-
Antal besvarelser
167 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Bjørnetæmmeren
-
Er rigtig ked af det på dine vegne over, at du har mistet dine forældre. Jeg har også selv mistet begge mine forældre (sidst min mor her i januar), så jeg ved, at det er et kæmpe savn, man kommer til at stå med den dag - uanset hvem der følger en op af kirkegulvet. Var det ikke en idé, at i gjorde det sådan, at din kommende mand står oppe i kirken og du selv starter ved døren for enden af kirkegulvet og når så du begynder at gå op i mod ham, så begynder han at gå ned i mod dig, så i mødes på midten. Så kan I gå det sidste stykke sammen. Det har jeg set på en video på youtube og jeg synes det var smukt og meget symbolsk...
-
Åhh bliver helt rørt, når jeg læser din tekst. Der burde ikke være mennesker, der føler at de aldrig er blevet holdt i hånden, så trist for dig, men hvor er det dejligt at høre, at du nu har mødt ham, der tager din hånd og forhåbentligt holder den resten af livet.
-
Er lige stødt på en hjemmeside, hvor man kan købe hvide pompom'er til ikke ret mange penge Just in case, der skulle være andre der heller ikke gider lave dem selv :fløjt: http://www.fest4all.dk/shop/fluffy-hvid-papir-1409p.html
-
Min veninde havde engang sådan nogle fine, smukke brocher på sine sko sammen med en lang silkekjole. SÅ smuk var hun - MEN!! Kjolen var fuldstændig ødelagt bagefter
-
WAUW hvor er det bare en flot kjole og du ser SMUK ud i den... Jeg er sikker på, at din kommende mand både får en klump i halsen og sommerfugle i maven, når han ser dig....
-
Altså er lige startet i dag, så ja da!! Det går super!! Lad os snakkes ved, når der er gået nogle dage.... Ej håber og satser da på, at jeg gennemfører. Selvom du ikke gennemførte, skal du være glad for de 4 kg du allerede har smidt - FLOT!! God idé at melde sig til en af konsulentvirksomhederne, for mig virkede weight watchers bare bedre, sidst jeg var på kur. Kan bedre lide, at man der ikke er bundet af bestemte ting man må og ikke må spise, men mere et pointsystem, så man kan "spare op" til en tur ud og spise i weekenden eller hvad det nu måtte være. Nå, men håber super meget for dig, at du gennemfører. Ved hvor meget det betyder. Og ellers må du jo bare i gang med suppekuren igen...
-
Så er jeg også startet.... Hvordan går det for dig med kuren?
-
Jeg har været til et par polterabender og her er lige et par ideér, som for både os som gæster og for den der blev poltet var super vellykkede: En tur i zoologisk have, hvor man kan være dyrepasser for en dag (muligheden er der i hvert fald i Jylland Park Zoo. Så bliver man fulgt rundt af en dyrepasser og får lov til f.eks. at komme ind til søløverne og fodre, ind til aberne, holde en slange og en papegøje osv.) Det var MEGA fedt, men nu elsker vi så også dyr På en danseskole og få undervisning i et eller andet helt skørt. F.eks. stripdance, zumba eller noget andet, man ikke sådan lige gør hver dag. Det er også helt vildt sjovt og ved begge aktiviteter kan både bruden og gæsterne være deltagende. Beauty make-over for alle ved en kosmetolog. Lave et fælles fad ved en glaspuster. Vinsmagning. Ridning på stranden... Det var vist det lige i denne omgang. Skriver, hvis jeg kommer i tanke om mere...
