ivanogline

SUK SUK SUK Jeg skulle forsøge mig med en ny opskrift på diabetes bryllupskagen. Men men.... Det gik galt, og måtte smide hele kagen ud. Bundene blev fine, smagte fantastisk, og var tilpads svampede. Fyldet, som jeg lavede af blåbær og solbær, kunne jeg ikke få stift med husblas... Hvad gik galt. Jeg lavede kompot af bærende, piskede cremfine og kom kompotten i, herefter husblas. Skal det være en anden rækkefølge?? Jeg fik et rigtig godt råd med at lave hvid chokoladeganache. Men den blev også helt slaskede. Da jeg lagde det hele sammen, var kagen uspiselig. Smagen var god nok, men konsistensen var ubeskrivelig ringe. Hjælp please. Hvordan skal jeg lave det????? Jeg VIL bare have det til at lykkedes, ellers får vi ingen bryllupskage. Ønsker bestemt ikke min H2B skal have det dårligt af højt blodsukker, på lige præcist den dag, hvis vi bestiller en udefra.

Der skal nok komme en historie og flere billeder på. Men en lille start er denne video. Enjoy

Min mand tog imod mig da vi nåede til enden af gulvet. Han kyssede mig blidt på kinden, og sagde at han elsker mig. Så gav han John hånden, og fulgte mig derefter ned og sidde ved min stol. Vi kiggede intenst på hinanden under hele vielsen, med et lykkeligt blik. Vi sgade ja til hinanden. Han var dog blevet lovet en kasse øl af en kollega, hvis han sagde nej. Men han har vist mere respekt for mig. Haha Efter vielsen, spiller min storebror på sin akustiske guitar, og synger. Annies song - John Denver Herefter en salme, og så giver præsten hånd. Vi får vores vielsesattest + en gave + en kopi af præstens tale Jeg præsentere Hr. og Fru. Olesen

Så gik turen op af gulvet Og naturligvis tuede jeg

Gommen venter spændt i kirken. Jeg gad nok vide hvad min mand far sagde til ham. Måske at han stadig kunne nå og stikke af haha

Vi ankommer til kirken. Da vi drejer rundt om hjørnet, hen imod kirken, kan jeg godt mærke sommerfuglene i maven, vifle flyvsk rundt. Puha. Og det blev bestemt ikke bedre da vi hørte klokkerne ringe løs efter mig. Her er vi helt klar til at gå ind. John og jeg. Da vi ankommer til kirken, komendrede kirketjeneren rundt med mig. Alt hvad vi havde aftalt med præsten, hvordan og hvorledes jeg skulle stå og komme ind osv. Var kirketjeneren ligeglad med. I ren nervøsitet, spændning og irritation, blev jeg gal poå ham, og måtte sætte ham lidt på plads, naturligvis på en pæn måde. Jeg pudrede lige næsen. Brudepigerne retted ekjolen til og jeg fik et varmt knus af John. Så var jeg klar. Fortsættelse følger senere....

Så kom tiden til at vi skulle til kirken. (billede fra we shoot weddings) En veteranlimosine. Cheføren er min mands tidligere chef, som har kørt mange bryllupskørelser. Han var også med til festen. Der opstod dog også et mindre problem her. Bilen var for lang til at køre over de bomb der er på vores vej. Så vi måtte stå ud af bilen igen, og gå op af vejen, for at den kunne komme over. Bilen stødte imod på midten. Men det havde vi det kun ret skægt med.

Brudepigens far, havde jeg overtalt til (hvilket ikke var specielt svært) at føre mig op af gulvet. Min egen far var slet ikke med til festen. Han ankom dog hos mig med solbrille rog kasket, og sagde at sådan ville han se ud. Haha. Desværre nåede jeg ikke at få et billede af det. Vi havde alle snakkede om, at jeg helt sikkert var en bridezilla af de helt store på dagen. Men jeg var den som tog det hele mest roligt. Jeg havde sagt til mig selv dagen i forvejen, at jeg vil nyde dagen som brud, fra start til slut, og det gjorde jeg. Jeg vidste at de sidste tikng med blomster, kage osv. Havde min mand styr på. SÅ jeg skulle ikke tænke planlægming overhovedet. Heldigvis. Mine to skønne brudepiger. Min veninde og mit gudbarn på 8 år. Min venindes kjole fandt jeg fra en hjemmeside. Jeg husker ikke længere hvad den hedder. Det er første og gang jeg har bestilt tøj fra nettet, så jeg var noget nekymret for om den nu også passede efter målene. Men det gjorde den bestemt. Jeg flyttede kun en smule på knappen i ryggen. Men ellers passer den som syede. Mit gudbarns kjole var der dog nogle kvaler med. Den var for lille. Heldigvis blev min frisør gift sidste år, og har en datter der der var 9 år. Så hun sendte bud efter sin mand, som kom med den smukke blå kjole. Den er dog ikke samme farve blå som min venindes, som den oprindelige, men den er smuk og en stor redning. Selv det tog jeg helt roligt Fortsættelse følger.....

