lisabirk

Medlem
  • Antal besvarelser

    297
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af lisabirk

  1. Hej Jeg går med tankerne om at starte op som bryllups- eller generelt party-planlægger - ville I benytte jer af sådan en???
  2. Takker for alle besvarelserne - er glad for jeres ærlighed! Men det ser ud som om at jeg måske godt kunne starte op. Så hvis nogen kender en der mangler hjælp til en fest så sig endelig til
  3. Vi havde selv en "suppe-steg-og-is"-musikker til vores bryllup. Men vi var til et bryllup for nogle år siden hvor de havde et par DJ's. Under selve maden var de gode nok, men da det kom til sangene havde de ikke melodierne til alle sammen, og nogle gange var vi nødt til at stoppe midt i en sang fordi de skulle starte cd'en forfra. Efter maden til dansen var de helt i top. Jeg ved jo ikke hvad de har kostet, men jeg kunne godt forestille mig at de var rimelige billige... Så måske hvis man bestiller noget lidt dyrer og måske med mere erfaring, så kan det sikkert blive rigtig godt.
  4. Hej Jeg ved ikke så meget om det, men vi så lidt på det med hjemme-vielses da vi skulle giftes, og det er vist noget med at man skal have "en særlig god grund" for at få lov. Men hvis du har fået at vide at I bare skal kunne finde en, så prøv da at annoncer efter en. Kan godt se din vision for mig, og det kunne da blive fantastisk smukt og romantisk. Håber I finder ud af noget.
  5. Det kan jo være lidt svært ikke at gøre noget når alle gæsterne sidder og råber på at "de vil se et strømpebånd". Prøv at find et alternativt sted til det. Gem det i kavalergangen, eller i tasken eller et andet alternativt sted, og når så folk råber op kan du med sindsro hive det frem - det vil sikkert også få en del til at trække på smilebåndet og så er du ude over det med at skulle frem med lårbasserne.
  6. Vi holdt bryllup og barnedåb i et (d. 1/11-08), og sendte indbydelserne ud så snart vores søn var født (d. 10/6-08). men langt de fleste var også klar over at vi ville holde barnedåb den dag (brylluppet var en hemmelighed frem til inbydelserne blev sendt afsted.).
  7. Jeg holder lige lidt med de andre her. Jeg vil synes at Guld og mørkt hår og hud er den flotteste kombination. Jeg er selv rimelig lys og har mørkblond hår, og jeg synes absolut ikke at guld passer til mig. Jeg tror nemt at sølv - eller hvidguld - ville komme til at virke kedeligt eller tamt i et mørkt ansigt, hvorimod at guld vil virke smukt og rigtigt. Håber du finder ud af hvad du skal gøre. Held og lykke med det hele.
  8. Min kæreste vil slet ikke høre tale om at jeg skulle fri. DET ER MANDEN JOB. Ja, han er noget gammeldags, men det synes jeg nu kun er sødt. Det kommer nok meget an på hvordan din kæreste er, men jeg tror da at de fleste mænd gerne vil have at det er dem der frier...
  9. Jeg tror det kommer an på hvor i landet man bor. Der hvor jeg kommer fra har det altid været meningen at man OVERRASKER brudeparret med en æresport. Det er ikke meningen at brudeparret skal høre at den bliver sat op, og slet ikke meningen at de skal komme ud og se den eller hvem der sætter den op, det skal være en overraskelse til dem når de vågner op næste morgen.
  10. Først vil jeg sige en ting: PAS PÅ med at det ikke bliver for billigt! Vi var til et vennepars bryllup for nogle år siden, jeg synes det var en ok fest, kunne godt se at der var sparet lidt, men ikke noget der betød noget for mig, men det gjorde det for gommen. Midt under festen stod jeg og talte med ham, og han så sig om og sagde så "det her er simpelthen for billigt!" OG sådan skal man jo helst ikke have det på sin bryllupsdag. Når det er sagt så er der masser af steder hvor man kan bruge mange penge, men lige så nemt kan lade være. Vi skal også spare, og det gør vi følgende steder: - jeg køber min kjole (via nettet) i Kina, der kan man få fantastiske kjoler til under 1500,- inkl moms og told. - jeg sætter selv hår og lægger make-up - jeg laver selv min brudebuket - invitationer og bordkort er hjemmelavet, hvilket betyder at de har kostet 100 i stedet for 750. - manden bruger et jakkesæt som har købte sidste sommer da vi var på Azorerne, det blev ikke købt med henblik på bryllup, men det har ikke været i brug endnu, og nu kommer det først frem på vores bryllupsdag. Min kæreste og jeg er enige om ikke at skulle lave for meget selv, som fx bryllupskage eller tilbedrning af mad, borddækning ol. Men ellers er det jo også et sted hvor man kan spare penge, men man skal nok lige gøre op med sig selv hvor meget man spare i forhold til hvor meget tid man skal bruge på det. Og jeg kunne godt forestille mig at man egentlig har nok at lave i tiden op til ens bryllup uden at skulle tænke på mad og alt mulig andet samtidig... Men held og lykke med det hele.
