kristineB

Medlem
  • Content count

    435
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    3

Everything posted by kristineB

  1. jeg må indrømme, at jeg "bestemte" to ing til min egen PA - at jeg ikke ville have hovedet under vand og jeg gav en liste med dem, som jeg gerne ville have med (lidt vigtigt, da jeg gerne ville have nogle kolleger med også) Men jeg synes ikke, at man som sådan kan udstikke et helt reglement for, hvad der skal foregå osv.
  2. Jeg er med til at planlægge en olterabend, og bruden er vild med at bage, så vi vil meget gerne arrangere et kortere kage-dekoreringskurus for hende. Vi kan lægge lokaler til, eller vi kan komme ud (i nærheden af aalborg). Det må gerne bare være en amatør. Kender I nogen, som kan hjælpe os? På forhånd tak for hjælpen!
  3. jeg skal lige undersøge, om jeg stadig har mine fra brylluppet, så må du gerne aftage dem billigt:)
  4. Nu synes jeg, at jeg har kigget alle steder efter flydelys, men uden held:( Er der nogen, som har spottet dem i en fysisk butik, eller online (Hvor portoen ikke bliver 35 dollars:)) De skal bare være ganske almindelige runde og hvide eller ivory.
  5. Nu er den nye computer endelig ankommet, vi er ved at have fået en masse billeder fra gæsterne (venter stadig i spænding på fotografens billeder) og jeg har tilpas mange bryllups-blues til, at jeg kan begynde på min beretning. Jeg vil selv gemme beretningen sammen med alt det andet bryllupshejs, så det kan tænkes, at der kommer irrelevant info, som egentlig bare er tænkt som en reminder til mig selv, men bare ignorer det:) Jeg hader selv at holde styr på, hvilke beretninger jeg nu er færdig med at læse, og hvilke der endnu ikke er færdigskrevet, så hvis du har det som jeg: Så skal jeg nok lige skrive i emnefeltet, hvornår min beretning er færdig:) Edit: Selvom jeg kun liiiige er gået i gang, så må jeg nok hellere lige advare: Jeg mar masser af billeder (!) og skal nok fylde beretningen med billeder, men til gengæld har jeg også meeeeget at fortælle, så der kommer sikkert også meget tekst - håber I alligevel kan komme igennem det:) Edit igen igen: Så er jeg færdig med beretningen for nu - jeg håber stadig, at jeg får mulighed for at tilføje flere billeder, og mon ikke jeg kommer i tanke om detaljer, som jeg har glemt i første omgang.
  6. Nu har jeg ikke læst alle svarene, men til jer der siger, at det er normalt at holde samtaler i ugen op til brylluppet - ja, det er det da, men TS skal giftes på fredag, dvs. at hun har mandag-torsdag til en samtale, og hun har jo endnu ikke fået et tidspunkt for samtalen, og kan tidligst få tidspunktet på mandag. Og selv om man skal giftes, kan man jo ikke sætte hele livet på pause. Det kan tænkes, at TS skal arbejde i dagene op til, og man er jo ikke helt fri for lidt planlægning og andre aftaler i dagene op til brylluppet, så jeg synes bestemt ikke, at det er i orden! Det er heldigvis ikke generelt for den danske folkekirke, men det er da super-træls, og ikke det, man har behov for at tænke på i ugen op til brylluppet.
