Bridezilla_In_Spe

Medlem
  • Antal besvarelser

    296
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Bridezilla_In_Spe

  1. Hej Tøser. Jeg har siddet og fiflet lidt med mit drinkskort, og hvis nogen af jer kan bruge det til noget, lægger jeg det hermed op til fri afbenyttelse... Har nogen af jer brug for en anden farve, en anden skrifttype eller at få pillet nogle drinks af, så skriv en besked til mig, så fixer jeg det gerne lige til jer, såfremt jeg har tid Det eneste, du skal gøre er: 1) Print ud 2) fold ved kanterne 3) Lim de to slipper sammen (evt. med dobbeltklæbende tape) 4) Stil trekanten på bordet Det er et lidt dårligt billede, men håber I kan få fornemmelse af det... Håber at flere kan have glæde af det! drinkskort.pdf
  2. Jeg er efterhånden nået til at skulle i krig med min gæste-/mindebog sådan for alvor! Jeg vidste hvad jeg VILLE have, så jeg ledte mange steder efter en rigtig scrapbog. MEN det koster jo KASSEN (200,- +), og der var jeg for nærrig! Så her er min lille guide: Bogen: Stor skitsebog fra Tiger til 50,-. Den er sort med spiralryg og siderne kan rives ud, hvis der er for mange. Pynten: Jeg brugte en rest grønt karton fra invitationerne og limede på det øverste og limede så en rest af mit damaskmønster på nederste del - så det kom til at ligne invitationerne i stort format. Derefter satte jeg et satinbånd og hjertebånd på. Jeg hæftede det hele med dobbeltklæbende tape bukkede siderne om bagpå forsiden, hvor jeg afsluttede med satinbånd med tape på. Siderne: De første 10 sider skulle være forbeholdt billeder fra kirken og fotoshoot. Derfor tegnede jeg med blyant hjørnerne fra et billede, der passede i de mål, vi regner med at skulle have billederne i. Senere skal der sættes indklistrede billedhjørner ind (kan købes i de fleste papirforretninger). Der hvor gæsterne skrev, har vi forbeholdt venstre side af bogen til billeder, så der kan sættes billeder ind af de gæster, der har skrevet. Desuden satte jeg en lyserød post-it i starten og slutningen af "gæstebogssektionen". På forreste side af gæstebogen skrev vi en besked til gæsterne om at de måtte skrive mellem de to faner i venstre side af bogen - alle fandt ud af det :-) Tilslut taper jeg udrivningsområdet af siderne, så de sider, der er skrevet på, ikke ryger ud med årene... Resten af siderne river jeg bare ud... Men det kræver jo at bogen bliver helt færdig først ;-)
  3. Jeg lagde den på min oldemors grav dagen efter - og det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde! Min buket var lavet i oasis, og derfor kan de ikke rigtig gemmes - de rådner (BWADR!) ;-)
  4. Vi havde lavet et skilt til gavebordet (tror der er billede af det i min planlægningstråd), hvor der kort og godt stod at vi ikke pakkede gaver op på dagen med mindre nogen havde et stort ønske om at se os pakke netop deres gave op. Vi endte med at bruge ca. 1/2 time på det, hvor vi lige pakkede et par gaver op, smilede og nød det. Men resten tog vi med hjem og pakkede op søndag i ro og mag...
  5. Vi har nok verdens mærkeligste "vores sang" - nemlig Kim Larsen med "mig og Molly"... Og heldigvis startede bandet med den efter brudevalsen - helt uden at vi havde bedt om den eller aftalt det :-) http://m.youtube.com/watch?v=7lgWvatdpYw
  6. De ting, jeg måske ærgrer mig lidt over er: 1) at jeg ikke havde spottet at bestikket på feststedet var forskellige... Så havde jeg købt 4 pakker af det billige fra IKEA for at få det til at være ens... Det er en lille ting, men vi brugte LANG tid på at få det til at passe så man havde det samme bestik ved hver tallerken... MEN det var ikke noget nogen som helst andre end mig lagde mærke til! 2) at jeg ikke havde bedt flere gæster tage gode billeder - vi har rigtig mange gode, men man kan jo altid bruge flere ;) 3) meget lille ærgelse over at vi ikke holdt reception... Men er kommet frem til at dagen ville have været for lang med en reception oveni... Vi blev gift kl.15, vores vielse varede en hel time pga. mit engagement i den kirke, vi blev gift i, der var en halv times kørsel til feststedet og alligevel føler jeg at vi nåede det hele til den rette tid! Jeg er ovenud lykkelig for at vi brugte 15.000,- på vores band! Jeg troede ikke at folk ville have danset så meget - men det gjorde de!
