V.A.

Medlem
  • Antal besvarelser

    49
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af V.A.

  1. Netop denne sang sang Maria Louise Holm Søby for min mand i kirken, og hun sang den helt fantastisk. Hun annoncerer også herinde. Hun er virkelig pengene værd. Mvh. V.A.
  2. Ja det kan MEGET varmt anbefales. Jeg havde Maria Louise Holm Søby, som også reklamerer herinde til at synge "How do I live". Det var simpelthen så smukt, og min mand var rørt til tårer. Alle pengene værd. Mvh. V.A.
  3. Jeg havde tapet en 2-øre fra 1935 fast i skoen lige under svangen. Jeg mærkede slet ikke noget til den, så det er ikke noget problem at have den inde i skoen (med mindre man selvfølgelig er platfodet ;) ) Mvh. V.A.
  4. Ja som der står i overskriften er vi blevet lidt i tvivl om, hvornår gæsterne skal have sat tyl på bilantennerne? Er det mens man er i kirke, inden de forlader festen eller hvornår? Mit andet spørgsmål er om, det er noget folk selv kan gøre, hvis de får noget tyl af os, eller skal vi sørge for det, mens de er væk fra bilerne? Håber at der er nogen, som kan komme med en hurtigt svar. Som I kan se er der ikke længe til :-) Mvh. VA
  5. Tak for det hurtige svar. Det var dejligt. Det vil jeg få en til... Og jo jeg er meget spændt og lidt stresset... Mvh. VA
  6. Hvad har politiet gjort dig ???? Det er dem, som er der, når du har brug for hjælp ??? Jeg er så træt af at høre på folk, som brokker sig over politiet...
  7. Hej. Ja jeg er meget nysgerrig efter at høre, om I har købt ringe hos Milas? Hvis ja - hvor meget har I så givet, og ved du, om der er mulighed for at få et afslag i prisen? Jeg vil da selvfølgelig også meget gerne se et billede, hvis det er muligt Vi har været inde og fået lavet en voksring, men jeg synes bare, at det blev lidt dyrere end regnet med, men de bliver selvfølgelig også håndlavede, så det kan man vel forvente. Mvh. V.A.
  8. Hej.. Vi har lejet en lejrskole med plads til 65 overnattende til 5050 kr + el for en hel weekend. Det er selvfølgelig ikke det samme som et slot, men synes stadig, at det er billigt. Mvh. V.A.
  9. Hej. Som overskriften lyder, er jeg meget nysgerrig efter at høre, hvilket fyld I brugte eller skal bruge. Jeg er meget i tvivl. Jeg er ikke selv den store kagespiser, men elsker chokoladekage. Kan bare ikke rigtig se det for mig ;) , men vil jo bare så gerne kunne spise lidt af vores egen bryllupskage. Havde nogen af jer chokoladekage ? Hvilket fyld brugte I så ? Venlige hilsner fra V.A.
  10. Mere mere mere
  11. Jeg var lidt i tvivl om, om jeg havde bestilt tid for sent til frisør. Men det kan jeg da se på jeres tider, at jeg ikke har Jeg skal til frisør kl. 10, og i kirken kl. 14. Jeg har en veninde til at lægge min makeup efter frisøren.
  12. Jeg er også et par cm højere end min kæreste, så har fundet et par helt flade alm. sommersko i Bianco. De har virkelig mange forskellige flade sko. Jeg har desværre ikke prøvet dem med kjolen endnu, så håber at farven matcher. Jeg ville egentlig helst have haft et par med en lille bitte hæl, men nu har jeg været i en million (føles det som) skobutikker, og har endnu ikke fundet nogen. Har præcis de sko, som jeg ville ønske, de er desværre bare sorte Hilsen V.A.
  13. Vi valgte fra starten, at festen skulle holdes på en lejrskole, hvor der er plads til alle overnattende og uden at gæsterne skal betale. Vi har venner og familie fra HELE landet, så det var ikke noget svært valg. Hvis vi havde holdt det på kro, hotel eller lign, så tror jeg heller ikke, at vi havde råd til at betale for alle gæsterne, derfor var vores valg mest indlysende for os, da vi gerne vil have at folk fester igennem :smolf:
  14. Vi ligger i den lidt billigere ende med lakseforret, hovedret med oksemørbrad og natmad efter frit valg til 180-190 kr. Vi har smagt kokkens mad, og det er helt fantastisk. Hun laver det fra bunden og med anretning. Vi holder festen på en lejrskole, så skal selv ordne det hele, og vi har heldigvis været heldige at finde mad og drikke til rigtig billige penge. Hvorfor jeg derfor stadig undrer mig over, at budgettet er så højt, men synes bare det er umuligt at holde nede Hilsner fra V.A.
