Christine&Christian

Medlem
  • Antal besvarelser

    221
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Christine&Christian

  1. Kan også kun støtte op om at få en fotograf - jeg kan se på vores billeder igen og igen og igen og sidder hver gang med det største smil. Det er en af de dyrere poster, vi valgte at spare på bl.a. transport fra og til kirken og hvor er jeg glad for det i dag. Jeg vil varmt anbefale dig vores fotograf Carsten Thamdrup. Han sørgede for et godt opstartsmøde, hvor han viste os sine tidligere billeder, og jeg kunne vise ham mine mange mange inspirationsbilleder. Han mødtes herefter med os en måned før brylluppet på location hvor vi kunne tage prøvebilleder, så vi havde planlagt de forskellige locations en dag med masser af tid, så man ikke først gør dette på selve dagen og samtidig stresser over gæsterne der venter. Det gjorde os også meget trygge ved ham, og på selve dagen kunne vi slappe helt af foran kameraet, da vi nu havde lært fotografen godt at kende, og vi vidste han havde gjort et kæmpe forarbejde for at sikre vores billeder ville blive helt perfekte. Du kan se nogle af billederne på hans hjemmeside, og så har jeg også fået lagt nogle af hans billeder op i min tråd på de sidste sider. Han bliver uden tvivl valgt igen så snart jeg har en undskyldning for at få taget nogle billeder igen
  2. Kære kommende brude og lykkelig gifte piger - nu har jeg snart luret inde på denne skønne, og stærkt vanedannende side i ca. 1 uge... så nu tænkte jeg det var på sin plads også at tilføje lidt, og hvilken bedre start end selve planlægingen Min kæreste og jeg er begge 25 år og har været kærester i 6 år plus det løse Vi blev forlovet d. 20. oktober, i dag er det kun 9 dage siden - Christian havde lige været oppe til forsvar af kandidatafhandling hvilket skulle fejres med hans og mine forældre på en restaurant i Hellerup. Han var nervøs hele dagen, hvilket jeg selvfølgelig tilskrev eksamen, men det blev altså ved flere timer efter han havde fået sig en flot 10'er På restauranten stod vi så samlet og skålede og ønskede tillykke, og pludselig tager Christian sig til brystlommen - og det er vist her det begynder at gå op for mig - herefter går han ned på knæ og jeg kan ikke længere rigtig registrere hvad der præcis bliver sagt... tårene trillede vildt ned af kinderne... hvilket de blev ved med de næste 5 min det resulterede så i at han lige måtte spørge én gang til - jeg mente ellers jeg havde sagt ja. Han fik så et stort ja herefter, og resten af aftenen sad jeg ellers i min lille bobbel og kunne hverken koncentrere mig om maden eller noget andet -sad bare og var 100% lykkelig!!! Jeg glæder mig til en masse masse timer herinde med en Masse inspiration - i er jo super herinde - og så håber jeg da også selv at kunne bidrage med noget inspiration Sider jeg har fundet inspiration hos: Style me pretty (fantastisk side der bliver opdateret dagligt med nyt bryllup - den har ligget som No. 1 app hos mig under hele forløbet ;)), Bride Buzz og Martha Stewart Wedding (og mange flere jeg desværre ikke kan huske nu) Her følger den foreløbige huskeliste der forhåbenligt Meget hurtigt vil blive opdateret :D 6-12 måneder før brylluppet ♥ Fastsæt dato og tidspunkt: d. 28. August 2010 ♥ Reserver kirken: Hørsholm Kirke kl. 13.30 ♥ Feststedet: Havebryllup ved mine kommende svigerforældres sommerhus ♥ Lav en gæsteliste: Done ♥ Vælg farvetema: Fersken og Sort ♥ Arranger transport til og fra kirke: ♥ Bestil frisør: Done Sam Shimoun ♥ Bestil make-up: Done Sam Shimoun ♥ Begynd at se efter brudekjolen, skoene og tilbehøret: Kjole er nu købt Blue by Enzoani ♥ Book musik til festen: En af mine kollegaer er DJ og vil hjælpe med playlister ♥ Køb vielsesringe : Guldsmed Karsten Lank ♥ Vælg en toastmaster: Er fundet, spurgt og fået ”ja” ♥ Gavekoordinator: Min svigermor ♥ Få designet invitationer, gaveæsker, bordkort, menukort: Er i gang ♥ Send