  7. Så var det tid til kaffe og dans. Til at starte med var der ikke rigtig nogen på dansegulvet, men vi fik vores DJ til at spille nogle oldies, og snart kom forældregenerationen på banen og gav den gas. Det var også tid til at skifte fra min dejlige kjole til dansekjole. Færst fik jeg knappet alle knapperne op, og så ombestemte jeg mig - jeg ville havde den på lidt endnu altså! Men efter en dans eller to, kunne jeg godt se, at det aldrig ville gå med det trælse slæb og alle stiverne. Jeg var stadig ikke på toppen, og tænkte, at det måske ville hjælpe, hvis jeg fik noget lettere tøj på. Så jeg blev knappet ud og snørret ind, og så var jeg klar til at danse. Heldigvis havde jeg nu fået det meget bedre igen - jeg havde slet ikke ondt, men jeg måtte give afkald på den irish coffee, som jeg havde glædet mig til, og overlevede faktisk på danskvand resten af natten. Der kom også mere gang i dansegulvet. 90´er-hitsene kom på banen, og frem til kl 3 om morgenen var der fyldt på dansegulvet faktisk hele tiden. Desværre har jeg ikke nogle billeder af mig i dansekjolen endnu, men hvis jeg får nogle, skal jeg nok lægge dem op. Og de få billeder jeg har fra festen om aftenen er desværre ikke så gode - men stemningen var der. Vi fik natmad omkring kl to. frikadeller med flødekartofler og kartoffelsalat, og efter det begyndte folk så småt at bryde op. Jeg var rigtig træt, men havde det godt, og var rigtig glad. Vi pakkede bilen med alle gaverne, og så kørte vi hjem. Jeg tror, vi var hjemme omkring kl. 4 om morgenen, og vi var godt trætte. Næste morgen mødtes vi med et helt oprydningshold, og vi fik sat skik på vores lokaler. Vi nåede også at få åbnet alle vores dejlige gaver, og vi fik spist masser af rester. Vi var helt overvældede over alle de mennesker, som havde tænkt på os. Vi fik mange gavekort, og gavekort til oplevelser, en masse kurve med forskellige lækkerier (mmm, dem nyder vi godt af nu) og blomster og vaser o. lign. Vi havde en helt perfekt dag. Jeg troede, jeg ville have noget, som jeg kunne tilføje til "hvad gik der galt på den store dag", men intet gik galt. Kirken var helt sikkert mit højdepunkt, men jeg kan jo næsten ikke vælge, hvad der var det bedste:)
  8. Så var det tid til desserten (efter endnu en gang oppe på stole, ned af stole, under bordet osv osv osv). Jeg blev faktisk kun udsat for en enkelt kysserunde i løbet af hele aftenen, så det var lige til at overkomme. Desserten var solbærkogte pærer på nøddebund m blå/bær, vanilleis og ananassorbet. Vinen var en mirada (mmm tøsevin!). Her var min appetit desværre helt væk. Eller - isen, det var lige noget der passede mig, men ellers fik jeg ikke rigtig smagt på det. Jeg fik taget en vidunderpille fra apoteket, men den virkede ikke rigtig, synes jeg:/ Kort tid efter var der tid til kaffe - vi fik flyttet bordene lidt, så der var plads til at danse, og vi fik sat kaffe og bar frem. Vi havde et køleskab fyldt med øl og cider, som folk bare kunne tage af, så vi havde valgt ikke at fokusere så meget på bar - noget whiskey, noget rom og noget gin og tilbehør dertil - jeg ville egentlig have lavet drinkskort, så de kunne se, hvordan man kunne blande, men i ugen op til brylluppet var der bare ikke overskud til det. Så var det tid til brudevals. Jeg havde allieret mig med en zilla, som havde været så sød at lave et improviseret riveslør til mig, så jeg ikke bare skulle stå og kigge, når manden min fik klippet strømper, og så var vi ellers klar. Det er minimalt, hvor meget vi har nået at øve os forinden. Til min PA lærte vi grundtrinene, og fik danset et par gange. Desuden tog vi lige et par trin i køkkenet til receptionslokalt dagen inden, da vi var oppe og pynte op. Vi havde dog fået af vide, at man næsten aldrig nåede at få danset mere end et minut, så vi var ganske rolige:) Da vi færst gik i gang, gik det faktisk rigtig fint. Vi fik taget nogle kæmpe skridt, men vi bevægede os da rundt på gulvet. Det hjalp, at vi havde øjenkontakt hele tiden, for så kunne vi i det mindste grine lidt af det, og se paniske på hinanden efter to minutter, hvor folk endnu ikke var kommet tættere på. Men de kom da til sidst, og Mikael fik klippet sokker, og jeg fik revet slør
  9. Hmm, nu er dte, at jeg ikke kan huske, om der skete noget imellem hovedret og dessert (beklger, hvis jeg får rodet lidt rundt i indslagene) - jo! Jeg hvde jo bestilt et strømpebånd med aalborg pirates, og det skulle jo naturligvis vises - og eftersom det ikke rigtig er en tradition, som vi kender i vores omgangskreds, måtte jeg jo lige få bettesøs til at begynde at synge om strømpebåndet. Det blev fundet frem, og Mikaels ansigtsudtryk var guld værd, da han opdagede, hvad der var på strømpebåndet (især fordi jeg selv havde sagt "ingen hockey til brylluppet!")
