tazdiginez

Mange tak! :D Det var bestemt med kærligheden i centrum! Jeg ELSKER også billederne igennem byen, og jeg skal helt sikkert huske det, når vi skal velsignes i kirken. Mike Santis - Fotomike.dk er super dygtig! Disse billeder er "laveste standard" af hvad han kan, for jeg specifikt om "fluen på væggen" billeder, fremfor opstilling. Jeg dur ikke til at poserer og opstille mig selv, som det kan kræves - så jeg er super glad for at der er flest af de billeder jeg ønskede Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke ønsker et slotsbryllup, MEN: jeg er godt tilfreds med mit 5 minutters rådhusbryllup med Bones inkluderet Det handler jo ikke om hvordan dagen tager sig ud, men derimod om de to hovedpersoner og deres kærlighed

Mange tak! :D Det er en smuk gestus at gøre, og for at være HELT ærlig, så kan jeg ikke se hvad jeg ellers skulle gøre med buketten. Forsølve den, tørre den? Det er ikke så meget mig, så ville jeg hellere gøre noget - for mig - mere symbolsk

Tak, hvor er du sød :D Det betyder bare et eller andet, når buketten lægges på graven. Det er en helt særlig ting. Jeg var bestemt påvirket af situationen, da jeg lagde buketten. Men tak for din besvarelse