invitationerne ud: Done 3-6 måneder før brylluppet ♥ Få en ægteskabserklæring og send til kommunen ♥ Brudekjolen, skoene og tilbehøret: Kjolen og sløret er købt ♥ Køb tøj til brudgom: Done ♥ Indgravering i vielsesringe ♥ Skriv en ønskeliste ♥ Aftal med blomsterhandleren, hvad der skal leveres ♥ Bestil bryllupskage: Fik den fineste opsætning af cupcakes i forskellige smagsvarianter og farver efter temaet ♥ Find fotograf: Carsten Thamdrup kan VARMT anbefales, han har foreviget vores dag med de smukkeste billeder 2-3 måneder før brylluppet ♥ Bestem hvilke salmer der skal spilles i kirken: , "Jeg ved en blomst" og "Det er så yndigt"♥ Aftal pre- og postlude med organisten: Suk, får stadig tårer i øjnene når jeg hører den ♥ Forbered tale til din tilkommende: Skrev stikord under hele forløbet fra forlovelse til bryllup - talen blev skrevet natten til brylluppet ♥ Lær at danse brudevals: Er i fuld gang ♥ Planlæg skifte af efternavn (f.eks. skal efternavn i pas ændres, hvis en eller begge skifter efternavn i forbindelse m. brylluppet) ♥ Forbered bordplan: Der blevet lavet tre bordplaner så vi ikke kun sad ved siden af forældrene hele dagen - stor succes ♥ Køb morgengaver 1 måned før brylluppet ♥ Fastsæt bryllupsmenuen: Vi fik den lækreste middag fra Restaurant Oliva i Hornbæk ♥ Gennemgå vielsesritualet og andet med præsten (salmer, udsmykning af kirken, regler for fotografering, regler for at kaste med ris foran kirken) ♥ Brudekjolen ♥ Tjek at brudgommens tøj er ok ♥ Tjek at prøvelsesattesten er kommet fra kommunen og afleverer den til vielsesstedet ♥ Gå brudeskoene til så de ikke klemmer på dagen ♥ Aftal detaljer med fotografen: Prøvefotografering én måned før på samme tidspunkt af dagen som til brylluppet. Lavet liste med billeder der SKAL tages ♥ Aftal detaljer med frisøren ♥ Aftal detaljer med transporten ♥ Aftal aftenens forløb med toastmasteren ♥ Lav bordplan og bordkort ♥ Sørg for ekstra tøj ♥ Lav et detaljeret skema der viser de ting, som skal gøres lige før, under og efter brylluppet 1-2 uger før brylluppet ♥ Lav en kontrol på at alt er i skønneste orden ♥ Lav en huskeliste på hvad i skal have med når i tager hjemmefra hver især: taske (og indholdet), paraply, ekstra strømper Dagen før brylluppet ♥ Pak en taske med det tøj, som I skal have på dagen efter brylluppet ♥ Sørg for at makeup og andre praktiske ting (plaster, panodil, nål og tråd) er i brudens taske ♥ Gå tidligt i seng så I er udhvilede til jeres store dag Selve bryllupsdagen ♥ Brudebuket og knaphulsblomster skal hentes hos blomsterhandleren ♥ Arranger hjælp til registrering af gaver ♥ Præsenter toastmasteren ♥ Nedpakning og hjemtransport af gaver ♥ Sørg for paraplyer i tilfælde af regn ♥ Husk nål, tråd, plaster, neglefil og klar neglelak til rep. af strømper, evt. ekstra strømper ♥ NYD DAGEN!!!
  3. Og så borddækningen :17: Først lige et af det samlede billede (åh hvor er det dejligt når det faktisk bliver som man har gået og planlagt i så mange måneder!!) På alle bordene stod der en lanterne i midten, hvorpå der var skrevet bordnummer. rundt om lanterne stod der så 6-7 små forskellige glasvaser, med små blomsterbuketter af roser, nelliker, brudeslør, evighedsblomster og sorte gerberaer. Så også nogle små lyseholdere i fattigmandssølv og gamle italienske salt- og perberkværne (det gjorde alle de timer på loppermarkederne værd at se det samlede billede :D). Vi havde som sagt tre bordplaner, så den første hang som skrevet ved indgang, og på hvert bord var der så en ramme der viste bordplan 2 og tre. Bordnumrene var jo på lanternerne, og på stolene stod der så et bogstav, så man fx vidste at man næste gang skulle sidde på plads 2a (den del gik heldigvis rigtig fint - havde jo været lidt nervøse for om det ville skabe total kaos, men det er altså noget der varmt kan anbefales, hvis I både vil sidder ved siden af mor og far i starten og så også noget tid sammen med vennerne!)