  10. Jeg er ikke helt sikker på rækkefølgen, men det er også en mindre detalje. Jeg mener, at herefter sagde min svigermor nogle ord - hun holdt det også meget let, men hun fortalte desuden, at hun havde en anden version på computeren, som hun havde redigeret i, fordi det ikke måtte være for rørstrømsk. Der kom også en sang fra Mikaels familie - typisk om da vi lærte hinanden at kende, og hvordan vi har udviklet os. De var skjult i kagedåser bundet om honningkagehjerter. Bagefter troede jeg, at jeg lig ekunne nå på toilettet, men næh nej! Der kom en eller anden mystisk dame ind, i den underligste udklædning, og hun begyndte (på godt bondsk) at tale til os - at hun var kommet til bryllup hos mikael og heidi idag, og at hun jo kendte mikael fra hans arbejdsplads osv. Det viste sig, at det var en eller anden underholder/komiker, som Mikaels familie havde booket. Jeg er virkelig virkelig dårlig til sådan noget, men hun havde mange personlige detaljer med, så det var rigtig sjovt. Det sjoveste var dog, at ingen rigtig vidste hvad der foregik, og burde vi egentlig kende hende tossen - hun var nemlig godt kamufleret... På et tidspunkt begyndte hun også at synge en eller anden kærlighedssang, og da blev det liiiiige lidt for underligt til mig. Ind imellem det hele holdt toastmasteren også små taler, og han havde vist ikke fået memoet om, at man ikke måtte sige noget rørstrømsk:) Han var også talerør for min søster, og selvom han improviserede nogle dele, var det rigtig godt. Vi fik grinet af, og så var det endelig tid til hovedretten. Vi havde valgt buffet, fordi det giver sådan en dejlig stemning. Man mødes ved buffetbordet, og får måske lige snakket med nogle nye personer, og man kan tage lige hvad man har lyst til - jeg havde lyst til det hele:) Rosmarinbagt oksefilet med vildtsauce grillet nakkefilet med hvidløgscreme nye kartofler vendt i friske krydderurter og smør broccoisalat grøn salat efterårssalat m. perlebyg og granatæble og fetaost brød og vinen var en sunrise cabernet sauvignon fra chile. (hvis man kan se, hvad det forestiller) Jeg var begyndt at blive lidt sløj. Egentlig havde jeg bare lidt svært ved at sidde oprejst, og havde lidt mistet appetitten:( Men spises, det skulle der! (ja, det er min tallerken, og ja - jeg er en kødpige!)
  11. Da forretten havde været rimelig tung, var der blevet sat god tid af mellem forret og hovedret, og nu var det tid til min tale, som jeg havde overvejet i månedsvis, men som jeg først havde skrevet samme morgen. Jeg er ikke god til at skrive taler. Jeg skriver altid bare nogle stikord ned, og improviserer lidt ud fra dem. Jeg kan heller ikke huske helt, hvad jeg sagde, men det gik vist meget godt (så længe jeg ikke kiggede på min mand eller min søster:)) Jeg fandt også lige et billede af bordpynten. Runde skåle-ting fra ikea, med flydelys fra ikea og geoginer fra mors have.
  12. Og da vi kom indenfor, var det hele bare helt perfekt. Alle gæsterne var der, og havde fået velkomstdrinks. Vi gik hen og så på gaverne, og vi fik snakket lidt. Desværre var køkkenet ikke helt klar endnu, så der gik lidt tid, inden vi gik til bords. Vi fik sat os til rette, og vi fik sagt velkommen. Vi præsenterede toastmasteren og hans vaskeægte DDR ringklokke, som han ville bruge, når han ville sige noget, og så præsenterede tostmasteren kokken, som præsenterede første ret: Svamperisotto med rugbrødscourtoner og grønt og grillet pancetta. Dertil fik vi black tower vin. Jeg har desværre intet billede af forretten endnu, men den va simpelthen så god - jeg var fulstændig i himlen, da jeg tog den første bid. Efter forretten præsenterede toastmasteren aftenens første indslag: et slikfad! Som sjovt nok gemte på en sang. Jeg kan da lige tilføje, at en måneds tid inden brylluppet var jeg ude og køre med mine forældre, og jeg var bare sulten, og så... på gulvet i bilen spotter jeg en KICK lakrids! Men da jeg får fat i den, kan jeg skuffet konstatere, at der allerede er nogen, som har spist den, og så bare pakket den sammen igen, så den så helt ny ud. Til brylluppet finder jeg så ud af, at der inden i den spiste KICK har været en sang - pyha, min mor svedte godt nok på esten af den biltur:) Men altså, der blev forklaret, at sangen var delt i to. Altså, nogle gæster skulle synge vers og andre omkvæd. Men da alle havde fået en sang, og toastmaster spurgte, hvor mange der skulle synge omkvæd, rakte næsten alle gæster hænderne i vejret. Da han spurgte, hvem der skulle synge vers, rakte kun min far hånden i vejret - aha spændende! Melodien var en ib grønbeck sang (som min far og Mikael er ret vilde med - don´t ask!) og alle gæster skulle bare synge "tra l ala l al al alaa", og min far tog så alle versene solo. Sangen ramte bare helt perfekt, og den var ikke rørstrømsk, men derimod hylende grinagtig - lige som vi kan li´ det. Bagefter holdt han en smuk tale, igen i vores ånd - og så kunne vi slappe lidt af:) Ja altså, troede vi. For jeg havde jo været så forudseende, at jeg havde bestilt kysseklokker, så vi var fri for alt det bimlen på tallerkener osv - men det var der nogle, der udnyttede. Op på stolen, under bordet, igen og igen og det var godt nok hårdt. Heldigvis havde jeg skiftet sko, da vi kom til feststedet, så det var til at klatre op og ned uden de store problemer.
