wenganne

Her er min kjole som jeg slet ikke kan vente med at få på igen...

Jeg syntes virkelig ikke at du skal betale for noget du ikke er med til. De ved jo fra starten af at du ikke kan komme og så må de lægge budget efter det. Har aldrig hørt om at nogen skulle betale for et PA de ikke var med til. Og så syntes jeg det virker meget mærkeligt at de føler at de kan bede dig om at melde fra til et bryllup som du allerede har sagt ja til. Held og lykke med det.

Vi valgte d. 14 maj pga. flere forskellige faktorer. For det første er vi meget glade for årstiden, hvor det hele springer ud. Samtidig er det endnu ikke så varmt at vi ikke kan holde ud at have stor kjole og jakkesæt på Og så friede Søren til mig d. 14 maj i år, så det skader da bestemt ikke at brylluppet ligger præcis et år efter.

Ja den er da bare så flot den kjole. Kan godt forstå du er helt høj efter at have fundet den helt rigtige kjole

Ja velkommen til - dette er et fantastisk sted Glæder mig til at følge din planlægning.

Jeg har et lignende problem med min far, som til min bror bryllup sidste år fik lige rigeligt at drikke, da han først havde holdt sin tale. Og da hans kommer endnu tidligere til mit bryllups er jeg bange for at det samme skal ske der. Så selvom det er skide svært har jeg tænkt mig at sætte mig ned og tale med ham om det! Så ligesom de andre siger har jeg ikke et bedre råd end at tale med ham. Dog kunne du overveje at få en som kender ham godt til at holde lidt øje med ham og skride ind hvis det bliver slemt.

Jeg havde bestilt tid til to steder på samme dag. Jeg fandt dog min kjole det første sted, men tog alligvel til sted nummer to for at være helt sikker. Bagefter kørte jeg tilbage og købte den jeg havde fundet det første sted

Jeg tilslutter mig de andres udsagn, hvor er den bare flot til dig den kjole

Kære Amalie. Først og fremmest er jeg ked af at høre at din mand har fået stress, det sker desværre for alt for mange mennesker. Jeg kender ikke til stress fra en pårørendes synsvinkel, men har selv prøvet at være gået ned med stress så måske jeg kan belyse det lidt alligevel. Jeg var sygemelt i tre måneder tidligere på året og er ellers normalt en person der er med til det hele og generalt i godt humør. Derfor kom det også som en kæmpe overraskelse for både mig og mine nærmeste. Jeg kunne fra den ene dag til den anden ikke overskue meget andet end mig selv og min tilstand og desværre gik der i hvert fald en måned før det begyndte at gå fremad. Og det var selvom jeg ikke gik på arbejde og samtidig gik hos psykolog. Jeg er ikke i tvivl om at det var en meget hård tid for mine kæreste også, da han ligesom du beskriver det, ikke viste hvilken person han kunne forvente at komme hjem til. Det var jeg godt klar over og blev så ked af at jeg udsatte ham for det, men jeg kunne jo ikke styre det, så jeg blev bare ved med at sige undskyld til ham når han brød sammen i gråd lige pludselig eller var dybt urimelig. Jeg kan ikke give dig andre råd end at fortsætte med at være der for ham og tale med ham om hvad han føler når han har lyst til det. Det bedste min kæreste gjorde for mig var at forsikre mig om, at han ville være der lige meget hvad og lige meget hvor lang tid det ville tage. Så sørg for at støtte ham så godt du kan og bare være der for ham, det er faktisk det vigtigste efter min mening. Mht. det at komme tilbage på arbejdet så er det meget forskelligt hvad der er rigtig fra person til person. Jeg kunne fysik ikke få mig selv tilbage - ikke engang på deltid, så derfor endte jeg med at være sygemeldt i tre måneder. Jeg valgte til sidst at sige mit arbejde op, da jeg ikke så anden udvej. Men hvis din mand har et arbejde hvor der kan ændre på tingene og der er en forståelse for det, så er det kun godt. Jeg vil dog sige at der er noget der tyder på, at det er for tidligt han er kommet tilbage når han får angstanfald. Held og lykke med det og husk på at han nok skal komme ud på den anden side og være sig selv igen - bare med meget større viden om sig selv og sine prioriteringer.

