Hej dejlige piger,
Så er der 10 dages tid tilbage, og efter et mindre "nu-kan-gæstelisten-rende-mig-anfald" igår, har jeg lagt det konstruktive bryllupperi på hylden for ugen.
Idag er gået hos en psykiater i Kbh efterfulgt af en kort behandling hos Ni'Mat på Hotel Kong Arthur. Havde en Smartbox og den skulle nydes inden dagen, havde jeg sat mig for ENDELIG har jeg fået en henvisning til en psykolog!!! Det hele er, som jeg længe har vidst, et issue som går tilbage til min barndom.
Jeg er så opsat på at være så skide ambitiøs, fordi jeg er bange for at jeg ikke er værdig at elske hvis jeg ikke lever op til alt muligt, resultat af mit forhold til min far. Meget kort og kontant fortalt, far har jo ikke hele skylden men mit syn på ham har farvet t alt det der har trukket med ned. Rationelt set, véd jeg jo at det ikke er sandt, men den sidder derinde- i pigen der blev kaldt stankelben, giraf og andet "godt" i barndommen.
Jeg må lige understrege, vores firmaer kører ikke dårligt, de kørt igang endnu De har været nedprioriterede, da det ikke var dér energien skulle lægges. Vi tager det som det kommer med dem. Vi har ikke investeret det store i dem, så går det ikke, så fred være med det. Men- vi drømmer stort, uden at risikere vores økonomiske grundlag. Bortset fra min fyring
JEg er sådan én, der føler jeg skal præstere en masse, og alligevel gør jeg IKKE rent ofte. Overhovedet. Som i, vi går ind og ud med gummistøvler på efter havegraveri, og jorden ligger der stadig 14 dage efter haha (og igen et par dage efter det)
Jeg ved ikke hvordan balancen fungerer for andre kvinder, for alle har så travlt med at der skal se perfekt ud når der kommer besøg. Efter nogle år med de samme nabo"koner" ved jeg efterhånden at andre også kæmper med dagligdagen, men alligevel vil de færreste frem med den nøgne, urengjordte, ucharmerende sandhed.
Jeg har droppet dameblade, for de giver mig et billede af at "sådan skal du se ud, klæde dig, klippe dig, koge, bage, rengøre, havedesigne, strikke, sylte, brylluppe, træne, politikke" osv osv osv. Jeg Jeg kan sgu ikke følge med til alle idealerne, og det er SÅ svært at lægge det fra sig, dét konner til at tage år at lære. Jeg har ikke levet OP til idealerne, men altid er der en dårlig samvittighed/flovhed i baghovedet. "Aaaarj kartoffelmos fra pose? Kødboller fra frost??! BAger du ikke alt selv? Hvid pasta?! Noooo you DIDN'T!!".... YES I DID!!
Jeg har været så glad svar, har læst dem da de blev postede og bare ikke fået svaret endnu. For nej, alle opgaver kan ikke løses prik når de opstår, og verden må vente på mig. Jeg kan kun løbe så hurtigt. I er skønne, skønne kvinder! Sgu
Godnat til jer fra mig, jeg vender retur ASAP