  15. Opdatering nederst.... HVOR ER DET IKKE NEMT AT GØRE ALLE TILFREDSE!!! Er meget interesseret i at høre, hvad I gør eller gjorde mht. børn til jeres bryllup. Vi er nemlig kommet i lidt af et dilemma. Vi har ellers hele tiden sagt, at vi ville have et børnefrit bryllup, fordi vi gerne vil holde en ordentlig voksenfest, hvor folk ikke følte, at de burde holde sig tilbage, fordi der er børn, eller at børnene skulle larme under taler m.m. Men nu blev jeg ringet op af min kusine i går. Hun fortalte, at deres datter på 8 år (en utrolig velopdragen og sød pige) var blevet virkelig ked af, at hun ikke skulle med til vores bryllup. Hun havde egentlig regnet med, at hun skulle være brudepige, da jeg i sin tid var brudepige (som 9 årig) til min kusines bryllup. Datteren havde igen og igen sagt til min kusine, at hun nok skulle sidde stille og pænt. Nu er problemet så, at det ikke er min kusines datter jeg er bekymret for, men mere min fætters (på samme side - altså min kusines bror) 2 drenge på 5 og 7 år samt min kærestes niece på 10 år, som vi ville blive nødt til også at invitere. Drengene er også rigtig kede af, at de ikke skal med, og har lovet det samme som min kusines datter på 8 år. Jeg har set dem til tidligere fester og ved, at de godt at finde på at larme meget (som drenge i den alder nu gør), men regner med, at forældrene ville holde lidt mere styr på dem til brylluppet, når de nu ved, at de var lige ved ikke at komme med. Min kærestes niece er utrolig forkælet og meget opmærksomhedssøgende, og hende ved jeg, ville kunne komme til at irritere mig på dagen ved enten at klage over, at hun ikke kan lide maden, at hun keder sig og så meget andet (hun er generelt utilfreds). Jeg orker simpelthen ikke at se på hendes sure ansigt til vores bryllup. Jeg ønsker ikke at gøre nogen kede af det, men vi havde bare besluttet os for at holde et brag af en fest uden børn til at starte med, og nu er jeg kommet i tvivl, om det er det rigtige. Vil nødig skabe problemer i familien. Venners børn har vi besluttet os for ikke at invitere. Vi bliver forresten ca. 84 i alt til brylluppet, og vi har måtte skære flere fra, så børn betyder jo også, at der er flere venner, som ikke kan komme med. Håber I kan forstå problematikken. Vil meget gerne høre, hvad I ville gøre, hvis I stod i samme situation. For jeg ved det simpelthen ikke. Håber I kan komme med nogle gode input. Mange venlige hilsner fra V.A. .............................................OPDATERING søndag d. 27. januar 2008....................................... Hej igen. Vi valgte så en børnefri fest, meeeen..... Så er vi kommet nærmere brylluppet, invitationerne blev sendt ud for en måned siden, og vi har fået de første besvarelser. Heraf 3 negative tilbagemeldinger fra min kusine og hendes mand, min fætter og hans kæreste samt min faster og onkel. Deres begrundelse er, at de ikke kan få børnene passet, hvilket er en løgn. Min faster og onkel gav ingen begrundelse, men skrev blot i et kort, at de ikke kunne komme. Jeg har talt med min far og farmor, som har fortalt mig, at de ikke kommer, fordi børnene ikke er inviteret. Jeg var målløs, rasende og utrolig skuffet. Hvad f..... bilder de sig ind. Hvorfor skal de bestemme og diktere, hvem vi skal invitere til vores bryllup. De skal da bare være glade for, at de er blevet inviteret. Jeg er simpelthen så vred på dem. De kan simpelthen ikke være det bekendt over for min far og farmor, da de nu vil være de eneste på min fars side til brylluppet. Jeg er enebarn, så min far er meget ked af, at de ikke kommer til hans eneste datters bryllup. Jeg bliver så trist, når jeg hører, hvordan han har det med det. Jeg har ydermere fået at vide af min farmor, at brylluppet har været det store samtaleemne siden de hørte om det i september. De kan slet ikke forstå hvorfor, at vi ikke har inviteret børnene. Børnene kan jo så godt lide os (ekstremt dårligt argument, for vi er også pjattede med børnene, men det ændrer jo ikke på, at vi vil holde en børnefri fest). De synes desuden, at det er meget snobbet, og hvis der er noget vi ikke er, så er det helt sikkert det. Men problemet for dem er nok, at vi bor i København, og de bor stadig i en lille bitte by. De havde endda kommenteret, at vi har inviteret mange flere venner med end familie. Som om at vi havde invitereret rub og stub af alle vores venner istedet for deres børn, og det er slet ikke aktuelt. Vi har måtte vælge mange venner fra (pladsen på feststedet er trang, så derfor tror de, at venner tager pladsen for deres børn). De har bare ikke mange venner selv og kan ikke forstå, at det er helt almindeligt at have mange venner, når man har rejst, boet, gået i skole og arbejdet flere steder. Nu er jeg også lidt spændt på, hvad der skal ske i fremtiden. Når jeg tænker tilbage på det sidste halve år, har de faktisk kommet med et par dårlige undskyldninger, bla. omkring jul, for ikke at se os. Det er først noget, som jeg har tænkt på efterfølgende, men nu giver det hele pludselig mening. Jeg ved slet ikke hvornår jeg vil se dem igen. Førhen så vi hinanden 3-4 gange om året. Det er også noget, som jeg synes er synd for min farmor, for hun er så bekymret for, at vi aldrig nogensinde skal samles i familien igen. Jeg vil gerne, men har dog stadig tænkt mig at fortælle dem, hvad jeg synes om deres opførsel omkring vores bryllup. Jeg lyder nok en anelse bitter, men det er jeg også Jeg synes simpelthen, at det er så småligt og snæversynet. Jeg er glad for at dette forum er her, så man også kan rase ud herinde. Mine veninder og familie har snart fået tudet ørerne fulde, og de giver mig alle samme ret, men de er jo også ret subjektive lige på det område. ;) Håber at høre input fra jer om, hvad I synes. Er jeg helt gal på den? Mange kærlige hilsner fra V.A.
