Maria_Sohnemann

Ihh, søde Line! Nu sidder jeg jo med vand i øjnene! Hvor er han dog bare sød og romantisk. Fantastisk frieri altså!

Hvem er vi så? Flemming, 29 år, soldat på Varde Kaserne, min soulmate. Jeg, Maria, 24 år, pt. sygemeldt fra mit arbejde i Forenede Service. Vi har været gift siden d. 29. marts 2008. Siden er det blevet til 3 hunde, 2 katte og eget hus på landet... Og herude er livet bare fantastisk! Det er efterhånden nogle år siden, jeg har været herinde sidst, og med god grund, for jeg er jo lykkeligt gift. I hvert fald nu... Vores ægteskab har virkelig været en karruseltur uden lige, og det har virkelig set sort ud. Men... Nogen gange er det åbenbart nok, at man bare elsker hinanden og kæmper for det man tror på. Vi er vokset meget med opgaven, og vores forhold er ikke længere det, det var dengang vi blev gift - det er faktisk blevet meget bedre... (Yaaaii!! ) Vi ramte bunden sammen, men vi rejste os også sammen - og her står vi så i dag... Klar til at fornye vores løfter foran venner og familie endnu engang. Og hvorfor så lige det? Jo, det er der faktisk et par rigtig gode grunde til... Først og fremmest, er der sket så meget i vores liv indenfor de sidste par år, at det ville være rart, at "viske tavlen ren", og starte med en gang helt nye og friske løfter. For det andet, havde jeg ikke kontakt til min familie, da jeg blev gift (længere historie), så jeg havde ikke min mor med på min bryllupsdag. Min mor betyder alt for mig, og det har hun egentlig altid gjort, og nu, hvor hun er blevet meget syg, vil jeg gerne, at hun oplever, at Flemming og jeg siger JA til hinanden, selvom det aldrig rigtig vil blive det samme som første gang. Om ikke andet, bliver det første gang for hende... - Og den tredie og sidste grund, så skal jeg desværre undvære Flemming fra februar måned næste år, da han skal udsendes. Især efter det er blevet en realitet, at han skal ud, er det blevet mere relevant, at fornye vores løfter. Jeg kan næsten ikke bære at sige farvel til ham, men tanken om, at vi får fornyet vores løfter inden, trøster mig en del. Nogle vil måske ikke mene, at det er en rigtig "fornyelse" af løfter, for vi har ikke tænkt os at tage i kirke eller på rådhus. Vi har ikke brug for velsignelsen i det - vi har været i kirke en gang, og det er ikke det, vi har brug for nu. Vi har brug for at vise for hinanden og vores familie, at et nyt kapitel starter, og derfor de nye løfter. Så det bliver en lille (alternativ) intim ceremoni, hvor vi går igennem vores ægteskab fra vi blev gift til nu - den rejse vi har taget sammen, og hvad vi håber fremtiden vil bringe. Alt er egentlig på tegnebrættet indtil videre, og vi har ikke fastsat nogen dato. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi vil det her, og at vi har inden februar til at få det ønske opfyldt. Så, gode ideer modtages med kyshånd, og i takt med, at ting besluttes, vil denne tråd selvfølgelig blive opdateret.

Hej min søde pige. Jeg må hellere lige give mit besyv med fra dagen... Du var så forbandet smuk, at englene sang! Det var helt vildt. Jeg var så rørt op til flere gange... Jeg fortryder ikke, at vi tog den lange vej fra Varde. Det var det hele værd. Jeg er så lykkelig over, at jeg har mødt dig/jer. Du er der altid, når jeg har brug for dig, og du har sat nogle dybe spor i mit liv - og jeg håber, at der kommer flere i fremtiden. Du betyder ufatteligt meget for mig, og jeg kan ikke takke dig nok for din uendelig støtte. Du er en fantastisk veninde. Og selvom vi måske bor langt fra hinanden, så er du et af de mennesker, jeg føler mig tættest på - hvis du forstår? Dig og Michael er sådan et dejligt par, og lykken stråler bare ud af jer, når I er sammen. Jeg glæder mig så meget til at se jer begge igen, og høre alt om bryllupsrejse osv IRL. Med det sagt, har jeg kun tilbage at give dig alle mine ønsker for jer, om al verdens held og lykke, med på vejen. Jeg skulle hilse mange gange fra Flemming... Kæmpe Knus, Maria

Her står Sandie meget kærligt og børster ris af Michaels skulder.... jaaaa... Hun kan ikke løbe fra, hvor forelsket hun er i manden... Og så var det tid til at få taget billeder inde i kirken... Nåede lige at få det sidste billede af parret, da de var på vej ind i kirken... Her var det så tid til, at Flemming og jeg skulle tilbage til min svigermor og hente vores hunde, som hun havde passet imens vi var i kirke. Søde Sandie... Jeg vil lige give dig de sidste ord med på vejen. Jeg fortryder ikke den lange køretur, for at se jer to give jeres JA til hinanden. Jeg føler mig meget heldig, at jeg fik lov til at overvære det. Du var simpelthen så smuk, og Michael var så lykkelig og glad, at det virkede lidt som om, at han slet ikke vidste, hvilket ben han skulle stå på! Men han fik jo også dig... Og du fik ham... Så jeg forstår godt jeres lykke. Jeg håber, at I får den mest vidunderlige bryllupsrejse, og at projekt-baby lykkedes for jer! Flemming og jeg ønsker jer al held og lykke i fremtiden, og med håb om, at vi kommer til at se lidt mere til hinanden fremover! Kærlige hilsner fra Varde

Gommen vælger så at søge ly for risene bag sin brud... hihi!

