Dorteras

Medlem
  • Antal besvarelser

    10
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Street credit

0 Neutral

About Dorteras

  • Status
    Ny bruger
  • Fødselsdag 04/27/1985

Kontakt

  • Hjemmeside
    http://

Profile Information

  • Vielses dato
    06.08.2011
  • Type vielse
    Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Vesterbro
  1. Vi er heldigvis meget enige om at tage hinandens mellemnavne og droppe vores 'sen-efternavne. Min kæreste hedder Haus til mellemnavn, hvilket betyder meget for ham, da det stammer fra hans familie i Polen. Selv hedder jeg Falkenberg til mellemnavn. Så vi bliver Hr. og Fru Falkenberg Haus
  2. Vi skal giftes d.6. august og rejser d.9. Vi skal til Malaysia - først 4 dage i Kuala Lumpur, derfter 8 dages roadtrip til Cameron Highlands og Taman Negara (regnskoven). Til sidst har vi 10 dage på Tioman hvor vi bare skal slappe af på stranden, bade, dykke og sejle. Vi har selv planlagt alt og er endt på at bruge ca. 25.000 kr. Dertil kommer så lommepenge samt billeje.
  3. Ha ha, vores er meget langt væk - jeg har kun jeres fantastiske dag i hovedet - og jeg glæder mig! Og jeg savner jer!

  4. Hej mus.. Så er der UNDER 2 uger til, hvor er det vildt at tænke på! Jeg glæder mig til at vi skal i gang med jeres bagefter.. Så bliver jeg helt sikkert også tudetøs ;)

  5. "Here comes the Bride...." Uh, tudetøsen er SÅ KLAR!

  6. Så er det liiiige om lidt min kære brudepige ;)

  7. Halløj Der er mange lækre græske øer. Selv har jeg været på Korfu, Skiathos, Skopolos, Allonissos og Kreta. Korfu er en forholdsvis stor ø, med en del mindre byer og hovedbyen som er pænt stor og en oplevelse værd. Der er meget at se og opleve og utroligt smukt. Skiathos, Skopolos og Allonissos er min kærestes og mine favoritter. Flere rejseselskaber tilbyder rejser hvor man vælger to af øerne og tilbringer en uge hvert sted. Specielt skopolos er fantastisk. Super fed by og det er skønt sted at lege en scooter og drøne rundt og opleve naturen. Skiathos er kendt for sine over 60 lækre sandstrande og det er der en grund til. Hvis man tager ned langs kysten kan man finde en smuk strand og have den for sig selv. Byen (der er kun en) er forholdsvis stor, men der er også mange turister - mange flere end på Skopolos og Allonissos. Har også hørt meget godt om Lesbos og Samos. Vi har lige bestilt vores bryllupsrejse i Malaysia, som vi selv har sammensat og vi glæder os heeelt vildt:) Held og lykke med det hele Dorte
  8. Lige et billede der er taget et par minutter efter frieriet
  9. Baggrund og frieri Tusind tak for alle jeres søde velkomst-hilsner! Har set at mange skriver lidt om hvem de er, hvordan de har mødt deres partner, frieri osv.... Så det vil jeg selvfølgelig også Jeg er selv født og opvokset i Hvidovre, mens min kæreste er født i Polen og flyttede til Danmark med sin mor i en alder af fire år. Han er vokset op på Vestsjælland. I det herrens år 2000, ville skæbnen at vi begyndte på den samme efterskole og der gik ikke lang tid før vi fattede interesse for hinanden. Efterhånden blev nært venskab til noget mere og i starten af 2001 blev vi kærester. Vi har altså været sammen siden min kæreste var 17 og jeg var 15 år gammel! ...Blev dog 16 kort efter Vi har nu været sammen i 9,5 år, hvilket jo må siges at være meget i forhold til vores alder (25 og 26). Årene er gået stærkt og vi er kun blevet endnu gladere for hinanden med tiden. Vi har boet sammen siden 2004, og de sidste fire år har vi boet på Vesterbro. Vi elsker at rejse og tager afsted hver gang vi kan se vores snit til det. Derfor var det også helt perfekt da Bartek friede til mig ved kanten af Grand Canyon d.27. juni i år. Vi havde rejst rundt i USA et par uger og haft den ene storslåede oplevelse efter den anden. Da vi kom til Grand Canyon gik vi langs kanten af den gigantiske kløft og følte os meget små mens vi tog det hele ind. Vi gik længe og kom efterhånden langt væk fra alle de andre turister. På et tidspunkt spurgte min kæreste om ikke vi skulle sætte os lidt - der var et lille klippefremspring over kløften, der nærmest inviterede til at man satte sig og beundrede udsigten. Det var omkring 45 grader så vi sad lidt og drak en masse vand, uden at sige så meget. Vi nød bare øjeblikket. Jeg sad på en sten lidt væk fra den min kæreste sad på, da det var for varmt til at sidde tæt! Han insisterede dog på at jeg kom over og sad hos ham, hvilket jeg så gjorde Så der sad vi sammen og kiggede ud over Grand Canyon. Helt alene med naturen. Bartek sagde en helt masse meget søde ting. Pludselig udbrød han "se der er et egen lige bag dig" - Jeg vendte mig om, men kunne ikke se noget egern, så vendte mig selvfølgelig om igen. Og der sad han - på knæ foran mig med den smukkeste diamantring og spurgte om jeg ville gifte mig med ham . Det sagde jeg selvfølgelig ikke nej tak til Resten af dagen gik vi og grinede fjollet og jeg kunne ikke lade værre med at stirre på ringen... Det kan jeg stadig ikke! Først dagen efter ringede vi hjem og delte nyheden. Resten af ferien var selvfølgelig fantastisk! Nu er vi igen hjemme og så små begyndt at planlægge brylluppet. Jeg forsøger snart at uploade et par billeder Kram
  10. 1000 tak og rigtig meget i lige måde Kram
  11. Hej Elizabeth, 1000 tak! Vi skal giftes d.6. august 2011, formentlig i Matthæus Kirke på Vesterbro. Festen skal holdes på Østerbro hvor vi har booket lokaler - Er så heldig at min onkel er medejer af en ældre gennemrenoveret ejendom med en ny højloftet tilbygning hvor selve festen skal holdes. Der er en åben førstesal hvorfra man se ud over selve lokalet og der er endda en lille balkon man kan kaste buket fra, holde taler osv. Hele gården står til rådighed - så fint med de gamle pudsede vægge og stokroser. Det hele passer så godt til vores drøm om et Københavner-bryllup Har været inde og snuse til din tråd - og WOW! Det hele er så gennemført. Er helt vild med din kjole - den er jo fantastisk! Og de lyse sko med blå såler sidder jeg virkelig og savler over! Der er i hvert fald masser af inspiration, hvilket jeg er dig taknemmelig for! Jeg er også taknemmelig for at jeg stadig har god tid - for hold op hvor er der meget der skal på plads! Glæder mig til at følge dig Kærligst
  12. Efter at have læst en masse af jeres planlægningstråde, er jeg jo nærmest NØDT TIL at ha' min egen! Mit navn er Dorte, jeg er 25 år og skal giftes med min dejlige kæreste til august næste år. Vi bor på Vesterbro i København, hvor min kæreste arbejder som bygningsingeniør og jeg selv er overbygningsstuderende på Institut for Antropologi ved KU. Min kæreste friede i slutningen af juni og vi er nu så småt gået i gang med planlægningen. Ingen af os har dog været til ret mange bryllupper og er derfor lidt overvældede over alt det der skal besluttes og tages hensyn til - Gode råd er MEGET velkomne! Kram Dorte