-
Antal besvarelser
187 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af chinilla
-
Tillykke med din beslutning om surprice-brylluppet, det bliver godt nok spændende!! Jeg stemmer også på kjolen til venstre, den er meget elegant. Held og lykke Tina
-
Hej allesammen. Jeg må lige dele min oplevelse med jer. Morten og jeg blev gift i september sidste år og derefter spurgte jeg flere steder om de ville farve min kjole og sy den om så jeg kunne bruge den som festkjole. Men alle steder var de bange for at farve den og det var iøvrigt også ret dyrt. Lige efter julen så jeg en annonce i modebladet Q hvor de søgte folk som havde deres brudekjole hængende og gerne ville have den syet om. Man ville godt nok ikke have noget med-bestemmelse, så det var lidt tøvende at jeg sendte et billed ind til dem. 3 dage senere ringer designeren og siger at de havde valgt min kjole sammen med 3 andre - OH MY GOD Jeg var virkelig i tvivl om jeg skulle gøre det, men jeg vidste at kjolen ikke bare skulle hænge og samle støv, så jeg satsede og sendte den afsted til sin ukendte skæbne... Torsdag d. 10. februar var jeg så ovre i et studio i København og få taget billeder i den nye kjole. Jeg var ved at tisse i bukserne af skræk for hvordan den nu så ud...men den var heldigvis rigtig flot . Jeg ville ikke selv have haft fantasi til at få den lavet sådan, jeg havde nok bare fået slæbet taget af og farvet den i en gylden farve, men sådan blev det ikke...! At få taget billederne var en oplevelse for sig selv. Jeg blev stylet og sat i et par sko til 4000 kr (!!) som havde de højeste sylespidse hæle jeg nogensinde har prøvet - jeg kunne næsten ikke holde balancen i dem . Og så skulle jeg ellers stå på de underligste måder - jeg frygter hvordan de billeder tager sig ud, men det får jeg først at se d. 25. april når artiklen kommer i bladet . Men nu har jeg i hvertfald en super festkjole (hvis jeg selv skal sige det)! Knus fra Tina Billed længere nede
-
Kjolen er af det franske mærke Hervé mariage, jeg ved ikke hvad modellen hedder. Igen 1000 tak for alle de søde ord - jeg bliver mere og mere glad for kjolen!! Tina
-
Nederdelen er A-formet og går til knæene. Den er i samme farve som corsagen og fra den ene side og skråt ned foran går der to bånd af samme slags som i underkanten af corsagen. Håber det giver mening... Kjolen er lavet i thaisilke. Jeg har ikke så meget forstand på hvilke stoffer man kan farve, men jeg tror helt bestemt at satin kan.Det er rigtig dejligt at få kjolen "godkendt" herinde. Tusind tak for alle de søde ord. Tina
-
Bagpå lavede designeren en lille "po po" som han kaldte det...
-
Før var kjolen hel, nu er den todelt. Det tror jeg at jeg bliver glad for, nu kan toppen også bruges til fx bukser. Her er lige et før-billed:
-
Nu har jeg fået kjolen tilbage. Nederdelen mangler lige lidt justering, så jeg kan kun vise jer overdelen. Her kommer den, hvad synes I?