Så kom dagen! Diden og jeg havde aftalt, at hun kom og hentede mig, fik mig i kjolen og kørte mig ind til rådhuset. J tog Maliva med og de skulle forbi en blomsterhandler på vejen - for han havde bestilt en buket til mig (noget jeg ikke engang havde tænkt på!) Det var en mega stresset morgen. Jeg havde fået lagt en PERFEKT make-up og tog så vipper på. Efter vipperne var tørret, dækkede jeg lige til osv. Det sad PERFEKT - så blinkede jeg og vupti.. Så faldt den ene vippe af og ind i mit øje Mit øje væder til = jeg må tage ALT make-up af og starte forfra så snart mit øje stoppede med at væske.. SUR Jeg vrissede, var sur, sukkede og talte til 10 MANGE gange den morgen. Tidsplanen var totalt ødelagt og J stressede helt åndsvagt! Nå, men det ender med at J kommer ud af døren med kun 5 minutters forsinkelse. De 5 minutter kunne han nemt indhente på vejen, så det var kun godt for ham. Diden og jeg kom til rådhuset på klokkeslaget for vielsen - men vi var ikke dem som var mest forsinkede.. Det var gæsterne Nå, men da jeg kommer til rådhuset, kommer min gode ven igennem mange år, ud til mig. Han var hyret som vores fotograf for dagen, og da han så mig fik han tårer i øjnene. Han var så rørt og med den græske/amerikanske accent han har, fik han fremstammet: "hvor er du smuk Jaqueline, lige som jeg havde forestillet mig det!" Han får skudt et par billeder af mig der går ind. Da jeg kommer ind, står J helt nede for enden og kigger langt efter mig. Han har tårer i øjnene og i mit iver over at se min smækre mand, løber jeg nærmest ned til ham. Jeg ser den smukke buket som Maliva står med og hun afleverer den til mig. Jeg får vist en lille overraskelse til J - mit strømpebånd - og først derefter får vi kysset hinanden. Vi står og venter på de resterende gæster og efter noget tid, kommer de og vi går ind. Da vi kommer ind, får gæsterne stillet og sat sig til rette og så er vi igang. Byrådsmedlemmet forklarer hvordan vielsen foregår, og derefter læser hun et digt om ægteskab og kærlighed højt. Jeg kan ærligt fortælle, at jeg ikke hørte en dyt efter. Jeg ville super gerne, men min krop lukkede totalt ned og jeg var kun i stand til at se hendes læber bevæge sig. J og jeg stod med hvert vores barn, da de begge var voldsomt generte. - Da vi når til delen, hvor vi siger ja til hinanden, havde jeg en ekstra overraskelse i ærmet. J blev spurgt først og han svarede med et simpelt sagte ja, og da jeg blev spurgt råbte jeg det ud i rummet, efterfulgt af et: "hørte alle sammen det? Også jer på bagerste række?!" Salen var fyldt med latter og pludseligt var det hele ikke så "pladderromantisk" og formelt Vi måtte nu kysse hinanden som Hr. og Fru Futterup Svejgaard Vi blev lykønsket af både byrådsmedlemmet og vagterne, og så skulle vi underskrive papirene. Derefter skulle vi ud og fejre det med et glas champagne og et stykke kransekage ..... Planen var nu, at vi skulle have taget nogle ret særpræget og specielle billeder. Jeg havde en SUPER fed ide som ALLE gæster var med på, men da vi kom ud i hall'en, kunne vi se at det stod ned i stænger. Så min ide kom ikke til live, desværre. Men, vi holdt humøret højt og tog billede inde på rådhuset istedet. Efter noget tid inde på rådhuset, hvor tiden gik med at poserer for kameraet, så klarede vejret op og der var pludseligt høj solskin. Nogle af gæsterne besluttede sig for at kører mod Bones, hvor vi skulle spise, men eftersom solen skinnede så flot. Besluttede J og jeg os for, at vi ville gå. Mike var en flue på væggen og ninja til at få taget super fede billeder af os, imens vi gik igennem byen mod Bones. Vi fik et enkelt tillykke på vejen og en MASSE blikke, men det bedste? Det var godt nok, bare at GÅ sammen. At gå sammen med min familie, min bedste veninde og hendes børn. At få et pusterum og tid til at tage alle indtrykkende ind Da vi ankommer til Bones finder vi os til rette. Vi får bestilt mad til børnene hurtigt, da de er sultne og Logan var specielt meget træt. Indtil maden blev serveret, var der generelt børne-kaos. Sultne og trætte børn er ikke en særlig god kombination, men det ses slet ikke på billederne. Børnene spiste godt og derefter blev de vist til legerummet. Logan blev puttet i klapvognen, og nu kunne vi voksne spise! Inden vi for alvor gik igang, blev J og jeg begavet, selvom vi havde sagt nej tak til dette. Det var nogle super gode gaver, og vi er så glade for dem Så kom der mad og vi satte os til bords. Det var SÅ god mad! Efter vi havde spist og der blev slået maver, så dukkede den velkendte brudevals op i højtalerne. Øhhh.... "Who, me?" Nå, der var ingen vej udenom, så J og jeg måtte tage en bette sving-om inde på Bones. Foran andre gæster, personale og gennemgangere.. Slet ikke spor pinligt?! Efter dansen blev det tid til at sige farvel til gæsterne og en fantastisk dag. Lige inden, havde Diden en hemmelighed i lommen. Så da J og jeg træder udenfor, bliver vi overdynget med ris! Efter vi er blevet hyldet ind i ris, går alle hver til sit. Diden følger med os om til rådhuset og siger farvel ved bilen. Et vennepar tager med hjem og bliver til aften, hvor at vi sidder og hygger i allerbedste stil. ..... Et par dage efter tog J og jeg på kirkegården og lagde min brudebuket. Det er 1. gang siden svigermors død, at vi besøger graven. J har ikke kunne før, men jeg insisterede på at lægge buketten på graven! Det var hårdt.. Hårdere end jeg troede, men det løftede en del fra vores skuldre og vi tog derfra med et smil på læben.

