pibs
Medlem-
Antal besvarelser
38 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af pibs
-
ha ha, ja jeg læte om det her sidste år da jeg skulle giftes og undrede mig. øh, gnidsår på lårene? Hvorfor det? ja, så nu har jeg født et barn og halløjsa, nye lår, nye udfordringer! Jeg skal også prøve en deo:-) ellers kan jeg jo ikke gå lårene af igen:-) har lige murt inotyol på først. instant lindring.kan anbefales. Deo på røde ømme lår? Nej tak, det må svi! kh Pernille
-
Jeg havde roser i håret og de holdt sig fint friske. Desværre begyndte et par af dem ret hurtigt at falde ud. Min moster havde sat mit hår og jeg tror hun skulle have brugt flere hårnåle og mere lak:-) Men skidt, det var fedt at have blomster i håret. Hvornår får man ellers lov til det:-) mvh Pernille
-
Hej, vi skal til at sende takkekort afsted og vil gerne have nogle foldekort med fotos og tekst efter eget design, men vi vil gerne slippe for at printe dem selv. Nogle fotobikse og hjemmmesider reklamerer med at man kan få det hos dem, men jeg synes det er svært at gennemskue hvor godt det er. Flere steder har de foldekort, men man kan kun sætte noget på forsiden -og så er det jo ligemeget... Kan I anbefale et godt sted - helst ikke for dyrt:-) mvh Pernille
-
Jo, men så skal jeg købe en bedre printer. Jeg vil også helst spares for det fumleri det bliver, når jeg ikke er vant til at sætte det op på computeren. Men jeg har endnu ikke fundet et sted, der kan det jeg vil have..... mvh Pernille
-
hey gang i jer med hårpynt. Fedt at se lidt spræl! Jeg er selv vild med hatte og har lige bestilt et læs fra USA. Det er pudsigt nok svært at finde gode hatte til en ok pris i Danmark. Men jeg er glad for at se al denne kreativitet:-) mvh Pernille
-
Husk at forstærke de knapper du regner med at skulle bruge til at hægte slæbet op med... Sådan et slæb vejer rigtig meget, så der skal ikke meget til, førend den ryger af.. Og jeg siger knapper fordi, jeg fandt ud af, at når man danser, så skal slæbet altså temmelig højt op, så folk ikke træder i det.. Jeg tror jeg tabte 3 knapper, men det var også fordi der var én som trådte på min kjole, og ikke opdagede det, så da jeg flyttede mig, kunne den forstærkede knap ikke holde til det, og så røg slæbet ellers længere og længere op.. Ja, jeg var så uheldig at lade mig spise af med en tryklås indeni kjolen. jeg ved ikke hvorfor den ellers så udmærkede skrædder mente at jeg kunne nøjes med det. Jeg tvivlede, men lod det så blive ved det hvilket resulterede i at jeg brugte ekstremt meget tid på at hægte slæbet op igen og igen og igen fordi det faldt ned hele tiden. Til sidst gik tryklåsen i stykker og jeg måtte rende rundt med kjolen i hænderne. Det skal lige siges at det var et havebryllup velsignet med heldagsregn så kjolen blev meget våd, beskidt og derfor tung. Regnen var ok, vi havde en skøn dag, men det med slæbet var pisse irriterende! Jeg blir sgu sur på skrædderen når jeg tænker på det... mvh Pernille
-
Ja jeg synes ideen med en nøglering er rigtig god. Nu er det bare at finde en flot en i sølv der kan indgraveres.... jage jage:-) mvh Pernille
-
Hej, Allen Carrs bog 'endelig ikke ryger' hjalp også mig. Desuden er der et forum her http://www.stoplinien.dk/Forum.aspx god fornøjelse! mvh Pernille
-
hejsa, nu ved jeg ikke hvad du vil have for en slags dug, men vi så på det og har valgt at købe nervøst velour i STOF2000 istedet for at leje. Det krøller ikke og er meget billigt hvis du køber deres 25 meters ruller. Først var jeg ikke så vild med tanken, men da jeg så tænkte på at skulle stryge almindelige duge hvis vi lavede dem selv, blev jeg ret hurtigt omvendt:-) mvh Pernille
-
Hej, vi holder vores bryllup i haven og skal derfor selv skaffe glas mv. Er der nogen af jer der har set gode tilbud på vin og vandglas for nylig? Eller på bestik? Vi bliver 100 så det må gerne være meget billigt! mvh Pernille
-