Min gode veninde og brudepige sover hos mig natten til bryllupsdagen. Morgenen starter med en solid morgenmad. Æg, bacon og pølser. Mums Så er det badetid, og vi havde fået stregne ordre fra frisøren af, at håret ikke måtte blive vådt. Så det blev pakket godt ind i plastikposer På billedet ses min brudepige Brudepigen får først sat sit hår og lagt make up, og der efter mig. Jeg ses på billedet. Endnu ikke helt klar til at blive gift Dagen igennem, til vi skulle have de fine klæder på, går vi rundt i nattøj, og ser meget doven og slet ikke bryllupsstemt ud. Da min kjole er meget bar, ville jeg ikke risikere at have mærker efter bh-stropper eller andre mærker i huden. Fortælling følger.....

Sikken nogle fine cd lommer. Kan jeg være heldig og få skabelonen til dem? linee@bbnpost.dk

Mange tak

De fleste præster vælger nok at sige nej. Vores præst VILLE have ringene ved alteret, og så give dem til os når tiden var for det. Du kan evt. vælge at få ringe på efter kirken, det er der også mange som gør. Der kan din hund komme med dem, et tidspunkt under festen måske. Efter min egen menning, syntes jeg godt at hunde bør have lov til at være ringbærer. Hunden er også guds skabning, og dermed også velkommen i kirken. ALLE guds skabninger er velkommen i kirken, men præsterne siger gerne nej når det er dyr der skal med.

Tja... Så blev det min tur. Jeg havde glædet mig rigtigt meget, og min veninde havde lagt op til det helt store. for 14 dage siden, spurgte hun om H2B og Jeg ville komme til middag lørdag aften kl 17. Jo tak.... Jeg havde godt nok gættet hvad der skulle ske, for det var min eneste friweekend før brylluppet. Vi ankommet kl 17 til min venindes lejlighed, fuld af humør, spændning og nervøsitet (pga det hun havde lagt op til). I stuen sidder min bedste ven, og en super veninde, også i godt humør.(Hun havde ikke engang fået fat i alle mine venner) Jeg spørger så hvad planen er. Og PA-Arangør, siger...:Det finder du ud af. Uhh Interresant!! Kl 17.45 går vi ned til bilen, og drejer over mod BOWLINGCENTER. (skræk og jag) Det skal lige siges, at jeg havde sagvt til min veninde (PA-Arangør) at jeg ikke ville klædes som en idiot, og jeg ville ikke drikkes fuld, ellers havde hun frit spil. Hun har kendt mig i 10 år, så burde vide hvad jeg elsker og ikke elsker. Jeg tænkte, da vi ankom, at jeg håber inderligt, at det var en joke. For havde fortalt både til H2B, som vidste hvad der skulle ske, og min veninde, at dræberen er en bowlingtur. Jeg kan gost lide at bowle til en hyggeaften, men ikke til et polterabent. Vi får buffe, og under hele middagen tænkte jeg at nu skal vi vel snart gå, så vi kan komme det rigtige sted hen. Men nej!!! 20.30 skulle vi bowle. Vi bowlede 1 time, hvor der så blev sagt...: Ja nu har vi ikke arrangeret mere, hvad har i lyst til? Jeg blev så ked af det, jeg klemte H2B meget hårdt i hånden. Herefter forslog jeg at køre ind til byen, og høre livemusik. Det gjorde vi så. Vi sad der i en time, og fik en enkelt drink. Hele aftenen igennem, forsøgte jeg virkelig og smile, og have det skægt. Men tror bestemt at min skuffelse fyldte så meget, at de kunne se den. Mine Skuffelser: - Bowlingaften et noget man gør på en ganske almindelig aften med nogle venner. Det vidste PA-Arangør godt at jeg havde det sådan. - Hun havde kun fået fat i to af mine gode venner, selvom hun ved hvem jeg ville have haft med. - Der var ingen overraskelser, dril, eller andet som plejer at være sådan en dag. - De havde ikke lagt nogle kræfter i det. Et opkald til bowlinghallen for at booke banen - Det varede i så få timer. - H2B var med hele aftenen. Vi har altid godt ville gøre noget hver for sig, og han fortæller mig bagefter, at de hade bedt ham om at være med. - Min ven kiggede på klokken flere gange, og sagde kl 22.30, at nu ville han snart hjem. Da jeg kom hjem og kom i seng kl 23.00 tude jeg. Jeg har ikke sovet det meste af natten, fordi at jeg har irriteret mig og tænkt på denne aften, som en kæmpe skuffelse. Det skulle hve været en aften med en masse skæg og ballade, men jeg kan kun se tilbage på den med en skuffelse. Dagen kan ikke laves om, der kommer aldrig et nyt PA. Nu tuder jeg igen.

