hrholm

Medlem
  • Antal besvarelser

    12
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Street credit

0 Neutral

About hrholm

  • Status
    Ny bruger
  • Fødselsdag
  1. Tilnærmet udregning: 240 stk. øl: 240 genstande 77 flasker vin: 6*77 = 462 genstande 8 flasker spiritus: 8*18 = 144 genstande I alt: 846 genstande, eller lige omkring 17,6 genstande pr. deltager. Hvis I er heldige er der 4 der nøjes med sodavand - så er der over 20 genstande til hver af de resterende. Eller for at sige det mere direkte - jeg tror I vil komme til at levere en del tilbage (naturligvis afhængig af sammensætningen af gæsterne). Og ja, jeg lavede egentlig kun den udregning for at overbevise mig selv om at vi bestemt ikke har alt for lidt selv.
  2. Eftersom vi rent faktisk har lyst til at se alle dem vi inviterede, var vi ude med venlige rykkere lige op til og efter svarfristen. Der var to der ikke fik svaret inden fristen - den ene fik vi fat i dagen efter, hvor hun pænt tilmeldte sig, og den anden hørte vi fra nogen dage senere, hvor det viste sig at han egentlig troede han var tilmeldt via en anden. Og sådan går det af og til. Jeg må indrømme at jeg finder det ret fjollet at afvise folk der er lidt for sent på den. Især hvis det faktisk er folk man har lyst til at se. Selvfølgelig ville det være rarest om alle svarede bekræftende den dag indbydelserne blev sendt ud, men mennesker er og bliver mennesker, og hvis man ikke har taget hensyn til den slags i sin planlægning - fx ved at have noget slæk i forhold til svarfrister og den slags - vil jeg mene at man selv har fejlet.
  3. Jamen jeg skal da gerne fremvise mit eget tøj: Bukserne er samme materiale og farve som jakken. I alt har det vist kostet lige omkring 4000.
  4. Jeg ville næsten finde det uhøfligere om de ikke tog forbi deres farmors fødselsdag - det er altså ikke hver dag man bliver 90. Det er bestemt heller ikke hver dag man bliver gift, men eftersom de jo vil være der til både vielsen og festen, kan jeg absolut ikke se at du taber noget på at de glæder en gammel dame.
  5. Hvis sangeren ikke kunne synge, eller hvis sangen på en eller anden måde virkede upassende, ville jeg givet finde det lidt pinligt. Til gengæld ville jeg formentlig værdsætte tanken under alle omstændigheder - men det ville jeg jo nok gøre lige meget hvad hun fandt på. Det er osse for dårligt. Jeg vil have blomster, vil jeg! ;)
  6. Efter hvad jeg kan læse i dine andre tråde, skal I bruge det i august. Det fremgår af hjemmesiden for Herstedøster Forsamlingshus at det i juni, juli og august kun udlejes til medlemmer (og man kan kun blive medlem ved at bo i Herstedøster). Jeg ved ikke om I har mulighed for at leje gennem et medlem, eller hvordan. Alternativt er der Herstedvester Forsamlingshus ikke så langt derfra - det har vi bestilt til vores bryllup.
  7. Både og. Man kan sagtens ændre i farverne, men så holder det op med at være kjole og hvidt og bliver i stedet et kjolesæt.
  8. Den sidste af dem kan nås uden tidsmaskine.
  9. Det gjorde jeg, og jeg planlægger at gøre det igen. Vi skal have et rådhusbryllup og prøver at holde os fra overtro og traditioner for traditionernes skyld (traditioner vi kan lide, er en anden sag), så det er ikke den store bekymring at jeg har set kjolen før brylluppet - jeg var ligefrem med ude at købe den.
  10. Jeg må nok desværre stille mig lidt kritisk overfor talen. Primært dens form. Bemærk at det ikke på nogen måde er ment som andet end venlige råd, og at andre der har skrevet i denne tråd i øvrigt ikke deler mine forbehold. Det er generelt meget svært at lave noget vellykket i digtform - det være sig en tale, en invitation eller for den sags skyld en sang. Hvis det virkelig skal lykkes, skal man holde sig for øje at man har styr på både rim og metrik (altså versefødder). Det første har du sådan set, mens det andet overhovedet ikke gør sig gældende. For at uddybe lidt, så vil de fleste i hvert fald nogenlunde klassiske digte have en meget stram form med linjelængder (antal stavelser) fordeling af trykstærke og -svage stavelser. Det sidste kan man sikkert argumentere for er mindre vigtigt, men i hvert fald linjelængden er ret vigtigt. Visse af dine linjer er så lange at man bliver stakåndet hvis man forsøger at læse dem op, og publikum risikerer at miste tråden undervejs. Det er meget uheldigt. Og mange steder vil du uden at miste væsentligt indhold kunne afkorte nogen af de meget lange linjer. Eksempler: "Og der mellem 4000 deltager viste det sig at hendes nabo hun ikke kendte Var prinsen på den hvide hest." -> "Og der viste det sig at hendes nabo var prinsen på den hvide hest" "Samtidig med glæden over at mine forældre atter også sammen har kunnet finde." -> "Glade for at mine forældre atter sammen ku' finde" En anden ting jeg ikke er begejstret for, er de mange omvendte ordstillinger. Det er dårlig stil at have for mange af den slags - Yoda du ikke er. Ideelt set har man slet ingen, men det accepteres normalt med enkelte hvis det redder verset. Men det skal ikke være andet end en nødløsning. Selvfølgelig er dette svært at rette op på når man allerede har skrevet så meget. Især når rimene osse stadig skal være der. Men du lader til at være kreativ, så jeg vil tro det kan gøres. Eller osse kan du bare lytte til dem der er begejstrede herinde. Og så i øvrigt held og lykke og god fornøjelse på den store dag.