M&R

Det bryllup jeg skal til er et meget casual-bryllup, hvor maden serveres kl. 13. Brudeparret forlader det hele kl. 21, og jeg kan fornemme på bruden, at hun ikke regner med at festen fortsætter. Jeg synes derfor godt, at jeg kan tage med i byen omkring midnat, hvis festen dør ud ved 21-tiden. Men jeg kunne aldrig drømme om at forlade et bryllup som var godt i gang for at tage i byen... Jeg gør det kun, hvis alle andre alligevel er taget hjem.

Min dejlige veinde skal giftes i decembr, og jeg glæder mig rigtig meget. Mit store problem er dog, hvad jeg skal tage på. Jeg går rigtig meget i sort, og langt de fleste af mine festkjoler er sorte. Derfor må jeg indrømme, at jeg havde planer om at møde op i en sort kjole med en lys jakke og enkle accesories. Altså helt enkelt og pænt, og godt nok med en sort kjole. Hvad ville i gøre?

Først og fremmest tusind tak for jeres input :-) Jeg sagde ja til brylluppet i august, og polterabend fik jeg først invitation til i mandags. Så jeg er egentlig ikke i tvivl om, at det er brylluppet der kommer først. Hendes polterabend kommer i hvertfald til at indeholde en tur i go-kart sammen med alle de andre, så det ønsker jeg i hvert fald ikke at give penge til. Hvad der ellers bliver af aktiviteter, det er ikke fastlagt. JEg synes bare ikke, at jeg skal betale for ting som andre end bruden får glæde af. Jeg vil selvfølgelig gerne spæde lidt til, jhvis der skal købes gaver til bruden, men 5-600 kr. er efter min mening i overkanten når jeg ikke deltager.

Tusind tak for alle jeres gode råd Jeg tror jeg spørger min veninde, hvad hun synes. Ellers var lige lige forbi NoaNoa (som jeg ellers aldrig går i, og fandt der en smuk "gennemsigtigt" sort kjole med med perler og en lys underkjole. Den er bare SÅ flot. Så hvis hun siger GO, så køber jeg den. Hvis ikke, så må jeg lede videre.

Overskriften rummer jo nok spørgsmålet i sig selv, men hvad synes i om denne kjole til et rådhusbryllup eller lille kirkebryllup?

Så har jeg stemt på jer - det ser VIRKELIG godt ud!

Ih ja, jeg er bare SÅ forelsket i den. Men de sender ikke til Danmark, så skal lige finde ud af en måde at skaffe den på. For den skal jeg altså eje.

Min kæreste og jeg overvejer af flere årsager, at blive gift inden for en måned eller to, hvor kun vores familie skal med. Vi vil helt sikkert holde et "rigtigt" bryllup igen om et par år, med fin kjole, stor fest og alt det der. Lige nu snakker vi om to muligheder til et hurtigt, mini bryllup: 1. En standard rådhus vielse 2. En kirkelig vielsen men uden salmer, og lange, lange prædikener. og en hel masse dikkedarer Egentlig bare en tur op af gulvet.,n præst der tilspørger os, vi siger ja og så går vi ud. Men kan man godt det?

Jeg glemte lige at skrive, at grunden til at vi gerne vil giftes i en kirke er fordi, at det er mere os, og vi føler at det er mere "rigtigt" for os.

Tusind tak for jere svar :-) Vores tanke er bare, at vi max bliver 10 i kirken, oj jeg synes, at det er lidt voldsomt med orgel og masser af salmer. Selvfølgelig skal vielsesritualerne være som de er i kirken. Vi vil gerne giftes i kirke, og så have en velsignelse igen om et par år, når vi holder stor fest. Men jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre? Tror jeg vil tage fat i en præst og snakke med ham om det. KH M.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal skrive, for intet kan hele de sår det fjols har givet dig. Men et eller andet sted er det vel godt, at I ikke nåede at blive gift, dor når han vil behnadle dig sådan, så er han tydeligvis ikke værd at samle på. Håber at du en dag får dine penge (som han har stjålet!) og at dit hjerte heler. Mange knus, Mette