VORES BRYLLUP, 28.5.2015 I kan se ALLE billeder HER <- KLIKKELIKKE.. I kommer ind på min facebook-profil, men albummet er åbent for alle. Så i burde kunne se billederne Beretning om dagen: Nå, så må jeg hellere til det Torsdag den 28. Maj, blev J og jeg gift, og det var en fantastisk dag med alt slags vejr og alt slags humør Nogle af jer sidder nok og tænker: "Torsdag? Hvorfor en torsdag?" Og det er der en meget god forklaring på! Den 28. Maj i år, ville være året, hvor Js forældre kunne fejrer Smaragdbryllup. For 55 år siden gav de hinanden deres ja på den specifikke dato, og da de desværre ikke er her længere, var det en måde for os at ære deres minde og have dem med os på vores specielle dag. - Eva og Erik, tilbage i 1960. Jeg nåede desværre aldrig at kende Erik, da han på mystisk vis døde i 1996, men ud fra historier har jeg det indtryk, at han var en rigtig rar mand. Eva... Eva nåede jeg at møde, desværre som sengeliggende og meget syg, men det betød intet for hendes personlighed. Selvom hun virkede knækket, så kunne jeg sagtens se bag det, og se den Eva som J huskede. Hun var sådan et fantastisk og hjertevarmt menneske! Deres kærlighed for hinanden er noget J og jeg, gerne vil afspejle. De var der i medgang og modgang og til døden dem skilte, og hvor er det dog smukt! Nu deler vi deres bryllupsdag, og vil hvert år skænke dem en tanke og takke dem for at vise os vejen i vores ægteskab ..... En uge før vores bryllup, tog Diden og jeg på kjoleshopping. Vi startede ud med Starbucks, og derefter vandrede vi Aarhus tyndt og købte ind af make-up, hårting osv. Kjolen var nem at finde, da jeg havde kigget lidt på internettet og havde fundet en kjole, som jeg var faldet pladask for! Den blev prøvet på og ja... Det var bare DEN! Så manglede vi bare skoene, som jeg OGSÅ havde fundet på internettet, men bare skulle prøve på, Skoene var fra H&M - Diden og jeg gik samtlige H&M butikker igennem i Aarhus for at finde disse sko i min størrelse - da vi endeligt fandt dem, kunne vi konstaterer, at jeg skulle have dem 2 størrelser mindre Det var to MEGET trætte kvinder som kørte mod Trige den eftermiddag! Det var meningen at J skulle have været med og have købt sit eget tøj, men Maliva var blevet syg og han måtte blive hjemme. Hvilket egentligt var heldigt nok, for så var han nok ikke endt med det sæt han var i ..... Dagen inden brylluppet tog J og jeg på tøjshopping til ham. Vi havde en super hyggelig dag med at gå og holde i hånd, snakke om vores humør og forventninger. - Op til brylluppet har jeg været under enormt meget stress, hvilket har udviklet sig til, hvad jeg mistænker at være en slem depression. Jeg havde det ikke godt - slet ikke godt! Det var så slemt, at jeg den 25. sad med selvmords-tanker, rystede og var et stort nervesammenbrud. Alt det udviklede sig til at J og jeg havde nogle heftige diskussioner op til brylluppet, så det at vi dagen inden fik tid til at "genfinde os" var super rart! Da vi kom hjem, hyggede jeg mig med at gøre klar til morgenen. Jeg fandt tøj frem, pakkede tasker osv. Forkælede mig selv med ansigtsmaske, hårkur, langt bad osv. J og jeg brugte vores aften på at gøre rent og kom først i seng ved 00.30/01.00 tiden.. I det mindste startede vi vores ægteskab med et rent hjem .....

Mjaeh... Både og.. Jeg har forsøgt at ringe til ham siden 19.30 (5 opkald), så jeg prøver da.. Jeg har ærlig talt ikke lyst til at spørge på skrift, da jeg gerne vil HØRE ham sige, at han ønsker os der..