Tak for bryllupshilsen. Det var en fantastisk og helt uforglemmelig dag. Solen skinnede fra en klar himmel, og min mand var smuk og dejlig. Festen forløb som forventet, og vi er lykkelige. Nu er vedebrødsdagene desværre snart over, og vi starter arbejde igen. Så kan vi se frem til bryllupsrejsen i december :D

Min H2B og jeg, var lidt irriteret på hinanden i dag. Jeg over at, han manede alle mine ideer til jorden, og han over at jeg sad 2 timer i morges, og kiggede på opskrifter til bryllupskage. Vi gik en lang tur sammen, da det kan hidse os begge lidt ned. Hvor han så fortæller, at de sidste 4 måneders bryllupsplanlægning, har stedet ham til hovedet nu. Han syntes vi har styr på det hele, og det har vi egtenlig også, med det vi kan have styr på indtil videre. Han mener at der ikke bliver snakket om andet lige nu, hverken her hjemme, eller hos familie og venner, når vi snakker med dem. Vi blev enige om, efter vores snak, at jeg ikke indvilligere ham mere end højst nødvendigt. Kan egtenlig godt forstå, at han ikke orker mere. Som han siger: En kage er vel en kage, og jeg siger, nej, det er en bryllupskage, og den skal være speciel (vi ved godt hvordan den skal være, og lavet flere prøvekager) Kan det hele gå for meget op i planlægning for jer også??

Jeg kender en modelfotograf. Søren Rigborg. Vi bruger ham til vores bryllup på lørdag, han laver nogle rigtig skønne billeder, og bruger 2 fotografer til jobbet, så der kan blive taget billeder fra alle vinkler.

Hvis de har så er det godt nok klasse Det må man da nok sige det er. Men nu er mit bryllup på lørdag, så skulle der have været en "rigtig" PA, så var det nok sket

HAHA, det lyder rimlig fedt :D Det er desværre ikke tilfælde her. I går snakkede jeg med min veninde omkring det. Hun kom selv ind på det. Hun lagde ud med at fortælle, at hun selv var meget skuffet over PA. Og forklarede hvad der var gået galt. PA-Arangør(kan vi kalde Ina) og min anden veninde (Vi kalder hende bare MEtte) Ina havde kontaktet Mette, hvor hun havde spurgt Mette hvad hun havde af forslag. Mette tog så over med alt planlægningen herfra. Men ov erholdte ingen af deres aftaler. Selvom Ina havde rykket i Mette en del gange, havde Mette ikke fundet ud af noget af alt det de aftalte. Tiden gik, og da der kun var 4 dage til den aftalte PA-dag, blev de enige om at ringe til bowlingcenter. Intentionen var at jeg skulle hentes om formiddagen, H2B skulle ikke have været med, men det insisterede Mette på at han skulle, fordi at hun har kendt H2B i 11 år, og af flere årsager ville han ikke have et PA, hvilket hun så slet ikke accepterede ved at tage ham med til min. Han vidste så hvad der skulle ske, for ellers kunne han ikke korigere med insulin. Han vidste dog ikke at vi skulle spise ude, så hans blodsukker røg til vejrs, det er først i dag at det er ok igen. Ina fortæller mig at, om formiddagen skulle jeg have været forkælet med ansigtsbehandling makeup, og hvad de ellers havde fundet på. Og så skulle vi havde mødtes med H2B til bowling om aftenen, og derfra videre ud og danse og more os. Men der kom ingen om formiddagen, og Ina havde først fri fra arbejde kl13. Så hun kunne først have mødt os efter der. Mette og de 2 andre kom ikke som aftalt, fordi at MEtte slet ikke havde fået bestilt tid til noget. Derfor blev til sådan en lallede omgang. Ina fortæller mig at hun selv er meget skuffet over aftenen. Og hele planlægningen slet ikke blev som de havde aftalt.