-
Jeg har længe været i tvivl om, om jeg skulle holde tale og i så fald, hvad den skulle indeholde. I går satte jeg mig så til computeren, stærkt inspireret af nogle af jeres fine taler lagt ud her i forummet, og fik så skrevet udkastet til min tale. Kom gerne med input og tilføjelser, hvis I har nogle gode ideér Ifølge traditionen er det ikke påkrævet at bruden holder tale og det er bestemt heller ikke min yndlingsbeskæftigelse, men jeg vil sørme da ikke lade chancen gå min næse forbi for at få muligheden for at tale fuldstændig uhæmmet uden afbrydelser… Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der mangler nogen her i dag og jeg ved, at det bringer dig ligeså stor sorg, som det bringer mig. Jeg ville have elsket at have mødt din far og have lært ham at kende, for jeg er overbevist om, at han må have været en fantastisk person ud fra dine historier om ham. Selvom jeg aldrig har mødt ham er jeg sikker på, at hvis han kan se ned til dig, ville han være utrolig stolt af, den du er i dag. En mand der står ved sine meninger og som tager sig af sin familie. Vi mangler også mine søde, skønne forældre. De har altid været der for mig og fyldt mit liv med tryghed, glæder og ikke mindst latter så selvfølgelig mangler jeg dem ubeskriveligt meget i dag, men jeg ved bare, at de formentlig bare sidder et sted deroppe og venter på musikken, så de kan komme i gang med at danse. Hvis mine forældre havde været her i dag ved jeg, at de ville have holdt en tale hvori du ville være blevet skamrost til skyerne. Både min mor og min far så et stort lys i dig og du gik ind i deres hjerter med træsko på lige fra første gang de mødte dig. Jeg ved, at de satte stor pris på din ligefremme, nede-på-jorden-attitude og dit gode humør. Da jeg ryddede op i min fars ting efter hans begravelse fandt jeg en udskrift af en mail han havde skrevet til dig engang. Der havde han skrevet, at han var så glad for din måde at være på overfor hans piger og at det for ham var en kæmpe lettelse af vide, at vi havde dig til at passe på os. Men heldigvis har vi stadig jordens bedste svigermor / farmor nærmest lige i baghaven og verdens dejligste svigerfamilie. Doris, du skal bare vide, at det slet ikke kan beskrives, hvor meget jeg sætter pris på både din og Helle og Lars’ måde at modtage mig og ikke mindst Sofie i familien på. Vi har fra 1. dag følt os som en del af familien og I har aldrig behandlet Sofie anderledes end hvis hun havde været Palles biologiske datter. Doris, du er altid villig til at hjælpe os om det så drejer sig om barnepigetjansen, et måltid aftensmad, rulning og vask af mine duge eller produktion af et par nye hjemmestrikkede strømper eller en lægger hjemmestrikket trøje til Sofie – jeg ved, at jeg altid kan komme til dig og det er jeg meget taknemmelig for. Søde, elskede bjørn… Nogle minder brænder sig ind på nethinden og første gang jeg så dig vidste jeg, at det øjeblik ville blive en af dem. Jeg vidste allerede der, at du er noget helt specielt. Det jeg til gengæld ikke vidste var, hvor svær du var at ”få i nettet”. Du stod med det ene ben i danmark og det andet i USA, da vi mødte hinanden. Derudover var du en arbejdsnarkoman, der bare ikke kunne se, hvordan du skulle forene dit frie liv og din udlængsel efter USA med et familieliv. Ikke desto mindre bestemte jeg mig for, at jeg ville have dig – også selvom det betød, at det kun kunne være for en periode. Heldigvis endte du også ud med følelsen af, at vi hører sammen. du gik ind i mit hjerte med træsko på og du bliver der for altid – det kan jeg mærke. Jeg kender ingen andre, som favner verden omkring sig som du gør det. Du er det mest opmærksomme menneske, jeg kender. Hvis jeg har haft en dårlig dag eller hvis noget går mig på, mærker du det med det samme. Du kan endda høre på min stemme i en mobiltelefon, hvis jeg er ked af noget og du er altid klar til at tage snakken, vende verdenssituationen og lægge en skulder til. Men vigtigst af alt så gør du mig klogere. Du gør mig klogere på livet, klogere på kærligheden og klogere på det at leve sammen. Det skal ikke være nogen hemmelighed at der nok lige skulle slibes nogle kanter, da vi flyttede sammen. Du var vant til at bo alene og have din rytme og så kom Sofie og jeg – og der skulle bl.a. findes plads i dit tøjskab til os – der måtte vi have den store høvl frem til kantslibning, men du lavede plads – ikke bare i dit tøjskab, men også i dit hjerte. Den måde du har taget Sofie til dig på, gør mig helt blød i knæene. Du har taget hende til dig, som om hun er din egen og du behandler hende også sådan. Du deltager hver eneste dag i at være Sofies forældre fuldstændig på lige fod med mig – både med de sjove og knap så sjove opgaver der følger med det at være forælder. Og jeg kan se, at Sofie elsker dig ligeså højt, som du elsker hende. Der er ikke noget bedre end at komme ind i stuen, og så ligger både du, Sofie og Terri i en stor klump på sofaen med armene omkring hinanden og ser