-
Hvor perfekt :yeah: :yeah: :yeah: og hvor sødt af din far. Tillykke med kjolen, vi glæder os til at se den. Tina
-
Det er jo forskelligt fra person til person hvordan man gerne vil have sin kjole, både udseendet og det mere praktiske. Jeg synes at din kjole er rigtig rigtig flot og jeg synes at slæbet ser supergodt ud både til resten af kjolen og til dig. Min kjole havde et slæb på cirka 1 meter og der var heller ikke mulighed for at hægte det op. Der var kun en strop inde under kjolen som jeg kunne have rundt om håndledet. Men det generede mig slet ikke på noget tidspunkt i løbet af dagen. Jeg brugte stroppen når jeg dansede (og det gjorde jeg selvfølgelig rigtig meget ) ellers lod jeg slæbet være nede. Og selvfølgelig kan man godt mærke at der er ekstra vægt på, men jeg kunne godt li´ den der prinsesse-fornemmelse af at man havde slæb på. Men som sagt er det jo forskelligt hvordan man vil have det. Tina
-
Det er en rigtig flot bh du har fundet :heppe: Det undertøj som jeg i første omgang ville have på så ikke godt ud under kjolen, så jeg valgte et helt enkelt sæt i stedet for. Det var ikke det mest sexede sæt, så jeg købte et andet sæt til bryllupsnatten (et som jeg i hvertfald ikke kunne have på indenunder kjolen... ). Det fungerede fint for mig. Tina
-
Hej Mit slør var et enkelt lag i samme længde som kjolen, jeg var meget glad for mit valg. Tina
-
Det er der i hvertfald. Jeg troede slet ikke at kjolen ville komme til at betyde så meget for mig som den gjorde. Jeg nåede også at skifte mening mange gange inden jeg sendte den og det var lige før at jeg fældede en tåre da jeg pakkede den ned . Men nu er jeg glad for det Tina
-
Ja er det ikke spændende Jeg har ikke fået kjolen endnu - den var ikke syet helt færdig da billederne blev taget fordi designeren ikke kendte mine præcise mål (han vidste bare at jeg kunne passe den). Men han lovede at sende den hurtigt og så får jeg lige taget et billed af den til jer. Tina
-
Hejsa. Jeg var til et bryllup i juli sidste år hvor bruden var 5 måneder henne. Hendes kjole var ikke lavet specielt til gravide - det var bare en større størrelse og så blev den rettet til de rigtige steder. Den var også i empiresnit og det så rigtig flot ud til maven. Held og lykke med kjolejagten. Tina
-
Hej Henriette. Tillykke med brylluppet - I ser helt fantastiske ud! Din kjole er utrolig smuk og rød er lige din farve. Jeg kan huske at du skrev til mig at din kjole lignede min i formen, det vil jeg give dig ret i. Og din buket er bare supersmuk til kjolen...jamen altså det hele er jo bare Jeg er meget imponeret over at din mor har lavet den bryllupskage, den ser top-professionel ud! Tina
-
Hej Dittemor. Jeg synes at den kjole du har købt er rigtig smuk og sidder flot på dig Men jeg kender godt fornemmelsen - jeg købte selv en kjole som jeg mente var den helt rigtige, men efter et par uger blev jeg mere og mere i tvivl. Det var ikke fordi jeg havde set en anden men jeg havde bare ikke den der hurra-fornemmelse i kroppen . Så snakkede jeg med dem i butikken om det og prøvede nogle flere kjoler og så fandt jeg KJOLEN. Jeg måtte slippe med 800 kr ekstra (forsendelse) plus den nye kjole kostede 8000 kr mod 6500 kr for den oprindelige, men jeg var ligeglad, for nu havde jeg fundet den kjole jeg ville have. Jeg håber ikke at jeg forvirrer dig endnu mere! Jeg ville bare fortælle at du ikke er ene om at være i tvivl. Jeg synes at du skal prøve at snakke med ekspedienten i butikken - det kan der jo ikke ske noget ved. Har du ikke mulighed for at prøve "drømmekjolen" et sted? Det kan jo være at den slet ikke er sagen når du får den på! Uanset hvad du gør, er jeg sikker på at din kommende mand er helt færdig når han ser dig Held og lykke med det! Hilsen Tina
-
Hejsa Vi blev viet i kirken kl 14, fik derefter taget billeder og så havde vi "reception" (hygge samt åbning af gaver (hvilket også tog lang tid!) indtil vi startede i restauranten kl 17. Receptionen var god af flere årsager, bl.a. var det rart at folk blev rystet lidt sammen inden de skulle til bords. Vi ville først gerne vies kl 15, men der var ikke plads og vi endte med at være RIGTIG glade for den ekstra time vi fik. Der er så meget man gerne vil nå den dag, så mit bedste råd er: Tag så meget tid I kan komme til, I får i hvertfald ikke problemer med at få tiden til at gå!! Men fordelingen af tiden afhænger jo af mange ting; hvor mange der kun kommer til receptionen, om kagen/dansen lægges om dagen eller aftenen, hvor langt der er mellem stederne, om man regner med mange taler/sange osv osv. Selvom vi startede festen kl 17 sluttede vi ikke før kl 5 om morgenen, men vi nåede alt det der skulle nås inden kl 24 uden stress . Tina
-
Der er jo mange ting der afgør hvilken kjole du skal vælge - hvordan den ser ud på netop dig, hvordan den føles at have på osv osv. Jeg kan faktisk li´alle sammen, men favoritten er helt sikkert nr 4 - den er superflot! :heppe: Held og lykke med valget. Tina
-
Hej allesammen. Så kom vi endelig afsted på vores bryllupsrejse. Det var en helt fantastisk ferie og jeg kan helt sikkert anbefale Thailand. Det er utrolig nemt at rejse rundt i landet, thailænderne er meget gæstfrie og selvom en del af dem ikke er særlig gode til engelsk, så prøver de med store fakter og bevægelser at snakke med turisterne. Der er så meget flot natur og store oplevelser, og maden er også helt fantastisk. Her er et par billeder fra turen. Først et fra elefant-trekking. Elefantføreren gik bagved at sang for elefanten, det var helt beroligende!
