cildk

August bryllup - slør eller ej?

37 indlæg i dette emne

Nu har jeg i efterhånden et par måneder fulgt med i jeres andres tråde og hente inspiration herinde, så tænkte jeg selv ville få startet en.

Lidt baggrund.
Min kæreste friede til mig dagen inden jeg flyttede til London. Det var en virkelig hektisk dag, da jeg om formiddagen havde skrevet min speciale færdig, fået det printet og afleveret. Aften var ret hektisk, da jeg havde haft så travlt med at gøre specialet færdigt, at jeg ikke havde fået pakket noget som helst.
Han sagde pludselig, at der var noget han gerne ville have på plads inden jeg flyttede til London, og så faldt han på knæ og spurgte, om jeg ville giftes med ham. Han havde fundet den fineste ring på et loppemarked - guld med en hvid perle. (Jeg er dog senere stoppet med at gå med den, da jeg bliver ved med at slå perlen ind i alle mulige ting, så den til sidst faldt af. Efter at have fået den repareret to gange, er jeg kommet frem til den konklusion, at jeg bare ikke er god med ringe, der "stikker" ud). Det var et meget rørende øjeblik (jeg begyndte at tude), og jeg havde slet ikke set det komme, så jeg stod i nattøj, da han friede. Så det endte med at være en meget kaotisk, men fantastisk dag.
Frieriet var i april, og i september flyttede min kæreste over til mig i London.
Selvom vi bor i England, har vi besluttet at holde brylluppet i Danmark. Men meget af planlægningen og indkøb bliver gjort herovre fra.

Det var lige den første post, der kommer mere senere (maden er klar)

Planlægning:
Inspiration til ringe
Kjoleprøvning
Kjolen
Invitationen

Redigeret af cildk
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er i søde.

Vi har faktisk allerede en del af det praktiske på plads.

Da vi var i DK over julen, fik vi aftalt en dato med kirken. 3 August 2013 kl 13.30.

Ingen af os er religiøse, men min familie har stor tilknytning til Grundtvigs Kirken i København, da min farfar har været præst i kirken. Jeg er selv både døbt og konfirmeret i kirken, og er vokset på lige neden for kirken. Så hvis ikke det kunne blive i den, var vi nok endt med et rådhusbryllup.

Jeg vil rigtig gerne have, at præsten, der konfirmerede mig, foretager vielsen, men da vi snakkede med kirken, sagde de, at de ikke kunne love noget, da ferieplanerne for sommeren endnu ikke er lagt. Og det er jo helt fair. De var til gengæld så søde at notere ned, hvilken præst vi foretrak. Vi fik også snakket med præsten om det efter julegudstjenesten, hvor han sagde, at det mente han godt kunne lade sig gøre. Det ville bare være så super med en præst, man har et personligt forhold til, men til gengæld er det ikke jordens undergang, hvis det ikke lykkedes. De regnede med at kunne give besked i maj, om hvilken præst, der skal foretage vielsen. Så vi krydser fingre.

Kirken er virkelig smuk, men kæmpe stor. Så lige gyldig hvor mange mennesker vi inviterer vil den virke tom - til gengæld er kirkegulvet langt, så der er rig mulighed for at snuble op til flere gange! Samtidig inviterer sådan et langt kirkegulv til en kjole med et seriøst slæb eller slør :-)

Billede af kirken:

gk-foto1.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Englænderne går meget op i bryllup, har jeg efterhånden lært. Her bliver et bryllup med 100 mennesker betegnet som en lille intim affærer, og jeg så et sted, at gennemsnits budgettet for et bryllup ligger på £20.000. Og jeg tror der er noget om snakken. Jeg har ledt efter kjolebutikker, men jeg synes, det er svært at finde nogle, hvor der er kjoler til under £1000. Når Pronovias bliver betegnet som et af de "billigere" mærker, virker mit kjolebudget (£700) fuldstændig håbløst.

I sidste uge var vi ude og kigge på vielsesringe. En af mine kollegaer havde tippet mig om, at John Lewis (engelsk svar på Magasin) i deres smykke afdeling også har vintage (second hand) smykker. På hjemmesiden havde jeg også set, at de havde en eternity ring (kan ikke huske hvad de hedder på dansk) med lyserøde safirer. Den havde de desværre ikke, men de havde en med sorte diamanter. Den var virkelig flot, men så tynd, at der ikke var meget vielsesring over den. De havde også en med diamanter, som var virkelig smuk, og en del bredere.