Disneysjov. Du er en fantastisk, tilstedeværende, kærlig, engageret bonusfar for vores datter og forhåbentlig også far for en eller anden en dag. At være sammen med dig er som at have fundet den del her i livet, der gør mig rolig, tryg og glad. Du har lært mig at vi klarer tingene sammen! Og du har bevist det gang på gang. Når der har opstået svære perioder i vores liv, har vi støttet hinanden. Hvis jeg er svag, er du stærk og omvendt. Du er mit sikkerhedsnet og du er der altid når jeg falder. Du står altid ved min side, når tiderne er svære. Jeg kan støtte mig til dig, når det hele ser sort ud og jeg har lyst til at give op. Vi er hinandens fortrolige og hinandens allierede og sammen har vi gennemgået de helt store rutcheture – og oven i købet kommet helskindede ud på den anden side og jeg er sikker på, så længe vi har hinanden, er der intet der kan vælte os. Du er den mest uselviske, ærlige, ægte, omsorgsfulde, godhjertede mand, jeg nogensinde har kendt. Jeg elsker den styrke du altid udstråler og også besidder. Sammen med dig, er man aldrig bange for noget og man er altid sikker på, at man har en der nok skal tage sig af en. Jeg elsker, at du altid er villig til at hjælpe, hvis de mennesker du omgiver dig med, har brug for hjælp. Vi er på de mest vigtige områder her i livet meget ens men på ligeså mange områder SÅ forskellige. Men disse forskele gør bare, at livet bliver mere interessant og jeg tror på, at det udvider vores syn på verden, at vi ikke er enige om alting. Jeg elsker dig fordi, at selvom du efterhånden kender alle mine fejl og mangler, så elsker du mig stadig og viser mig det hver dag. Jeg vil gøre mit allerbedste for at være dig en god kone, der vil fylde dit liv med glæde, latter, tillid, omsorg, støtte og masser af kys og kram – for det er det vi gør for hinanden. Du og Sofie er det vigtigste i mit liv. Sofie er jo af mit hjerte og mit blod og hun har derfor min kærlighed som en selvfølge uden at hun behøver at gøre det mindste for at gøre sig fortjent til den. Du derimod har vundet min kærlighed ved at være lige præcis den du er. Og jeg har jo hele resten af vores liv til at fortælle dig hvor fantastisk du er og hvor glad du gør mig. Jeg kunne ikke i hele verden have ønsket mig en bedre mand! Jeg har i dag giftet mig med min bedste ven, den jeg ler med, lever for, drømmer om, elsker. Det gør mig stolt, lykkelig og helt varm indeni at kunne kalde dig for min mand.
-
Har for et stykke tid siden besluttet mig for at jeg ville have bleget mine tænder, nu jeg skulle i hvid kjole osv. Har ellers aldrig fået lavet noget som helst ved mine tænder. Er en af de heldige, der aldrig har haft huller eller andre gener. Dog har de altid været lidt gullige. Fik det så gjort i går og AV FOR #)%/(¤/#" det gør sgu da helt vildt ondt! Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Det isner og jager i mine tænder. "Det er helt normalt de første par dage", siger tand-damen så efterfølgende... Hmm, det havde jeg måske gerne villet vide på forhånd... Nå, man må håbe, at det så kun varer et par dage, for resultatet er faktisk blevet helt godt
-
Er der mon nogen der kender det...?! :fløjt: Det er altså faktisk ikke så ofte, at man ser billeder af sig selv og bare bliver fuldstændig forelsket og betaget af sig selv.... Jeg har nu fundet KJOLENog jeg kan nærmest ikke lade være med at kigge på billederne konstant og får helt sommerfugle i maven over, hvor fin jeg synes den er og hvor pænt jeg synes den sidder og hvor meget den klæder mig og.... og.... og...... Hermed vedhæftede billeder af min drømmekjole (se venligst bort fra det til tider bøvede udtryk i ansigtet...)
-
Jeg kender en, der har været i Panayotis og de har BESTEMT mange flotte kjoler - også til større piger. Hende jeg kender prøvede vist omkring 5-6 forskellige kjoler, der alle var smukke og hun er str. 46. Hvordan de er i forhold til andre størrelser ved jeg desværre ikke.
-
Jeg skal giftes 23. juni og har lige været ude og købe min kjole. Det kommer vel egentlig også an på, hvor "kræsen" eller forudbestemt man er på, hvad det er man vil have. De fleste større butikker, har kjoler hjemme i de fleste størrelser ( i hvertfald de butikker, jeg har været i), så man kan sagtens nå at finde en et par måneder før brylluppet. Har man derimod på forhånd dannet sig et billede af, hvad man vil have, er det jo nok en god idé at være ude mindst 5 mdr. før, da butikkerne så har mulighed for at nå at bestille hjem i den rigtige størrelse... MEN, hvis du tager ud og køber brudekjole med et åbent sind, skal det nok lykkes at finde en FIN kjole - også selv om du venter til et par måneder eller 3 før brylluppet...
-
Smuk SMUK SMUK!! :cheerleader3:Det er lige præcis hvad du er
-
Tuusind tak - det var sødt sagt. ELSKER altså bare den kjole. Anni Fønsby-barmen kunne jeg godt undvære lidt af uden det gjorde noget, men pyt skidt... Jeg synes kjolen "holder dem godt" Behøver faktisk ikke engang at have BH på under kjolen - SKØNT...
