-
Antal besvarelser
446 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af pernut
-
Dag 3 er gået, og jeg sidder og kæmper med den sidste flaske vand... Kosten har bare været super, og jeg kan mærke at maven er ved at vænne sig til IKKE at skulle æde hele tiden. Jeg fik faktisk ikke eftermiddagsmellemmåltidet.. Jeg var simpelthen ikke sulten. Jeg lavede en madpandekage, blandede en kyllingefilet jeg havde i køleskabet (skåret i skiver) med hytteost, chili og karry, og puttede det ind i pandkagen.. Det smagte rigtig godt, og holdt mig mæt i 5-6 timer. Motionen er også gået som den skal. Fik løbet de 3 km - endte faktisk på 3,2 km, og var ikke engang død.. Har dog stadig ondt i lårbasserne fra mandagsturen. Men sådan er det jo, når man lige skal igang igen. Badminton var dog en lidt sløset omgang.. 1 af de andre meldte afbud, så vi var kun 3. Men det var sjovt, og vi tog da også lige 10 minutters rundt-om-nettet. Udover det, gik jeg også en lang tur med dagplejebørnene. Den ene vej gik det ustyrligt langsomt, da børnene jo gik ved vognen. Men hjemad fik de lov at komme op at køre, så jeg fik lige 20 minutters rask gang med megatung vogn.. Det må sgu give godt. Og så vejede jeg mig lige igen imorges... 2,1 på de første 2 dage.. Den er altså effektiv, den kur her.. Er helt ærgelig over jeg skal i byen på fredag, for jeg er så motiveret, at jeg er sikker på jeg ville få en god slankeweekend.. Men jeg VIL altså også drikke med veninderne, når muligheden endelig er der.. Det sker yderst sjældent med 3 børn... Og således fik jeg tømt min sidste flaske vand.. Godnat derude
-
JAmen den går i store træk bare ud på at spise protein. Du må spise ligeså meget du vil (selvfølgelig ikke overspise) af oksekød uden fedtkant, magert oksefars, al slags fisk - både frisk, på dåse, røget you name it. Næsten al slags fjerkræ - ikke and og gås (og andre fladnæbede), æg. Så må man få 1000 ml mælkeprodukter pr dag. Det kan være yoghurt 0,1-0,5% fedt, fromage frais, skyr, hytteost osv.. Alle med lavest mulig fedtprocent Man må også få lidt til at give smag, som fx friske krydderurter, krydderier, sødemiddel, fedtfri kakaopulver (dog ikke i fase 1) Man SKAL have 1.5 spsk havreklid pr dag, da det hjælper med at holde maven igang, for man får altså lidt hård mave af alt det kød. Man SKAL gå min 20 min rask gang pr dag. Der er 2 udgaver af den.. Den ægte, hvor man skal regne ud, hvor mange dage man er på fase 1, hvor man "kun" må få ovenstående. Jeg skal fx kun være i fase 1 i 2 dage. Og man går så videre til fase 2, hvor man er til man har nået målvægten. Jeg følger ude & hjemmes udgave. Den fungerer sådan, at man er i fase 1 i 5 dage, og fase 2 i 5 dage. Og så skifter man mellem de 2 faser indtil man når målet. I fase 2 skal man have grønsager hveranden dag. Ellers er reglerne de samme. Når man når målvægten, skal man være i fase 3 i 10 dage pr kilo man har tabt. Dvs, når jeg har tabt 6,2 skal ejg være i fase 3 i 62 dage. I fase 3 må man få alt fra fase 1 og 2. Derudover må man få 1 stykke frugt om dagen, 2 skiver rugbrød (mener det er 2) pr dag, kartofler 2 gange i ugen, og det bedste... 2 "festmåltider" pr uge.. MÅLTIDER ikke hele dage. Men man må 2 gange i ugen få 3 retters menu med flødesauce og rødvin til, hvis det er det man vil. De 2 måltider må bare ikke ligge lige efter hinanden. 1 dag i ugen skal man leve som fase 1 - og gerne en fast dag. Når de dage er gået, går man så til fase 4. Man skal selvfølgelig leve sundt, men der er faktisk ikke rigtigt nogle regler.. Eller der er 2.. 1 - 1 dag i ugen skal du leve som fase 1 - helst en fast dag 2 - du skal spise 3 spsk havreklid pr dag. Der er en masse gode opskrifter, så det ikke blir for kedeligt. Jeg laver tit madpandekager med kødfyld.. Det er bare guf. Og så har jeg altså købt proteinbarer.. Enten deler jeg den over i 2 og har til 2 mellemmåltider, ellers er de rare at have til en lørdag aften, som ellers er min falde-i-dag, og så er de bare gode at have i tasken, hvis man ved, man er ude mens man blir sulten. Du kan læse meget mere, og finde opskrifter på dukanslankekur.dk - Det er vist mest folk der følger den ægte, men hvis det abre er opskrifter du vil finde, og selvfølgelig læse om faserne, er den supergod. Jeg har de 3 hæfter fra ude&hjemme i min mail, hvis du vil have dem Det lyder måske lidt indviklet, når det hele lige står, men det er i virkeligheden meget simpelt. Måske skal man bare lige koncentrere sig om den fase man er i.
