donopa

Jeg mener helt klart, at det ene og alene er brudeparrets afgørelse, hvorvidt der skal børn med eller ej. Dog undtaget ammebørn, for den problematik kan jeg godt huske fra da mine børn var små. Vi er begge midt i 40'erne, og har dermed ingen venner med ammebørn :-), men vi har også valgt kun at holde bryllup for vores familie og venner. Og der kan den jo også være lidt svær, for vores venners børn er jo også på en måde vores venner. Nogle af dem er over 18 og dermed voksne. Men vi har altså valgt INGEN børn, hverken store eller små (også pga. økonomien :-), lige bortset fra mine to piger på 12 og 16 der selvfølgelig skal se deres mor og papfar blive gift, min søsters dreng på 19 år og min kærestes to niecer på hhv. 11 og 16 år. Og de har jo ikke brug for deres mor i den alder :-) Held og lykke med det, og husk det er jeres dag og jeres fest, og hvor ved jeg dog bare godt selv, hvor meget politik der kan gå i sådan en sag :-)

Hvor er de bare flotte. Men så er det jeg tænker, kan man virkelig have sådan nogle sko (og sko i andre farver end hvid eller elfenben) på til en brudekjole? Er nok lidt gammeldags :-)

Jeg har valgt at købe en ikke for høj sko fra Werner Kern, som også laver dansesko. Dvs. at man er sikker på, at kunne have skoen på hele dagen uden at få ondt i fødderne. Jeg har købt mine hos Dansemessen ved Forum Station i København. Super betjening så selv om man kan købe dem billigere på nettet (betalte ca. 1100) synes jeg at det var værd at prøve og købe dem der.

Kan sagtens følge dig, har godt nok ikke været gift med min "eks", men er i dag 45 år og skal giftes med min kæreste gennem de seneste 7 år. Har halvstore børn på 12 og 16 år, hvor den yngste skal være brudepige, men var sammen med min eks i 12 år og selvom vi ikke var gift, var det jo et "ægteskab" på godt og ondt. Jeg skal selv stå hvid brud med hele molevitten :-) men personligt har jeg den holdning, at man skal have det bryllup man selv føler er rigtigt. Altså hvis du brænder for brudekjole mv. så gør det og hvis ikke, så lad være. Men lad for guds skyld ikke andres meninger påvirke dig. Og mht. kirke er jeg helt enig. Er selv troende og vil derfor giftes i kirke. Og havde det været for 2. gang havde jeg også gjort det i en kirke igen. Dog måske ikke som hvid brud :-) Under alle omstændigheder held og lykke med det. Tæller selv ned til den store dag om kun 37 dage :-)

Er kommet i en dum situation. Min søster har lige pludselig her 2 mdr. før brylluppet spurgt, om hendes dreng, dvs. min nevø på 20 år må tage sin kæreste med. De har været kærester i et halvt år og jeg har personligt aldrig mødt hende. Indbydelserne blev sendt ud for 2 mdr. siden og jeg ved ikke hvorfor hun ikke allerede spurgte der. Principielt set kan jeg godt se, hvorfor min søster synes hun skal med, men jeg har det lidt svært med at føle mig tvunget til at invitere en jeg slet ikke kender. Ved jo godt at min nevø vil røvkede sig, hvis hun ikke er med, men det er jo også vores bryllup. Og så synes jeg slet ikke at de har været kærester længe nok til at det berettiger til en invitation. De bor heller ikke sammen. Men jeg vil meget gerne høre andres meninger og helst hurtigst muligt, for min søster venter på svar. Jeg har heller ikke lyst til at blive uvenner med hende, men føler mig altså også presset :-)

Tak allesammen for jeres gode input. Det er rart at høre, at det ikke bare var os der ikke syntes helt godt om idéen :-) Vi har - for familiefredens skyld - valgt at invitere hende, dog med det forbehold at vi vil møde hende inden. Vi har også fundet en dato, hvor det unge par kommer og besøger os. Og jeg er sikker på, at hun er rigtig sød, så det skal nok blive en hyggelig dag.

Tak for alle jeres svar. Den "nemme" løsning bliver jo nok at invitere hende, men det bliver primært for at bevare det gode forhold til min søster. Der skal tilføjes, at jeg desværre absolut ikke har en tæt relation til min nevø.