  11. Lyder da som en fin idé for jer. Men jeg vil nu lige komme med en lille indskydelse, hvis du fulgte Emma Gad ville du ikke skulle sidde ved siden af din Svigerfar, men din far. Bare lige for at få det på det rette. Men jeg synes da at det er fint at I finder på en anden løsning, som I synes er bedre.
  12. Hej Vi holder det også lidt hemmeligt. Folk får det først at vide når de får indbydelserne. vi tænkte også lidt på at lave det som en surprice, men valgte det andet da vi gerne vil glæde os til brylluppet sammen med de mennesker vi holder af.
  13. Ja her er jeg så total imod alle andre. Det gør vi slet ikke noget i. Vi skal sidde ved 8 mands borde, og har i bordplanen sørget for at der sidder "snakkehoveder" ved alle bordene, men det der med at få sig præsenteret og fortælle lidt om hvem man er, det må vores gæster altså selv sørge for. Jeg har før været til bryllupper hvor jeg ikke kendte andre end brudeparret, og der blev vi ikke præstenteret, men det klarede jeg da også fint selv... Ja ja, sådan er jeg bare.
  14. Hej Personligt ville jeg vælge en sang der har betydning for jer to- altså siger jer noget, og ikke nødvendigvis alle andre. Hvis jeg skulle lave sådan en dvd til min mand ville jeg bruge Ronan Keating's "When You Say Nothing At all", ikke fordi den er noget særligt i kærlighedssang-verden, men fordi den er noget særligt for os to. Men skal du bruge en god stille og rolig sang om kærlighed, så synes jeg at "The Rose" er fantastisk, der er mange der har indsunget den, men en af dem der gør det godt er LeAnn Rimes... Held og Lykke med det hele.
  15. Da jeg mødte min mand talte han heller ikke om dybere emner, og det gør hans familie heller ikke. Min mands lillesøster døde (af kræft) i en alder af 8 år tilbage i 1998, og det er stadigt et tabu i familien. Man taler ikke om sine følelser. Jeg ved ikke hvordan jeg fik min mand til at åbne op, men en dag vi var på vej hjem fra et eller andet sted fik han lukket op for posen. Fortalte om hans oplevelser i forbindelse med hendes sygdom, død og alt det der fulgte efter. Jeg var virkelig glad, fordi jeg for første gang fik et indblik i hvad han følte. Jeg troede så ikke at det var noget han lagde mere i end at nu vidste jeg hvordan han havde det, men der tog jeg fejl. Da vi næste gang besøgte hans forældre udbrød han pludselig "vi taler jo aldrig om tingene i vores familie. Lisa har fået mig til at åbne op, og I aner ikke hvor godt det er at have en der lytter og en man kan tale tingene igennem med." SÅDAN! Siden har vi (han og jeg) kunnet tale meget mere om følelser og den slags. Det er ikke noget han gør til hverdag, men har jeg brug for at tale om noget så lytter han og han kan også komme med sine indput. Hans familie taler stadigt ikke om følelser og den slags, men bare jeg har ham er det også fint for mig. Jeg ved desværre ikke hvorddan jeg fik lukket op for posen, så jeg kan ikke fortælle dig hvordan du evt skal få din mand til at tale tingene igennem med dig. Måske er der noget der ligger til grund for at hans familie er så tavse (som det var i min mands familie?) Jeg synes du skal prøve at finde ud af det, for det vil hjælpe både dig og ham hvis det er. Og som Kimsrikke skriver så hjalp min kæreste mig igennem mine betænkligheder og bekymringer ved at lytte og være forstående, jeg kunne slet ikke forstille mig hvordan det ville være hvis jeg ikke havde haft ham ved min side. Håber du finder en løsning og kommer igennem alle dine mange bekymringer...