RISKASTNING! Som man kan se på billederne, så blev der også kastet med rosenblade.... UTROLIG SMUKT!

Se.... DET er LYKKE!

Nu er kameraet med igen, og kan endelig vise nogle billeder, der er god kvalitet. Jeg har taget så mange billeder, så det er svært at vælge nogen ud. Så nu kommer der lige en masse billeder fra uden for kirken...

HER går det lykkelige brudepar ud af kirken... IGEN magtede mit kamera ikke opgaven, så dette billede var det eneste jeg nåede at få...

Uhh... Nu er ceremonien snart slut... Jeg glædede mig så meget til at komme ud og ønske jer begge to tillykke! Her ser mand og hustru på hinanden og lykken stråler ud af dem begge... *Snøft*

Velsignelsen...

Og så er det tid til at give hinanden ringene og hånden derpå... ..... Selvfølgelig skulle vi lige se et møs her.... FÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅRK, hvor kunne jeg have kastet mit kamera ned i stengulvet af arrigskab over, at det lige præcis i DET øjeblik valgte at drille.... Billedet blev så sløret, og det var den eneste chance, der var for at få det billede... GRRRR! Men I får det lige alligevel - man kan trods alt stadig fornemme, hvor lykkelige de er...

Her har vi så din far - netop som jeg beskrev ham - stolt og rørt. Kan det passe, at jeg så ham fælde en lille tårer på et tidspunkt?? Jeg er ikke sikker, men det så virkelig sådan ud... Du så så forfærdelig LYKKELIG ud! Og det ved jeg også, at du var... Det lyste ud af jer alle sammen... Her kommer brudeparret op til præsten, hvor hun begynder sin tale for dem.

Flere... Her kom hun op og sidde... Suk... Gudeskøn, hun så ud...

Disse billeder taler for sig selv...

Kirken er godt fyldt op med mennesker, der bare sidder og venter i spænding på den smukke brud... Og HER kommer hun endelig - fuld op af sin meget stolte far. (Sandie - jeg lagde mærke til den udstråling, din far havde. Jeg blev så rørt, for han så så stolt og rørt ud. Det var virkelig dejligt at se!) Alt gik så stærkt her, så flere billeder fik jeg faktisk ikke. Kun ryggen af de meget fine brudepiger...

Globryllupsberetning! Jeg vil starte med at undskylde den dårlige kvalitet på billederne i kirken! Kunne bande og svovle mit kamera langt væk... Men der er nogle gode nogle ind i mellem, og det kompenserer lidt for det med de billeder, der blev taget uden for kirken... Men nu begynder vi... Min mand og jeg ankom meget spændte til Tuse Kirke. Der stod en masse mennesker og vejret var dejligt... Vi sætter os ind i kirken, og får desværre sat os bag nogen, der for det første snakkede helt vildt, og for det andet, blev de ved med at sætte sig ind foran, når jeg skulle tage billeder. hehe... det var lidt irriterende... Her kommer lige et billede af buketterne. De var simpelthen så smukke... Og her er et billede af de flotte roser, kirken var pyntet med. Der var skiftevis roser og fyrfadslys i stager. Det var super hyggeligt.

Kæreste, sødeste Sandie... Tillykke med i går - endnu engang. Du var så fantastisk smuk. Fik sug i maven og tårer i øjnene da du trådte ind i kirken. Gud, hvor var du altså vidunderlig at se på. Får helt kuldegysninger, når jeg tænker tilbage. Jeg fik taget en masse billeder i kirken i går, men jeg sad AAALT for langt væk, så halvdelen er virkelig dårlige! Plus, at vores kamera havde en off-dag i går, så jeg var lige ved at blive vild i varmen, så den fik ikke halvdelen af de vigtige billeder... den skulle tænke for meget ved at folk bevægede sig osv. Skide irriterende! hehe... Men jeg tænkte, at jeg lige ville lægge de bedste billeder fra dagen ind nu her, så folk kan se... Håber altså, at I kunn bruge gaven. Havde det af H....... til med, at det ikke var det rigtige I fik, men ja... Kunne ikke rigtig gøre så meget ved det jo... Knus

ENIG!!!

Min beretning starter allerede Mandag d. 24. marts. Her er vi igang med at pakke alt vores grej ned, så vi kan tage til Sjælland og blive gift. Mandag morgen ser det sådan her ud udenfor: Buster nød det, men jeg var godt nok ved at være lidt presset over, at vi skulle have taget billeder udenfor i det vejr. Men, jeg tænkte, at det kunne nok blive nogle rigtig flotte billeder, hvis der lå sne, så det ville jo bare være fedt. Desuden, så har næsten alt, hvad der overhovedet har kunne gå galt op til brylluppet, gået galt, så dårligt vejr skulle ikke stoppe mig. Vi får læsset bilen færdigt, og vi kan godt se på det hele, at der ikke er meget plads til vores lille basse. Alle tingene var jo vigtige, men det var han også. Så han lå oven på vores dyner osv, og sov næsten hele vejen...