  4. Til at give lidt farve og stemning i teltet havde jeg nuppet Martha Stewarts pompom’er, lave en masse små der så hang på snore ud til siderne af teltet til toppen, hvilke hang sammen med nogle lyskæder, det gav især om aftenen et rigtig fint lys, men var også med til at give lidt personligt præg på et ellers meget hvidt telt :17: Den første bordplan var ligesom drinkskortet lavet af en gammel ramme der var malet og så påsat de enkelte borde, den hang lige når man kom ind i teltet. Planen var at have lavet samme for menu’en, men eftersom de fleste af disse projekter blev lavet dagen/aftenen før brylluppet, var der altså nogle ting på to do listen der ikke blev realiseret (dem har jeg jo så til gode til vores kobberbryllup… eller skulle man være heldig at vi siger ja til hinanden igen før – man bliver jo helt afhængig :D)
  5. Og så skal vi lige et hop ind i teltet, med bordopdækning mm. :17: Vi havde lejet et 9x9 meter stort multipavillon telt, og med 60 gæster havde vi seks runde 10 mandsborde. Til lidt våd underholdning til senere på aften havde vi bygget en bar, lavet drinkskort på en gammel ramme der blev malet i dit rigtige farver og så store mynter i nogle gamle store zinkspande (har en hang til mojitos ;)) og så syntes vi det så lidt fint ud. Foran baren stod en gammel kuffert, der lige var shinet lidt om indvendigt med en gang pudderfarvet maling, og så ellers fyldt med en bunke tæpper, så gæsterne kunne holde på varmen hvis det skulle blive lidt køligere hen på aftenen. Der var godt nok varmeblæsere på, men det var fint for dem der blandt skulle ud og ryge og til mormor der godt kunne klare lidt ekstra varme
  6. Og som I ved havde jeg planlagt en masse masse detaljer der lige skulle gøre det til Vores bryllup, og den del kunne jeg nok dvæle ved i laaaaang tid – men I skal sparres for en hel roman, men helt slipper I ikke ;) Jeg har jo finkæmmet loppemarkeder de sidste mange mange måneder, for at finde alle detaljerne til havebrylluppet, og en af tingene jeg ville have var en masse lysestager i fattigmandssølv (mener jeg det hedder) i alle afskygninger, som blev placeret i små ”lounge områder”. Så var svigermor ellers kommet på arbejde med at finde alle afskygninger af roser til haven (igen i pudder og sart lyserød og koral), så de stod fint i hele haven og på bordene. Så har jeg aflagt jævnligt visit på genbrugspladsen hvor der bliver smidt overraskende mange lanterner ud, så henover sommeren har jeg fået samlet godt 50 lanterne der stod i hele haven, hvilket gav en fantastisk romatisk vintage stemning om dagen og helt fortryllet stemning om aftenen da alle lanterne stod og brændte rund omkring i haven og på terrassen. Jeg har desværre ikke billeder hvor man kan se hele teltet og haven, men der er nogle små bidder her der kan hjælpe med at give billedet :17:
  7. Så der skulle (heldigvis) også fjernes en masse overdækning – vi havde dækket terrasserne over, havde sørget for en lang pavillon over løberen ind til teltet og 30 hvide paraplyer (man tænker jo i bryllupsfotografier :D) Og så kunne Christian ellers hoppe i bad, få skjorte og slips på, binde bestmans slips ;) og få styr på de sidste detaljer (puha, jeg havde altså ikke haft overskuddet til at gå og gøre haven/teltet klar om morgenen, så hatten af for det). Da der endelig var klar på håret og tøjet kunne de ellers komme af sted – der var dog lige en sidste forberedelsesting, vores bryllupsskilte! Da gæsterne skulle ind i et sommerhuskvarter med små veje, havde vi lavet skilte der invitationerne tro viste vej til ”Det halve kongerige”, ”Bryllup”, ”C+C” og ”Parkering”. Så her kommer lige lidt billeder af den del :17:
  8. Så prøver vi lidt igen :17: Og tak for alle jeres søde ord, det er så dejligt! Jeg vender frygteligt tilbage med svar på de spørgsmål der er kommet, men først... Jeg kan stadig ikke forstå det nu, jeg vågnede så tidligt, og det føltes som ingen tid før at jeg var blevet gjort helt klar, og stod i stuen med min store kjole og faktisk var klar til at komme af sted. Min mor og søster var kørt af sted, så nu var det bare mig og min far (der med meget få bestemte instrukser blev guidet gennem planen for hvordan og hvorledes herfra :D). Jeg skulle nu til at bakse mig ind i bilen… men langt herfra… helt oppe i Hornbæk der var Christian jo i gang Vi var jo så heldige, at vores fotograf havde en kollega/ven der arbejder som fotograf, men