Det er bestemt ikke nogen tradition at bruden holder tale, det er derimod en mulighed man har hvis det er noget man har lyst til. Jeg har det faktisk meget på samme måde som dig, dog har min kæreste vist ikke nogen forventning om at jeg holder en tale. Grunden til at jeg ikke har tænkt mig at holde tale er, at jeg er den i vores forhold der altid taler og er udadvendt osv. Min kæreste derimod er meget stille og er ikke meget for at holde tale. Jeg har holdt masser aftaler og det er bestemt ikke noget der generer mig, men lige den dag syntes jeg at han skal have lov til at være den som siger noget. Jeg syntes bestemt ikke at det er unfair at han holder tale og jeg ikke gør det. Men hos os bliver det helt sikkert også mig der byder velkommen osv. så lidt kommer jeg jo på alligevel. Jeg syntes heller ikke at man skal føle, at man skal kompensere for ikke at tale ved at arrangere noget andet. Det skal man kun gøre fordi man har lyst til det.

Jeg er selv en størrelse 44-46 og jeg havde booket tid hos Nicolai Brudekjoler og hos House of Brides. Jeg havde ved begge bookinger spurgt og de skulle vide min størrelse, men det sagde de nej til. Hos Nicolai fik jeg en super god betjening og der var masser af kjoler at prøve min min størrelse. Det var også der jeg endte med at købe min kjole. Hos House of Brides (i København) så hun lidt forkert ud i hovedet da hun hørte min størrelse, for det viser sig at det er deres afdeling i Taastrup der har de større størrelser. Det kunne de jo godt have sagt i telefonen. Så der var faktisk ikke mange kjoler jeg kunne prøve der. Så hvis du vil hos House og Brides vil jeg helt klart anbefale dig at tage til Taastrup. Derudover var betjeningen ikke særlig god selvom jeg havde bestilt tid, så det var mine veninder og mor der måtte finde kjoler og hjælpe mig fordi de ikke rigtig havde tid. Men som du siger kommer det jo meget an på ekspedienten.

Jeg havde fire veninder og min mor med og det var slet ikke for mange. Jeg havde sagt hvor mange vi blev da jeg bestilte tid, så de ikke blev overraskede i butikkerne. Jeg ville ikke have undværet nogen af dem

Hold op hvor ser du bare godt ud i den kjole - ved slet ikke hvad jeg ellers skal sige for man bliver jo helt mundlam

Udover min kæreste går jeg ikke så meget op i hvem der ser min kjole. Det vigtigste for mig er at han ikke aner hvordan den ser ud og at han får et "chok" i kirken. Jeg har tilbudt min far at han kunne se billeder, men han ville også gerne overraskes og det er helt fint. Jeg havde min mor og fire veninder med ude og købe kjolen så de har set den og så har jeg vist billeder på mit arbejde - så jeg er vist meget åben omkring det

Vi planlægger også at servere bryllupskagen om eftermiddagen. Vi regner emd at skulle giftes kl. 16 og så tager det 10 min at gå ned til restauraten og så får vi kage og velkomstdrink og går nok til bords ved 18.30 tiden.

Det er faktisk møg billigt.. Hvor er det? Jeg har kigget på tusind steder i KBH men enten koster det en million eller også skal man lukke og slukke kl 2.. øv bøv Vi giver 250 pr mand for maden og står så for alt andet selv. Hvis det skulle regnes ud til en pr pers pris for det hele tror jeg det bliver ca 900 Det er på Restaurant Aristo på Islands Brygge og det ligger helt ned til vandet. Vi har også kigget mange steder og det har var det bedste og billigste vi kunne finde som opfylder vores ønsker. Men det er ikke så stort et sted så man skal ikke være mere end ca. 60 personer og det er ca. det vi regner med at blive.

Vi kommer til at betale 1050 pr. kuvert og så er det med det hele (bl.a. fri bar til kl. 04) og vi skal ikke stå for noget selv. Det er mange penge, men når man som vi gerne vil holde det centralt i københavn og endda får udsigt til vandet, så syntes jeg faktisk det er meget rimeligt

Jeg mærkede ikke suset på selve dagen. Jeg prøvede forskellige kjoler og havde til sidst to tilbage som jeg prøvede igen og anden h´gang var jeg ikke i tvivl om at det var den det skulle være. Men det var som sådan ikke et sus og jeg fik heller ikke tåre i øjene. Men bagefter bliver jeg så glad når jeg kigger på billederne og kan næsten ikke vente til den kommer hjem og jeg kan prøve den igen - så det er helt sikkert den rigtige kjole

