mizzdaydream

Kære Gifte zillaer Hvad gik galt på jeres bryllupsdag? Var der en lille ting der glippede, eller glemte gæsterne at komme, eller skete der noget helt tredje, som slet ikke var forudset? Jeg skriver dette emne, fordi der var nogle ting til mit bryllup der glippede. Ting jeg slet ikke havde forudset, selv om jeg ellers prøvede at forudse alt, der kunne gå galt på dagen. Nå men dagen kom, og han startede med at lægge make-up på mig... cremer skulle jeg dog selv sørge for, og han blev overrasket over at han også skulle lægge faundation og puder på mig. Herefter lagde han det resterende på mig. Der var mange af tingene han glemte, eller lagde på i den forkerte rækkefølge, alt for meget og nogle gang de forkerte steder (kinde rødt på øjenlågende) da han var færdig, lignede jeg en mellemting mellem en klovn og en bokser. Ikke det jeg havde drømt om. :angry1: Måtte hele tiden sigde til ham, at der var forkert det han gjorde, og hvad han skulle bruge. Der efter satte han mit hår. nu lignede jeg en bokser klovn, med dukke krøller. Kan set blive meget være? Ja Han ødelagde det så endnu en gang, så jeg ikke længere havde krøller (selv om jeg udtrykkelig havde bedt om det, (men ikke dukke krøller (krøller der mere ligner rør, der sider på hovedet i et virvar)) Derefter satte han en lille hestehale i nakken på mig (det kunne jeg godt nok selv have gjordt :angry1: ) og ikke hvad vi havde aftalt, eller som han havde forklaret sidst. Men endelig slipper jeg. og vi køre hjem til mine forældre for at komme i kjolen. Troede vi havde god tid, for vi havde 1 time... Fik tørede hans maske af, og selv lagt make-uppen (første gang jeg prøvede) og skulle så op, og have kjolerne på (min brudepige var der også, og skulle også have lagt sin make up om, og i sin kjole) Da hun kommer op siger hun næsten vantro. "din far siger vi køre om 5 min (her står vi to piger i undertøj, og har fået at vide at det tager ihvertfald 30 min at få min kjole på) HJÆLP Nå men vi kommer begge i kjolerne på 10 min og ud af døren. I kirken opdager jeg at en af gæsterne ikke er kommet. Han kommer heller ikke til midagen (så det var lige 3300 kr smidt ud af vinduet efter ham, da han ikke havde mældt afbud) tabte min sko på vej op af kirkegulvet mod alteret. rigtig askepot agtig Det var vist alt jeg lige kan komme i tanke om der gik galt til vores bryllup. resten af dagen var perfekt, og vidunderlig. Det eneste der er tilbage er kun en lille sjov svipser jeg gik rundt i gamle løbesko fra vi tog fra kirken, til brudevalsen, hvor de blev smidt, og jeg gik rundt i bare tær. Dette opdagede en fra teatertjenerne, som så hev mig ud på danske gulvet, og hev lidt op i kjolen, så alle gæsterne så løbeskoene Nå efter alt det der gik galt til mit bryllup, er der så nogen der tør, fortælle om kiksere til deres bryllup, eller bare sjove uplanlagt indslag? Hilsen en nygift bridezilla

Har ikke læst de andre besvarelse, så beklager, hvis jeg gentager en anden. ;) 1. kjoleprøvning, sammen med brudepige, vildt hygge, og fandt den bedste kjole. vi spiste frokost bagefter. 2. kjoleprøvning, sammen med min mor og svigerinde, mor skulle godkende kjolen, meget anspændt, da hun brugte meget at tiden på at kritisere mig og kjolen.... 3. kjoleprøvning, ren marerit, da min kjole var kommet hjem, men det lignede noget der var løgn brude butik ringerde, og sagde de syede min kjole om (kunne ikke forstå hvordan) vildt ulykkelig. 4. kjoleprøvning, bedre, men stadig ikke godt, fordi vi fandt ud af at det var en nybegynder der lavede min kjole, og at hun endnu ikke var serlig god, men det blev dog bedre end gangen før. 5. kjoleprøvning, det gik rigtig godt, det begynder at ligne min kjole fra 1 /2 gang. skal der ud endnu en gang håber på en perfekt gang