  16. Hej. Ja mit spørgsmål kan ses i overskriften. Vi skal giftes d. 29. marts, og jeg er meget nysgerrig efter at høre, om andre også har valgt et tidligt forårsbryllup. Hilsner fra V.A.
  17. Hej Dejligt at høre, at vi er et par mere Jeg glæder mig til at høre mere om, hvor langt, at I er kommet, men det må vente til om 2,5 uge, da vi tager til Thailand om 1 time. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ned og slappe lidt af. Ha en god december måned. :jul13: Knus
  18. Hej. Du kan også kigge på www.adventurefoto.dk. Han er også rigtig god og rimelig i pris, da han ikke er professionel (men det kan man ikke se på hans billeder). Mvh. V.A.
  19. Ud over kirke, feststed og musik, som er booket, så har jeg købt kjolen, og invitationerne er snart færdige. Vi sender først invitationerne ud lige før eller efter jul, da vi tager på ferie i 3 uger på søndag, og vi kan desværre ikke nå det inden, selvom det var planen. :fløjt: Har I styr på det meste? Knus
  20. Ja det er ikke den store respons, der er kommet på mit indlæg Så vi er vist ikke så mange. Så jeg er glad for, at jeg ikke er helt alene om datoen Har I sendt invitationer ud? Eller hvornår gør I det? Knus
  21. Det er sjovt, at man ser så forskelligt på datoer. Den 23. august friede min kæreste på vores 4½ års dag, så vi prøvede at lægge det den dag i 2008, men feststedet var desværre ikke ledigt. Men d. 23 er en god dag for mig, da det jo er vores månedsdag. ;)
  22. Hej. Min far og mor er skilt, og min far fandt ud af det først, da min kæreste spurgte ham om lov en lille uges tid inden frieriet. Min far ringede så tilfældigvis samme aften, som han havde friet (min far vidste ikke, hvornår han ville fri), så der fortalte jeg ham, at han lige havde spurgt. Min far fortalte det ikke videre til den side af familien, så det var først, da jeg sagde det til min farmor, at nyheden kom rundt. Jeg ringede dagen efter til min mor, som fortalte det videre til den side af familien. Jeg fortalte bare, at han havde været nede på knæ. Jeg gjorde ikke det store nummer ud af det. Jeg fortalte det først til vennerne, da vi havde en dato, og det gjorde jeg ved at sende en SMS med teksten om, at de skulle reservere d. 29. marts 2008, men ikke hvorfor. Derefter modtog jeg en masse opkald og beskeder, så det blev fortalt på den måde.
  23. Rettelse til min ang. at kjolen var det første. Kom lige i tanke om noget andet, da jeg læste Arnos Vi valgte også invationer først, så det var det første vi købte, eller min søde mor gjorde. Hun valgte nemlig både at betale og lave alle indbydelser m.m., da kortlavning (eller hvad det hedder ;) ) er hendes hobby, så det var dejligt. De er snart færdige og klar til at blive sendt ud, så de bliver også brugt.
  24. Hej Linda. Dejligt at høre, at man ikke er alene. Jeg tror, at jeg har styr på det vigtigste (kirke, feststed, mad, kjole (mangler tilretning), invitationer og musik), men har ikke haft meget tid, da jeg har læst til eksamen, og vi tager snart ud at rejse i 3 uger, så har ikke kigget på noget i snart 2 måneder og det stresser, synes jeg. Derfor er jeg ikke det mindste i tvivl om, at jeg får travlt med resten, når vi er kommet ind i det nye år. Glæder mig i hvert fald til at få mere tid til brylluppet og denne hjemmeside
  25. Hej. Mit første køb var også kjolen, så jeg er ret sikker på, at den bliver brugt Købet skete 6 måneder før brylluppet.