Var til åbning på Bella Sky Hotellet for nylig og der spillede en rigtig sød pige. Om hun var cellist kan jeg ikke huske, men hun kender en del musikere, så mon ikke hun kan hjælpe dig. Alexandra-Helianne Blais helianne@dreamyourmusic.com Tlf. 2829 8739

Du kunne også, hvis I gerne vil køres væk fra kirken, aftale med en af jeres venner der har en pæn bil, at han/kun kører jer og kort efter kører tilbage til der hvor I skal have taget billederne. Vi har gjort det, at vi har nogle venner i Sverige, der har en gammel Cadillac fra 50'erne. De har lovet at køre herover i den og lave bryllupskørsel for os. Vi har så tilbudt dem en overnatning på kroen, så det kommer kun til at koste os 600 kr. Vi har en veninde med en lille bitte hvid bil. Hun tilbød faktisk også at køre os. Så hvis I gerne vil køre, så tag en almindelig bil og vink farvel :-)

Tak for hurtig respons. Vi bliver 40 personer så det er ikke et kæmpestort bryllup, men et bryllup hvor vi rent faktisk har valgt kun at invitere allernærmeste familie og så alle vores nære venner. Dvs. at vi har fravalgt vores respektive mostre/morbrødre og fastre/farbrødre ligesom vi har fravalgt at invitere nogle af vores venners voksne børn, som vi ellers faktisk ser mere, end vi ser min nevø :-) Men dermed også sagt at invitere hende, vil løseproblemet i forhold til min søster, og så er husfreden sikret. Spændt på at høre hvad andre i forummet siger, for jeg har ikke bestemt ikke truffet en afgørelsen endnu og kæresten (altså min) har jo også noget at skulle have sagt :-)

Vi har valgt at skrive selskabstøj. Jeg har nemlig også ledt omkring dresscode i forskellige bryllupsbøger og bryllupssider og selskabstøj signalerer nemlig noget lidt finere end bare festligt, idet festligt kan opfattes meget forskelligt af folk. Jeg mener nemlig også at et bryllup er lidt "mere", end en almindelig fest uanset hvor det holdes. Flere af vores venner har spurgt hvad vi så mener med selskabstøj. Personligt har jeg den holdning at jeg er fuldstændig ligeglad med om herrerne er i jakkesæt, i smoking eller hvad de nu kunne tænke sig at tage på af den slags, men uanset hvad så som minimum et jakkesæt. Og så har pigerne jo meget større udvalg, men jeg ville blive rigtig glad, hvis alle kom i lange kjoler eller nederdele. Min store datter på 16 har fået en rigtig hellang selskabsskjole og den yngste på 12 skal være brudepige og er dermed også i "lang". Og netop med selskabstøj mener jeg at man signalerer "pænere" end normalt :-)

Prøv dansemessen.dk ved Forum i Kbh. De har brudesko fra Werner Kern. Når man tager dem på, er det ligesom at få en handske på :-)

Werner Kern http://www.werner-kern.de/ laver nogle fantastisk flotte brudesko som sidder som syet på foden. Den forhandler jeg kender ligger i København og hedder Dansemessen http://dansemessen.dk/. Hvor lav hæl de laver med er jeg ikke sikker på. Under alle omstændigheder så prøv at ringe til Dansemessen og spørg om hjælp. De er super hjælpsomme. Så selv om du ikke køber skoen hos dem kan de sikkert hjælpe videre. Det katalog jeg har set på brudesko fra Werner Kern kan jeg ikke finde på deres hjemmeside.

Min yngste datter på snart 12 år skal være brudepige. Hun er super god til at gå i høje hæle og har en str. 37/38. Men hvor finder jeg et par elfenbensfarvede sko med en smart "voksen" hæl til max. 500 kr. Har selv købt sko i Dansemessen ved Forum, men de koster ca. 1.000 og det er for dyrt til brudepigesko. Min ældste på 15 blev konfirmeret sidste år og fik nogle sølvfarvede til ca. 400 kr. men sådan nogle vil den lille dame bare ikke have. Jeg vil simpelthen ikke betale mere, end max. 500 for hun vokser jo ud af dem . Vi bor i Nivå nord for Kbh., men vi er dagligt inde i København, så enten der, Helsingør, Hillerød eller Lyngby. Håber meget at I kan hjælpe.

