Dramaqueen eller ok?

[tazdiginez 0]

Så øh...

Sidste sommer snakkede J (min forlovede) og jeg om at glemme det store kirkebryllup og gifte os på rådhuset.

I oktober blev den snak til en realitet og vi skal giftes den 28. maj

Vi sendte invitationer afsted i december, hvor vi bad om tilbagemelding her den 1. april.

Ugen efter invitationerne er sendt ud, sender vi en mail/sms til de inviterede, for at hører om de har modtaget et brev

Vi får svar fra alle - undtagen min bror og svigerinde.

I dag læser jeg så på facebook, at de skal giftes den 15. maj (?????!!!).

Der er en længere historie bag min reaktion, men det korte af det lange er; jeg har ikke et godt forhold til hverken min bror eller svigerinde (slet ikke svigerinden). Jeg ringer straks til min mor, som forsikre mig at de altså HAR sendt invitation til os den 3. april. Hun forklarer at de slår deres 12,5 års par-fejring sammen med et bryllup - men at de gifter sig fordi min svigerinde har opbrugt sine dagpenge og ikke kan komme på kontanthjælp pga. min bror har eget firma: MEN da de i marts var til møde på fagforeningen, sagde de til dem, at HVIS de gifter sig, så kan hun ansættes i firmaet og få dagpenge i de stille perioder..

Min mor sagde at det var den hurtigste dato de kunne komme til...

Jeg fortæller at vi ingen invitation har fået, at vi intet har hørt fra hverken min bror og svigerinde...

Det mærkelige er; de har ikke skrevet eller ringet for at bekræfte invitationen var landet, INTET.. der har været stilhed siden januar..

Min mor ringer til min bror, og ringer kort efter tilbage til mig: "de har ikke flere invitationer de kan sende, da de bestilte dem. Men i er mere end velkomne. Det er hjemme ved dem klokken 14.00" - turen er 4-5 timer fra os af, vi skal SELV giftes 2 uger efter.. Vi skal betale broen over os.. Vi har sqda ikke råd til at tage den tur, når vi selv har et bryllup at stå med?!?!

"ja, men de skal ha' besked om 2 dage" ....

Jeg bliver først lettet, og derefter rasende...

Den 15/05/2015 er IKKE en helt tilfældig dato.. Det er jo en såkaldt "mode-dato"..

Vi har planlagt vores bryllup, vores dag i snart 1 år. De har vidst i 5 måneder at vi skal giftes slut maj - og så kommer de ind og planlægger bryllup 2 uger før vores.. Når de i realiteten kunne ha' taget på rådhuset "et par dage efter", inviteret dem der kunne komme den dag, være blevet gift, ordnet alt det papir-mæssige og så inviterer resten af familien til "papirbryllup" året efter..

ØV, hvor føler jeg mig i den grad pisset på...

Ikke engang så meget som en tanke til os blev der skænket..

Er jeg totalt tarvelig og taz-5-år eller er det ok, at jeg er ked af det?

Jeg kan jo ikke rigtigt gøre noget ved det.. Jeg kan jo ikke forlange at de ændrer datoen - og jeg har dælme ikke tænkt mig at vente et år med at blive gift. Vores dato er ikke tilfældig valgt, men har en kæmpe betydning - det er min kærestes afdødes forældres bryllupsdag. En tanke til dem, når de ikke kan være her på jord og tage del i alle vores glæder.. Jeg venter IKKE et år - og det ville også virke forkert at udskyde eller aflyse brylluppet pga. det

Men hold kæft, hvor har jeg bare lyst til at skrige og råbe ad dem.. Jeg føler virkeligt ikke at det er fair..

Det har ALDRIG været vigtigt for dem at blive gift, det har aldrig betydet noget for dem.

Hvorfor skal det så lige være 14 dage før os? Hvorfor kunne det ikke blive som tidligere beskrevet?!?!

Åh piger.. please sig, at det er en okay reaktion..

[diskobil 357]

Umiddelbart er jeg enig med Louise men vil ikke gå mere ind i den del. Hvad der undrer mig er det som fagforeningen tilsyneladende skulle have sagt. Han kan da ansætte hende uanset om de er gift eller ej. bare hun har en arbejdsindsats. .

[tazdiginez 0]

Tusinde tak for jeres besvarelser..

Hvor er det rart med en smule forståelse - for det er meget lidt af det, jeg får andre steder!

diskobil: alt det har jeg ingen forstand på, jeg videregav bare hvad jeg havde fået fortalt.. Men det giver da bare mig endnu mere ret i min fornemmelse, med at de "panikker" lidt og vil "komme først".