Vi holder vores bryllup, ude på djursland, for der kommer både jeg og kæresten fra. Vi bor nu selv i Århus, og ligeledes gøre vores singel venner. Var hjemme ved en veninde for en uge siden. Og det skulle have været en hyggelig aften, men hun blev ved med at sprøge hvordan hun nu skulle komme ud til vores bryllup, for vi måtte jo ligesom finde ud af noget køre legelighed til hende, for vi kunne jo ikke være tjent med at hun ikke kunne finde kirken, og så kom ind midt under vielsen, eller slet ikke nåede frem. Vi prøvede at foreslå hende at hun godt måtte få nr til de ander der skulle fra århus, eller facebook navne så hun selv kunne kontakte dem. Men det ville hun ikke, for det var jo vores bryllup, og vores venner (selv om hun også kender dem) Derfor skulle det være os der fandt transport til hende. Derefter prøvede vi at sige at hun jo selv måtte komme ind i kampen, og hjælpe lidt, men så begyndte hun på at det var jo ikke billigt at komme til vores bryllup, når vi nu holdt det så langt væk fra alting (altså langt fra hende) Der var både bus biletter, hvis ikke hun kunne køre med nogen, og så var der taxa tur til og fra et hotel, og hotellet og gave. kæresten prøved at gøre hende glad, og være freds mæler, mens han sagde at der kunne sikkert findes en løsning, men at han ikke ville love noget. Og hun sagde det ikke kun 1 eller 2 gange men 4-5 gange, det blev helt pinligt. Nå men efter nogle dage, snakkede jeg så med en af de andre veninder, og vi snakkede om at hvis de alle 4 splejsede til en taxa kunne det ikke blive så dyrt, som ellers. Vi ringede rundt og fandt ud af ca. prisen. fra 3 forskellige taxa selskaber. de informationer sendte jeg så til alle 4 singler. Men træls veninde skrev så tilbage, at hun ville godt være med i en taxa tur, men at jeg lige skulle finde ud af om de andre også ville det. for hun ville vide i god tid inden. Da havde jeg fået nok. Sad med en møg svær eksamen, som bare skulle skrives, og viste at der kom endnu en inden bryllupet. og der er ikke engang en månede til, og det er jo ikke som om man ikke har andet at lave når man arengere bryllup, vel tøser? Så flippede nok lidt, men syntes ikke det var rimligt mere. Fortalte hende at, nu måtte hun selv lette røven og komme igang, for jeg havde kun sendt infoen om taxa priser rundt for at være søde ved folk, og fordi jeg syntes det ville være smart hvis de fandt ud af noget sammen. og at jeg sad mit i eksamen. og ikke ville blandes ind i mere, hvad angik deres transport. her efter skældte hun mig ud over at jeg var flippet, og trak igen på at det jo kostede penge for hende at komme til vores bryllup. Jeg ville ikke svare hende, havde fået nok. ville ønske hun ikke kom aligevel. Kæresten svarede hende så på en ordenlig måde, at det jo heller ikke var helt billigt for os, og at de udgifter som vi må betale per gæst, med garenti overstiger det hun må bruge den dag. Her efter sendte hun 6 laaaaange beskeder, hvor hun bare svinede mig til. Tak til jer, der er kommet med så lange. Men er det bare mig der er en bitch eller hvad? Føler at jeg er ved at give op, og bare ønsker at bryllupet er overstået. Vil ikke mere, har fået nok. er der nogen andre der har haft det sådan? og hvis hvordan er i så kommet videre så i igen glæder jer til jeres bryllup?