Jeg kan sagtens forstå, hvis I ikke inviterer venindens kæreste med. Hun har selv sagt det til dig i sin tid, og siger man A, så må man også sige B. Jeg synes ikke, at I skal sige, at hun så selv skal betale, det synes jeg er lidt for underligt. Så hellere lade være med at invitere ham, og tag en snak med din veninde om, hvorfor. Det kan jo også være, at der er et andet par der er gået fra hinanden inden i sender invitationer ud og så er der plads til ham. Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have et bryllup nu og så være sikker på, at din mor er med. Jeg ville have gjort præcis det samme.

Gud hvor er i smukke, stort tillykke med brylluppet! Jeg er typen der læser slutningen først, så startede med de sidste billeder først. Og må indrømme at jeg tænkte, at det da var super fedt, at du havde skiftet til en kort kjole til nattefesten, og at det måske var noget jeg gerne ville gøre selv: Og først da jeg kom længere tilbage opdagede jeg at det var fordi du var blevet dårlig, at du havde skiftet! Men du ser altså fabelagtig ud i begge dine kjoler!

Jeg ved at der er forsamlingshuse i Vinderslev, Sinding, Grauballe, Balle Kirkeby, Funder Kirkeby, Sejling, Kragelund og Voel. Se evt. forsamlingshuse.net

Nu ved jeg ikke, hvor i landet det skal holdes, men i Århus har de kun lovet 1-2 mm. regn og sol.

Jeg synes at han var SÅ sød, og tænkte dybest set rigtig, rigtig, rigtig meget på hendes ønsker og behov. Og hun opførte sig som en uopdragen, møgforkælet tre-årig.. Jeg synes simpelthen ikke, at hun kunne være så bekendt. Godt det ikke er mig der er blevet gift med hende!!!

Ej hvor er det ærgerligt for jer. Jeg er lige kommet hjem efter 14 dage i Skagen, men vi tog afsted lige da det begyndte at regne. Desværre kan man ikke altid regne med vejrguderne! Men jeg krydser i hvert fald fingre for at det bliver smukt solskin på lørdag§

Hej alle sammen. Min kæreste og jeg har taget en lille snak om, hvem der skal være min brudepige, og hvem der skal være min kærestes forlover. Min kæreste var slet ikke i tvivl - han vælger min yngste storebror! Det kom egentlig bag på mig, troede helt sikkert han ville vælge en af hans gamle venner fra gymnasiet. Men han kommer rigtig godt ud af det med min bror, de har det altios sjovt sammen, og min kæreste sagde, at min bror er lige den type forlover han gerne vil have. Må indrømme, at jeg er glad for valget Mht. til min brudeterne er jeg mere i tvivl, for der er tre muligheder: 1. Er min svigerinde. Har kendt hende i de 8 år hun har været kæreste med min bror. Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden, hun er stille og rolig og rigtig sød at være sammen med. Jeg ved at hun ville elske at være min brudepige, og at hun vil gøre et stort nummer ud af det. Hun går meget op i traditoner, og hun vil gøre alt for at min dag bliver perfekt. Hun er virkelig til at stole på. 2. Er min "søster" som jeg nærmest har kendt hele mit liv. Vi er vokset op ved siden af hinanden, vores forældre er bedste venner og hele livet har hun været den lillesøster jeg aldrig fik. Hun vil med garanti gerne være min brudepige, og hun vil sikkert nyde det. Hun er egentlig det oplagte valg, men kan godt være bekymret for, at hun er lidt for opmærksomhedskrævende. 3. Er min bedste veninde. Hun er sød og dejlig og ville virkelig blive glad hvis jeg spørger hende. At hun er mindst lige så forvirret som jeg selv kan dog godt være en ulempe.. Mit eneste problem ved at vælge hende er, at jeg er bange for at skabe spild blandt mine nærmeste veninder. For jeg kender dem godt nok til at vide, at de vil føle sig valgt fra hvis de vælger hende. Så hvem ville i vælge? og hvordan valgte i, hvem der skulle være jeres brudeterner og forlovere?

