mortetre
Nyt medlem-
Antal besvarelser
6 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af mortetre
-
Ville bare lige have nogle gode ideer til hvor I andre gør af jeres egne (små)børn til jeres bryllup. Vi forestiller os at de skal være med i kirken og til reception bagefter, men så har vi problemet om aftenen. Vi har tvillinger på to, der nok rigtig gerne vil ligge i deres seng ved ni-tiden, men bedsteforældrene der normalt passer er jo med til brylluppet.. Vores store dreng på tolv har valgt en kammerat at tage med, og når de ikke gider være der mere bliver de hentet af kammeratens forældre og sover der. Så hvad gør i andre.. Charlotte
-
Blev vist lige revet med.... C
-
Er der nogle der har gode renseri-erfaringer, da jeg har en brudekjole der har brug for rens.. Jeg bor i København, men kan køre til hele Sjælland. Tak
-
Her bliver historielæreren her lige nød til at deltage.. I tidligere tider var brudekjolen faktisk ofte sort, og helt op i vores århundrede var arbejderklassens kjoler ofte sorte, da man blev gift i den bedste kjole man kunne støve op, og de sorte var dem man kunne se pletterne mindst på. Det blev derfor vigtigt for vores oldemødre at blive gift i hvidt, da det var det nye og smarte, man havde gjort siden 1800-tallet i de fine kredse, og ofte når vi mangler argumenter finder vi jo nogle totalt uholdbare nogle, som man ikke kan diskutere med. Så når vores bedstemødre og oldemødre har diskuteret med deres mænd at de altså var nød til at have en ny smart hvid kjole er argumenter blevet at sort betyder død og elendighed. Tidligere var man som enke nød til at gifte sig igen kort efter mandens eventuelle død, da man jo ikke kunne eje noget selv. Sort blev derfor også symbolet på enkebrude, da enker kun måtte gå i sort et år efter mandens død. Så ja før i tiden betød sort fattigdom og død, ikke just hvad man dømmer om den dag, men tiderne skifter. Vi må have lidt forståelse for de ældres synspunkter, men de skal vel ikke stoppe udviklingen....
-
Hvis jeg må give mit besyv med... Jeg hæfter mig ved, at du skriver at du er en voksen kvinde med barn, og at du allerede føler at du er givet bort. For mit eget vedkommende er jeg 31 år og har tre børn. Jeg har en rigtig godt forhold til min far, men taget i betragtning af at min kæreste og jeg har været sammen siden vi var 16 år, synes jeg bestemt at jeg allerede er blevet givet bort dengang min kæreste fik lov at overnatte tilbage i 1993. Jeg er af den klare overbevisning at jeg er voksen og godt kan gå op selv. Derudover synes jeg det er tåbeligt at hædre en mand, ved at give ham hovedrollen ved siden af dig, når han vist ikke har været hæderlig over for dig. Hvad med at fokusere på den mand i dit liv der er der for dig, og står og venter på dig ved alteret. Lad dørene slå op og lad ham kun se dig gå ham smilende i møde, uden din far, der måske lige får sagt den der dumme bemærkning ude i våbenhuset, som gør at smilet stivner, og øjeblikket forsvinder. Charlotte
-
Angående gaver til gæster har jeg slet ikke fattet hvad det skal gøre godt for... Er fidusen ikke, at de skal komme med gaver til os.. Jeg ved godt at mange gør det, og jeg synes måske det er en meget god ide hvis der skal børn med, så man kan putte lidt tidsfordriv i, men jeg er især bange for at jeg sidst på aftenen går rundt som Maude i Matador, der ser alle sine fine håndmalede bordkort ligge forladt på bordet. Tænk hvis jeg havde siddet og pakket fine æsker til folk med noget ganske velovervejet i, og så så det ligge tilbage. Ikke fordi jeg ville vel godt kunne forstå det taget i betragning af at der sjældent er meget plads i en selskabstaske, og hvor skal mændene i smoking gøre af et eller andet fantatisk jeg havde lavet eller købt... Nej det er med andre ord ikke en del af vores planlægning. Charlotte