  7. Hej alle skønne zillaer! Jeg når ikke herind så tit (især fordi jeg for ikke så længe siden flyttede primærbase til søstersiden babyklar.dk - guess why!?), derfor er det vigtigt at I skriver en PM til mig eller evt. deler med hinanden internt - nogle af jer har fået wordfilen tilsendt. Jeg kigger PM engang imellem - men det er altså heller ikke så tit som det har været... Så der må forventes lidt svartid med hende her den halvfede babyzilla, som har lidt travlt med at planlægge den lille spireankomst til februar, selvom der er god tid endnu ;-) (men her hos os indbefatter en baby så både en husjagt, en derafkommende flytning, mindst TO ture i IKEA for at gøre morzilla her tilfreds og alt det andet...)
  8. Så er jeg ved at være klar til at skrive beretning... Vi havde verdens mest fantastiske dag med hurtige biler, solskin, masser af kys og glade ansigter!!! Jeg har allerede fået de første billeder fra både fotografen og vores private fotografer... Men der mangler selvfølgelig stadig en del - de vil så blive lagt op henad vejen... Jeg forsøger at dele det hele lidt op, så det måske er lidt lettere at overskue samt at finde rundt i - så kan I måske også se hvor langt jeg er nået... Borddækning og klargøring fredag Min lørdag formiddag Vejen til kirken - en historie HELT for sig selv!!! Vielsen i kirken Billedshoot Ankomst til feststedet, riskastning og fællesbillede Middagen Kaffe og bryllupskagen Brudevalsen Dans og Burgermeisters - og "flugten" Oprydningen søndag Brudebuketten Alle gaverne - oppakning og overvældelse Min "hvad virkede / hvad virkede ikke" liste
  9. Jeg ved ikke om det er utraditionelt... Har man et rigtigt band, er det meget få af dem der også kan spille under maden... Vi valgte at have min lillebror til at finde noget lækker dæmpet jazz og swing musik, som han tog med på computeren, som blev spillet under maden. Sangene (de få stykker, der var), klarede vi meget fint uden musikalsk ledsagelse... Men vi havde også gjort opmærksom på det i invitationen, så folk vidste at man skulle vælge lette melodier og måske lige priotere om en sang var nødvendig - og det havde de fleste forstået, så det var jo dejligt :-)
  10. Vores bryllupskage blev lavet af min reservemor. Den var helt fantastisk - rutebiler i et lag og hindbærmousse i det andet...
  11. vi er rigtig glade for dette billede, som skal forstørres og hænges op (vi er bare ikke nået til det endnu) :-)
  12. .... Og så dansede vi til den lyse morgen! Ja, vi gjorde så! Baren blev åbnet, folk tog vores flotte drinkskort til sig og drak igennem og vi dansede til fede Burgermeisters! Det var mega fedt og hverken Morten eller jeg nåede at blive fulde - mest fordi jeg skulle nå at danse med alle, der ville (og det var bare MANGE!) Kl.3.00 blev der spist natmad og folk festede videre. Vi smuttede kl.5.00 og jeg tror min far lukkede festen omkring kl.5.45 - så der blev i den grad festet til den lyse morgen. Vi fortsatte vores fest i en suite på Maribo Søpark, hvor vi var i boblebad og drak champagne, inden vi lagde os til at sove et par timer...
  13. Vi gav VISTNOK 750,- for to buketter og tre knaphulsblomster, fordi de blomster, der skulle bruges, var meget billige i marts...