[diskobil 357]

He he - Jeg skal ikke kunne sige om der er nogle spidsfindigheder i dagpengelovgivningen som stiller hende bedre end hvis de ikke var gift men uanset hvad skal han jo kunne udbetale hende lønnen og hun skal også have en egentlig arbejdsindsats. Ellers bliver det underkendt skattemæssigt. Særligt når de er gift .

[Ki Schou 215]

Kære Taz

Nu går jeg så lidt mod strømmen, men du kender mig jo fra Babyklar og ved, at jeg er sød så jeg håber ikke, du bliver sur på mig

Nej du kan ikke tillade dig at blive så gal, din bror og hans svingerinde må gifte sig når de vil. Du kan synes, at det er pisse irriterende, men det er jo deres valg i sidste ende. Nu ved jeg, at du har det her anstrengte forhold til bror/svingerinde, men jeg tror ikke, de har valgt deres dato for at pisse på dig og J, men som mange andre synes de vel at 15/5/15 er en sjov dato.

Så jeg håber, at du kan se igennem fingrene med det og ikke gøre forholdet til dem endnu værre. Hvis I ikke har råd til at deltage, fordi I skal bruge alle jeres penge på jeres eget bryllup, så kan din bror/svigerinde ikke tillade sig at blive sure over, at I melder afbud.

Masser af knus til dig

[Ki Schou 215]

PS: Og jeres bryllup bliver jo ikke dårlige af, at de holder deres bryllup først, det kommer ikke til at tage glansen fra jer, det bliver 2 forskellige bryllupper

[GoldRumble 66]

Jeg er helt enig med Ki

[tazdiginez 0]

Altså.. Jeg er kommet længere end jeg var igår.. For igår ville jeg under ingen omstændigheder med til deres bryllup
Heldigvis er jeg okay hurtig, til at accepterer tingene og så komme videre, men det kræver også at jeg "får lov" til at mærke det følelses-helvede jeg sætter mig selv i, nogle timer/en dag/nogle dage (afhængigt af situationen), for så kan jeg bedre give slip og komme videre.

Jeg har egentligt heller ikke rigtigt brugt krudt og energi på min bror og svigerinde - netop fordi det er så energikrævende og at det ikke giver mig gode følelser..

Men f.eks. da min mor var involveret og dette her, så bliver jeg ramt på et ømt punkt.. Jeg føler det meget personligt og angribende - selvom det egentligt ikke er. Men det er fordi det er ømme punkter for mig.

Jeg VED at han er ked af, at vi er gledet fra hinanden. Han vil rigtigt gerne få kontakt igen - og jeg prøver virkeligt.. men 12,5 års "fravær" er svær at rette op på. Det er svært bare at lukke ham ind igen, men jeg prøver virkeligt.. Jeg vil rigtigt gerne lukke HAM ind, men jeg er ikke særligt interesseret i at være tæt med hende.. Og de er jo og har i 12 år, været en package deal..

Jeg har for længst accepteret hende, men derfor behøver jeg bestemt ikke kan kunne lide hende og dele alt med hende..

Jeg har ALDRIG givet til udtryk overfor min bror, hvordan jeg har det med hende.. Ikke efter det der skete for 12 år siden med STOR drama og familie møde osv. Så tør jeg slet ikke.. Og det er nok det der har præget vores forhold.. At der er denne KÆMPE elefant i rummet..
Jeg har virkeligt forsøgt at kunne lide hende.. Virkeligt.. Men så sker der ting som der med graviditeten eller så brokker de sig over at vi aldrig ser hinanden og alt det der.. Og jeg kan jo tydeligt hører hvornår det er min bror der taler, og hvornår det er min svigerinde der taler igennem min bror - og det sidste har jeg bare så svært ved at accepterer og sluge og tage seriøst.
Vi har en rigtig rode fortid og et rigtigt rodet forhold.. Og jeg har i 12 år, manglet min bror - og han sin søster.. Vi vil hinanden så meget, men kan ikke fordi vi begge godt ved, at han ikke kan få lov til mere end hun tillader - altså.. At vi f.eks. ikke kan ses så ofte som han måske vil - fordi hun ikke vil.
De er måske på besøg i jylland hver 2-3 måned i en weekend, men de bryder sig ikke lige at kører 15-30 minutter, for at besøge os - mine forældre ville være mere end villige til at komme hjem til os, så min bror og svigerinde ikke skulle bruge flere timer på et visit..
Men nej... det kan de ikke... øh bøh.. i er her alligevel, i er på besøg? Hvad skader det, at i også smutter forbi os og ser HANS side af familien også?

Vi er glemt og har været det i 12 år.. Vi er 2. rangs familien og jeg har ærlig talt givet op i at "trænge igennem" - det er ikke mit bord mere..

