-
Antal besvarelser
632 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af D&SHoffgaard
-
Man kan sige at perlehals kæden, siger mig mere noget personligt end den anden, da min mor har brugt den halskæde meget i min barndom, så ville nok helst finde en anden løsning. metallet er lidt stift så ved ikke om den kan bruges som armbånd, men det var da værd at forsøge. hmm.. det er manden der står for buketten, så ved ikke rigtig hvad han vil sige til den løsning, da han helst vil have at jeg blander mig uden om den. Har prøvet at lokke ham til at putte en medaljon i, men det vat han ikke meget for. Men kan da høre ham ad.
-
Det er en flettet kæde i hvid, guld og rødguld uden vedhæng eller noget. så, den er lidt svær at bruge, til noget andet. Den er rigtig flot, men det passer bare ikke ind med det andet. jo, kunne godt prøve og ringe til ham og høre hvad hans synes.
-
ditto
-
Min mor fik kostateret kræft, et halvt år før jeg blev forlovet og 2½ år før vores tidligere bryllupsdato. Og det er virkelig hårdt med alle de ubesvarede sprøgsmål og jeg føler virkelig med dig. Det er virkelig svært at forholde sig til og det kræver meget tid og energi. Synes I skal holde fast i dagen. Kan se at under 3 måneder til og måske kan I time det med lægerne, så han er inde i en god periode uden for meget kemo. Hav evt. backup til at følge dig op (en bror, en god ven), men hvis din far bare vil kunne være der (bare lidt af dagen), så ville det være at for trække. Hvis I udskyder, så er det måske ikke sikkert, at han kan være der (7-9-13). Han er ikke opgivet endnu, så der er håb og I skal håbe på at det nok skal gå. Min mor blev opgivet af lægerne 23 dec. 2010, men vi fik af vide at hun med smerte behandling, kunne leve et par år, men hun døde d. 7 marts 2011 Jeg ville ønske, at jeg havde rykket vores dato frem, da min mor døde 9 måneder inden brylluppet skulle stå og vi udskød det 8 måneder, så jeg kunne nå at komme lidt på fode igen. Hun kommer til at mangle, når jeg næste lørdag går op af kirkegulvet, men er sikker på at din far nok skal kunne være der for dig, hvis han overhovedet har mulighed for det. Held og Lykke
-
Vi har også børnefri fest, men har to babyer med på 1½ måned og 4½ måned. Babyer er jo ikke børn, men er afhænginge af deres forældre.
-
Vi skal holde en kirkelig kærlighedscermoni her om et par uger og får ikke tilspørgelsen i kirken. Alternativt laver vi vores egne bryllupsløfter ala USA stile.. Men ved ikke rigtig hvordan jeg skal opbygge det, især fordi det jo ikke på den måde skal være en bryllupsstale, men bare et par sætninger om at jeg vil være ham en god "hustru". Det eneste jeg har, er at jeg vil være hans støtte når han er nede og få ham til grine når han græder. Er der nogen gode ideer?
-
Hmmm... ja, kan godt se hvad du mener. ville bare prøve at holde det kort og præcist, da jeg ikke brøder mig om at være så meget i fokus. Men vil da gå videre med idéen.
-
Hvornår kommer denne huskeliste evt. op på siden og ligge?
-
Nu er jeg fundet på dette: "Da vi blev kærester lovede vi hinanden at skilles som venner. Men i dag lover jeg at være din. Din ven, din legekammerat, din støtte og din partner for livet." Hvad siger I til det?
-
glæder mig til det hele er overstået, så alt kan blive normalt igen.
-
Vi skal holde bryllup her d. 7 juli og havde i første omgang kun regnet med at holde en ikke jyridisk ceremoni i kirken, men det er nu blevet os muligt at få tingene til at hænge sammen, så vi kan få det juridiske med. Men der er jo kun en måned til. Kan vi nå at indsende ægteskabserklæringen samt navneændringen til kommunen og stadig nå at få tingene sendt til kirken, hvis vi udfylder og afleverer den i denne uge?
-
jo, det er os. Men du har helt misforstået mine indlæg, hvilket jeg er rigtig ked af. Det er primært ikke pga. hans adhd, men pga. at han ikke have fået hans elev plads på plads og at jeg selv har oplevet at blive opsagt i prøvetiden. Vi troede at det endelig var kommet på plads, men hans chef, er meget for sig selv og blev hele tiden itvivl om hun vil have ham eller ej. Lige nu hedder det sig at han bliver elev der pr. 1. august, men hvis han overhovedet har en eneste sygedag fra nu til 1. november ryger han ud. Grundet at han fra 1. april til 1. juni havde en sygeperiode på 4 dage, hvor han lå på hospitalet, med noget ret alvorligt. Han har stadig ikke fået nogen kontrakt, og får stadig kontanthjælp, men arbejder for dem. Hans chef havde lovet ham at han pr. 1. juli blev ansat hos dem, som ufaglært og fik ferie ugen op til og ugen efter. Men det har hun trukket i land, da hun fandt ud af, at han kunne blive forlænget af kommunen, så kan han ikke få ferie. Vi tør simpelthen ikke alligevel at få papirne på plads, pga alt det her. Selvom vi havde fået dem udfyldt og de var klar til at blive afleveret. Så vi gør som vi hele tiden har snakket om og så tager vi papirerne på rådhuset, når hans prøvetid er over.