  16. Jeg gør som jeg plejede dengang jeg gik på sem. og skulle forsvar en opgave. Jeg skriver min tale, øver den igennem et par gange, er den lang skriver jeg den så over på stikordsform og øver det igen. Det er rigtigt at det nemt kan blive mekanisk eller lyde som om man bare læser op, og det skal det jo helst ikke. Jeg synes det er vigtigt at det er dine egne ord talen bliver fremført med, og så skidt med om det er helt gramatisk korrekt. Øv talen igennem, og er du bange for at glemme noget, ja så ha' et kort med stikord på med, på den måde sikre du dig at du ikke glemmer noget og samtidig bliver talen fremført i talesprog... Held og lykke med det hele. Det er jo snart
  17. Hej Vil lige kommentere lidt på det med at din mand ikke synes at han får et ben til jorden og du synes at du giver ham masser af mulighed for det. Skal ikke kunne sige noget om hvem af jer der har mest ret, men jeg vil gerne lige smide en bold op og så se om det måske var noget der var værd at tænke over. Det lader til at din mand har det svært med at tage inivitativer, sådan er der jo nogen der er, og det er jo helt fair. Men har du prøvet at inviterer ham til at hjælpe dig når du går igang. Altså når du går i gang med at male, rydde op eller ordne have, så gå hen til ham og spørg ham om han ikke kunne have lyst til at hjælpe dig med det ene eller det andet... Sådan gør min kæreste. Jeg har ikke problemer med at tage inivitativer, men nogle gange er de ting han laver noget som jeg slet ikke har forstand på. Fx er han ved at støbe gulv og lægge gulvvarme på vores nye kontor lige nu, og det har jeg ikke meget begreb om hvordan man gør, men jeg plejer at gå hen til ham engang imellem og lige høre om der er noget jeg kan gøre, og sige til ham at han endelig må kalde hvis der er noget jeg kan hjælpe med. Og det er han også god til at gøre. Men det kan være at din mand har svært ved at skulle spørge om han kan hjælpe, han er måske bange for at gå i vejen, eller synes at nu er det noget du laver fordi det er dig der er gået igang med det. Mit forslag er altså at forsøge at inddrage ham i det du laver, invitere ham til at være med når først du er gået igang.
  18. Jeg har givet omkring 100,00 kr for materialer til 20 invitationer og 40 bordkort. Kirkehæftet og vores sanghæfte inkl menukort får vi kopieret på kærestens arbejde så det koster gratis! Oveni kommer så ca 100,00 kr til frimærker, og det er så det.
  19. Det kommer lidt an på hvad min kæreste beslutter sig for. Jeg har sagt til ham at jeg gerne selv vil lave den - da jeg synes det er for dyrt at købe en færdig buket i en blomsterforretning (jep jeg er nærrig så det gør noget), og hvis jeg får lov til selv at lave buketten kommer den med mine forældre hjem så den kan blive lagt på min mormor og morfars grav. Bestemmer kæresten sig for at han vil overraske mig med hvordan min buket skal se ud, og derfor køber den hos en blomsterhandler, ja så synes jeg at den er for dyr til bare at lægge på en grav, så tror jeg at jeg vil få en professionnel til at tørre den og sætte den i glas og ramme. Men jeg tror nok at jeg er ved at få ham overtalt til at jeg sagtens selv kan lave den. Han er bare lidt bange for at jeg ikke vil have tid til det, og vil komme til at stresse helt vildt over at skulle lave den dagen før, men nu får vi se.
  20. Jeg regner med at skulle have vores initialer stående, men jeg ved ikke helt hvordan det skal laves. Det bliver med blå glimmer, men vi hedder begge noget med L, og det vil se lidt tamt ud hvis der bare står et L under hver fod... Nu får vi se, der er jo lang tid til endnu.
  21. Jeg synes det er en fed idé - gør det nemlig selv Men vi har heller ikke så mange der kan finde på at komme med indslag. Der kommer nok 3-4 taler, og så en sang eller to. Vi gør det så sådan at det ikke er et krav at vi SKAL synge de sange der er i hæftet, men at det bare er en mulighed. Altså hvis der ikke kommer så mange indslag så har vi hæftet med sange til at sprede lidt hygge, men hvis folk overrasker os og der kommer mange indslag så lader vi bare hæftet ligge...
  22. Jeg synes ikke du skal forsøge at få den tid som du oprindeligt havde, tænk på at der er et andet par som også går og glæder sig til at skulle giftes, og de er jo helt uden skyld i at præsten har kludret i det. Jeg tror at jeg i dit sted ville bede præsten om hjælp til at få en tid i en anden kirke. Det er surt når man er opsat på at det skulle være den kirke, men det er den slags små stød verden nogle gange giver en. Jeg håber I finder en løsning inden længe...