Hej Jeg vil gerne sætte engangskamaraer på bordene, men ja, vil godt skrive på dem at alle gerne må tage biller med dem. for vi har nemlig ikke en professionel fotograf, så det ville være fedt at få lidt ekstra billeder. Har alderede fundet en tekst, men den er på engelsk. Our wedding day Use the camera on the table to take candid pictures of all our friends and family... the fun, the special moments, and of coures those not-to-be forgotten shots. Pass the camera around, let everyone enjoy the fun. when alle the pictures are taken, just leave the camera on the table. er der nogen der kan hjælpe med at oversætte denne tekst?

Jeg har lige en lille bøn hvis der er nogen der kan oversætte fra engelsk til dansk. Det er om der er nogen der vil være så sød at oversætte teksten "that what friends are for", som står i første indlæg her. det er fordi ingen af bedsteforældrene kan forstå engelsk, så har lovet min farmor (som er som en mor for mig) at få den oversat, så hun forstår min "tale".

ja er jo ikke blevet gift endnu, så kan ikke svare på hvornår man sender takkekortene ud, men følger da lige med her men tror da at alle vil blive glad for at få et billede (også dem der ikke var med, så de kan se hvor smukke i var den dag)

Hvorfor skal min mor altid blande sig? Den lille forhistorie der er til det, er at i påsken så snakkede jeg med min moster om hvilken brude kjole jeg godt kunne tænke mig. siger jeg godt kunne tænke mig en kjole der havde sådan lidt klokke form, hvorefter min mor blander sig, og siger at jeg da skal have en der går lige op og ned. hvorefter min moster blander sig og siger at det finder man først ud af når man får kjolen på. Var så rasende og forviret og ked af det, over at hun ikke bare kunne være glad, hvis jeg fandt en pæn kjole. Nå men den gang skrev jeg det så her inde at min mor skulle med fordi det havde hun bestem, og at jeg ikke viste hvordan jeg skulle overleve dagen, med hende uden at det ville gå helt galt. Dengang sagde alle i søde med brude at jeg skulle tage min moster og min svirinde med, til ligesom at styre min mor. Nå har så været ude at se på kjoler, sammen med min brudepige, i 2 butikker nu, og fandt den perfekte kjole i den sidste. Problemet er så bare, at der kun findes 1 kjole, i den rigtige størelse i hele verden, og at den nu er i Holland. og hvis den skal laves fra ny, kan det måske ikke nåes. Så skulle skynde mig at bestille en ny tid, så mor, moster og svigerinde kunne komme med. Mor og moster kunne godt den dag, jeg så havde fået bestilt en tid, men svigerinde kunne ikke. Det var så også ok. Men så skulle jeg jo fortælle min mor at moster skulle med, hun sagde det var ok, men kunne ikke forstå hvorfor. Så går der en halv time så ringer moster at hun aligevel ikke tager med, fordi det vil min mor ikke have... Så lige pludselig så det ud til at det kun skulle være mig og min mor, og så ville jeg godt kunne vinke farvel til min drømme kjole, for så vil hun bestemme og dominere så det bliver en redsel af en kjole, som min konfirmations kjole. Så det endte med at kæresten ringede og snakkede med hende, om at han syntes hun havde en dårlig opførsel. og det endte med at hun gik med til at svigerinden kom med, så har kæmpet med at kunnet flytte tiden, så det stadig var muligt, inden alle rejse på ferie, og inden det er forsendt at bestille drømmekjolen. så at svigerinden kan kommer med. Men hvad syntes alle i dejlige med bridzillaer om hvad jeg skrevet? Er det helt forkert af mig, at føle som jeg gør?

Kan varmt anbefale dem. Jeg var oppe og prøve kjole i den ABC der ligger ved ålborg. Det lå i privaten, men havde mange superfine kjoler. Hun havde sat en ventilater op, så man ikke døde i de store kjoler her i sommervarmen, som man nogengange gør andre steder (har været ekstrem go til at bestille tid til kjole prøvning, de dage hvor det har været aller varmest :yeah: ) men ja i hvertfald så kan det kun anbefales eneste minus var at der intet prøverum var, så man skulle klæde om foran dem man havde med...

