Maria_Sohnemann

Ihh, søde Line! Nu sidder jeg jo med vand i øjnene! Hvor er han dog bare sød og romantisk. Fantastisk frieri altså!

Hvem er vi så? Flemming, 29 år, soldat på Varde Kaserne, min soulmate. Jeg, Maria, 24 år, pt. sygemeldt fra mit arbejde i Forenede Service. Vi har været gift siden d. 29. marts 2008. Siden er det blevet til 3 hunde, 2 katte og eget hus på landet... Og herude er livet bare fantastisk! Det er efterhånden nogle år siden, jeg har været herinde sidst, og med god grund, for jeg er jo lykkeligt gift. I hvert fald nu... Vores ægteskab har virkelig været en karruseltur uden lige, og det har virkelig set sort ud. Men... Nogen gange er det åbenbart nok, at man bare elsker hinanden og kæmper for det man tror på. Vi er vokset meget med opgaven, og vores forhold er ikke længere det, det var dengang vi blev gift - det er faktisk blevet meget bedre... (Yaaaii!! ) Vi ramte bunden sammen, men vi rejste os også sammen - og her står vi så i dag... Klar til at fornye vores løfter foran venner og familie endnu engang. Og hvorfor så lige det? Jo, det er der faktisk et par rigtig gode grunde til... Først og fremmest, er der sket så meget i vores liv indenfor de sidste par år, at det ville være rart, at "viske tavlen ren", og starte med en gang helt nye og friske løfter. For det andet, havde jeg ikke kontakt til min familie, da jeg blev gift (længere historie), så jeg havde ikke min mor med på min bryllupsdag. Min mor betyder alt for mig, og det har hun egentlig altid gjort, og nu, hvor hun er blevet meget syg, vil jeg gerne, at hun oplever, at Flemming og jeg siger JA til hinanden, selvom det aldrig rigtig vil blive det samme som første gang. Om ikke andet, bliver det første gang for hende... - Og den tredie og sidste grund, så skal jeg desværre undvære Flemming fra februar måned næste år, da han skal udsendes. Især efter det er blevet en realitet, at han skal ud, er det blevet mere relevant, at fornye vores løfter. Jeg kan næsten ikke bære at sige farvel til ham, men tanken om, at vi får fornyet vores løfter inden, trøster mig en del. Nogle vil måske ikke mene, at det er en rigtig "fornyelse" af løfter, for vi har ikke tænkt os at tage i kirke eller på rådhus. Vi har ikke brug for velsignelsen i det - vi har været i kirke en gang, og det er ikke det, vi har brug for nu. Vi har brug for at vise for hinanden og vores familie, at et nyt kapitel starter, og derfor de nye løfter. Så det bliver en lille (alternativ) intim ceremoni, hvor vi går igennem vores ægteskab fra vi blev gift til nu - den rejse vi har taget sammen, og hvad vi håber fremtiden vil bringe. Alt er egentlig på tegnebrættet indtil videre, og vi har ikke fastsat nogen dato. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi vil det her, og at vi har inden februar til at få det ønske opfyldt. Så, gode ideer modtages med kyshånd, og i takt med, at ting besluttes, vil denne tråd selvfølgelig blive opdateret.

Hej min søde pige. Jeg må hellere lige give mit besyv med fra dagen... Du var så forbandet smuk, at englene sang! Det var helt vildt. Jeg var så rørt op til flere gange... Jeg fortryder ikke, at vi tog den lange vej fra Varde. Det var det hele værd. Jeg er så lykkelig over, at jeg har mødt dig/jer. Du er der altid, når jeg har brug for dig, og du har sat nogle dybe spor i mit liv - og jeg håber, at der kommer flere i fremtiden. Du betyder ufatteligt meget for mig, og jeg kan ikke takke dig nok for din uendelig støtte. Du er en fantastisk veninde. Og selvom vi måske bor langt fra hinanden, så er du et af de mennesker, jeg føler mig tættest på - hvis du forstår? Dig og Michael er sådan et dejligt par, og lykken stråler bare ud af jer, når I er sammen. Jeg glæder mig så meget til at se jer begge igen, og høre alt om bryllupsrejse osv IRL. Med det sagt, har jeg kun tilbage at give dig alle mine ønsker for jer, om al verdens held og lykke, med på vejen. Jeg skulle hilse mange gange fra Flemming... Kæmpe Knus, Maria

Her står Sandie meget kærligt og børster ris af Michaels skulder.... jaaaa... Hun kan ikke løbe fra, hvor forelsket hun er i manden... Og så var det tid til at få taget billeder inde i kirken... Nåede lige at få det sidste billede af parret, da de var på vej ind i kirken... Her var det så tid til, at Flemming og jeg skulle tilbage til min svigermor og hente vores hunde, som hun havde passet imens vi var i kirke. Søde Sandie... Jeg vil lige give dig de sidste ord med på vejen. Jeg fortryder ikke den lange køretur, for at se jer to give jeres JA til hinanden. Jeg føler mig meget heldig, at jeg fik lov til at overvære det. Du var simpelthen så smuk, og Michael var så lykkelig og glad, at det virkede lidt som om, at han slet ikke vidste, hvilket ben han skulle stå på! Men han fik jo også dig... Og du fik ham... Så jeg forstår godt jeres lykke. Jeg håber, at I får den mest vidunderlige bryllupsrejse, og at projekt-baby lykkedes for jer! Flemming og jeg ønsker jer al held og lykke i fremtiden, og med håb om, at vi kommer til at se lidt mere til hinanden fremover! Kærlige hilsner fra Varde

Gommen vælger så at søge ly for risene bag sin brud... hihi!

RISKASTNING! Som man kan se på billederne, så blev der også kastet med rosenblade.... UTROLIG SMUKT!

Se.... DET er LYKKE!

Nu er kameraet med igen, og kan endelig vise nogle billeder, der er god kvalitet. Jeg har taget så mange billeder, så det er svært at vælge nogen ud. Så nu kommer der lige en masse billeder fra uden for kirken...

HER går det lykkelige brudepar ud af kirken... IGEN magtede mit kamera ikke opgaven, så dette billede var det eneste jeg nåede at få...

Uhh... Nu er ceremonien snart slut... Jeg glædede mig så meget til at komme ud og ønske jer begge to tillykke! Her ser mand og hustru på hinanden og lykken stråler ud af dem begge... *Snøft*

Velsignelsen...