Efter John Lewis og lidt andre butikker på Oxford Street tog vi til Hatton Garden, der er Londons juveler kvarter. Det var en nedslående affærer. Selv om der var de første 20 butikker, var der ikke noget, der lå inden for vores budget. Alle smykkerne var i 18kt guld/hvidguld eller i platin, hvilket jo som udgangspunkt driver prisen op i forhold til smykker med 14kt. Så vidt jeg har læst mig til, er 18kt så blødt, at det ikke egner sig til vielsesringe, man går med hver dag, men det går englænderne åbenbart ikke op i. Til gengæld var nogle af smykkerne helt vilde. Så ringe til over £10.000, med de største diamanter jeg nogensinde har set. Efter at have gået rundt og set de forskellige, gik vi ind hos en. De var utrolig søde, og fandt en eternity ring i rødguld med diamanter halvvejs rundt (kan det virkelig betale sig at betale for diamanter, man aldrig ser?). Den lå i £960 - men igen var den i 18kt. Da vi kom hjem, var vi begge to lidt frustrerede, da det vi havde set på, ville betyde, at vores budget til ringene i hvert fald skulle fordobles. Men heldigvis fandt vi ud af, at chanti har engelsk hjemmeside, og ved at gå ned i 14kt, får man virkelig meget mere ring for pengene.

Jeg snakkede efterfølgende med en af mine kollegaer om det, og hun fortalte, at hendes søster havde brugt et firma, der kommer hjem til en med forskellige samples, hvor efter de laver en replika af de ringe, man har valgt, inden de laver den rigtige. Da de ikke har noget lager, er det med til at holde udgifterne nede, hvilket betyde billigere ringe. Så det er noget, der skal ses nærmere på.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Her lidt af hvad jeg har kigget på af ringe. De er ret ens i stil, men er meget i tvivl om det skal være sten med farve eller diamanter. Der er bare et eller andet ved diamanter. Noget dejligt klassisk, og frygter lidt man kan blive træt af ringen, hvis den har "farve".

post-59219-0-29356000-1358596242.jpg

post-59219-0-10146300-1358596265.jpg

post-59219-0-40553200-1358596277.jpg

post-59219-0-09782400-1358596297.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så har jeg startet brudekjole jagten her i London, og det er lettere kaotisk. Jeg havde sidste weekend nogle veninder på besøg, og jeg havde lokket dem med ud og kigge på kjoler. Jeg havde bestilt tid hos en butik, som jeg havde fået anbefalet af en kollega. Vi blev sat til kigge et magasin igennem med kjoler til at starte med, men da jeg allerede på forhånd havde sagt, at jeg havde et budget på £700, gav det ikke så meget mening at sidde og se på Pronovias kjoler.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle have en kort måske 50'er inspireret kjole uden for meget pynt og pjat, men det har skiftet ret meget. Kun to ting har jeg egentlig været sikker på, nemlig at den skulle lukkes med knapper eller lynlås, og at den ikke skulle have slæb.

Den første kjole hun kom med var utrolig langt fra, hvad jeg havde forestillet mig, da den både havde slæb og blev lukket med bånd (gys!), men da den kom på gjorde den alt det rigtige. Aldrig har jeg set så slank ud!. Min figur tendere til den ekstreme pære med en størrelse 36 foroven og 40 neden, så normal går jeg efter kjoler, der skærer i taljen, og så går ud forneden, for at skjule mine brede hofter. Men denne kjole fik mig til at se slank ud hele vejen. Der er dog to anker ved den: 1. den kostede £680, og jeg har virkelig svært ved at bruge så mange penge på en kjole, man kun har på en gang.2. Den havde et temmelig langt slæb, som blev endnu længere af, at jeg kun er 1.60 høj. Og det der med båndet var faktisk ikke så stor en deal breaker, som jeg havde regnet med. Man kan jo alligevel ikke selv se, hvordan man ser ud bagfra, og korset effekten er jo genial!

Kjoledamen fik mig også til at prøve 3 andre kjoler, hvor 2 af dem var noget af det mest hæslige, man kan forestille sig. Jeg ved virkelig ikke, hvad hun tænkte på. Hun ramte så godt med den første, at jeg var målløs over, hvor hæslige de var. Den ene mindede om noget fra 80'erne og den anden om en flødeskumskage. Har desværre ikke billeder af dem, og et billede af mig i dem, havde heller ikke tålt dagens lys.