  14. Brudevals Efter kagen skulle folk selvfølgelig slappe lidt af. Men alligevel blev klokken faktisk 23.30 før vi trådte gulvet. Burgermeisters var ankommet ved 22-tiden og begyndte at stille op så snart vi var færdige med at spise, så de var klar til at spille lige da vi ville have det. Vi havde øvet os derhjemme - men det gik faktisk rigtig dårligt med at finde takten. Jeg måtte tælle et par gange for at Morten fandt den, men det var jo ligemeget... Vi var glade og det kan man jo også se på billederne :-) Efter det blev der SELVFØLGELIG klippet sokker (forloveren stod for saksen) og revet i slør. Og vi fik hver især reddet hvad vi ville... Jeg fik reddet det ene lag af mit slør, som skal gemmes til at lægge over vuggen på vores førstefødte. Morten fik også reddet sin kravat - ingen klippede slipset :-)
  15. Bryllupskage og kaffe. (ja, meget undskyld at der er gået ALT for længe - der kom lige en bachelor i vejen)... Efter middagen var det selvfølgelig tid til at strække ben. Først skulle vi dog lige hylde vores DYGTIGE køkkenpersonale. Vi havde booket mine gamle klanspejdere, og de serverede uden beregning! Så de skulle selvfølgelig klappes ind og have et vaskeægte TJIKKERLIKKER. Så de fik et stående tjikkerlikker fra alle vores gæster. Så var det jo selvfølgelig tid til at skære vores fantastiske kage. Min reservemor have lavet kagen, og jeg elskede (og elsker stadig) den. Vi havde selvfølgelig brugt et lille bryllupsklar-trick og brugt hoptimister på bryllupskagen :-)
  16. Jo, den er god nok - det er Mette :-) Hun serverede også om aftenen - men måtte tage hjem tidligt, da hun var syg :-(
  17. Jeg fik min PA nøjagtig en uge før brylluppet... Ikke just min favorit, men det var der nogen veninder, der syntes var mest praktisk....
  18. Jeg kan ikke få lov til at uploade wordformater - har ellers gemt det (er frygtelig til KUN at gemme i PDF - irriterende, hvis man skal ind og ændre)... Hvis nogen af jer vil have det i wordformat og selv sidde og lege med skabelonen, så skriv en PM til mig med jeres mailadresse - så forsøger jeg at nå at sende til jer, der skriver... Lidt svartid må forventes pga. bachelorskrivning (stress-stress)
  19. Vores forlover var i det tøj, han havde hjemme i skabet. Vi havde tilbudt at købe ham en ny skjorte og et nyt slips, men han ville gerne have "sit eget tøj" på... Så han kom i sort jakkesæt med sort skjorte og rødt slips. Morten var i sort jakkesæt med råhvid skjorte, vest og kravat. Min far var i sort jakkesæt, råhvid skjorte og blåstribet slips... Vi havde købt ens knappehulsblomster til dem alle tre - så det var det eneste punkt, de var ens på... Jeg synes ikke det gør noget at man er individuelt klædt på - dog var vi enige om at de alle tre skulle komme i sort jakkesæt, fordi det ville se mærkeligt ud på billeder med mørkegråt eller blåt jakkesæt... De ser gerne lidt falmet ud (min svigerfar havde koksgråt jakkesæt på, og det ser ud som om hans jakkesæt er falmet på SAMTLIGE billeder, der er taget af ham og Morten sammen)...
  20. Middagen Efter fællesbilledet gik vi alle til bords - tidplanen klappede bare helt perfekt indtil videre, vi havde regnet med at gå til bords mellem 17.30 og 17.45, og det passede at det var omkring det tidspunkt vi gik til bords... Vores personale, som vi havde hyret gratis mod en god fest her i maj for dem, havde været ude og bruge lidt penge, sådan at de alle havde T-shirts på i farvetemaet lyserød/lysegrøn. Det var bare FOR FEDT, og de havde helt selv fundet på det - stor ros til dem! De gjorde det desuden helt uovertruffent! Ingen havde på noget tidspunkt manglet noget, alt blev serveret og der var bare styr på det hele fra start til slut!!! Vi startede med en lækker forret, som vi havde anrettet dagen i forvejen - tapas med to slags Chorizopølse, noget Seranopølse, lakseroullade og groft brød og tilhørende oliven og hvidløg, som stod på bordene til fri afbenyttelse. Så startede talerækken - min far var jo den første. Han holdt en rigtig fin tale for os, og nævnte bl.a. at dengang jeg flyttede, glemte jeg vist nogle ting. Så de havde taget et par af mine Peter Plys bamser med, min KÆMPE papfigur af Det Brune Punktum, masker fra Venedig og mine porcelænsdukker... Så de stod fremme resten af festen. Jeg husker desværre ikke talerækken så godt, men de talere, der ellers var, var vores forlover Benjamin, hvis sofa dannede rammen for Mortens og min forelskelse, så han lovede os at han ville forgylde sin sofa og give os den, når han en dag skulle af