lisabirk

Takker for alle besvarelserne - er glad for jeres ærlighed! Men det ser ud som om at jeg måske godt kunne starte op. Så hvis nogen kender en der mangler hjælp til en fest så sig endelig til

Vi havde selv en "suppe-steg-og-is"-musikker til vores bryllup. Men vi var til et bryllup for nogle år siden hvor de havde et par DJ's. Under selve maden var de gode nok, men da det kom til sangene havde de ikke melodierne til alle sammen, og nogle gange var vi nødt til at stoppe midt i en sang fordi de skulle starte cd'en forfra. Efter maden til dansen var de helt i top. Jeg ved jo ikke hvad de har kostet, men jeg kunne godt forestille mig at de var rimelige billige... Så måske hvis man bestiller noget lidt dyrer og måske med mere erfaring, så kan det sikkert blive rigtig godt.

Hej Jeg ved ikke så meget om det, men vi så lidt på det med hjemme-vielses da vi skulle giftes, og det er vist noget med at man skal have "en særlig god grund" for at få lov. Men hvis du har fået at vide at I bare skal kunne finde en, så prøv da at annoncer efter en. Kan godt se din vision for mig, og det kunne da blive fantastisk smukt og romantisk. Håber I finder ud af noget.

Hej Jeg går med tankerne om at starte op som bryllups- eller generelt party-planlægger - ville I benytte jer af sådan en???

Det kan jo være lidt svært ikke at gøre noget når alle gæsterne sidder og råber på at "de vil se et strømpebånd". Prøv at find et alternativt sted til det. Gem det i kavalergangen, eller i tasken eller et andet alternativt sted, og når så folk råber op kan du med sindsro hive det frem - det vil sikkert også få en del til at trække på smilebåndet og så er du ude over det med at skulle frem med lårbasserne.

Vi holdt bryllup og barnedåb i et (d. 1/11-08), og sendte indbydelserne ud så snart vores søn var født (d. 10/6-08). men langt de fleste var også klar over at vi ville holde barnedåb den dag (brylluppet var en hemmelighed frem til inbydelserne blev sendt afsted.).

Jeg holder lige lidt med de andre her. Jeg vil synes at Guld og mørkt hår og hud er den flotteste kombination. Jeg er selv rimelig lys og har mørkblond hår, og jeg synes absolut ikke at guld passer til mig. Jeg tror nemt at sølv - eller hvidguld - ville komme til at virke kedeligt eller tamt i et mørkt ansigt, hvorimod at guld vil virke smukt og rigtigt. Håber du finder ud af hvad du skal gøre. Held og lykke med det hele.

Min kæreste vil slet ikke høre tale om at jeg skulle fri. DET ER MANDEN JOB. Ja, han er noget gammeldags, men det synes jeg nu kun er sødt. Det kommer nok meget an på hvordan din kæreste er, men jeg tror da at de fleste mænd gerne vil have at det er dem der frier...

Jeg tror det kommer an på hvor i landet man bor. Der hvor jeg kommer fra har det altid været meningen at man OVERRASKER brudeparret med en æresport. Det er ikke meningen at brudeparret skal høre at den bliver sat op, og slet ikke meningen at de skal komme ud og se den eller hvem der sætter den op, det skal være en overraskelse til dem når de vågner op næste morgen.

Først vil jeg sige en ting: PAS PÅ med at det ikke bliver for billigt! Vi var til et vennepars bryllup for nogle år siden, jeg synes det var en ok fest, kunne godt se at der var sparet lidt, men ikke noget der betød noget for mig, men det gjorde det for gommen. Midt under festen stod jeg og talte med ham, og han så sig om og sagde så "det her er simpelthen for billigt!" OG sådan skal man jo helst ikke have det på sin bryllupsdag. Når det er sagt så er der masser af steder hvor man kan bruge mange penge, men lige så nemt kan lade være. Vi skal også spare, og det gør vi følgende steder: - jeg køber min kjole (via nettet) i Kina, der kan man få fantastiske kjoler til under 1500,- inkl moms og told. - jeg sætter selv hår og lægger make-up - jeg laver selv min brudebuket - invitationer og bordkort er hjemmelavet, hvilket betyder at de har kostet 100 i stedet for 750. - manden bruger et jakkesæt som har købte sidste sommer da vi var på Azorerne, det blev ikke købt med henblik på bryllup, men det har ikke været i brug endnu, og nu kommer det først frem på vores bryllupsdag. Min kæreste og jeg er enige om ikke at skulle lave for meget selv, som fx bryllupskage eller tilbedrning af mad, borddækning ol. Men ellers er det jo også et sted hvor man kan spare penge, men man skal nok lige gøre op med sig selv hvor meget man spare i forhold til hvor meget tid man skal bruge på det. Og jeg kunne godt forestille mig at man egentlig har nok at lave i tiden op til ens bryllup uden at skulle tænke på mad og alt mulig andet samtidig... Men held og lykke med det hele.