Guuud, hvor er du smuk!! Den kjole klær dig så godt, og sløret passer perfekt til. Og så må jeg sige, at det tøj dine brudepiger har på nok er det flotteste jeg nogensinde har set. Det er yndigt, og slet ikke sådan "barn-i-voksentøj-agtigt". Simpelthen så sødt, og helt perfekt til pigerne. Må jeg være så fræk at spørge, hvor du har købt det?

Ej, det vil jeg også have til mit bryllup!!! Sidder jo her og bliver lækkersulten :-)

Jeg synes sagtens man kan servere islagkage til reception, der er selvfølgelig noget praktisk i det, men tror godt det kan gå. Jeg kan iøvrigt VARMT anbefale Princips islagkage med browniebund og hindbær-is. Den er SÅ overdrevet lækker!

Ha ha ha, RRF, jeg var lige ved at tro, at det var min kæreste der havde skrevet det :-) Sabine: Jeg har ikke tolket det til altid at være usikkerhed, som det bunder i, når en pige ikke vil have, at hendes kæreste har en stripper til en PA, men jeg siger, at det kan være en årsag til det. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvor ens grænser går, men i min verden er de sgu en TYDELIG grænse mellem om det er en prof. stripper, der som RRF skriver, er en skuespiller, eller om det er en tilfældig pige han møder i byen, som han ser nøgen. Hvis min kæreste rører ved stripperens bryster så vil jeg nok tænke: herregud, lad dog barnet Er det en pige han har mødt i byen, så vil jeg nok tænke: Ud af mit hus!!! For mig er det essentielle, at jeg ved, at både min kæreste og stripperen er klar over forudsætningen: det er noget hun gør for penge, og det er han klar over. Og jeg kender da også min kæreste godt nok til at vide, at han ikke går og rager på alle mulige piger. Igen tror jeg det er et spørgsmål om tillid til hinanden og forholdet. Mht. tilgivelse, så synes jeg sgu, at det kræver et større menneske at tilgive, end at smide sin kæreste ud for det der er sket i LeneBJ's tilfælde. Jeg synes sgu det er godt gået, at hun har forklaret ham hvor skabet skal stå, og tilgivet ham for det. Det kræver sgu mere nosser end det gør at smide ham ud. Og hvorfor smide et forhold væk på grund af det der er sket??? Jeg synes ikke, at vi skal være dommere over for, hvornår andres kærester er utro.

Ej Lene, det er jeg sgu ked af at høre, kan godt forstå du synes det er grænseoverskridende... Hvis det kan være nogen trøst, så er det altså nogle klamme, gamle, afdankede damer på den bar (har hørt om den!!!) så tror (uden jeg kender ham) ikke, at han har gjort det fordi der på nogen måde var noget i det for ham!

Ja overskriften giver jo nok sig selv. Har i gode/sjove/kreative ideer til hvordan man kan fortælle sin familie, at man skal giftes?

Desuden så er mine svigerforældre heller ikke sociale mennesker, i de snart fire år jeg har været sammen med mine kæreste har de ALDRIG været sammen med andre mennesker end mormor, morfar og onkel. Når de ser andre mennesker end det er det fordi de skal gå med af pligt som f.eks. ved begravelser og lignende. De var med til mine forældres indflytterfest, hvor de bare stod i et hjørne og tog tidligt hjem. Mine forældre og resten af min familie forsøgte forgæves at snakke med dem, men der var intet at komme fter især fra hans mors side. Som hun sagde 'så bryder de sig ikke om fester' Så at de skulle glæde sig til det kan jeg ikke forestille mig. Desværre, ville sgu gerne have hende med inde over på lige fod med min mor..