han har aldrig prøvet at fotografere et bryllup hvilket han gerne ville have trænet, så vi var så heldige at blive tilbudt at han kom med uden betaling. Planen var så at han skulle følge Christian om morgenen, og herefter skulle han køre til sommerhuset og fotografere gæsterne, mens vi skulle have taget vores bryllupsbilleder ved kirken imens. Så et sted langt langt borte gik Christian og hans bestman og gjorde sig klar Først blev de sidste ting i teltet og haven gjort klar – havde fået købt croquet sæt (malet i tema farverne selvfølgelig ;)) der skulle stilles fint op, kæmpe mikado og petanque, så gæsterne havde lidt at lave mens vi fik taget billeder. Og vi var jo for resten så heldige med vejret! Jeg ved ikke om i kan huske det, men ugen inden var dér hvor vi havde en helt forfærdelig masse regn, hvor man så biler i København med vand op til midt på ruderne!!! Og vejrudsigten op til var bestemt heller ikke god – der blev lovet et ordentligt regnskylle fredag, lørdag og søndag. Her gik man virkelig og var bange for at vi havde taget et helt forkert valg med havebryllup, for intet telt kunne have holdt den regn ud vi så weekenden før. Men på en eller anden måde vågnede vi til solskin, og der kom kun nogle enkelte små skyer om aftenen med lidt regn! (Tak til alle jer søde BK piger der krydsede fingre for vejret!!! )
  9. Og så lige nogle detalje billeder af tilbehøret :17:
  10. Da den sidste hårlak var sprayet i, de sidste nåle var placeret og make-up'en var helt på plads, kom min far lige ind med et glas champagne til os alle (der var godt for nerverne ;)) og så gik jeg ellers igang med at få skrevet min tale ned på papir. Jeg har siden den dag Christian friede gået og skrevet stikord ned (godt med smartphone'en der altid lige at der når der bliver sagt noget godt eller man lige kommer i tanke om at "det" skal da lige med). Jeg havde skrevet talen færdig aftenen før (det var jo lidt svært at falde i søvn), så det var rigtig fint at kunne bruge alle de stikord der var blevet skrevet gennem de sidste mange måneder, finde en rød tråd i det og så få det færdigt i talen. Da den var på plads var de så tid til næste store projekt - Kjolen :17: her var det selvfølgelig min mor der skulle hjælpe mig i, og så ellers igang med at knappe de 30-40 knapper op af ryggen... på det her tidspunkt var jeg begyndt at få lidt ondt i maven - var så spændt, nervøs, bevæget - det var virkelig stort at komme i kjolen og endelig se hele billedet, med den rigtige make-up, hår, slør, kjole og sko - wauw det var vildt!
  11. Kære allesamen Nu vil jeg endelig endelig endelig få berettet lidt om vores fantastiske dag - for det fortjener den! Vågnede selvfølgelig aaaalt for tidligt og utrolig spændt og meget meget rørt (der skulle ikke meget til at få tårene frem den dag :17: ). Jeg havde sovet hjemme hos mine forældre, og min mor kom ind da hun hørte jeg begyndte at vågne - hun nåede vist lige at sige "så er det i dag" og der pressede de første tårer sig på... jeg plejer altså ikke at ha' så let til tårer Jeg kom i bad og fik gjort det første klart før at min stylist kom (skønne Sam Shimoun som varmt kan anbefales!). Min mor havde sørget for en fin plads inde i stuen med et stort spejl, masser af lys så jeg rigtig kunne sidde der og føle mig som en rigtig prinsesse, mens Sam fik sat curlere i mit hår og begyndte med make-up'en. Kort tid efter han var begyndt kom vores ene fotograf (Carsten Thamdrup der også varmt kan anbefales!) jeg havde jo sådan ønsket mig at blive fulgt fra morgenen af - noget jeg også virkelig sætter pris på nu hvor man kan sidde og se på billederne, især når dagen bare flyver forbi. Så først lidt stemingsbilleder herfra.
  12. Kære alle Undskyld den store forsømmelse den sidste periode, men jeg blev virkelig ramt af stress, og syntes absolut ikke jeg havde tid til at skrive herinde, når jeg ikke følte jeg havde nok tid til at forberede - det har ellers været super hyggeligt, og jeg har virkelig savnet at læse alle jeres skønne forberedelser og beretninger!!! Vi har haft et fantastisk bryllup!!! Og heldigvis også en fantastisk fotograf Carsten Thamdrup der har foreviget dagen. Vi får nok alle billederne her i weekenden, og så skal jeg selvfølgelig igang med en ordentlig bryllupsberetning (nu har man jo tiden ) med en masse masse billeder. Meeeeen I skal selvfølgelig lige have et sneak peak inden den store beretning kommer :P