Hvis i fandt ud af, at nogle af jeres invitationer ikke var kommet frem - ville i så ikke personligt selv ringe eller skrive og inviterer? Jeg svinger frem og tilbage i om vi skal med eller ej, for de har jo egentligt ikke inviteret os. Min mor har Jeg har ikke fået en personlig invitation. Ingen bekræftelse i at vi er inviterede.. Kun min mors ord. Hvis jeg fandt ud af at f.eks. min veninde ikke havde modtaget sin invitation, så havde jeg da været om ikke andet undskyldende og inviteret hende mundtligt - SELV.. Ikke fået sat et mellemled til det. Jeg havde i sekundet jeg havde fundet ud af det, ringet hende op med et: "SHIT, det er jeg sq ked af, men du VAR og ER altså inviteret. Du er medregnet i gæstelisten, IKKE glemt.." osv. Jeg VED at jeg ville fortryde ikke at komme til deres bryllup, men ALT tyder altså bare på, at intentionen om at inddrage os, bare ikke er eksisterende, og så gider jeg ikke bruge krudt på at være et godt og større menneske. Jeg har i 12 år toleret, været stor, og accepteret.. Men jeg synes virkeligt at dette er over grænsen, for hvad jeg kan og skal acceptere.. De har jo ikke engang meldt NOGET som helst ud omkring vores bryllup.. Og helt ærligt.. De sagde til min mor "at de skal vende tilbage i overmorgen med besked!". At det var ret vigtigt at vi gav besked... - de har endnu ikke meldt tilbage til os.. Og vores svarfrist var 1. april... Jeg HADER den person det her gør mig til. Jeg er sindsygt rummelig, men det her.. det er lidt for meget kan jeg mærke.. Jeg overvejer meget at ringe til min bror i aften og spørge om vi er inviterede eller ej, for at få en invitation igennem et mellemled virker ret useriøst, og at jeg gerne vil hører det fra hans mund - At vi lige skal ha' lidt betænkningstid og at J skal smigrer sin chef lidt for at få fri, og at vi skal finde pengene til det jo. Og så i samme ombæring hører om de kommer til vores bryllup - for har de ingen intentioner om det, så gider jeg ikke række hånden ud mere.. Så gider jeg ikke forsøge mere..

Min mor: de behandler hende ikke særlig pænt, generelt.. Graviditeten: Da jeg blev gravid med min ældste, ventede de deres andet barn. Hun sagde direkte og som det 1. til den sommer, at jeg havde ødelagt glæden ved hendes graviditet, fordi jeg havde stjålet hendes "spot light".