  13. vi sagde pænt farvel til vores chauffør (han havde vist også hygget sig) og vi fik taget de sidste billeder, imens der stadig var lys nok til det. Og så tog vi hen på feststedet - godt forfrosne. Jeg var også meget spændt på at se feststedet. Da vi havde pyntet op dagen før, var jeg jo blevet syg, så jeg var ikke heeelt sikker på, om vi nu havde fået sat alle bordkort rigtigt, og jeg vidste slet ikke, om blomsterne i dekorationerne var visnede, eller om det hele faldt sammen om ørerne på os. Da vi holdt udenfor døren, så vi først den smukke og meget alternative æresport, dr var blevet lavet os. Det må ha´ været et kæmpe arbejde. det var lyskæder og tyl i farvetemaet. (Det skal måske lige tilføjes, at Mikael har haft det svært med æresporte siden min søsters bryllup sidste år, hvor han blev sendt fra Aalborg til fejle med en bil FYLDT med blomster fra naboernes haver, som skulle bruges til æresport. - det ødelagde vist lidt af hans machoimage:)) Da det blev helt mørkt, så det rigtig godt ud med alle fairylight´sene, som lyste op foran festlokalet
  14. da vi var færdige i skoven, kørte vi videre til øster sundby, hvor festen skulle holdes. Mikel fik lov til at lege chauffør, og jeg kom på forsædet, og som vi kørte ud i solnedgangen var det faktisk næsten som at være tilbage i USAv-vja man kan jo ha´ lov til at drømme:) Undervejs gjorde vi lige et pitstop, og fik taget noge billeder, som Mikael og fotografen er meget vilde med Lige en lille sidebemærkning til dette billede. Da vi stod der, kom faktisk en bil forbi, som spurgte, om vi skulle have et lift, eller om vi havde brug for hjælp - og så måtte vi jo krybe til bekendelse og fortælle, at det bare var for sjov - hø hø Lige om hjørnet fra festlokalet er der et gadekær, og det skulle da også lige bruges til et par billeder. Der var ved at være noooooget kun koldt nu. Min næse var helt rød, og tænderne klaprede - og var da vist egentlig også ved at være lidt småsulten, for ikke at tale om mine stakkels fødder, så nu skulle det gå hurtigt. (ok, det kan godt være, at det lyder som om jeg brokker mig nu, men hele dagen var jeg bare så glad for, at jeg var rask, at alt andet var fuldstændig ligemeget - jeg kunne bare bestige bjerge den dag!)
  15. og lige lidt flere billeder fra skoven (sorry, kan ikke beherske mig, og der er så mange at vælge imellem:))
  16. Efter det, gik vi ind i skoven - jeg elsker efterårsfarver og efteråret generelt, så det ville jeg gerne have skulle afspejle billederne. Desværre var der ikke de smukke efterårsfarver, som jeg drømte om, men man kan da lade lidt som om:) På dette tidspunkt var jeg virkelig begyndt at få ondt i fusserne. Jeg havde jo ligget syg i ugen op til, så jeg havde bare slet ikke fået mine sko til, sådan som det var planen - og jeg har ellers mange gange siddet her på BK og rystet på hovedet over zillaer, som ikke fik gået deres sko til inden den store dag.