  13. Super flot kage!!
  14. Må indrømme at jeg er temmelig stresset nu (og har været det den sidste måned) da jeg synes planløgningen går aaaaalt for langsom Nu tager jeg heldigvis fri fra arbejde fra mandag og til brylluppet, så vi kan få de sidste ting på plads, men synes altså at der mangler en del. Well... nu mødes vi med vores forældre idag hvor vi går to-do-listen igennem og uddeler opgaver - det bør hjølpe lidt på stressen Èn ting jkeg dog er kommet frem til - jeg tror aldrig man bliver helt klar til et bryllup, for havde jeg mere tid, så ville jeg bare planlægge flere projekter vi skulle have klart til bryluppet
  15. Fredag morgen stod jeg som sædvanligt op og fik lidt let morgenmad med Christian (der er morgenmad på arbejdet om fredagen). Jeg fik gjort mig klar og kom afsted til arbejdet. Fremme på arbejdet var der først morgenmad i min afdeling, hvor vi rigtig sad og hyggesludrede, og så begyndte jeg at gøre mig klar til mødet kl. 10.30. Tina, min kollega, spurgte om jeg ikke lige ville med hende ned i kantinen og hente lidt frugt med til mødet, jeg ville lige ringe til restauranten og rykke vores møde lørdag kl. 12 frem til kl. 9, men hun insisterede på at vi lige skulle nå det inden mødet (hvilket jeg senere satte stor pris på jeg ikke fik rykket ). Vi smuttede ned med elevatoren og så ind i kantinen. Vi gik ind, mens vi gik og snakkede om et eller andet, og jeg havde fokus ud i køkkenet hvor kokkene gik og gjorde klar til frokost, vender mig så om for at kigge hen i grugtkurvene - og pludselig springer der en masse mennesker frem bag to store borde. Jeg blev vildt overrasket, og lige til at starte med kan jeg sket ikke genkende dem, og jeg troede faktisk at jeg lige havde ødelagt overraskelsen for en anden, den nok ville komme ind lige efter mig. Så kan jeg pludselig genkende ét ansigt i mængden og så ét til og ét til - og først der går det på for mig - jeg skal poltes!!! Pigerne kom over og krammede mig, og fik sat fint slør og bånd på, som min søde veninde havde lavet, mens jeg stadig stod halvt i chok (mine ben rystede virkelig) og jeg fik vist nået at sige "hvor er det vildt" 100 gange før vi gik fra kantinen. Mine kollegaer var også smuttet med ned, så det var simpelthen en helt fantastisk start, det virkelig satte forventningerne højt. Jeg gik nu med 4 af mine veninder til bussen, mens resten kørte afsted i bil - jeg skulle jo lige visesffrem i offentligheden, men med det fiiiine slør og bånd de havde lavet var det slet ikke pinligt - jeg nød det bare. I bussen sad tøserne og sang "here comes the bride" et godt stykke af vejene - noget der resten af dagen blev gentaget hver gang vi gik ind og ud af en bus eller ankom nye steder Vi stod af bussen ved Skat. Hans Torv, hvor en af pigerne bor. Her kom jeg op i lejligheden, og så blev der ellers serveret 1. klasse brunch med røræg, bacon, cocktailpølser, pandekager, græsk yoghurt med valnødder og sirup, frugt, boller ostebord te og kaffe og meget meget mere - og så selvfølgelig spandevis af Asti (man er jo til de søde sager) Efter dejlig brunch (hvor jeg selvfølgelig ikke nævnte at jeg havde spist lidt derhjemme og også på arbejdet :P) smuttede min mor, lillesøster og svigermor afsted, så vi tøser rigtig kunne gi' den gas. Så ned til bussen igen, hvor turen denne gang gik til rådhuspladsen. Vi gik lidt ned af strøget og så hen ti len opgang, jeg nåede kun lige at læse "kæbekirurgi" på døren, før pigerne skyndte sig af holde mig for øjnene, hvorefter jeg blev ført op af trappen. Hmmm... kæbekirurgi...??!?! Pigerne fniste over skiltet jeg havde læst, og fik så guidet mig ind i en lejlighed og videre ud i et omklædningslokale. Her faldt brikkerne langsomt på plads, og der var ingen tvivl, da vi alle træder ind i et lokale med - stænger fra gulv til loft ;) Vi skulle undervises i poledancing, hvilket simpelthen var så sjovt! Nu har jeg ikke fået set billederne endnu, men når jeg lige kiggede rundt og i spejlet, så kan jeg godt afsløre at det ikke var det kønneste syn, at se os piger håbefuldt hive os op i stangen og prøve elegant at kurve rundt og ned :D Efter masse af grinflip undervejs, brændemærker (husk en langærmet trøje) og sved på panden, fik jeg lov at optræde for pigerne, hvor de havde forberedt pengesedler der blev sat i buksekanten - det var intet mindre end hylende morsomt, så efter min optræden var det ud i omklædningsrummet hvor vi gjorde os klar, og så afsted med bussen igen til pigernes "here comes the bride" - hvilket skabte fantastisk stemning i bussen hver gang Denne gang steg vi af ved Frederiksberg have - og som pigerne havde planlagt, var regnet stoppet og solen begyndt at skinne ;) Vi gik ind i parken hvor de gjorde et bord klart, med Asti og hjemmelavet pizza - lækkert! Her stødte den sidste af pigerne til, og vi fik spist og skålet. Vi sad og hyggede, da der pludselig kom en fyr over... Nej det var ikke en stripper midt i parken! Med sig havde han et stort kamera, og så blev det afsløret at jeg nu skulle fotograferes