-
Nå, så var tråden kommet helt om på side 3. Men der er heller ikke sket meget bryllupsrelateret det sidste stykke tid... Og det er faktisk SNART... Vi når aldrig at blive klar. Lidt er der dog sket: Idag har jeg fået bestilt tid til spraytan-prøve i marts, hvor vi skal se om det fungerer på min hud. Og hvis det gør, efter hvor mange bade farven er bedst. Ud fra det kan vi så planlægge farvning ifht brylluppet. Så er der bestilt tid til prøvemake-up i april - og manden beordret ud af huset, så snart jeg kommer hjem UDEN at kigge på mig. Og så er der bestilt tid til håndbehandling, og ordning af negle på hænder og tæer. Og så er der selvfølgelig booket tid til make up på selve dagen. Så har jeg bestilt skrædder til min kjole.. Den skal derud i starten af april. Så jeg har lige et par måneder til at smide de 5 kilo jeg tog på under julen - mens jeg intet måtte (udover at æde). Og jeg er gået igang... Det jeg SKAL igang med, og der skal være styr på inden udgangen af feb: Tøj til manden - inkl ALT tilbehør Smykker til mig Gæstebog MUSIK Menu Meget gerne tøj til brudepigerne Og så skal jeg så småt til at lege med bordkort/menukort.
-
Btw så blev der serveret både muffins og fastelavnsboller derude... Jeg rørte det IKKE
-
Dag 2 overstået.. Kosten er gået rigtig fint. Vandet.. STORT set.. mangler måske lige en kvart liter.. Men nu er jeg gået i seng. Der kom lige lidt ændringer i planen mht motion.. Ville jo have lavet aerobic i min pause, men jeg havde en syg pylret datter hjemme, så det måtte udskydes til aften. Strikkeklubben blev aflyst, fordi jeg blev moster (igen igen) i aftes Så jeg tog altså på barselsvisit her til aften. Ville bare lige være der i 30 minutter, så jeg kunne nå hjem og lave gym. Men det var SÅ hyggeligt derude, og min far kom også (som også er på dukan), så snakken gik - og tiden ligeså.. Så jeg var hjemme 21.25, og synes ikke lige 50 mins aerobic dvd lokkede. Kunne godt mærke på samvittigheden, at det ikke var godt, så jeg tog jakke og sko på, og gik en tur på 25 minutter + jeg gik 20 minutter tidligere idag, da jeg skulle ned og have ordne bryn. På Dukan skal man bare gå 20 minutter om dagen, så jeg synes det er ok. Alt i alt en god dag.. og der sker noget på vægten også.. En af de næste uger, MÅ mit mål være, at veje mig mindre... Men jeg kan sgu ikke lade den vægt stå...
-
Eeeejj kan godt forstå du er i tvivl. Da jeg så billederne af kjole 1, tænkte jeg, at uanset hvordan kjole 2 så ud, ville jej stemmer på 1eren, da den er superfed, og klæder dig rigtig rigtig godt. MEN... så kom kjole 2.. Den tror jeg sgu jeg stemmer på. SÅ SMUK - både du og kjole
-
Går ikke selv til dans, men min datter har fået hos Helles på Trigesvej. Der er hold for alle aldre
-
Jeg gør ikke - og min mand (forventer jeg) gør heller ikke. Vi ville egentlig have frabedt alle taler, men min mor og svigerfar, vil begge rigtig gerne holde tale, så det skal de da få lov til. Min far bryder sig ikke om det, så han behøver ikke. Vi har skrevet i indbydelsen, at der ikke skal være "tvangstaler".. Bare så de er forberedt på at min mand ikke holder en... Han var nemlig lidt bange for hvad de andre ville tænke. Men det er jeg ligeglad med. Jeg VED at hvis han skulle holde tale, ville han fra nu af, og indtil han sætter sig ned efter talen, frygte den fest, og det ville da bare være drønærgeligt. Så ingen taler hos os.