-
Min kjole var i thaisilke og den krøllede slet ikke!! At dømme udfra prisen (8000 kr) skulle man tro at det var ægte thaisilke, men jeg kan selvfølgelig ikke garantere for om der var andet tekstil i. Men selv efter en hel dag med dans og op-og-ned fra stolen var der ikke spor at se på hverken kjole eller slæb. Du kan se hvilken slags kjole jeg havde under "læsernes bryllupshistorier", titlen er "vores dejlige bryllupsdag" eller noget i den retning. Tina
-
De første par dage boede vi på det danskejede "The little mermaid" på Kata beach på Phuket. Selvom det har ry for at være mindre turistet end Patong beach, synes vi at det var lidt for meget. Derefter boede vi på Phi Phi - en smuk ø, hvor rygtet om affald der hober sig op desværre er sandt, men det er stadig værd at opleve, virkelig storslået natur og en skøn atmosfære (ikke en eneste bil på hele øen!). Phi Phi tog desværre temlig meget skade af flodbølgen, så jeg ved ikke hvordan der er nu. Men mon ikke de rimelig hurtigt kommer op og stå igen... Så tog vi til Koh Lanta hvor der blev skruet helt ned for tempoet, her foregår alt stille og roligt. Dejligt afslappende og nemt at finde helt menneskeforladte steder. Tilsidst var vi i Ao Nang på fastlandet, her er igen lidt flere turister men meget mere afslappet end Phuket (og mange ting at se). Vi skal helt sikkert også på de kanter igen en anden gang. Hvordan er Hua Hin? :byebye: Tina
-
Sikke et besøg I havde der http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/laugh.gif Det er ikke lige sådan en ekspedient man ønsker når man er ude efter KJOLEN og er klar med den store pengepung...men det var da godt at fru Panayotis tog over tilsidst. Håber at det lykkes for dig at få syet kjolen i din størrelse, det bliver spændende at se et billed af den :guitar: Tina
-
Tiilykke med kjolen. Den er enormt flot - enkel, men med smukke detaljer. Hvor er den købt og hvor meget måtte du af med (hvis man må spørge)? Tina
-
Ja, ikke? Min mand og jeg bliver mere og mere påvirkede af de frygtelige omstændigheder i Thailand (og de andre lande). Hvor er det bare forfærdeligt for de mennesker som ikke kan finde deres kære og ikke ved hvad der er sket med dem. Vi har nærmest dårlig samvittighed over at vi nød vores ferie på de øer så meget. Det sætter lige pludselig tingene i perspektiv og vi skifter mellem at være kede af det der er sket og være nærmest panisk glade for at vi kom derfra inden. Lad os håbe at de snart får kontrol over situationen derovre. Godt nytår til jer allesammen
-
Puuh, vi blev godt nok chokerede over at se billeder fra jordskælvet/flodbølgen - det har ramt næsten alle de steder vi var for ikke engang 3 uger siden. De bungalows vi boede i på Phi Phi er fuldstændig ødelagte, jeg tør slet ikke tænke på hvad der var var sket med os hvis det var sket mens vi boede der...stakkels dem der er der nu! Men jeg tror ikke at det forhindrer os i at tage derhen igen en anden gang, for det er altså et dejligt sted. Og se bare hvad jeg turde :heppe: (ok, det er en ældgammel, turistvant slange , men alligevel...) Knus fra Tina