Meggers

Medlem
  • Content count

    3,930
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    4

Everything posted by Meggers

  1. Hej tøser! Jeg tænkte, om vi ikke skulle lave én lang samlet tråd, hvor vi alle flasher vores vielsesringe, ligesom vi har kjoletråden? Vi har desværre ikke fundet vores endnu, men jeg lover billeder, når vi har. Kom frisk!
  2. Hey girls! Nogle af jer så i min tråd, at jeg havde skrevet til DOF om hvor mange ris, der evt. kunne være i en duemave, hvor hurtigt de kunne spise ris, osv. og det ultimative spørgsmål: Er bryllupsris farlige for fugle? Jeg videresendte også mine spørgsmål til Dyrenes Beskyttelse og WSPA, for at få lidt forskellige syn. Såvidt jeg husker, var der flere, der gerne ville høre svaret fra dem, så dem ligger jeg her. Der var desværre ingen, der svarede mig konkret på detaljerne om fuglemaverne, men umiddelbart tør jeg godt kaste med ris ud fra det svar, som jeg fik. Men nu kan I bedømme selv, hvad I vil/tør
  3. Hej piger Er der nogle af jer, der har erfaringer med Jesper Lambert/JL-video? Vi har booket ham, og synes han virker dygtig og professionel. Men det slog mig lige, at vi ikke har en decideret kontrakt på ham (kun en e-mail korrespondence) og han ville helst have pengene på dagen. Det kan godt være, at det bare er mig, der er paranoid, men jeg synes det virker lidt underligt, at han ikke vil have depositum/kontrakt/pengene nogle dage før ELLER at han først vil have penge, når vi har modtaget video og billeder fra ham... Nogle erfaringer? Og hvordan aflønner I jeres foto/videografer?
  4. Huha, det var da også en voldsom pris - hvor har du den fra...? Vores bryllupsvideoer koster kr. 9450,- plus noget ekstra for transporttiden der ville bruges til Aalborg i dit tilfælde men da stadig slet ikke i nærheden af 20.000,- - det er der jo ingen private der kan betale for en bryllupsvideo. Det er en rigtig ærgerlig oplevelse du har haft dig - og dybt frustrerende at læse... Vi må bare håbe at din historie i det mindste kan komme nogle andre til gode i fremtiden. -Kasper Aaaarj, nu er jeg da endnu mere bitter over at vi ikke valgte jer! :P Jeg troede faktisk at videoer fra proffer var oppe i i hvert fald minimum 15.000... Og var faktisk ikke så optaget at vi skulle have billeder fra hele dagen, det var lidt en "bonus"... Øv øv øv Men altså ja. Jeg må jo bare håbe, at det kommer andre til gode at læse om det. Og så må jeg jo glæde mig over, at vi i det mindste ikke hører til de skrækhistorier, hvor brudeparret slet ikke fik nogle billeder Og ikke mindst at vi havde en fantastisk dag. Men alligevel. ARGH, det var sgu lige før, jeg fældede en tåre, da jeg læste hvor lidt forskel der var på jeres pris og JL-videos... ØV!
  5. Jeg tror måske at det var metteholms invitationer til hendes (sviger?)forældres sølvbryllup?
  6. Fotograferne Vesterbro i Aalborg er SÅ dygtige (dog lidt dyre...) Er rigtig glad for at vi havde dem til vores bryllup
  7. Hvis det er dem, jeg tror det er, så tror jeg, at de hedder "punch" Fandt i hvert fald en del på "flower punch" http://www.ebay.co.uk/sch/i.html?_from=R40&_trksid=p5197.m570.l1313&_nkw=flower+punch&_sacat=See-All-Categories
  8. Ja, det er pisseærgerligt... Men altså vi var jo heldigvis dækket godt ind i den forstand at vi har nogle superflotte portrætfotos fra Fotograferne Vesterbro, og hele dagen dækket af gæsternes billeder, og det vigtigste er jo at vi havde en god dag (er da glad for at det var fotografen, jeg blev skuffet over og ikke f.eks. musikken ;)). Men jeg håber ikke at andre brudepar booker ham, for jeg synes ganske simpelt ikke at han er dygtig nok til at varetage så vigtig en opgave, som at tage billeder og video ved et bryllup.