-
Så lakker dag 1 mod enden.. Sidder med min sidste halve liter vand, og en kop kaffe. Det er gået lige som det skal. Gå/løbeturen er lige overstået.. 2 km gang og 2 km løb skulle det have været.. det blev 2,5 km løb og 2 km gang. Det var fint.. Kunne nok godt have løbet lidt længere, hvis jeg pressede mig selv lidt mere, men ved også at jeg vil køre sur i det, hvis jeg synes det er for trælst.. Det er trods alt over 2 mdr siden jeg sidst løb (og 5 kilo... ). Jeg er dog en lille smule sulten, og selv om jeg i princippet bare kan gå ud og spise nogle proteiner, må jeg hellere lade være, og hoppe i seng, så snart jeg har drukket op. Da jeg lavede motionsplan, havde jeg lige glemt at jeg skal i strikkeklub imorgen aften (ja, er totalt bedstemor ), men jeg håber jeg kan komme til det når børnene sover til middag... Må sørge for ikke at have andre planer der. Men jeg er fuld af motivation, så NU skal jeg sgu i mål - og BLIVE der (i hvert fald ind til 11. maj )
-
Har forresten sat en post-it på køleskabet.. I denne uge står der: 15 uger til bryllup. Så skal jeg lige minde mig selv om, at der kommer en polterabend inden. Og at jeg om halvanden - 2 måneder skal have kjolen til skrædder... Håber mit nye trick virker.. Har mest lyst til at sætte et billede op af mig i brudekjolen (da vejede jeg nemlig det jeg vil), men kan nok ikke holde manden væk fra køleren i 3 måneder.
-
Dag 1 - mandag d. 28. jan 2013 Vægt: 72,7 Motionsplan uge 1 Mandag: Løbe 2 km + gå 2 km (skal lige igang igen efter operationen) Tirsdag: Aerobic i stuen Onsdag: Løbe 3 km + badminton Torsdag: Aerobic i stuen Fredag: Løbe 3 km (Dukan-fri aften) Lørdag: Gå min. 30 minutter Søndag - START Fase 2: Aerobic i stuen MÅL for uge 1: Vægt: Tabe 2 kilo = 70,7 mandag d. 4. feb Motion: Holde planen (er vejret for dårligt kan løbeture evt skiftes ud med aerobic) Øvrigt: Drik 2 liter vand HVER dag
-
Jeg regner med det er det vi gør. Vi planlagde det "ægte" bryllup for 2 år siden, og der ville vi bruge dem. Min svigermor arbejdede på et hotel dengang, og fik en masse glas derindefra. Dem har vi gemt, så hvis vi har mulighed for at dække op dagen før brylluppet, vil vi bruge dem. Jeg blev inspireret af det her: http://www.100layercake.com/projects/view/33/31/farmers-market-flowers/ Vi gjorde det faktisk til vores ynste datters dåb, hvor vi sprayede dem pink indeni.. De så fedt ud. Det vil vi så gøre igen.. Dog ikke pink, men nogle hvide, og nogle vi den søv-tyrkis vi har brugt, og så sort bånd om nogle, og hvidt om andre. Der er også en idé til gamle konservesdåser.. Det er superfedt.. Det tror jeg vi vil bruge som bordnumre.
-
Jeg kan på ingen måde være stolt af ugens præstation.. stor fed burgermenu + flødeboller til dessert fredag, kæmpe slikpose lørdag, og så lige en stor menu fra sunset søndag... Mit mål er derfor ikke nået, men jeg har dog tabt mig, og det kan jeg kun være rigtig glad for, omend det er noget ufortjent. Vægt d. 7/1-13: 71,4 kg Ugens vægttab: 2,6 kg Samlet vægttab: 2,6 kg Mål til næste uge: 70 kg Vægt d. 14/1-13: 70,7 kg Ugens vægttab: 0,7 kg Samlet vægttab: 3,3 kg Mangler: 4,7 kg Mål til næste uge: 70,5 kg Ja, mit mål til næste uge er ret beskedent.. Skal på café med mødregruppen imorgen, forkæle en veninde på onsdag (som blev 30 december, så det er min gave til hende-- først til doktorfisk, og så ud at spise). Torsdag skal der bages kager og boller.. Vores store datter bliver 6 år på søndag, skal holde det for børnehaven på fredag, og så kommer hele familien til morgenkaffe på søndag.. Til verdens bedste rundstykker (fra en lækker café i Herning, hvor det meste er øko), og kagemand.. Og så må hun selvfølgelig bestemme menuen søndag aften, og indtil videre står den bare på: Restaurant.. Så ikke de stpre forventninger herfra. God uge til jer alle
-
Tillykke med frieriet og det kommende bryllup. Spændende at følge planlægningen i London af et bryllup i DK.
-
Årh nogle fede sko.. Dem kan du jo også bruge til alt muligt bagefter
-
Mine 2 yndlings er også Miss Dior og så Naciso Rodriguez. Men jeg synes også de er lidt for "tunge" til den dag. Lige pt overvejer jeg Hypnose fra Lancome eller Stella Mccartney.. Mest Stella.
-
Så har jeg bestilt sorte sko. Gemmer nok lige de hvide indtil dagen efter brylluppet.. Just in case...