-
Kære Brumle01 Super godt gået, at du har taget beslutningen om at gå i gang. Starter selv på den der lede, ondskabsfulde suppekur på fredag (venter, da vi skal til barnedåb på torsdag og jeg GIDER ikke sidde og skal forklare, hvorfor jeg ikke spiser det samme som de andre). Er godt råd mht. suppekuren er at variere den lidt ved at blende en del af suppen og tynde den op med lidt vand. Det har jeg gjort med stor fornøjelse. Så får den en lidt federe konsistens og jeg synes, at man bliver mere mæt af den... Mht. rygraden, så kender jeg det ALT for godt. VÆK FRA DET KØLESKAB, DU!!! Så gør jeg det samme!! Har du ikke et menneske i din nærhed, som du både stoler på, men som du også gerne vil imponere? Jeg har sommetider (ved en af de utallige slankekure jeg har været på) brugt en af mine nære som coach. Det skal være en, som du ikke vil lide nederlag overfor, men også en, du ikke føler dig som en elefant i forhold til (taler af egen erfaring). Ærgeligt, at du ikke bor i nordjylland - så kunne vi sagtens følges... Nå, men under alle omstændigheder - jeg HÅÅÅÅBER du holder kuren for du bliver SÅ glad for det, når du er færdig. Mange kram, tanker og kærlige skub
-
Jamen lige nu, er der faktisk slet ikke noget jeg hellere vil, end at vise min kjole frem... Er bare SÅ glad for, at der også var en (synes jeg i hvertfald selv) perfekt kjole til mig - trods det faktum, at jeg bestemt IKKE er str. 34 stangmodel
-
Så er der sat billeder ind i det første indlæg
-
Der kommer lige et lille sneak peak, når jeg kommer hjem... De billeder jeg har her kan ikke lægges ind... ;)
-
JAAA TAAAAK be om Jeg vil blive rigtig glad, hvis du vil sende det til mig - evt. på min mail karinalinddal@gmail.com
-
Købte engang en sort affaldssæk fyldt med isterninger fra Burger King for 20 kr...
-
Kan næsten ikke ryste tanken af mig, efter jeg har læst nyhederne i dag. Stakkels, stakkels brud og familie. Hvordan kommer man nogensinde over sådan noget? http://ekstrabladet.dk/112/article1731507.ece Min dybeste medfølelse og sympati til den stakkels pige, der nu ikke skal giftes alligevel og har mistet sin kærlighed...
-
Vi sidder heller ikke sammen med vores forældre (dog af en helt anden grund - jeg har mistet begge mine forældre og min kommende mand har kun hans mor, så det ville blive lidt for kedeligt). Vi har valgt at lave sådan et lille bord med hjul under benene og så flytter vi fra bordende til bordende med en halv times mellemrum Tror det bliver rigtig sjovt og hyggeligt og så får man både snakket med alle og kommer desuden udover det der med, at man er nødt til at sidde sammen med nogen, man ikke rigtig har lyst til. Mht. til talen kan du jo godt sige noget pænt uden rent faktisk at lyve. Noget i stil med, at du vil takke "arkitekterne" på det smukkeste bygningsværk du nogensinde har mødt. At du vil takke dem for, at de har været med til at gøre din mand til den han er og dermed har givet dig en af de største gaver, man kan få - nemlig en mand, der passer perfekt ind i dine drømme... Så har du sagt tak til dem uden at sige noget om, hvordan jeres indbyrdes forhold er. Dette giver dig også mulighed for at sige noget til dine forældre...
-
KJOLEOPDATE!! ØV ØV ØV blev ringet op i går af en sød dame, fra den butik, hvor jeg skulle have været ude i dag og prøve brudekjoler. Hende der skulle vise frem for mig, er blevet syg, så de er nødt til at holde butikken lukket i dag Nå, men det bliver altså så først NÆSTE lørdag, jeg skal ud og prøve kjoler. Min faster, som jeg har inviteret med ud og prøve kjoler, er så desværre på arbejde der, så nye planer... Min veninde tager med i stedet
-
Jeg har desværre ikke nogen af mine forældre længere, men til gengæld en sød svigermor, så mon ikke jeg kan få lov at tage et billede af hendes invitation? Jeg skal i hvertfald gøre mit bedste Jamen jeg må da indrømme, at jeg også er temmelig glad for mit lange hår men synes til gengæld også der er RIGTIG mange søde, smukke muligheder med kort hår. Hvor kort er det, dit hår?