med pigerne og herefter have taget billeder alene - og jeg er en sucker for at få taget billeder, så det var bare helt perfekt! Nu har jeg som sagt ikke set billederne endnu, og jeg ved heller ikke hvornår jeg får dem af se da det åbenbart bliver en overraskelse - men vi fik taget en masse gruppebilleder - blandt andet med alle hængende i et træ, og herefter smuttede jeg ud i parken med fotografen og Thora, der havde sørget for stor garderobe til mig, så jeg kunne skifte undervejs. Det var super sjovt, og han var god til at få en til at slappe af foran kameraet (hvilket Asti'en nok også skal have lidt af æren for). Efter en masse masse billeder, smuttede vi tilbage til flokken, hvor pigerne havde gjort klart til "Til en 13'er på Christine". Pigerne havde skrevet spørgsmål på hjerter som jeg skulle læse op, og pigerne skulle så fortælle hvorvidt det var sandt eller ej Jeg kan ikke huske dem alle, men der var blandt andet "Har jeg nogensinde flirtet med en lærer for at få højere karakterer?", "Er jeg fars pige?", "Har jeg nogensinde slået en prut når der var andre?" - hvilket selvfølgelig gav god underholdning, eftersom hvert spørgsmål selvfølgelig skulle have tilknyttet en forklaring Efter masser af grin - og Asti gik turen til bussen igen og "here comes the bride" Vi stod af ved rådhuspladsen, og der blev nu talt om at vi skulle have drinks, så jeg regnede selvfølgelig med at vi skulle på bar. Vi kom til noget der lignede en bar udefra, hvor vi skulle ned i underetagen. Her blev vi taget imod af en mand, der fik serveret drinks til os, hvorefter pigerne afslørede at vi nu skulle indspille en sang Jeg fik lov at vælge sangen, og i dagens anledning valgte jeg Cher "The shoop shoop song". Vi fik både indspillet en version hvor vi sang hele sangen sammen, og en version hvor pigerne sang kor. Vi hørte sangen bagefter, og om det blev kønt, det ved jeg ikke :D men sjovt det var det! Som med billederne, så bliver det åbenbart en overraskelse, hvornår jeg bliver præsenteret for sangen, og jeg har nok mine bange anelser om, at den bliver spillet på bryllupsdagen Herefter drog vi asfted igen, og som vi passerede rådhuspladsen blev der spillet panfløjtemusik af to mænd i indianerkostumer, og vi blev hurtigt enige om, at vi burde forskønne deres sang med lidt dans, så kort tid efter stod vi og dansede på rådhusplan (hvilket vist ikke var lige så kønt som jeg havde forestillet mig i hovedet :carrot: ) Efter nok pinligheder tog vi bussen videre, hvor vi sad og sang, mødte en pige i bussen der spillede trommer - og havde en tromme med - og så blev det først rigtig underholdende i bussen Vi stod af hos min veninde igen hvor brunchen havde været, og nu blev der gjort klart til aftensmad - i køkkenet stod en af vores venner og forberedte kæmpe sushi anretning - LÆKKERT! Jeg måtte først ikke komme ind i stuen, men nu blev jeg trukket ind, hvor pigerne havde gjort spisebordet klart med et billede af Christians hoved i den ene ende af bordet, og nu skulle jeg så tegne resten af hans krop på dugen - og de fik understreget at de ville have en nøgen model på bordet efter et flatterende tegning af Christian, blev han udsmykket med sushi og vi fik spist, skålet og hygget. Herefter blev der lavet en quiz, hvor pigerne havde stillet Christian spørgsmål, som jeg selvfølgelig skulle svare rigtig på, og hvis jeg fik min. 5 ud af 12 rigtigt, ventede der en gave. Det var super sjovt, og efter af have svaret rigtigt på 10 ud af 12 til sidst, var det faktisk også en meget bekræftende quiz, hvor jeg blev helt glad for at vide hvor ens Christian og jeg ser på os og fremtiden sammen. Nu ringede det på døren, og ind kom en pige der sagde hun lavede latterkursus. Jeg var ikke videre begejstret, men satte selvfølgelig det glade ansigt på, hvorefter pigerne fniste og sagde at det selvfølgelig ikke vare latterkursus, men at vi nu skulle have præsenteret "legetøj" - hænderne i vejret igen - Meget bedre end latterkursus! Vi fik præsenteret herlighederne, og herefter kunne vi røre og mærke og så selvfølgelig bestille ;) Min ene venindes kæreste arbejder på LA bar, og de var sponsorer af kæmpe bar, hvor pigerne havde lavet fine drinkskort, så herfra gik det over i fest og singstar der er fast del af vores tøseaftener. Efter mange mange timer sad den hårde kerne tilbage i sofaen, hvor vi sad og kiggede smilende på hinanden og var enige om at drage hver til sit nu - nu hvor solen stod op. De fik bestilt en taxi til mig, og jeg kørte meget velfornøjet - og træt hjem til min dejlige kæreste hvor jeg lagde mig til at sove med et STORT smil! Det var simpelthen den bedste polterabend jeg kunne forestille mig, og det overgik mine forventninger fuldstændig. Dagens indhold viste mig virkelig hvor godt mine veninder kender mig - nu glæder jeg mig helt til at kunne gengælde det, selvom man sidder her med blå mærker og brændemærker efter poledancing og efterveer af tømmermænd Jeg deler selvfølgelig en masse billeder med jer så snart jeg modtager noget!!!