Altså.. Jeg er kommet længere end jeg var igår.. For igår ville jeg under ingen omstændigheder med til deres bryllup Heldigvis er jeg okay hurtig, til at accepterer tingene og så komme videre, men det kræver også at jeg "får lov" til at mærke det følelses-helvede jeg sætter mig selv i, nogle timer/en dag/nogle dage (afhængigt af situationen), for så kan jeg bedre give slip og komme videre. Jeg har egentligt heller ikke rigtigt brugt krudt og energi på min bror og svigerinde - netop fordi det er så energikrævende og at det ikke giver mig gode følelser.. Men f.eks. da min mor var involveret og dette her, så bliver jeg ramt på et ømt punkt.. Jeg føler det meget personligt og angribende - selvom det egentligt ikke er. Men det er fordi det er ømme punkter for mig. Jeg VED at han er ked af, at vi er gledet fra hinanden. Han vil rigtigt gerne få kontakt igen - og jeg prøver virkeligt.. men 12,5 års "fravær" er svær at rette op på. Det er svært bare at lukke ham ind igen, men jeg prøver virkeligt.. Jeg vil rigtigt gerne lukke HAM ind, men jeg er ikke særligt interesseret i at være tæt med hende.. Og de er jo og har i 12 år, været en package deal.. Jeg har for længst accepteret hende, men derfor behøver jeg bestemt ikke kan kunne lide hende og dele alt med hende.. Jeg har ALDRIG givet til udtryk overfor min bror, hvordan jeg har det med hende.. Ikke efter det der skete for 12 år siden med STOR drama og familie møde osv. Så tør jeg slet ikke.. Og det er nok det der har præget vores forhold.. At der er denne KÆMPE elefant i rummet.. Jeg har virkeligt forsøgt at kunne lide hende.. Virkeligt.. Men så sker der ting som der med graviditeten eller så brokker de sig over at vi aldrig ser hinanden og alt det der.. Og jeg kan jo tydeligt hører hvornår det er min bror der taler, og hvornår det er min svigerinde der taler igennem min bror - og det sidste har jeg bare så svært ved at accepterer og sluge og tage seriøst. Vi har en rigtig rode fortid og et rigtigt rodet forhold.. Og jeg har i 12 år, manglet min bror - og han sin søster.. Vi vil hinanden så meget, men kan ikke fordi vi begge godt ved, at han ikke kan få lov til mere end hun tillader - altså.. At vi f.eks. ikke kan ses så ofte som han måske vil - fordi hun ikke vil. De er måske på besøg i jylland hver 2-3 måned i en weekend, men de bryder sig ikke lige at kører 15-30 minutter, for at besøge os - mine forældre ville være mere end villige til at komme hjem til os, så min bror og svigerinde ikke skulle bruge flere timer på et visit.. Men nej... det kan de ikke... øh bøh.. i er her alligevel, i er på besøg? Hvad skader det, at i også smutter forbi os og ser HANS side af familien også? Vi er glemt og har været det i 12 år.. Vi er 2. rangs familien og jeg har ærlig talt givet op i at "trænge igennem" - det er ikke mit bord mere.. Men når det her så sker.. det med brylluppet.. Så føler jeg mig ramt, så føler jeg det som et angreb.. De har haft SÅ mange år til at gøre dette i.. For 2 år siden stod de samme sted, men der giftede de sig ikke? Hvorfor nu? Hvorfor lige DEN dato?

Tusinde tak for jeres besvarelser.. Hvor er det rart med en smule forståelse - for det er meget lidt af det, jeg får andre steder! diskobil: alt det har jeg ingen forstand på, jeg videregav bare hvad jeg havde fået fortalt.. Men det giver da bare mig endnu mere ret i min fornemmelse, med at de "panikker" lidt og vil "komme først".