Bagefter var vi i Coast, der sælger selskabskjoler, men også har brudekjoler. I mit stille sind har jeg tænkt, at jeg skulle have en kort kjole, men den ide kom jeg hurtigt væk fra. Bredde hofter og 1000 lag tyl fik mig til at ligne en lille pige med strutskørt. Prøvede også en virkelig elegant model i empire stil med bare skuldre, men der fik jeg bekræftet, at bare skuldre ikke er mig. Kjole klædte mig egentlig, men jeg ved, at jeg hele dage ville gå og være opmærksom på, at jeg skulle holde armene ud fra kroppen, så der ikke kom mormor arme på alle bryllupsbillederne. Problemet er bare, at den er så meget tættere på, hvad jeg har forestillet mig, at jeg ville kunne lide, så det er lidt svært helt at opgive den, selvom jeg følte mig bedre tilpas i den første.

Løsningen er nok, at jeg skal ud og prøve flere kjole:-)

Kjole 1, som gjorde alt det rigtige, men er en smule for dyr:

b55ac898-18fa-467f-8f36-1a945e143d20.enlargedNormal.jpg

Kjole 2:

2224807206.jpg

Kjole 3:

2213160506.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

I sidste weekend var min far på besøg, og vi var ude og prøve brudekjoler. Jeg havde fundet en butik, der havde kjolen, jeg var vild med fra sidste prøvning - bare billigere. Butikken lå også i det nordlige London, så de sparer sikker en del på huslejen i forhold til butikkerne i centrum. Servicen var faktisk bedre her på trods af at butikken var mindre "fin". Jeg prøvede flere kjoler, og ekspedienten var rigtig god til at finde kjoler, der passede til min figur - men den der klædte mig bedst, var den, jeg allerede havde prøvet. Og da farmand i et øjebliks kådhed valgte at tilbyde at give kjolen, slog jeg til. Tak farmand!

Her er billeder af kjolen. Tag dog forbehold for, at overdelen skal syes 2-3 størrelser ind og lægges 10-15 cm op, hvis det kan gøre det (står på en skammel med højhælede sko på billedet).

post-59219-0-77452600-1361036365.jpg

post-59219-0-18986200-1361036400.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak skal I have, er også rigtig glad for den. Er lidt i tvivl om der skal slør eller ej. Nogen forslag?

tillykke med kjolen,

den er rigtig fin, selvom man godt kan se at den er for stor :biggrin:

Hyggeligt at bo i England.Har selv boet der i ca 10 år. Hvor bor i ?

Vi bor i det nordlige London (Wood Green).

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er jo ved at være lang tid siden, jeg har opdateret herinde. Men jeg har haft brug for at få hele bryllupsræset lidt på afstand.

Der er sket en del siden sidst.

Kæresten har selv designet vores invitationer. Vi havde håbet at få dem sendt før påske, men han var meget specifik i forhold til papiret og kvaliteten. Og det viser sig, at der er en del elendige trykkerier i London.Han endte med at gå på kompromis med papiret, hvilket (heldigvis) gjorde invitationerne billigere.

Vi fik sendt dem ud, og da kursen er så lav i øjeblikket, er det faktisk billigere at sende fra England til Danmark end DK til DK.

Vi er selv (især kæresten) blevet meget tilfredse med resultatet.

Vi er begyndt at få lidt respons på invitationerne, og har hørt fra omkring halvdelen. Men der er flere især i kærestes familie, der siger til vores forældre, at de kommer, men ikke giver besked til os. Har I også prøvet det? Kan ikke finde ud af, om man kan krydse dem af eller ej.

post-59219-0-13096700-1368261265.jpg

post-59219-0-89610100-1368261290.jpg

post-59219-0-35585700-1368261310.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Hej..

Tillykke med det kommende bryllup. Sikke en sød kjole den kan jeg rigtig godt lide. Jeg er selv på jagt efter noget off shoulder men synes ikke udvalget er så stort..

Og jeres invitationer er vildt flotte og stilrene.. Wau!

Tak Dorte.

Kjolen er fra Alfred Angelo. Men ja jeg ville også gerne have noget, der skjulte mine arme lidt, og det er der virkelig ikke meget af. Forstår det faktisk ikke, for det klæder jo de fleste bedre, hvis armene er en smule dækkede.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer