du så et par fridage efterfølgende, så du ikke kører dig selv helt i sænk. Hvordan går det i øvrigt med de manglende svar?? Vi pudsede min mor på de sidste, da svarfristen var godt og vel udløbet

Tak, sødeste Natasja Du er SÅ meget velkommen i kirken!!! Og nu er det vist blevet min tur til at få svaret på mail! Det er jeg super glad for at høre. Og hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan kende mig, så er jeg hende den store tykke Du tager dig bare al den tid, du har brug for med at få svaret på min mail - jeg ved udmærket godt, hvor meget man har at se til på dette tidspunkt.

Uh, Malene du bliver bare så fantastisk skøn, og det er helt sikkert den rigtige kjole du har valgt Jeg glæder mig helt enormt til at se dig i kirken - hvis jeg altså stadig er velkommen...

Uh, det var lige sådan nogle ringe, jeg gerne ville have haft - men desværre var jeg både for praktisk og nærrig, så vi beholdt bare forlovelsesringene. Hvor er de bare flotte

Søde Malene. Det er alt for længe siden, jeg har været forbi og skrevet en hilsen. Din mail ligger stadig i min indbakke på arbejdet og taler til min dårlige samvittighed Mht. at få talt med nogen om din barndoms bagage, så vil jeg anbefale dig at prøve at kigge her eller her (nederst på siden er der links til flere personer) Jeg er glad for at høre, at du er kommet dig over misundelsen over din venindes graviditet selvom baggrunden for det godt nok er kedelig. Jeg kan i øvrigt sagtens forstå, at du spekulerer over/er bange for, at det bliver svært for dig at blive gravid, for selvom intet taler for, at det skulle blive svært, så hører og ser man jo så meget, og så er du jo også fagligt belastet. I næste uge vil jeg få taget mig sammen til at skrive en lang mail til dig, så jeg kan få ryddet ud i den dårlige samvittighed.

JA PRØV DET - DET ER ET DEEEJLIGT OPHOLD 110% enig! Det er simpelthen så dejligt et ophold. ikke en hel masse tju-hej, men man føler sig bare forkælet og afslappet (og MÆT)!

Hvornår?! Er der gevinst? 11+3 og stadig MEGET hemmeligt for alle andre end min mor (og Bjarke selvfølgelig), så længe jeg ikke har været til nakkefoldsscanning

Uh Malene, hvor er jeg bare kommet alt for langt bagud i din tråd Du må dog endelig ikke tro, at jeg har glemt dig, og din seneste mail ligger halvvejs besvaret i min indbakke på arbejdet Jeg kan jo ikke nøjes med at sende dig et par linier. Et kæmpe, kæmpe stort tilykke med din sidste eksamen, og velkommen på arbejdsmarkedet. Det er godt at høre, at det er et dejligt sted, du skal være. Det betyder simpelthen ALT at starte et godt sted, og måske ses vi pludselig der ude... Det må vel også snart være ved at være tid til at din skønne kjole kommer hjem. Jeg tror vi er mange, der er næsten lige så spændte på at se dig i den, som du selv er og er jeg er overbevist om, at du bliver tæskelækker! Jeg er så glad på dine vegne for at høre, at det hele bare kører derudad, og at du bliver mere og mere glad for hver dag, der går, selvom man efterhånden ikke skulle tro det var muligt Du har fortjent det SÅ meget. Malene, vi må virkelig snart finde tid til at ses igen, så jeg kan se, hvor glad du ser ud, og så vi kan snakke videre ;) Er du i øvrigt stadig interesseret i nummeret på de fantastisk søde piger, vi havde til at servere, eller har I fundet nogle andre?

Så blev jeg sandelig hentet på polterabend, og jeg kan love for at jeg blev overrasket! Min mor havde lokket mig til at overnatte hos hende, mens en flok fulde jyder indtog vores lejlighed efter kærestens PA, og så skulle vi have en rigtig mor/datter dag med brunch på Hilton og en tur i svømmehallen. Lige inden vi skulle af sted ringede det på døren, og jeg blev bedt om at lukke op, for det var nok naboens dreng, der ville låne plæneklipperen. Udenfor stod veninder og familie, og så vidste jeg jo nok, at klokken var slået polterabend..... På en SØNDAG! Jeg har hele tiden givet udtryk for, at jeg ønskede mig en stille og rolig og ikke for dyr PA, og de søde mennesker, der havde planlagt ved også godt, at jeg sandsynligvis ikke ville i byen, men en SØNDAG??? Nå, jeg valgte at glæde mig til, hvad de mon havde fundet på. Jeg havde jo virkelig glædet mig til, at det blev min tur til at have en dag, hvor nogle andre satte mig i centrum, og hvor jeg virkelig følte, at der var blevet planlagt for min skyld, og for at jeg skulle have en super dag. Sådan synes jeg bare ikke helt det blev. Vi startede med at spise brunch hos min kusine og derefter tog vi til Frederiksberg Svømmehal og brugte 1½ time i deres kurbad afdeling, så spiste vi noget frokost på en legeplads i nærheden - udmærket frokost, bare tilsyneladende ikke rigtig planlagt efter, hvad jeg rigtig godt kan lide. Efterfølgende kørte vi hjem til en af veninderne, og der blev jeg så lukket inde i hendes soveværelse i omkring 20 minutter, mens de rumsterede rundt ind i stuen. Deres MEGET hemmelige foretagende viste sig udelukkende at bestå i, at de rykkede rundt på møblerne og bar mad ud i køkkenet. Efter yderligere en halv times tid kom der en og holdt dildo-party. Det var i sig selv meget sjovt, men hun var meget lidt karismatisk, så det blev en lidt flad oplevelse. Efterfølgende fik jeg at vide, at de havde bestilt en PA "fremvisning" og at det var meningen, at jeg skulle have været i centrum. Det havde bare overhovedet ikke været tilfældet, og der var ingen, der havde valgt at gøre fremviseren klar over det undervejs. I stedet kunne jeg så bare få at vide 'ja, du skulle have været i centrum, men det kom du bare ikke.' Da hun var gået forsvandt halvdelen af selskabet ud i køkkenet (for at forberede maden selvfølgelig), mens resten sad og snakkede med hinanden udenom mig. Aftensmaden var også ganske udmærket, men igen synes jeg ikke rigtig, der var blevet taget hensyn til, hvad jeg godt kan lide - f.eks. var det kold skinke, og jeg spiser stort set aldrig svinekød, og det var en tærte med laks og spinat, og sørme om jeg ikke kan fordrage spinat. Det var tydeligt, at der ikke rigtig skulle ske mere, og jeg må ærligt indrømme, at jeg følte mig en lille smule snydt, for jeg syntes faktisk ikke, at der var noget af det vi havde lavet, der virkelig havde gjort det til min specielle dag. Inden desserten kom de søde damer dog frem med en lille billedquiz, om hvor godt jeg kendte min tilkommende. De havde taget billeder af hans fingre, hans tæer, hans øre, næse og mave og lagt dem sammen med tilsvarende billeder af to andre mænd, og så skulle jeg gætte, hvem der var "min". Det var sjovt, og for et stykke tid genvandt jeg troen på min polterabend. Da vi havde spist dessert var kl halv ti, og de første begyndte at bryde op, for det var jo søndag, og alle skulle på arbejde eller studie mandag. I løbet af tre kvarter var alle smuttet, og dem der skulle køre mig hjem, var også klar til at køre. Imellemtiden havde de dog lige fået sparket ind, at de da også havde haft lavet en anden lille quiz, og at de havde haft spil med, men nu var det jo ved at være sent, så det blev altså ikke til noget. Klokken kvart over ti, var min polterabend definitivt slut, og jeg blev kørt hjem med en fornemmelse af, at være blevet snydt. Vist havde det da været en hyggelig dag, men det virkede bare ikke som om, den var planlagt for MIN skyld. Når jeg har været med til andres PA'er har den kommende brud bare været SÅ glad, og har flere gange i løbet af dagen og også efterfølgende sagt, hvor perfekt en dag, vi havde planlagt for hende. Jeg tog hjem og græd, mens jeg følte mig som det mest utaknemmelige menneske i hele verden. For at gøre ondt værre, var min kæreste allerede gået i seng, og faldet i en meget tung søvn af udmattelse ovenpå polterabend den halve nat og efterfølgende at have været tideligt op og brugt hele søndagen på at transportere sin lillebrors sammenbrudte bil tilabge til Jylland. Så jeg kunne ikke engang få et meget tiltrængt knus, da jeg kom hjem. I dag har jeg slet ikke lyst til at fortælle nogen om min polterabend (men det kommer jeg jo ikke udenom), og til trods for, at jeg virkelig har forsøgt at finde og se på alt det positive (de valgte at holde det en dag, hvor alle kunne deltage frem for en lørdag, hvor nogle måtte udeblive, det blev stille og roligt og garanteret heller ikke specielt dyrt, sådan som jeg havde ønsket det, de har helt sikkert ønsket at give mig en god dag), så sidder jeg i dag og er enormt ked af en PA, der i mit hovede bar præg af 'Vi ville gerne give dig en fed dag, men det blev så ikke lige rigtig til noget alligevel, for nu er det jo søndag'. Og som sagt føler jeg mig meget, meget, meget utaknemmelig! Måske havde jeg bare skruet forventningerne for højt op?