Så øh... Sidste sommer snakkede J (min forlovede) og jeg om at glemme det store kirkebryllup og gifte os på rådhuset. I oktober blev den snak til en realitet og vi skal giftes den 28. maj Vi sendte invitationer afsted i december, hvor vi bad om tilbagemelding her den 1. april. Ugen efter invitationerne er sendt ud, sender vi en mail/sms til de inviterede, for at hører om de har modtaget et brev Vi får svar fra alle - undtagen min bror og svigerinde. I dag læser jeg så på facebook, at de skal giftes den 15. maj (?????!!!). Der er en længere historie bag min reaktion, men det korte af det lange er; jeg har ikke et godt forhold til hverken min bror eller svigerinde (slet ikke svigerinden). Jeg ringer straks til min mor, som forsikre mig at de altså HAR sendt invitation til os den 3. april. Hun forklarer at de slår deres 12,5 års par-fejring sammen med et bryllup - men at de gifter sig fordi min svigerinde har opbrugt sine dagpenge og ikke kan komme på kontanthjælp pga. min bror har eget firma: MEN da de i marts var til møde på fagforeningen, sagde de til dem, at HVIS de gifter sig, så kan hun ansættes i firmaet og få dagpenge i de stille perioder.. Min mor sagde at det var den hurtigste dato de kunne komme til... Jeg fortæller at vi ingen invitation har fået, at vi intet har hørt fra hverken min bror og svigerinde... Det mærkelige er; de har ikke skrevet eller ringet for at bekræfte invitationen var landet, INTET.. der har været stilhed siden januar.. Min mor ringer til min bror, og ringer kort efter tilbage til mig: "de har ikke flere invitationer de kan sende, da de bestilte dem. Men i er mere end velkomne. Det er hjemme ved dem klokken 14.00" - turen er 4-5 timer fra os af, vi skal SELV giftes 2 uger efter.. Vi skal betale broen over os.. Vi har sqda ikke råd til at tage den tur, når vi selv har et bryllup at stå med?!?! "ja, men de skal ha' besked om 2 dage" .... Jeg bliver først lettet, og derefter rasende... Den 15/05/2015 er IKKE en helt tilfældig dato.. Det er jo en såkaldt "mode-dato".. Vi har planlagt vores bryllup, vores dag i snart 1 år. De har vidst i 5 måneder at vi skal giftes slut maj - og så kommer de ind og planlægger bryllup 2 uger før vores.. Når de i realiteten kunne ha' taget på rådhuset "et par dage efter", inviteret dem der kunne komme den dag, være blevet gift, ordnet alt det papir-mæssige og så inviterer resten af familien til "papirbryllup" året efter.. ØV, hvor føler jeg mig i den grad pisset på... Ikke engang så meget som en tanke til os blev der skænket.. Er jeg totalt tarvelig og taz-5-år eller er det ok, at jeg er ked af det? Jeg kan jo ikke rigtigt gøre noget ved det.. Jeg kan jo ikke forlange at de ændrer datoen - og jeg har dælme ikke tænkt mig at vente et år med at blive gift. Vores dato er ikke tilfældig valgt, men har en kæmpe betydning - det er min kærestes afdødes forældres bryllupsdag. En tanke til dem, når de ikke kan være her på jord og tage del i alle vores glæder.. Jeg venter IKKE et år - og det ville også virke forkert at udskyde eller aflyse brylluppet pga. det Men hold kæft, hvor har jeg bare lyst til at skrige og råbe ad dem.. Jeg føler virkeligt ikke at det er fair.. Det har ALDRIG været vigtigt for dem at blive gift, det har aldrig betydet noget for dem. Hvorfor skal det så lige være 14 dage før os? Hvorfor kunne det ikke blive som tidligere beskrevet?!?! Åh piger.. please sig, at det er en okay reaktion..

Jeg skal giftes på rådhuset og bagefter skal vi ud og spise sammen med de nærmeste. Ville i skrive en tale dertil? Vi regner med at det store bryllup - kirken, den store fest osv. kommer senere, men hvad med tale dertil? Skriver vi så en ny eller dropper vi talen i denne omgang?

Husk nu, at det er gratis både at blive viet og velsignet i kirken - det er festen bagefter, der evt. kan koste Ja, men mit kirkebryllup er mit prinsessebryllup - og det skal gøres 1 gang i mit liv Så derfor rådhus og derefter velsignelse i kirken

x Fotograf JEG vil rigtigt gerne have nogle billeder fra dagen og jeg vil rigtigt gerne ha' taget location-bileder på kunstmuseet aRos - specielt i regnbue-ringen. Jeg har et par fotografer i sigte, men jeg vil da rigtigt gerne høre om tilbud fra andre. Det jeg søger er: Billeder fra vielsen (hvis man må). Stemningsbilleder før og efter vielsen. Fælles-billede foran rådhuset. Location-billeder i museet - hvis det kan lade sig gøre. Og gerne lidt stemnings-billeder når familie og venner samles på en restaurant efter location-shoot. Jeg håber at vi kan blive gift om eftermiddagen og derfor ikke "optage for meget tid" for fotografen. Så hvor er i fotografer? Er der nogen som holder øje i trådene og er der nogen som vil komme med tilbud eller smide et link til deres hjemmeside? Brylluppet foregår i Aarhus.

x KJOLEN Her vil jeg vise jer mine ideer til min kjole. Jeg vil ikke have en traditionel brude-kjole på, da jeg vil gemme den til mit kirkebryllup. De ideer jeg har nu er: LANGE: Kjole 1 Kjole 2 MEDIUM: Kjole 1 Kjole 2 Kjole 3 Kjole 4 Kjole 5 KORTE: Kjole 1 Kjole 2 Kjole 3