  9. Eller også så handler det måske bare om at manden er en amatør slet og ret. Nu kender jeg ikke priserne på fotografer og video detaljeret men jeg ved at 8.200 kr. for en hel dag er meget billigt. Måske har I bare købt for billigt. Nu er der ingen anden gang håber vi på men ellers er et godt råd at kigge på annoncørsiderne. Jamen den lektie har vi BESTEMT også lært os... Og jeg havde ikke forventet noget overvældende professionel klipning, billedkvalitet mv. til den pris. Men jeg havde dog forventet at dele af vores video ikke blev slettet og jeg havde forventet at han kom til tiden trods alt. Og der findes jo andre billige semi-pros som jeg synes er rigtig dygtige (f.eks. mener jeg ikke at TOSA er uddannet fotograf?) Men ja, han var et sats, og i den sidste ende kan vi kun sparke os selv i måsen for at have satset. 8200 ville have været billigt, hvis det hele blev godt, men det MEGET dyrt for det han har leveret synes jeg. Iøvrigt tror jeg ikke, at jeg nogensinde ville bruge 20.000 på en videograf. Men hvis jeg havde vidst at kvaliteten var så ringe for 8200, så havde jeg nok bare undværet. Eller givet pengene til en af gæsterne og ladet ham/hende filme istedet. Men men, nu er vi (altså min mand og jeg) blevet klogere. Jeg giver bare erfaringen videre, så kommende brude ikke behøver dumme sig også
  10. Hold da op, det var sgi da en ærgerlig oplevelse!!! Det må iøvrigt have været en anden ekspedient end hende, jeg blev betjent af, da jeg købte slør (mit slør er fra Lilly, men ikke min kjole), for hun var rigtig sød og skrev på bonen at jeg kunne få pengene retur for sløret, hvis det ikke passede til min kjole... Men ok, jeg bad så også om det FØR jeg lagde pengene... Øv, hvor er jeg ked af at du fik sådan en oplevelse. Håber at alt går iorden med både slør og snørrer, og at du kan glemme alt om den dårlige service når du ser hvor smuk du bliver i kjolen!
  11. Så sandt, det er da helt sikkert noget man skal overveje nærmere, for man går jo kun op af gulvet een gang. Jeg er nu også temmelig traditionsbundet, men lige "Here comes the bride", har jeg altid syntes var en forfærdelig omgang larm LOL Og jeg vil jo ikke gå og blive irriteret, når jeg føres op af kirkegulvet! hahaha Haha, nej du skal helst ikke blive irriteret ;) Jeg er også sådan lidt ambivalent overfor den, men faldt lidt for den (efter at være blevet gift) da jeg hørte teksten (som jeg så har glemt nu, haha. Men googl den evt. den er meget smuk, synes jeg )
  12. Jeg gik ind til Pachelbels Canon in D, og den har VIRKELIG en personlig betydning for mig nu... Men nogle gange kan jeg faktisk godt blive lidt vemodig over at jeg aldrig kommer til at gå op til Here Comes the Bride, for det er bare så bryllupsagtigt, som noget kan være... Hvis jeg skulle gøre det om, er jeg i tvivl om hvad jeg ville have valgt... Men ok, jeg ELSKER også traditioner. Hvis I ikke er så meget til traditioner, og hvis sangen betyder noget for jer, så synes jeg endelig at I skal gøre det.
  13. Har længe gerne villet give en opdatering i denne her tråd, men er blevet i dårligt humør hver gang, jeg har været ved det Men jeg synes egentlig at I skal høre om det... For det første vil jeg sige: Lad være med at acceptere at betale på dagen. Det er træls at fumle med så mange penge på sin bryllupsdag, og for vores tilfælde gjorde det, at vi ikke tænkte over at få en kvittering på at vi havde betalt (der var jo så meget andet at tænke på, på sådan en dejlig dag ). Og en kvittering er altså rar at have, hvis man gerne vil klage, den skal man blandt andet bruge, hvis man vil gå gennem forbrugerklagenævnet... Jeg vil så meget anbefale - uanset hvem der skal betales - at I ENTEN betaler depositum mod at få en meget detaljeret kontrakt ELLER atI først betaler EFTER brylluppet. Mht. JL-video, så vil jeg IKKE anbefale ham. Vi har fået ok billeder fra ham og ok video. Dvs. vi har fået nogle billeder, som jeg er glade for, men som jeg personligt ikke synes adskiller sig det mindste fra de billeder som gæsterne tog, og så nogle billeder som jeg synes er decideret dårlige. Og en video, som da foreviger noget af dagen, men hvor jeg tænker at vores lille kamera fra bilka kunne have optaget i bedre kvalitet. Men altså, vi har fået noget, det må jeg da give JL-video. På selve bryllupsdagen kom han for sent... Vi havde aftalt at han skulle være der en halv time før, og kl. 13.20 (vi skulle giftes 13.30) var min stakkels mand helt panisk over om vores fotograf havde brændt os af. Det havde han heldigvis ikke, han var "bare" forsinket. Det fik vi iøvrigt hverken undskyldning eller forklaring på... Det ødelagde heller ikke noget som sådan, men det gjorde at vi IKKE har fået filmet, at gæsterne ankommer til kirken, sådan som vi havde aftalt. Øv. Resten af dagen så jeg ikke nogle faresignaler. Jeg havde ikke den der "Hvor er han bare skøn"-følelse, som jeg havde med meget andet af vores personale, men det er ok, man kan jo ikke have kemi med alle. :-) Nå, men da vi får vores ting fra ham, er der også vedlagt et et meget ubehageligt brev, hvor han skriver at han er sur over, at jeg omtaler hans virke med en stor portion skepsis. Jeg går ud fra at det er den her tråd, jeg han henviser til, da jeg synes jeg har talt positivt om ham alle andre steder. Jeg bliver rigtig ked af det og sur over brevet, men det kan jo ikke nytte noget at være uvenner med fotografen. Så jeg skriver til ham og prøver at forklare mig og gyde vandene, men det svarer han ikke på. Med videoen og billederne er der så en masse ting, som jeg ikke synes er godt nok. Lyset er rigtig dårligt på mange billeder, lyden under præstens tale er så dårlig at man ikke kan høre, hvad hun siger, der mangler billeder af rigtig mange elementer af festen, der mangler videooptagelse af 4 sange og én tale, der er underlægningsmusik på selvom vi havde frabedt os dette og ja... Jeg kan ikke huske om det var det hele. Boksen, som dvd'erne er i, er desuden i stykker. Det er jeg så ligeglad med, men synes da det er uprofessionelt. Vi fortæller Jesper Lambert (altså manden bag JL-video) at der mangler noget video (det er dét, vi er mest kede af ... Forestil jer, at I betaler 8200 for at få filmet hele dagen, og der så mangler ca. 2 timer fra middagen?) og efter noget mail frem og tilbage viser det sig at han har slettet vores video. Kæft, det gjorde ONDT at vide at ens elskede minder har været optaget, og at de så bare er blevet slettet. ØV! Samtidig er samtalen med Jesper blevet RIGTIG ubehagelig, og han skriver blandt andet, at han synes vores reaktion på at videoen mangler (vi var selvfølgelig RIGTIG kede af det og skuffede) var mærkværdig, og at han ikke mener at vores kritik af ham er realistisk. Nå, jeg har slet ikke fået alle detaljerne i denne her misere med, men I kan nok se pointen ;) Man kunne sige her, at det her bare er vores ene oplevelse og at mange andre måske ville synes at JL-video er fantastisk, og det er selvfølgelig en mulighed, MEN, han har blandt andet skrevet til os, at han ikke forstår vores kritik, eftersom det arbejde, som han har leveret til os, ikke adskiller sig særligt fra hvad han plejer at lave... Så det handler nok ikke så meget om at JL-video har haft en dårlig dag, men mere om at ham og vi har haft forskellige forestillinger af, hvornår man er dygtig nok til at mediedække et bryllup. Vi FIK jo billeder og video... Og NOGET af det var ok. Så nu er min erfaring givet videre, og nu vil jeg prøve at glemme alt om JL-video, og så må kommende brudepar selv bedømme, om det er noget for dem. ;-) PS. Det skønne billede, som jeg bruger som avatar er IKKE taget af JL-video. Jeg ELSKER det billede, og jeg ELSKER de fotografer, der har taget det, nemlig Fotograferne Vesterbro, som vi gudskelov også havde booket til brylluppet ;-)
  14. Jeg tror det er de færreste, der smutter efter brudevalsen. Vi havde aftalt at "stikke af" på traditionel vis efter natmaden, men da det kom til stykket havde vi bare lyst til at være med til hele festen + at give alle gæster et kæmpe kram inden de tog hjem. Så der blev ikke noget stikke-af, istedet blev vi til der blev lukket og slukket og sidste gæst gik hjem. Og det er jeg MEGET glad for. Brudevalsen skal danses inden tolv, og bliver vist tit danset LIGE inden tolv, fordi middagen tager så lang tid. Det er toastmasteren, der "holder styr" på tiden.
  15. Jeg var SÅ glad for vores band til vores bryllup!!! Nu har jeg selvfølgelig ikke prøvet, hvordan vores fest ville have været uden musikken, men mit indtryk er at det gjorde en kæmpe forskel. Stort set alle dansede, og mange sad også og smårokkede på stolene mellem retterne, og det var SÅ hyggeligt. Der var også rigtig mange af gæsterne, der roste musikken. Så hvis jeg skulle gøre det hele om, så havde jeg klart truffet samme valg mht. musik (og jeg ved at min mand har det på samme måde) :-)
  16. Vi havde heller ingen topfigur, og ingen kommenterede det. Jeg tror heller ikke at det ville have "passet" til vores kage, så selvom jeg er ret traditionel på mange punkter, så er jeg glad for at vi ikke havde topfigur.