  17. men som man kan se, fungerede det ikke heeelt godt, og vi droppede hurtigt den ide igen:) MIkel fik også lov til at sidde bag rattet, og det kom der også nogle fine billeder ud af (her dog et behind-the-scenes billede, hvor man kan se det fine tæppe, som naturligvis matcher farvetemaet:))
  18. Receptionen forløb stille og roligt. Min søster og svoger havde forberedt en æske fyldt med små hjerter, som gæsterne kunne skrive ægteskabelige råd på - Gæsterne fik flittigt skrevet, og nu står æsken i vores stue og venter på vores 1. bryllupsdag, hvor vi må åbne den og læse alle de gode råd:) omkring kl 16.00 var vi klar til at skulle ud og tage billeder, men vi blev af en eller anden grund ved med at blive forsinkede - og det gik først op for os hvorfor, da en eller anden gut kom ind i lokalet - han skulle være vores chauffør. Vi fulgte efter ham ud af lokalet, og udenfor stod en gammel ford mustang, som vi skulle fragtes rundt til vores locationbilleder i. Vi har lidt en fortid med mustanger, for da vi var i usa sidste år, blev vi vildt forelskede i "vores" bil, som var en mustag 2012, og vi har siden da altid talt om, at vi bare skulle ha´ præcis sådan en bil. Da vi steg ind i bilen, havde jeg slet ikke lagt mærke til, at næsten alle gæsterne stod udenfor, men det kan jeg da se efterfølgende på billederne:) Det var dejligt at komme ind og slappe af og nyde bare at være os to - jeg skældte Mikael ud for at tygge tyggegummi, men han mente at han havde fuldstændig styr på det - selvom vi kan se på mange billeder, at han sidder og tygger - tsk tsk mænd altså Første stop på vores "locationsrute" var golfparken i Aalborg. Jeg har ikke gået så meget op i billederne. Jeg vidste bare, at jeg ikke gad de der officielle kedelige billeder, hvor man poserer for kameraet. Dem har vi så alligevel fået nogle af, og ikke så mange impulsive billeder, men da kan jeg altså varmt anbefale at have en "ekstra fotograf" med, for vores svoger havde slæbt sit kamera med, og han tog billeder "behind the scenes", og det er der altså kommet vildt mange sjove billeder ud af. på første location skulle min bedre halvdel naturligvis lære at lave bootytooch, så vi kunne se labre ud på billederne
  19. Ha ha hvor skægt - du ligner ellers ikke lige den typiske hockeyspiller (men altså, de fleste hockeyspillere ser man jo også kun i fuldt udstyr, og da ligner de jo allesammen hinanden:))
  20. nu vil jeg holde pause for idag - men det er dejligt at genopleve det hele igen:)
  21. slikbuffetten var også et stort hit. Jeg havde været meget i tvivl om, om der overhovedet ville blive spist noget, når nu der også var kage, men mange gæster tog en lille pose, og fyldte den med slik, så de havde til resten af dagen/aftenen. Vi fik meget ros for de orange poser, som jeg havde embosset med vores monogram. Vi havde desuden købt sodavand og cider i massevis. Jeg var stadig bange for at få det dårligt, så jeg tog det stille og roligt, men kage og boblevand skulle jeg have - og så havde jeg været så spændt på at smage rekorderlig med stikkelsbær - mmm! og jeg havde det heldigvis stadig fint.
  22. lidt flere billeder af kagespisningen:) Vi havde forresten valgt, at vi ikke ville gemme noget kage til første bryllupsdag. Vi er rodehoveder, som aldrig har plads i fryseren, og vi ville hellere, at alle kunne få kage, og utroligt nok blev alt spist, undtagen et lille bitte stykke (som vi spiste dagen efter)
  23. Min far legede chauffør, og vi blev kørt ned til receptionen, som blev holdt lige i nærheden. Da vi kom derned stod alle folk udenfor - vi havde ellers sagt, at de bare skulle gå ind. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville se ud indenfor. Jeg havde ikke set det siden eftermiddagen før, og jeg havde jo lavet en kæmpe liste til mine to serveringspiger, som jeg var meget spændt på, om de kunne klare. Men vi fik ikke helt lov til at gå ind endnu - for Pirates deckcrew havde ammunition med i form af konfettirør, som de skød af, da vi steg ud af bilen. Jeg fik lige min frisør til at rette lidt på frisuren - en luksus at have hende med som gæst, men hun fik da også lov til at slappe af og nyde kagen - og så gik vi ind for at inspicere lokalet. Det så bare rigtig godt ud. Slikbuffetten stod parat, og bageren (haals i gistrup) havde lavet den smukkeste kage, som heldigvis også smagte himmelsk( lyse ogmørke bunde med baileymousse og hindbær med marcipanovertræk). Kagen var absolut ikke mit valg - jeg havde helt andre forestillinger om min bryllupskage, men jeg havde bestemt så meget andet, at (dengang)h2b havde fået lov til at vælge. Vi fik skåret kagen (læg mærke til, at min hånd naturligvis er øverst. Jeg havde ikke fortalt Mikael om traditionen, så jeg måtte vente et stykke tid, før han tog fat i kniven), og fodret hinanden, og skyllet efter med et velfortjent glas boblevand, og så kunne vi ellers gå rundt og snakke med gæsterne.
  24. og det, vi egentlig kom derop for