Men når det her så sker.. det med brylluppet.. Så føler jeg mig ramt, så føler jeg det som et angreb..

De har haft SÅ mange år til at gøre dette i.. For 2 år siden stod de samme sted, men der giftede de sig ikke? Hvorfor nu? Hvorfor lige DEN dato?

[tazdiginez 0]

Min mor: de behandler hende ikke særlig pænt, generelt..

Graviditeten: Da jeg blev gravid med min ældste, ventede de deres andet barn. Hun sagde direkte og som det 1. til den sommer, at jeg havde ødelagt glæden ved hendes graviditet, fordi jeg havde stjålet hendes "spot light".

Redigeret April 14, 2015 af tazdiginez

[tazdiginez 0]

Hvis i fandt ud af, at nogle af jeres invitationer ikke var kommet frem - ville i så ikke personligt selv ringe eller skrive og inviterer?

Jeg svinger frem og tilbage i om vi skal med eller ej, for de har jo egentligt ikke inviteret os. Min mor har

Jeg har ikke fået en personlig invitation. Ingen bekræftelse i at vi er inviterede.. Kun min mors ord.

Hvis jeg fandt ud af at f.eks. min veninde ikke havde modtaget sin invitation, så havde jeg da været om ikke andet undskyldende og inviteret hende mundtligt - SELV.. Ikke fået sat et mellemled til det. Jeg havde i sekundet jeg havde fundet ud af det, ringet hende op med et: "SHIT, det er jeg sq ked af, men du VAR og ER altså inviteret. Du er medregnet i gæstelisten, IKKE glemt.." osv.

Jeg VED at jeg ville fortryde ikke at komme til deres bryllup, men ALT tyder altså bare på, at intentionen om at inddrage os, bare ikke er eksisterende, og så gider jeg ikke bruge krudt på at være et godt og større menneske. Jeg har i 12 år toleret, været stor, og accepteret.. Men jeg synes virkeligt at dette er over grænsen, for hvad jeg kan og skal acceptere..

De har jo ikke engang meldt NOGET som helst ud omkring vores bryllup.. Og helt ærligt.. De sagde til min mor "at de skal vende tilbage i overmorgen med besked!". At det var ret vigtigt at vi gav besked... - de har endnu ikke meldt tilbage til os.. Og vores svarfrist var 1. april...

Jeg HADER den person det her gør mig til. Jeg er sindsygt rummelig, men det her.. det er lidt for meget kan jeg mærke..
Jeg overvejer meget at ringe til min bror i aften og spørge om vi er inviterede eller ej, for at få en invitation igennem et mellemled virker ret useriøst, og at jeg gerne vil hører det fra hans mund - At vi lige skal ha' lidt betænkningstid og at J skal smigrer sin chef lidt for at få fri, og at vi skal finde pengene til det jo.
Og så i samme ombæring hører om de kommer til vores bryllup - for har de ingen intentioner om det, så gider jeg ikke række hånden ud mere.. Så gider jeg ikke forsøge mere..

[diskobil 357]

Der er vel ingen som går imod strømmen her . Louise G. siger jo netop at det er to vidt forskellige situationer og to bryllupsfester som ikke kan sammenlignes. Underforstået at der ikke er så meget at gøre ved det. Men det er da en ok reaktion at have set i forhold til én selv, den kommende (og herinde). Særligt med de yderligere kommentarer der er kommet frem. . Én ting er at jeg godt gør sætte streg under det der bliver sagt med at det er to situationer/fester som ikke kan sammenlignes i kraft af at jeg har spillet bryllupsfester for søskende og nære venner med kun meget kort mellemrum. To vidt forskellige fester naturligvis med et vist sammenfald mellem nogle af gæsterne. Noget andet er at de end ikke har sendt jer en personlig invitation men inviterer via moderen. Jeg syntes da du skal tage kontakt til din bror som du nævner for måske er problemet ikke ham men hans kommende. .

[Ki Schou 215]

Har du en sådan kontakt til din bror at du fx kunne sende en besked på sms eller facebook og spørge, om det er korrekt opfattet at I er inviteret til deres bryllup siden I ikke har fået nogen invitation eller hørt fra dem personligt men kun via din mor?

[tazdiginez 0]

Har du en sådan kontakt til din bror at du fx kunne sende en besked på sms eller facebook og spørge, om det er korrekt opfattet at I er inviteret til deres bryllup siden I ikke har fået nogen invitation eller hørt fra dem personligt men kun via din mor?

Mjaeh... Både og..

Jeg har forsøgt at ringe til ham siden 19.30 (5 opkald), så jeg prøver da..

Jeg har ærlig talt ikke lyst til at spørge på skrift, da jeg gerne vil HØRE ham sige, at han ønsker os der..