  17. Vi havde kysseklokker og jeg har bestemt opfattelsen af at gæsterne synes det var et hit! Personligt savnede jeg dog måske lidt det helt klassiske klirren-på-tallerkner + det var LIDT forvirrende at skulle høre forskel på kysseklokker og toastmasterklokken :-P
  18. Tillykke med fødselsdagen, cmtoft!!! Og Mette: GUD hvor er den frakke dog smuk. Looooooooove!!!! Vinterfrakkemæssigt har jeg en lysegrå uldfrakke fra sidste år, som jeg nok bare bruger igen i år. Ku' måske egentlig godt tænke mig en ny, men man må jo prioritere :rolleyes Tilgengæld SKAL jeg have nye vinterstøvler for dem fra sidste år er definitivt DØDE. Jeg drømmer om at et par sorte Joan of Artic fra Sorel
  19. Jeg tudede hele vejen op af gulvet... Jeg prøvede at smile, fordi jeg tænkte at jeg ikke ville se ulykkelig ud, men alle har sagt at det bare var så rørende at både min far og jeg gik op totalt grådkvalte. Så det er jeg egentlig ikke ked af. Det vigtigste - IMO - er bare at du har en GOD make-up og en GOD vandfast mascara. Jeg fik sådan noget lakhalløj på mine vipper, så det holdt hele dagen og natten, selvom jeg vrælede mange gange Og så tudede jeg forresten ikke så meget, som jeg havde troet at jeg ville (hvilket mange nok har svært ved at tro på, hvis de har set hvor meget jeg tudedede, haha). Altså jeg kan præstere at tude i Find Nemo Så det siger vist det hele... Men selvom jeg tudede en del på bryllupsdagen, så var det ikke så grådkvalt og "umuligt" som frygtet, jeg synes faktisk at jeg præsterede at smile meget mere end jeg tudede og at græde "yndigt" hvor tårene bare triller og ikke hvor man brøler og snotter overalt ;) Et hit vil være, hvis du udstyrer din far og evt. gom med lommeletter i lommen, for det er jo ikke sikkert at du lige har din taske med op af gulvet ;)
  20. Jeg embossede i ovnen, grill på 220 grader mener jeg (det var i hvert fald VARMT - grillhandsker og forsigtig anbefales!) og det gik fint Jeg brugte en stempelpude i samme farve som pulveret (guld) så eventuelle huller ikke rigtig kunne ses. Og så brugte jeg en øjenbrynspensel (du ved sådan en hel tynd "skarp" en) til at skubbe pulver væk med. Ellers synes jeg det lyder til at du gør det rigtigt, så ved ikke helt hvad der går galt
  21. Har ikke lige læst alle de andres svar, men vil fortælle at jeg ELSKEDE at have børn med til vores bryllup Vi havde 8 stk: 2 babyer 2 3-årige, der begge blev hentet lige inden middagen (forældrenes eget valg, men nok fornuftigt nok) 1 5-årig 2 9-årige 1 14-årig De var alle sammen SÅ søde og velopdragne, og de gav festen et uformelt og hyggeligt "pift" og larmede altså ikke ret meget. Det kommer selvfølgelig lidt an på hvad slags fest man holder og hvad slags børn man har med, men altså vi holdt det på en fin restaurant og det var ikke noget problem. Børneposer med lidt slik og legetøj kan anbefales ;)
  22. Hvor ligger de henne prismæssigt? Vi gav 10.500 for at de var der fra middagen (kan ikke lige huske om det var 17.30 eller 18.30 eller hvornår det var...) til kl. 03.
  23. Velkommen til! Vi holdt bryllup på Sohngaardsholm Slot og det kan SÅ meget anbefales! Og som ekstra bonus så ligger der jo en smuk park ved siden af hvor man kan få taget billeder ;)
  24. Vi fik billigere mad til børnene og så fik vi sodavand ad libitum med i vores "vin ad libitum" fordi vi snakkede om at en ret stor del af selskabet ville foretrække en kold cola ;) Hvis ikke jeres feststed er med på en slags rabat, så tænker jeg også at det ville være en god idé at betale vin efter forbrug. MEN jeg vil så lige sige - og det gælder selvfølgelig ikke religiøse og børn, men ellers - at vores erfaring var at dem der ikke plejede at drikke vin faktisk gerne ville have vin i dagens anledning.
  25. Jeg vil sende en varm anbefaling til Rockafellas, der spillede ved vores bryllup i Aalborg De var SÅ gode både til at give stemning under middagen og at få gang i dansegulvet bagefter! Alt ros til dem fra min side af!