Hmm, jeg synes faktisk det er sørgeligt når et bryllup gør en så selvoptaget at man ikke kan tænke på andres følelser. Glæd dig dog bare over at du står og skal giftes, du har venner der vil arrangere en PA og din veninde dukker op selvom hun står med en syg morfar. Det er sgu da ret sødt af hende. Du kan da ikke kræve af hende at hun skal være glad under de omstændigheder. Et eller andet sted er det jo dig der står midt i en lykkelig tid og det burde da være dig der har overskuddet til at være noget for din veninde lige nu. Hele verden drejer jo ikke om dig bare fordi du skal giftes. Andre mennesker har jo også et liv de skal leve. Håber I finder ud af det. mvh Pernille
-
Hej derude, er der nogen der har god erfaring med økologisk hårspray og styling produkter? Jeg skal have håret op med krøller og blomster, men vil gerne undgå kemi bl.a. fordi jeg er gravid. Men holder de på frisuren? Den skal jo holde mange mange timer. mvh Pernille
-
Hvad med blomster? Jeg har blomster på kjolen og vil have håret op med krøller og blomster i. Hvornår får man ellers lov til det:-)? Min moster lavede en prøveopsætning for nogle uger siden og det var ret skægt at køre i tog med bagefter. Jeg ved ikke om de kan holde hele dagen, så jeg regner med at købe ekstra og holde dem i vand så de kan skiftes hvis de visner. Ellers kan man jo få stofblomster rundt omkring. mvh Pernille
-
Ja jeg kan høre jeg er heldig. Min kæreste er superkreativ og gartner så han laver selv buketten (og blomsterdekorationerne) så jeg blander mig helt uden om hvordan buketten skal se ud. Alt passer jo til hvidt så hvad er der at stresse over:-) (Jeg havde overvejet en rød kjole og så havde det jo været mere bøvlet, hvis kjolen skulle være en overraskelse og blomsterne skulle passe til.) Jeg betragter det som en øvelse i tillid og given slip på det der kontroller-alting-gen som jeg desværre også er lidt ramt af nogengange. Møj træls faktisk. Så det er fedt at give slip og lade mig overraske. Jeg glæder mig til at se hvad han finder på! Hav et dejligt bryllup allesammen:-) mvh Pernille
-
Superfede! Hvor har du købt dem og hvad kostede de? Den ide kunne jeg godt genbruge:-) mvh Pernille
-
Jeg mener helt bestemt at Jane Iredales er økologisk. De sælger det jo også hos de økologiske parfumerier Pureshop og Mynthe.
-
Er også selv til økologisk kosmetik. Hvem gider fedte sig ind i kemi og parabener... Jane Iredale laver glimmer i løs form som du måske kan blande i en creme eller pudre ovenpå. Jeg bruger den på øjnene men den kan være lidt svær at styre. Sikkert helt fin til kroppen. De laver i det hele taget meget lækker makeup. En god vandfast mascara mangler jeg også... mvh Pernille
-
Hej alle, dejlig tråd! Goodbyehansen, den historie vil jeg lige tage ved lære af hvis der skulle ske noget forfærdeligt med min personlighed som tiden nærmer sig:-) Men jeg tror faktisk min stresssperiode er ovre nu. Jeg fik stress af at vi havde inviteret vildt mange mennesker. Min kæreste har så forsikret mig gentagne gange om at vi sagtens kan være der og nu tager jeg det sådan set roligt med det. De er jo også inviterede så det må bare gå- Men ellers husker vi da bestemt kærligheden. Vi holder en stor fest fordi vi skal giftes, men vi gifter os ikke for at holde en stor fest. Det er simpelthen bare fordi vi er så glade for at have mødt hinanden at vi ønsker at fejre det med dem vi elsker. Det er kærligheden der står bag hele vejen igennem:-) mvh Pernille
-
Hej igen, jeg vil bare lige tilføje at hvis du har små røde knopper på huden som egentlig ikke er acne, kan det være svamp. Det har jeg lige fundet ud af at mit er og jeg håber så bare jeg kan slippe af med det inden brylluppet. Det kommer og går og er værst i varmen. Har faktisk haft det for 5 år siden og det var gået væk, men nu hvor sommeren er her, er det så kommet igen. Det er en helt almindelig svamp som nogle mennesker reagerer på og det er vist også nemt at behandle. Jeg købte min kjole med åben ryg! i vinters da der ikke var noget at se og nu er jeg sgu lidt ked af det. Håber bare det går væk på 2 måneder, men vil få syet en bolero til kjolen for en sikkerheds skyld. Mvh Pernille
-
Jeg ville ikke undvære Organic Pharmacys produkter. Jeg har meget besværlig hud og de har virkelig gjort en forskel. Jeg synes de er meget dyre, men der er intet andet der har virket for mig og så vil jeg kun bruge økologiske produkter uden parabener og andet skidt. Jeg bruger også mineralpudder, Youngblood eller Jane Iredale. Det kan jeg slet ikke undvære, da jeg har rosacea og derfor tit er lidt rød i hovedet, men med disse pudre ser man det næsten ikke. Organic Pharmacy har en rigtig god solcreme faktor 25 til ansigtet, igen ret dyr, men jeg kan ikke tåle sol i ansigtet og den kan bruges istedet for dagcreme. Den er rigtig god og man ser den ikke hvis man fordeler den pænt og den er meget drøj i brug. Jeg smed den i køleskabet vinteren over så den holder fint til en sæson til. John Masters Organics defrizzer til håret. Hjælper suverænt mod hår der frisser. Nu skal jeg bare ud og finde en rigtig god mascara. Hvorfor er det så svært? :-) mvh Pernille
-
hmm, spændende, eller snarere nervepirrende at høre at 1m2 pr person ikke er nok. Vi har tænkt os at vi skulle være 120 på 120 m2 og så fjerner vi de fleste borde og stole (eller i vores tilfælde halmballerne) når middagen er slut så der kan danses. jeg kan så forstå at vi hellere må sætte noget mere telt op. Godt der er mere have at give af:-) Hvis det regner sætter vi pressening op over hele haven så det skulle være ok, men vi skulle helst allesammen kunne sidde i teltet og spise ligegyldigt hvordan vejret er. mvh Pernille
-
Ja jeg synes nu du skulle overveje at invitere ham med. Jeg har inviteret en vens nye kæreste som jeg aldrig har mødt samt en anden vens kæreste som jeg kun har mødt en gang. For mig handler det om anerkendelse af deres valg af partner, ikke om hvor godt jeg kender dem eller hvor meget jeg kan lide dem. Så et eller andet sted, hvis du elsker din moster og vil have hende til dit bryllup må du vise hende at du anerkender hendes valg af kæreste. Jeg synes egentlig også at et bryllup er et udemærket sted at præsentere en ny kæreste. Hele familien er der jo og alle er glade. Mit råd er at være positiv og kærlig over for denne forandring i familidynamikken, da du alligevel ikke kan lave om på det. Men du kan være med til at give det en god start. mvh Pernille
-
Hej, jeg søger en sød bolero til min kjole. dem har halterneck så boleroen skal ikke lukkes foran. jeg tænker mig noget med blomster eller blonde. Er der nogen der har sådan en, ved hvor jeg kan få en eller har billeder til inspiration hvis jeg skal have syet en? Mvh Pernille
-
ja men du skal da heller ikke rende og kigge i spejlet hele dagen, for søren da, du må ikke ødelægge din bryllupsdag med det! Du siger jo det ikke er så slemt så prøv med lidt pudder. Jeg bruger Iredales til ansigtet, men har prøvet Youngblood og tror faktisk jeg vil vælge den til kroppen, da den dækker lidt bedre. De har den i Magasin bl. a. Det holder rigtig godt så du skal ikke hele tiden lægge mere på. Og man ser ikke at der er makeup på fordi mineralpudder er så genialt. Man skal nok bare lige passe på man ikke får noget på kjolen:-) Men det er vel på med kjolen og makeuppen og så glem alt om det resten af dagen, bortset fra lidt ekstra læbestift engang imellem. Det ville da være for synd at ødelægge sit gode humør fordi man ikke har perfekt babyhud over det hele:-) god vind med det vh Pernille
-
Hej, ja det er træls. Jeg døjer også med det og min kjole er meget åben i ryg og bryst. Jeg har tænkt mig at bruge min gode mineralpudder på kroppen også. Det gør jeg nogengange for lige at dække hvis der er lidt knopper på brystet. Værre er det at jeg ind imellem får en masse røde knopper/pletter på ryggen. Jeg ved ikke om det er varmeknopper eller allergi, og jeg troede det var holdt op, men så kom det igen i sidste måned et par dage. Jeg vil skynde mig til lægen med det hvis det kommer igen. Nu har jeg jo så købt en kjole med åben ryg, så jeg vil få syet en bolero til for en sikkerheds skyld. Det vil ødelægge det lidt, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre da jeg ikke har råd til to kjoler og det ikke sker så tit. Så jeg håber på det bedste og forbereder mig på det værste. Hvis det bare er lidt knopper, kan mineralpudder godt dække det. god fornøjelse! mvh Pernille