  23. Jeg synes ikke at 125,- er for meget. Men det kommer lidt an på hvad de skal lave... Er det fad servering, portionsanrettet eller buffet???? Skal de også ordne køkkenet, altså anretning, opvask ol.? Hvis det er buffet og der er køkkenpersonale til det ude i køkkenet ville jeg synes det er lidt mange penge, så ville 100,- måske være mere på sin plads, men er der mere i det end det, så synes jeg 125,- er en fair pris at give.
  24. Jeg er lige nødt til at rette diskobil lidt: Man lærer IKKE af andres fejl men af egne! Men jeg tror ikke at det er det det handler om her. Du har jo ikke lavet nogen fejl, men er bange for at komme til det. Er bange for at komme til at ligne din mor. Og jeg kan godt forstå dig. Min biologiske far er alkoholiker, og har været det hele mit liv, og nu har jeg det svært hvis min kæreste drikker vin to aftener i træk (tænk nu hvis det er fordi han også er ved at blive alkohioliker). Ja, det er fjollet og totalt ubegrundet, men det er vel det man kalder social arv. Vi er vel alle bange for at komme til at ligne de dårlige sider af vores forældre. Min mor har altid være svag og ude af stand til selv at tage beslutniner (forstå mig ret, jeg elsker hende højt, men på det punkt har hun fejlet). Jeg har altid lært at alle andre mennersker i verden skulle gøre tilfredse og være glad, og så pyt med hvordan jeg havde det. Det har jeg det stadigt svært med. Men jeg er nødt til at stole på at min kæreste vil tage over på det punkt, og så er jeg enormt bevidst om at mine børn skal vide at de har ligeså meget ret til at være her som alle andre, og at de ikke skal tilsidesætte sig selv for andre menneskers skyld. Selvfølgelig skal man tage hensyn, men den måde min mor lærte mig det på var for meget. Så jeg forstår godt hvis du er bange for at du kommer til at ligne din mor, men jeg tror på at det faktum at du tænker over det er nok til at forhindre dig i at blive ligesådan. Du virker meget bevidst om hvad det var din mor gjorde forkert, og derfor tror jeg ikke på at du falder i på samme måde. Men måske det er det du skal tale med din mand om. Fortælle ham om hvordan du ikke vil ligne din mor, og hvor svært det er for dig at skulle tænke på at skulle have børn fordi du er bange for at komme til at svigte dem som hun svigtede dig. For hvis du engang vil have børn så for du sikkert brug for hans hjælp på det område. Jeg har forklaret min kæreste hvordan jeg er bange for at komme til at ligne min mor, og han er virkelig en stor hjælp. Mht det med at han ikke tager det store slæb derhjemme: Er det noget I har talt om? Har du fortalt ham at du har det lidt svært med at skulle tage dig af alle de store projekter? Jeg føler virkelig med dig og håber at du (og din mand) snart finder den rigtige løsning for jer begge.
  25. Hej endnu engang. Jeg tror deter vigtigt at du får din mand til at forstådine følelser omkring emnet, og det kan være svært,idær fordi du ikke selv helt forstår dem, og fordi du fortæller at I ikke er så gode til at tale sammen. Men du er da god til at SKRIVE! Jeg synes du her på siden har været rigtig god til at fortælle om hvad du føler. Hvordan du føler dig presset fra alle sider (og den slags hjælper bare slet ikke når man er i nogen formerfor dilemma). Hvorfor ikke skrive et brev til din mand? Ja,det kan måske virke plat, men det vil giver dig mulighed for at komme frem med alle dine følelser. Hvordan du synes du har meldt klart ud at du på ingen måde er klar til at få børn - og måske aldrig bliver det, og hvordan det er vigtigt for dig at han forståe og støtter dig. Når din mand så har læst dit brev,så tror jeg at det vil være nemmere for jer at tale om tingene. For så har brevet ligesomværet en åbning - og det er tit det der er så svært ved at skulle tale om tingene,for hvordan kommer man igang og hvordan sikre man sig at den anden forstår vigtigtheden af ens budskab. Det er da forsøget værd! held og lykke uanset hvad - jeg håber virkelig at du snart får bragt klarhed over sagen, for det må bestemt ikke være rart at gå med den slags helt selv.