Som jeg før har skrevet, er jeg taknemlig over at de vil ofre en aften sammen med mig. Man kan lave mange ting til et PA, uden druk og udklædning. Vi har forsøgt at få børn de sidste 6 måneder. Og hvis det var lykkeds at blive gravid inden PA, havde de stået med en masse planlægning, som ikke havde blevet til en fis. Det ville også have været træls, derfor sagde jeg, at jeg ikke ville drikke. Jeg havde nok drukket alligevel, når nu det ikke er lykkeds at blive gravid. Men stemningen var slet ikke til det.

Jeg forstår hvad du siger, og tager det ikke på en forkert måde. Min veninde spurgte om jeg havde lyst til et PA, hvor jeg svare ja selvf. Jeg fortæller hende at jeg ikke ville klædes ud, og ikke ville drikkes fuld. Det forstår hun fuldt ud. Hun havde 2 måneder at planlægge i, og har flere gange fortalt at det skulle blive vildt og spændene. Så det forventer jeg jo så, når hun fortæller det sådan. Som jeg har skrevet før, så er jeg taknemlig over at de vil ofre en aften sammen med mig. Jeg havde ikke forventet at det skulle blive noget af de helt dyre oplevelser. Men havde hvertfald forventet spændning, som hun selv har fortalt mig. Jeg er klar over at det er en sød intention som de har haft. Men har aligevel fået følelsen af at de har været en kende ligeglade. Og så mener jeg bare at de lige så godt kunne have ladet være. Hvis ikke man kan gøre noget fuldt ud, skal man lade være. Jeg har stadig ikke snakket med nogle af dem omkring det, men har det i tankerne og gøre det, før brylluppet.

Tusind tak for forståelsen. Det luner lidt og vide, at det ikke bare er mig som er gal på den med hensyn til skuffelsen over den aften. Jeg plejer ikke at have forventninger til noget. Det havde jeg dog til den aften. Jeg ser aftenen som en hyggeaften, det var dejligt at have de tætteste venner samlet, der er gerne langt imellem at alle har tid på en gang. Og et eller andet sted var det også skønt at have H2B med, han så hele aftenen igennem hvor skuffet jeg var, og tog sig virkelig godt af mig, så jeg havde det bare nogenlunde sjovt. PA-Arangør har helt bestemt ikke givet meget af sig selv, og har nok nærmere tænkt at det skulle bare overståes, sådan føltes det hvertfald. Men hun har også mange timer på sit job. Syntes bare at hun har haft tid nok til at planlægge i. Jeg bader ikke om at det skulle være noget helt dyrt vi skulle. Hun ved hvad jeg kan lide og ikke lide, hun har kendt mig en del år. Dildoparty, vinterbadning osv. Man kan lave et ton af ting, som ikke er dyrt. Beskeden om at, nu har vi ikke planlagt mere, hvad har du lyst til, kom der en tåre i øjenkrogen, og H2B klemte mig blidt i hånden, hvortil at jeg trykker meget hårdt. Der var det virkelig svært at skjule. Men er taknemlig over at de ofrede en aften sammen med mig. Jeg er sikker på at vores bryllup bliver fantastisk alligevel, og det vil være mindeværdigt.

I min familie er det sådan, at hvis ikke de er konfirmeret, er det stadig børn. Og derved kan i sige uden børn.

Vi bruger 2 fotografer. Men de har også arbejdet sammen mange gange, og har helt tjek på hvem der dækker hvem, med sit kamera.

Nu er der kun ca. 2 uger til brylluppet. Og syntes at vi er rimlig godt med med alting. Vi mangler samtale med præsten, og et besøg i gildesalen, så vi kan finde ud af om bordene kan stå som vi vil have det. Syntes det er gået urtoligt nemt, og er lidt bekymret over, at der ikke er mere vi skal nå inden. Har vi glemt noget??? Hvad lavede i 2 uger før jeres bryllup??