  16. Hej Millstarn Det hjælper altså, også at høre fra jer der er lidt tættere på - at det bliver bedre, hvis man selvfølgelig også får lavet noget løbende ;) det du skriver understøtter også det Mia skrev, få de ting fra listen der stresset mest - og det er bo de store ting som du skriver. Noget af det første der sker på mandag er også at få bestilt tid hos guldsmeden så vi kan beslutte os for design af vores vielsesringe, bestille tid til kagesmagning (ringede idag med konditoren var gået hjem), aftale præst (der er 3 tilknyttet til kirken), endelig aftale mad og leverandør (har fundet nogle hvor vi er 99% sikre på at det skal være dem og den menu de har foreslået) - og så håber jeg også at komme igang med de hyggelige kreative projekter
  17. Hej Pilgrim Den med arbejdet kan jeg nikke genkendende til - det tar' utrolig meget af ens fokus, og man kan virkelig være træt i hovedet når man kommer hjem - så kalder sofaen altså Meget højt :D Desværre kan jeg også nikke genkendende til det med at få startet projekterne og ikke få dem sluttet af med det samme - nu har jeg jo haft projekt bordkort i laaaang tid, og det er først i dag at de er blevet printet ud og jeg er kommet igang med at klippe, men nu har jeg lovet mig selv at de Skal være færdige slut weekend :D Og stort tak for de søde ord mht. kjolen - jeg glæder mig simpelthen så meget
  18. Jaaaa! Efter først at have fået sænket blodtrykket tilk normalen igen - takket være jer søde tøser, er der kommet glædelig nyhed i dag - KJOLEN er kommet frem Der blev ringet fra House of Brides i dag, så jeg har nu bedt om at få leveret i deres butik i Kbh. da den befinder sig i Tåstrup pt. Ihh hvor jeg glæder mig - og samtidig tænkte jeg, at NU stopper jeg altså med at spise usundt op til brylluppet (hvilket jeg har lovet mig selv siden Christian friede i oktober... ;) Jeg regner med at tage derind på lørdag og endelig endelig endelig prøve min kjole på - og denne gang bliver I ikke snydt for billeder! I den anledning smuttede jeg så ud og fik set lidt på undertøj - tænker at jeg helst skal have den rigtige bh på når jeg skal prøve kjolen. Det blev til et smut til Hørsholm, hvor mine forældre bor, op i centret - der ligger i sød lille lingerie butik hvor jeg plejer at finde gode ting. Jeg kom ind i butikken, og spurtge om hun kunne hjælpe mig med en hvid stropløs bh, og hun fandt en fin råhvid blonde bh fra Calvin Klein. Den sad rigtig godt, og synes umiddelbart den er et godt bud, men er dog ikke heeeelt sikker endnu - manglede lidt det der "wow" moment som noget undertøj kan give, men det vigtigste til under kjolen om dagen er vel at det sidder godt og holder pænt på attributterne ;) Jeg tror jeg skal have set mig lidt mere omkring, men ellers er der god chance for at det bliver sættet, synes også trusserne var ret søde, de er lidt anderledes bagpå en normale g-strengstrusser - men i kan jo lige få en lille sniger, man kan godt nok ikke se blonden så godt på bh'en på billedet, men den er lige så fin som man kan se den på trusserne (PS det er ikke mig der står model ;)) Og så er der også lige det med sko - det skal jo nok også helst være den rigtige højde (satser på et par lækre høje høje stilletter) men jeg har bare ikke fundet dem endnu, så denne uge går nok med arbejde til 17 og så nå i butikker indtil de lukker
  19. Hej Mia Jeg er ret sikker på at jeg får investeret i en notesbog nu hvor I er flere der anbefaler den - og så får den vist fast boplads i tasken med rundt :D Og super råd mht. at få ordnet de ting der stresser mest som det første - det tror jeg virkelig gør en forskel, så stort tak!