Lyder da som en fin idé for jer. Men jeg vil nu lige komme med en lille indskydelse, hvis du fulgte Emma Gad ville du ikke skulle sidde ved siden af din Svigerfar, men din far. Bare lige for at få det på det rette. Men jeg synes da at det er fint at I finder på en anden løsning, som I synes er bedre.

Hej Vi holder det også lidt hemmeligt. Folk får det først at vide når de får indbydelserne. vi tænkte også lidt på at lave det som en surprice, men valgte det andet da vi gerne vil glæde os til brylluppet sammen med de mennesker vi holder af.

Ja her er jeg så total imod alle andre. Det gør vi slet ikke noget i. Vi skal sidde ved 8 mands borde, og har i bordplanen sørget for at der sidder "snakkehoveder" ved alle bordene, men det der med at få sig præsenteret og fortælle lidt om hvem man er, det må vores gæster altså selv sørge for. Jeg har før været til bryllupper hvor jeg ikke kendte andre end brudeparret, og der blev vi ikke præstenteret, men det klarede jeg da også fint selv... Ja ja, sådan er jeg bare.

Hej Personligt ville jeg vælge en sang der har betydning for jer to- altså siger jer noget, og ikke nødvendigvis alle andre. Hvis jeg skulle lave sådan en dvd til min mand ville jeg bruge Ronan Keating's "When You Say Nothing At all", ikke fordi den er noget særligt i kærlighedssang-verden, men fordi den er noget særligt for os to. Men skal du bruge en god stille og rolig sang om kærlighed, så synes jeg at "The Rose" er fantastisk, der er mange der har indsunget den, men en af dem der gør det godt er LeAnn Rimes... Held og Lykke med det hele.

Da jeg mødte min mand talte han heller ikke om dybere emner, og det gør hans familie heller ikke. Min mands lillesøster døde (af kræft) i en alder af 8 år tilbage i 1998, og det er stadigt et tabu i familien. Man taler ikke om sine følelser. Jeg ved ikke hvordan jeg fik min mand til at åbne op, men en dag vi var på vej hjem fra et eller andet sted fik han lukket op for posen. Fortalte om hans oplevelser i forbindelse med hendes sygdom, død og alt det der fulgte efter. Jeg var virkelig glad, fordi jeg for første gang fik et indblik i hvad han følte. Jeg troede så ikke at det var noget han lagde mere i end at nu vidste jeg hvordan han havde det, men der tog jeg fejl. Da vi næste gang besøgte hans forældre udbrød han pludselig "vi taler jo aldrig om tingene i vores familie. Lisa har fået mig til at åbne op, og I aner ikke hvor godt det er at have en der lytter og en man kan tale tingene igennem med." SÅDAN! Siden har vi (han og jeg) kunnet tale meget mere om følelser og den slags. Det er ikke noget han gør til hverdag, men har jeg brug for at tale om noget så lytter han og han kan også komme med sine indput. Hans familie taler stadigt ikke om følelser og den slags, men bare jeg har ham er det også fint for mig. Jeg ved desværre ikke hvorddan jeg fik lukket op for posen, så jeg kan ikke fortælle dig hvordan du evt skal få din mand til at tale tingene igennem med dig. Måske er der noget der ligger til grund for at hans familie er så tavse (som det var i min mands familie?) Jeg synes du skal prøve at finde ud af det, for det vil hjælpe både dig og ham hvis det er. Og som Kimsrikke skriver så hjalp min kæreste mig igennem mine betænkligheder og bekymringer ved at lytte og være forstående, jeg kunne slet ikke forstille mig hvordan det ville være hvis jeg ikke havde haft ham ved min side. Håber du finder en løsning og kommer igennem alle dine mange bekymringer...