syntes lige emnet skulle op igen, da jeg selv sider og tumler med ideen om gaver til hjælperne. Havde tænkt at dem der hjælper mest skulle have en gave. det vil sige 4 personer . brudepigen, forlover, toastmaster og fotografen. 3 af dem lægger en stor indsats endten op til selve dagen, eller på selve dagen. mens forlover højest sansynligt ikke gør mere end absulut nødvendigt. så fandt en side med gode gave ideer www.bellevuetours.dk her fra får de 3 så fra, da er en billig løsning for gode gaveideer. mens den sidste får en vingave (tror ærligt også at han vil sætte mere pris på det)

Ditto Hilsen Louise ja linket vil ikke åbne

ej hvor er de bare fede. ville ønske at man også kunne se det orginale tegning, for at se hvad de har gjordt ved tegningerne. men igen de er kanon fede.

Kan kun give pernille ret, for sådan har jeg det også, ikke når vi besøger sviger familien (som er helt fantastiske) men når vi besøger mine forældre. Min mor opføre sig som et andet monster "alias dragen". Hakker på mig (ikke kæresten), vil ændre, og bestemme alt, og kommer gerne med små stik pille bemærkninger. men lad dem ikke styre jer og jeres bryllup. ved det er nemmere sagt end gjordt, da jeg selv sider i et kæmpe problem med min mor for tiden. men prøv

Tak for alle de søde tanker i skrevet. Syntes det lyder som en god gameplan, det med at tage veninden med ud først og så finde kjolen eller i hvertfald nogle gode ideer til hvordan den skal se ud, og hvor man kan finde den. Men tænker stadig lidt på det med at tage morster med ud sammen med mor, for det er ikke tit vi ses, efterhånden kun til højtider og fest. Så selv om det lyder som en genial ide, så kan jeg ikke lade være at bekymre mig om, om min mor vil føle at vi rotter os sammen mod hende. Have tænkt lidt på at spørge min farmor (er meget tæt knyttet til min farmor, mere end til min mor) Så det ville ikke virke så meget som et komplot mod hende. Men hun er tilgændgæld ikke god til at stille sig op mod mor, mere til at holde med mig, hvis hun syntes jeg har ret. Ved ikke helt hvad jeg gør med mor situationen endnu. Men i hvertfald snakke med moster først, så hun ved hvorfor hun skulle med, og måske også snakke med kjoleforretningen om hvis vi afbryder midt i det hele, hvis det aligevel køre af sporet. og tilsidst kan jeg kun give Snubbi82 ret: og sige tak til alle de søde og hjælpsomme piger der er her inde.