med den. Mortens far holdt en fin tale, hvor han snakkede om vores fælles interesser, der giver vores fælles liv mening... Morten holdt så den mest FANTASTISKE tale til mig. Han sammenlignede mig med en Bubbi Bjørn og citerede titelsangen - hurtig og listig og modig og dristig, trofast og venlig som dagen er lang. Bubbi Bjørn hopper op og ned og hid og did. Helt fortryllet når han tager sin tørn, sådan er en bubbi bjørn. Det var en fantastisk tale, og jeg var lige ved at tude - men jeg holdt faktisk tårerne tilbage det meste af dagen, for jeg har meget svært ved tårer i offentlige rum... Jeg holdt også en tale, hvor jeg sagde en masse ting til Morten. Han var rigtig glad for talen. Og i forbindelse med talen havde jeg fundet den første rose, han havde givet mig efter vi var flyttet sammen. Den havde jeg gemt og bestemt mig for skulle med til brylluppet på en eller anden måde - så den fik han. Min morfar holdt en tale i forbindelse med den sang, min mormor havde lavet til os. Det var en rigtig god tale, og han sluttede med at sige at Morten skulle gi' mig to hårde klap i rumpen i morgen, når vi vågnede, så jeg vidste hvem der bestemte. Mine småbrødre holdt også en helt fantastisk tale for os, hvor de havde lavet hele alfabetet med ord, der passede til mig og Morten. Det var bare rigtig sjovt! Mine to gode veninder havde også lavet en rigtig sød sang til os - det var ikke alle versene, der rimede... Men det var jo heller ikke det vigtige :-) Og så havde min mormor (selvfølgelig) lavet en sang mere - bare fordi det syntes hun at der skulle være! Selvfølgelig blev der også tid til de obligatoriske kys stående, på stolen og under bordet. Og så de fine kysserunder, når vi hver især var på toilettet. En fantastisk bryllupsmiddag, som forløb både afslappet og formelt uden for meget eller for lidt af det ene eller det andet. Og jeg fik også vist mit hjemmesyede strømpebånd :-) Et par stemningsbilleder og talebilleder fra vores middag nedenfor...
  21. Ankomsten til feststedet og fællesbillede Efter den korte fotosession, blev vi kørt de 500 meter tilbage til feststedet. Og der blev vi mødt af riskastende, glade gæster :-) man måtte ikke kaste med ris ved kirken, og det havde folk heldigvis respekteret. Det var rart for os på flere måder, både fordi vi så ikke efterfølgende skulle udglatte noget overfor kirken, fordi vi så ikke skulle hen og rengøre en bil for ris bagefter og fordi vi så ikke havde ris over det hele, mens vi fik taget billeder. Så det var en rigtig rar oplevelse at komme til riskastende gæster ved festen - helt perfekt!!! Efter riskastningen fik folk velkomstdrinks og sad og snakkede lidt, og da alle var ankommet, gik vi ud for at tage et fælles billede - HVILKET JEG KLART VIL ANBEFALE ALLE KOMMENDE BRUDEPAR AT GØRE!!!!! Det var rigtig fedt, og vores fotograf havde fået en fantastisk idé, fordi der var en balkon ned til en lille have, der hvor festen blev holdt. Så alle gæsterne gik med ned i haven og stillede sig TÆT sammen, og så tog fotografen billedet oppe fra balkonen. Et fantastisk billede, som vi skal have forstørret og hængt op herhjemme - det er helt perfekt!!!! Bedøm selv ;-)
  22. Billedshoot Efter vielsen kørte vi i en lånt, pæn BMW videre til stedet, hvor vi skulle holde fest. Bagved feststedet ligger en lille park med grønne arealer og hyggelige kroge, så der fik vi taget billeder. Det tog ikke meget mere end et kvarters tid. Mine tanker var helt andre steder - hos vores gæster - så vi kunne slet ikke koncentrere os. Men vi fik taget et par rigtig fine billeder, både af os begge to sammen og hver for sig... Jeg lægger et par af dem op...
  23. Drik en porter inden du går i seng - øl sløver... Især mørk øl. Jeg faldt i søvn til sidst natten før mit bryllup, men lå da lidt. Lad være med at se det som et problem nu - for så BLIVER det et problem. Og ellers er det jo en del af charmen ikke at kunne falde i søvn, fordi man er spændt... Og hvor mange af ker har ikke prøvet at ligge søvnløse natten før juleaften som små? Og hvor mange af jer har så prøvet at falde i søvn inden der blev åbnet pakker? Kroppen finder nogle særlige depoter på dage som ens bryllupsdag (og juleaften for børn). Jeg var frisk og glad hele min bryllupsdag igennem - men HOLD OP hvor sov jeg godt søndag, da vi havde ryddet op og åbnet gaver. Jeg sov 3-5 timer sammenlagt natten før mit bryllup ;) Hvis man virkelig tror det bliver et stort problem, så hav det i baghånden. Men det er en del af oplevelsen ikke at kunne sove - synes jeg ;)