  20. Hej Susanne Det er dejligt at høre, jeg har også allerede fået meget mere ro i maven, bare det at få opgaverne samlet på papir. Christian er sød til at hjælpe - når han bliver bedt pænt om det ;) han er igang med at starte sin egen butik op, hvor han overtager lokalet til juni, så der hvor jeg hele tiden har bryllup kørende i baggrunden, der har han så son butik kørende, hvilket jeg selvfølgelig godt kan forstå, meeeen det ville nu være rart at bryllup kørte lidt mere i hovedet på ham også
  21. Det er faktisk lidt beroligende at høre, man kan jo få lidt dårlig Samvittighed herinde når man er inde i en mindre produktiv periode men jo, jeg er også sikker på at vi nok skal nå det hele, men jeg vil bare helst ikke skille stresse det hele igennem de sidste uger, men helst gå og hygge med det nu fik jeg lavet første udkast til "to do" listen igår, og det hjalp faktisk allerede lidt - i dag vil jeg så komme igang med nogle af de ting der står på listen, da de nok ikke ordner sig selv bare af at stå på listen :D
  22. Kære Soba STORT tillykke med dagen! Jeg håber du er godt igang lige nu og bare glæder dig til jeres fantastsiske dag i dag. Jeg har ikke tjekket DMI men lige nu skinner solen for fulde brag på jeres bryllupsdag Jeg håber at I får en helt uforglemmelig dag - og glæder mig utrolig meget til at høre/se beretning! Og så sender jeg lige et Stort digitalt knus ;)
  23. Hej IdaEmilie Det lyder som en rigtig god ide med en lille bog der følger en, jeg skriver nemlig ting ned alle vejne, noget på papir noget på computeren, mobilen osv - tror det er rigtig godt med noget vi begge ser som du skriver, og så det med at man løbende kan strege ud så man kan se at man Har klaret opgaven Tak for input!
  24. I aften var vi til middag hos Christians forældre - han har fødselsdag, og mine forældre var også med. Vi sidder og snakker, og pludselig bliver jeg opmærksom på at det er d. 28. - der er nu præcis 3 mdr. til vores bryllup! Og så blev jeg ellers lige ramt af stres!!! Jeg synes vi mangler så utrolig mange ting! Under middagen fik jeg lige fikset mobilen frem, og begyndte at skrive huskeliste på de ting vi skal have planlagt nu, og så må det ellers bae være en lang to do liste med ALT hvad´der skal planlægges, og så kunne det væe en ide, at få estimeret hvornår, altså konkrete dage, de forskellige "opgaver" skal laves. Så nu fpr jeg først lavet den endelige liste - jeg har jo den på side 1, men den går jo ikke helt ned i detaljer, nu skal det simpelthen være alt der kommer med, ned i mindste detalje - ellers er jeg bange for at jeg bliver rigtig bridezilla grundet stres, og det skulle ikke være nødvendigt. Er jeg den eneste der pludselig får lidt panik - eller er det normalt og rammer også nogen af jer andre - hjælper det så med den helt detaljerede plan eller hvordan får man pulsen ned på et sundt niveau igen?
  25. Så er planen at vi i morgen skal igang med bordkort glæder mig utrolig meget - er allerede ret sikker på at vi ved hvordan de skal se ud, men der er jo hver gang lidt der ændrer sig lidt fra planen Så jeg vil lige lade det være en overraskelse, hvordan det endelig design er planlagt, til vi komme rigang med saksen og har noget at præsentere - elsker jo selv overraskelser! Men jeg tænkte nu, at jeg alligevel vil inspirere lidt indtil da, sad nemlig lige og så på billeder af mine forældres sølvbryllup hvor jeg lavede deres bordkort. Synes selv at de adskiller sig fra de "traditionelle" og synes også de ville være rigtig fine til bryllup. Jeg kunne nu også selv finde på at lave dem igen, men jeg vil nu alligevel gerne lave noget "nyt" til vores, da nogle af gæsterne fra sølvbrylluppet jo også er gæster hos os, og dér vil jeg så helst "præsentere dem" for noget nyt ;) Well, men her er så de bordkort jeg lavede til mine forældre. Jeg købte en masse hvide roser, som fik et lille snit med en skalpel ind i siden. Heri satte jeg så de blade jeg havde klippet ud. Jeg havde printet dem på det grønne karton, hvor der også blev printet fine "årer" med dyb grøn, og navnene blev også printet ud i dyb grøn - de blev så tegnet op - men sølvpen selvfølgelig ;) Håber det måske kan være inspiration til nogen, og så glæder jeg mig til at komme igang med vores eget projekt bordkort! Derudover skal vi forresten mødes med ham der muligvis skal være vores fotograf i morgen - GLÆDER MIG!!! Har jo fundet tonsvis af billeder til inspiration, så i morgen kommer han og viser et større udvalg af billeder han har taget, og jeg viser billeder med tema, farve, inspiration mm. som jeg godt kan lide, så vi kan afstemme om vi har samme ideer til billederne Jeg håber meget hurtigt at kunne melde tilbage med masse gode nyheder og færdigklippede bordkort ;)