Tusind tak. Den ser rigtig god ud den hjemmeside :-)

Så er vi to der ikke kan vente. Tak for tippet. Jeg selv holder mig til mine dansesko - har vanskelige fødder og vil bare ikke have ømme tæer den dag :-)

Det er godt nok lang tid siden at du oprettede dit emne, men føler virkelig med dig fordi jeg også selv har svært ved at tage mig sammen til at tabe mig. Der er jo ca. 4 mdr. til du skal giftes og inden da kan du gøre rigtig meget. Jeg meldte mig til til DDV (De Danske Vægtkonsulenter) sidste sommer og har stille og roligt tabt mig 6-7 kilo. Jeg er ikke særlig entusiastisk, men følger man deres madplan taber man altså et kilo om ugen! Og det passer! Jeg er så lidt min egen og har ikke så meget overvægt, så det er et stort problem, så jeg tager det lidt hen ad vejen. Tabte mig. Har stået stille længe. Og har nu taget mig sammen igen, fordi jeg virkelig, virkelig gerne vil tabe mig 4-5 kg mere, inden kjolen skal passes til hos skrædderen i maj. Jeg har altid haft den holdning at DDV og vægtvogterne var noget fis, men må anerkende, at med DDV's måde at spise på med masser af protein og grøntsager passer mig fint. Når jeg ikke taber mig holder jeg madplanen men skejer ud ved siden af. Det gør at jeg ikke tager på, men heller ikke taber mig. Når jeg følger madplanen taber jeg mig fint. Så jeg kan altså varmt anbefale det. Held og lykke

Tak for super hurtig respons. Glemte at nævne at jeg ikke kan købe sko på nettet til min datter. Hun har super smalle fødder og SKAL bare prøve sko på før jeg kan købe dem til hende

Jeg købte et par sko på ophørsudsalg fra Pink, men kan slet ikke få dem gået til og jeg VIL bare ikke have ondt i fødderne på den store dag. Jeg har nu været henne på Dansemessen ved Forum station og bestilt et par superflotte brudesko. De koster godt nok 1.080 men så sidder de også som en handske på foden. De er lavet af gedeskind og satin. Han har dem dog ikke i butikken, men man kan få lov at prøve sko af samme procucent og finde ud af hælhøjden og der er ingen købetvang, når man bestiller et par sko hjem. Jeg er sikker på, at de her sko får jeg ikke ondt i fødderne af

Hvad er TS? Ved nemlig ikke om jeg skal have skørt eller ej. Kjolen faldt så smukt uden, men i butikken sagde de, at jeg i hvert tilfældet skulle have et almindeligt skørt under, så den ikke blev elektrisk og gik ind mellem benene på mig. Har ikke lyst til at investere i alt for meget, før jeg ved hvad jeg skal/vil bruge.

Til trods for at jeg er en "gammel" brud på 45 år er det første gang både jeg og H2B skal giftes og vi glæder os vildt meget. Jeg er sikker på, at mine forældre glæder sig, men de er begge gamle (i 70'erne og 80'erne) og går nok ikke så meget op i det som jeg gør. Min mor har dog tilbudt at lave risposer til kirken. Min svigermor (min kærestes papmor) er meget interesseret, men vi ses ikke så tit, så det er begrænset hvor meget vi taler om det Til gengæld har min storesøster været vildt engageret og også fået mig til at gå ud at købe brudekjole sammen med hende. Det var dejligt at have hende med. Hun snakker også om at arrangere en polterabend for mig, hvis jeg altså vil, hvad jeg har sagt ja til og hun har også lovet både at være gavekoordinator og toastmaster. Mine veninder reagerer vildt forskelligt synes jeg. En af dem villle helst sidde på skødet af mig under alle bryllupsforberedelserne, og interessen er da dejlig, men da jeg selv er den helt vilde planlægger, har jeg ikke så meget brug for det. En anden har hjulpet mig med en frisøraftale hos en af sine veninder og har også sagt ja til at komme med til prøveopsætningen. En tredje har en fed Cadillac fra 50'erne og har lovet at lave bryllupskørsel fra kirke til fest mv. Hende og hendes mand har stor erfaring i det, fordi de kører bryllupskørsel med heste, men da de er flyttet til Sverige nu, kan vi desværre ikke bruge deres karet med heste, da der er for langt og de skal jo også med til brylluppet. Bortset fra afstanden er hun også interesseret. En tredje mener at jeg er gået helt bridezilla med al min planlægning, men jeg synes jo at det er spændende og jeg vil gerne have at alt er helt perfekt, så jeg netop ikke stresser på selve dagen :-). Jeg tror nu bare, at hun er misundelig. Hun er selv lige blevet gift på rådhuset, fordi de ikke havde råd til et stort bryllup lige nu, men gerne ville giftes. Jeg tror at man skal tage ens familie og venner som de er. Jeg har ikke selv så stor erfaring med bryllupper, da det er de færeste i min vennekreds der er gift, og jeg gik da heller ikke selv særlig meget op i det før i tiden. Det var da bare dejligt for brudeparret. Nu kan jeg godt se, at det gør en forskel selv at blive gift og næste gang en af mine veninder skal giftes, vil jeg da gøre alt for at gøre bryllupsforberedelserne gode for hende.