Nu har jeg efterhånden et stykke tid leget med tanken om, om jeg måske alligevel skulle lave en planlægningstråd, selvom jeg til at starte med blankt afviste det - det var ikke spor nødvendigt! Nu hvor der så kun er 34 dage til vi (endelig) skal giftes, kan jeg godt mærke, at 'jo, det er nødvendigt', og så er det jo uigenkaldeligt ved at være sidste chance. I dag tror jeg bare jeg vil starte med en præsentation af os og hvordan vi mødtes, før jeg kravler i seng, og så må jeg tage den derfra i morgen, når jeg er kommet på arbejde. Jeg hedder Natasja og er stort set lige blevet 29. Jeg blev i efteråret 2007 færdig med min uddannelse som Translatør og Tolk i tysk, og nu arbejder jeg som Customer Consultant (sagsbehandler) hos et international sundhedsforsikringsselskab i centrum af København. jeg er rigtig glad for mit arbejde, selvom det på det sidste har været så fortravlet, at jeg gik på ferie 1½ sekund fra totalt stressbetinget sammenbrud. :wacko: Min søde (og til tider stride) kæreste hedder Bjarke, er 28 (kuvøseguf! ) og arbejder som anlægsgartner i et lille privat firma i Hellerup. Bjarke er direkte importeret fra jylland, og arbejdede ind til for godt 5 år siden indenfor landbruget Vi mødte hinanden for 8½ år siden på Kalø i Jylland. Kalø er en kombineret sporghøjskole og landbrugsskole, og det er en RIGTIG god kombination! Jeg var ved at kaste op over at være single og havnede så midt blandt en stor flok pigehungrende landmandsaspiranter :yeah: som vi ovenikøbet fik at vide at vi endelig skulle blande os med, for de var nok lidt generte. Allerede anden aften på højskolen mødte jeg Bjarke og efter bare tre dage (så var den hjemme!) De følgende fire måneder var vi konstant sammen, så da opholdet sluttede var det lidt af en kold tyrker - jeg boede nemlig i København og han i Jylland. Bjarke var dog heldigvis nem at lokke til Sjælland, og det lykkedes da også at finde nogle til ham. Desværre var det en rigtig rar han kom til at arbejde for, så efter 2½ måned (så snart decemberorkanen havde lagt sig) gik turen retur til Jylland De efterfølgende 3½ år (cirka) boede og arbejde Bjarke i Jylland, mens jeg studerede videre i København, og vi sås derfor kun hver 2. weekend. Det kan ikke anbefales :angry1: Egentlig var det meningen, at jeg skulle være flyttet til Jylland og tage overbygningen af mit studie der, men da det viste sig, at vi ikke kunne få noget at bo i, var det ikke andet for end at lokke manden til Sjælland i stedet. Heldigvis havde han lige fra starten snakket om, at han faktisk godt kunne tænke sig at blive anlægsgartner, så det var ikke så svært at få ham flyttet. Nå, nu må jeg hellere lade det være ved dette for i dag, for jeg er allerede blevet kommanderet i seng mere end én gang

:ditto: Det er godt nok et følsomt emne, men på sin bryllupsdag synes jeg altså man skal have lov til at sige fra!

Kære Maja. Så blev det endelig den store dag. 1000 gange tillykke. Jeg håber I får den aller mest pragtfulde dag, og at I også når at nyde den. - Og sikke dog et skøn vejr. Mange hilsner Natasja