-
VI holder også bryllup til maj. Og jeg får også lidt stress af de andre Synes vi mangler rigtig meget, men synes samtidig også der er så lang tid til, at jeg ikke ved hvad jeg skal give mig til. Vi har: Booket kirke - skal så til samtale engang og vælge sange?? Ved ikke om man gør det her Booket feststed - skal bestille møde om en måned, hvor vi skal bestemme menu, duge, servietter osv Kjole - skal til skrædder snart Sko til brud - er lige bestilt idag (eller dvs par nr 2, for par nr 1, var vist ikke de helt rigtige) Slør - men ved ikke om jeg skal have det på Invitationer er vi begyndt at dele ud. Bestilt tid hos frisør Så mangler vi: Tøj til gom Sko til gom lingeri til mig Strømpebånd (vil nok lave selv) Brudepigekjoler + sko Bestille tid til makeup + alt det andet brudeluksus (bestilles påtorsdag, når jeg skal have ordnet bryn) Menu/bordkort Gæstebog (begynder jeg på i aften) Midtimellem: Øreringe - Kan låne et par af min søster, men ved ikke omd e skal bruges - afhænger af hårpynt Så kan jeg ikke lige komme på mere lige nu. Må hellere lige ind og kigge på den laaaange liste
-
Tak skal I have. Er også selv ret tilfreds med resultatet - og har også kun fået ros fra dem der har fået deres. Nå, men jeg har jo haft lidt krise over de sko der.. De var sådan set fine nok, men farven var bare ikke tæt nok på kjolens. Og så blev jeg bare ved med at kredse om at have sorte sko på.. Kunne bare ikke finde SKOEN. Men så fandt jeg dem.. Helt enkle og i ægte læder, så mine sarte fødder kan klare det. Så var der bare lige det problem, at det var fra sidste års kollektion, og de var udsolgt i min størrelse ALLE steder - både i online butikker, og de butikker i Herning der forhandler Billi Bi. Jeg ville lige prøve en hurtig søgning idag.. Og så var de der.. SÅ nu har jeg 2 par sko til bryllup. Og det sorte, er jeg sikker på, vil blive en favorit, som jeg kommer til at bruge i mange år. Her er den nye sko http://www.footway.dk/14308-black-calf.html
-
Åh jeg er også bare så vild med MissLenas hårdimser.. Især det der blad-lignende et. Den er SÅÅÅ smuk. Den overvejer jeg også, og også den anden hvide, som sidder ned i panden, men stadig på håret af hende med det røde hår.
-
Jeg overvejer også sorte sko. Har godt nok købt et par hvide, men sorte bliver ved med kredse i tankerne... Kan bare ikke finde SKOEN. Eller dvs jeg har fundet et par stykker, og så er de selvfølgelig udsolgt i min str. Mht det farvede skørt.. Det lyder superfedt, men om det passer til sorte sko... Det er svært at sige.. Har du evt et billed?
-
Vi spurgte på Skarrildhus. Hun sagde egentlig ikke et beløb, men hun sagde at det sikkert ikke ville kunne svare sig for os, at betale for ad libitum, for det var virkelig ikke mange der drak så meget. Det samme fik vi at vide på Restaurant 1 a. Hvad det ender med, ved vi ikke. Der er øl, vand vin med til maden, og så åbner de en bar efter desserten, og der må folk hente hvad de vil, og så tager vi chokket dagen efter
-
Er I sådan en "klike"? For så synes jeg sagtens det kan gå uden mænd. Men ville nok lige spørge bare lige én af dem (evt hende du er tættest med, hvis der er det), om hun ville synes det var ok, og hvad hun tænkte om de andres holdning til det.
-
Jeg stemmer også for turkis
-
Stort tillykke med jobbet.. Det er da for fedt Vi har sort/hvid/turkis som farvetema, og da jeg nævnte for min mor at jeg måske ville have sort bånd om maven, var hun ved at besvime. Hun har det stadig rigtig svært med det, og det provokerer mig voldsomt. Mine svigerforældre siger ingenting... Om de tænker det, ved jeg ikke, men de har sagt at det er VORES fest, og de vil ikke blande sig.. Bare give et lille tilskud. Det kan jeg så lige acceptere Min mor er ellers en forholdsvis ung dame, og er meget moderne både i stil og tankegang, og da hun for 117. gang sagde at det sort betyder uheld, sagde jeg til hende, at jeg virkelig ikke havde forventet en holdning, fra en dame der er så moderne. Det ramte hende lidt, og hun har ikke sagt noget siden, men jeg VED at hun stadig føler det - det kan jeg se på hende, men hun siger det ikke højt mere.. Man skulle jo nødig være umoderne Nå, det blev en lang historie, og jeg ville egentlig bare sige: "go for sort"