Arrrgg... er så vred :angry1: ... så forviret ... så ked af det lige nu. Der er så mange forvirede følelser inden i mig lige nu. Skal snart ud og se på en brudekjole. Troede det ville blive en god dag (gode dage) hvor mig og min veninde ville gå rundt og have en hyggelig dag sammen, men nu truer min mor med at ødelægge det hele...! Lidt baggrundsforklaring: Mig og min mor, har ikke det bedste forhold til hinanden. Og det har især gjordt sig gældene nu hvor mig og min tilkommende planlægger bryllup. Ikke fordi hun ikke kan li ham, (hvis mere fordi hun ikke kan li mig...) Dette har især været tydelig den sidst månede, hvor det starter med at jeg har været til hypnotisør, for at kunne tabe mig. Under dette bliver jeg bragt tilbage til en situation fra min barndom hvor jeg snakker med min mor. Her siger jeg så bla. at jeg elsker min mor. (dette har jeg nok ikke sagt i omkring 20 år, og da jeg kun er 25 nu er det lang tid siden) Dette gør dog stor indtryk på mig, og senere på dagen skriver jeg en sms til min mor hvor jeg skriver. "Hej mor. Jeg elsker dig. knus Heidi" havde nok regnet med en sms tilbage hvor der stod "jeg elsker også dig" eller noget ligende sødt... I stedet ringede hun, og spurte hvorfor jeg skrev sådan noget vrøvl... Et par dage senere er vi så hjemme ved mine forældre, og jeg fortæller dem alle om min oplevelse med hypnotisøren, og at jeg tror det hjælper og sådan. Nævner også at da det hele var slut hos hypnotisøren siger hun til mig "du har et meget spejet forhold til din mor, ik?" hvor efter min mor straks udbryder "ja det har du jo selv valgt!" Dette fik mig så til at tænke på, hvem der dog ville have et dårligt forhold til deres forældre, hvis de havde et valg? :smash: Nå men tilbage til situationen.Min mor nævner i en tlf samtale (før hypnotisøren) "at hun jo har lovet at betale min brude kjole... så længe den bare ikke koster ret meget..." vi havde selv sat penge af til det, men havde i forvejen et lidt stramt buget, så sagde på daværende tidspunkt selvfølgelig ikke nej tak. I denne samtale fik hun jo så også lige sneget ind, at hun jo selvfølgelig skulle med ud og bestemme hvad for en kjole jeg så skulle have... Og her begynder problemerne så! Vi var så til en komsammen i dag, hvor mine forældre også var. Sider og snakker med min moster om bryllupet og bryllupsforberedelser. Kommer til at snakke og brudekjolen, og køb af denne. Siger at jeg endnu ikke har kigget på en kjole. hvor efter min mor siger at hun jo SKAL med, for hun har jo pengene... nå nå, snakker videre med moster, som siger at hun har været inde og kigge i Lilly kateloget, og at de har nogle søde kjoler også i store størelser. Her afbryder min mor igen, og siger "altså da Kete skulle giftes, så havde de slet ikke så store størelser i Lilly, men der ligger et sted oppe ved hammel, som har meget store størelser" (og så stor er jeg altså heller ikke) "... hun så meget yndig ud den dag, men kjolen var jo også meget ænkel, og med lange baner, der gik lige op og ned" Her står jeg så af. Min mor skal IKKE bestemme hvordan min kjole skal se ud. så siger "hvad så hvis jeg ikke vil have en der går lige op og ned?" Mor "du havde vel ikke regenet med at du skulle have en med strutskørt?" :angry1: diskusjonen bliver afbrudt af moster der siger at man ikke ved hvad for en kjole det bliver, før man har haft den på i butikken. Dette bringer mig så frem til i aften, hvor jeg ligger og ikke kan sove, fordi jeg tænker på at mig og venindens hygge tur med at finde kjole er total ødelagt hvis min mor kommer med. Kan slet ikke overskue hvordan jeg skal komme gennem dagen med hendes kritiseren af alt hvad jeg gør. Har på dette tidspunkt mest lyst til at sige nej tak til hendes penge. Da jeg nævner mine bekymringer for kæresten, beroliger han mig ikke men siger "sådan bliver det sikkert også! Og dig og din mor ligner i øvrigt hinanden på utroligt mange punkter, feks er i lige stedige, også selv om ingen af jer har ret" Ikke det man har lyst til at høre når man er bekymret. og mens han snakker bliver et billede af mig selv fra min konfirmation ved at dukke op i mit hovede. Et billede hvor jeg er iklædt en hvid kjole, der går lige op og ned, i lange baner stof. Kjolen fuldstendig uden figur, og jeg hadet den. syntes den var så grim. og nu er jeg bange for at hun vil finde en gentagelse af den kjole. hvor det ser ud som om man kommer i et hvidt paprør, med ærmer. sådan en hvor man ikke kan se om man bruger størelse a eller f i bh. ja ved lige nu ikke hvad jeg vil med denne fortælling. kan dog se at jeg har fået afløb for nogle af alle mine forvirede følelser der tumlede rundt inden i mig, da jeg begyndte denne fortælling. jeg ved stadig ikke hvad jeg skal gøre når jeg skal ud og finde en kjold, nogle der har nogle ideer? men ellers tak, fordi du gad og læse med så langt, undskylder alle stavefejlene.

Har selvfølgelig salmerne med, men har også 3 LYKKEN ER... som omhandler hvad der sker i kirken, og 4 små citater. 2 af børn og to af voksne, som omhandler ægteskab. Der skal da være lidt sjovt, ellers kan sådan en kirketur godt blive langt, især for børnene...