Nu er det vsit på tide, at jeg selv får lavet en planlægningstråd efter spændt at have fulgt med hos så mange andre Nå men jeg kan vel starte med lidt om os. Jeg hedder Anne og er 28 år og min kommende mand hedder Søren og er 31 år. Vi mødtes for fire år siden til fest hos en fælles veninde, men den aften skete der ikke meget andet end at vi snakkede lidt sammen og vi vist nok begge to syntes at hinanden var meget søde. Ingen af os tog os sammen til at gå videre med det, så da aftenen sluttede var der ikke sket noget. Tilfældigvis mødtes vi så et par måneder senere til en fredagsbar og da min veninde havde hørt mig tale om ham lige siden festen, tog hun fat i ham og førte ham over til mig - og så har vi været sammen lige siden! Jeg har igennem nogle år prikket lidt til ham omkring frieri og bryllup, men han har hele tiden sagt at det var endelig noget som han kunne bestemme (ja det er nok mig, der tager de fleste beslutninger hjemme hos os) så det skulle jeg ikke bekymre mig om Og han havde jo ret, for da han så friede i maj i år var det en kæmpe overraskelse og noget han selv havde planlagt. Vi var i sommerhus med mine forældre og efter en lang cykeltur om formiddagen, min mor og os to, var jeg helt klar til bare at ligge og slappe af og læse et blad om eftermiddagen. Så da han spurgte om ikke jeg ville en tur med ham ned til stranden var jeg ikke ligefrem begejstret. Min mor derimod tilbyder straks at tage med han i stedet for, da hun syntes det lyder rigtig hyggeligt. Jeg siger bare om ikke de så kan tage afsted sammen og så kan jeg blive derhjemme. Han virker ikke helt tilfreds med det forslag og siger at han bare syntes det skal være os to alene. Så jeg tænker at ok hvis det betyder så meget for ham at komme til stranden så tager jeg da med. Da vi så kommer derned og har gået lidt lang vandet stopper han pludselig og trækker mig lidt væk fra vandet og falder så på knæ Jeg bliver helt rundt på gulvet for havde virkelig ikke set det komme, men jeg siger selvfølgelig ja med det samme. Han havde købt den mest perfekte ring til mig og der kom vist rigeligt med tåre i øjenene! Så da vi kommer tilbage til huset og fortæller mine forældre den store nyhed, kunne vi rigtig grine af at min mor havde tilbudt at tage med til stranden i stedet for mig. Så skulle vi jo i gang med planlægningen og ikke mindst finde ud af hvor og hvornår vi ville giftes og hvor det skulle holdes. Nu er vi så endelig kommet frem til, at det bliver d. 14. maj 2011 i vores lokale kirke på Islands Brygge. Så da kirken var på plds blev vi enige om, at så skulle det hele holdes lokalt så feststedet er blevet på restaurant Aristo som ligger helt ned til vandet. Så kan gæsterne uden problemer gå fra kirken til feststedet, da det kun tager fem minutter. Jeg har også været ude og prøve brudekjoler og frygtede det en hel del inden, men fandt min drømmekjole så nu er den også på plads - nu kan jeg bare slet ikke vente til det bliver maj

Hvor er i søde alle sammen, det er altid dejligt at blive bekræftet i ens valg. Men jeg havde nu også fire veninder og en mor med ude og vælge og de var heller ikke i tvivl

Ih tak Jeg syntes bare stadig at det er helt uvirkeligt at se mig selv i en brudekjole - men hold da op hvor jeg glæder mig til at have den på til brylluppet!

Hvor ser du bare flot ud på den store dag Dejligt med en fyldig beretning og kæmpe stort tillykke med brylluppet.

Tak Den er købt hos Nicolai Brudekjoler i København.

Lidt flere billeder: Her er jeg vist bare lykkelig for at have fundet den helt rigtige kjole. Den sidder ikke helt til, men den skal jo også lige tilrettes inden den store dag. Slæbet Detaljerne på slæbet Det var hvad jeg havde af billeder - glæder mig til at høre hvad I syntes

Billeder af kjolen Desværre har jeg kun billeder af den kjole som jeg valgte, da man ikke måtte tage billeder af de andre. Lidt ærgeligt, da jeg bestemt fik prøvet meget forskelligt. Men I skal da ikke snydes for at se mig i den mest fantastiske kjole - syntes jeg selv - som selvfølgelig er helt anderledes end jeg det som jeg troede jeg ville have. Jeg er ikke normalt en, der går i kjoler og i det hele taget ikke særlig "piget", men da jeg fik den her på og endda med slør og det hele, viste jeg at den skulle det være. Nå men ikke al den snak, det er jo billeder vi kan lide Først et uden slør Så med slør