-
Har lavet første udkast til min tale. Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville holde tale, fordi jeg er alt for genert og hader at tale i en for stor forsamling. Men har fundet en løsning, som jeg tror, jeg kan føle mig tilpas med. Regner med at dreje hans stol, jeg så kan snakke direkte til ham og snakke til ham. Har skrevet hele talen ned, så hvis det bliver for meget for mig, tager jeg det jeg kan af den og giver ham resten af talen, som et brev. Men håber selvfølgelig, at jeg klare den hele. Vil meget gerne høre jeres mening omkring det jeg har skrevet og bare kom med noget konstuktivt kritik: Kære Dennis, kære skat. Du havde nok ikke regnet med at jeg ville rejse mig. Men jeg vil forsøge at at sige et par ord alligevel. Det er nu 2½ år siden du friede til mig og endelig står vi her. Efter en lang og sej kamp. Vi har godt nok haft mange op og ned ture, både med brylluppet og generelt. Jeg har flere gange i det sidste halve år sagt, at dette ikke ville være alle de tude ture og til tider LIDT hysteriske anfald værd, men i dag er det. Heldigvis er du en god støtte for mig, og er altid oppe, når jeg er nede. Du trøster mig, og er tålmodig og kan få mig ned på jorden igen, bare ved at kigge mig dybt i øjnene, med dine smukke brune øjne. Du har været en kæmpe hjælp under min mors sygdom og død, hvilket jeg vil takke dig for. Du er helt din egen og bestemt ikke som alle andre. Vi er på nogen områder MEGET forskellige og ikke alle har syntes, vi er det rette match. Første gang jeg hørte om dig, fra Linda, fik jeg af vide, at du bestemt ikke var min type, men du viste dig, at være den helt rigtige for mig. Vi gror sammen og du er ikke ligeså højt flyvende, mere. Du har fået styr på økonomien og køre i et lavere tempo. Jeg har derimod lært, at være mere åben og social, samt ikke at tage livet alvorlig hele tiden. Vi har en fantastisk kemi, har mange fælles interesser og er lidt skøre. Min far har engang sagt til mig, at lige børn lege bedst, men det er modsætninger er mødes. Men jeg synes, vi både har mange ligheder og forskelligheder og det styrker os som par. Vi ved, hvad hinanden tænker og har fuldført hinandens sætninger siden 2. gang vi mødtes og vores veje har krydset hinanden flere gange, uden at vi har vidst det. Vi har gået på samme højskole, mødtes på nettet uden at vide hvem vi var, og været til samme teaterforestilling. Endelig mødte vi hinanden takket være vores lille ørkenens sønner loge og dette har ændret mit liv. Skat, du er mit et og alt. Kan ikke leve uden din nærhed og kærlighed. Elsker dig helt til månen og tilbage igen. Rejs jer op og skål med mig, for min Dennis. Til sidst vil der blive spillet en bid af denne sang, som er vores sang: http://www.youtube.com/watch?v=9PdJJ9Ry9Zo
-
Det virker ikke for negativt?
-
Vi har fået 6 afbud indtil videre og vi har inviteret 4 nye. De 4 afbud fik vi rimeligt hurtigt og vidste allerede af en af mine veninder var interesseret. Bare sig til hende, at i hele tiden super gerne ville have hende med, men at I ikke havde mulighed for det pga. økonomien, og om hun er interesseret, fordi I har fået et par afbud. Alle dem vi har inviteret efterfølgende, har været super glæade for at vi har spurgt dem. Så brae grib tlf. og ring.
-
Nej vi er ikke gift i forvejen, men der er desværre sket nogle uforsete ting i vores liv, som gør at det er rigtig dumt for os, at få papirer på hinanden pt. Men det skal ikke holde os fra, at kunne erklære vores kærlighed til hinanden, så vi får ikke den normale tilspørgelse i kirken, men ellers vil at være som en vielse. Pga. vi ikke får tilspørgelsen, ville vi så lave vores egne bryllupsløfter til hinanden i stedet. Papirerne for vi på plads senere på rådhuset, når det er muligt for os. Så vi laver den om vendte af rådhus og bryllupsfest. Men grunden er vel egentlige ikke det væsentlige, men at jeg søger hjælp til hvordan jeg skal gøre dette.
-
Åh, hvor jeg kender følelsen, der er 4 dage til vores su og vi mangler at høre fra 20! (selvfølgelig er der par ind i mellem) Har bla. en veninde, som jeg snakker med ca. 2 gange om ugen og hun har stadig ikke fortalt mig om hendes kæreste kommer med eller ej. Regner med at ringe rundt på lørdag, for at få de endelige svar. Der er under 3 uger til vores bryllup, og jeg fortryder virkelig, at jeg har sat SU så sent, nu når folk er så langsomme i betrækket. Synes det er irriterende at skulle bruge tid på at rykke for det, men heldigvis kan vi da nå at få nogle opkald endnu.
-
Hej alle I skønne brude. Har et dilemma, om en veninde, som jeg gerne vil vende med jer. Min bedste veninde blev mor til en dejlig dreng for en lille måneds tid siden. Det er hendes første barn og har selvfølgelig ikke så meget overskud, hvilket jeg godt kan forstå. Problemet er bare at jeg virkelig føler mig til side sat. vV begyndte på vores bryllupsforberedelser, da hun lige var blevet gravid og hun lovede at hjælpe med kreative projekter til brylluppet, tilbød selv at stå for polterabend, hjælpe mig på selve bryllupsdagen og "agere" brudepige. Spurgte om, hun havde overskud til alt dette, da jeg kunne forestille mig at det var hårdt som nybagt mor, men det sagde hun, at det skulle jeg ikke tænke på og at hun var der for mig. Polterabend og foreberdelser kunne hun jo få styr på inden hun skulle føde osv. Men da hun så var ca. 6 måneder henne, vente hun på en tallerken og havde inden ikke taget sig sammen til noget. Jeg tog med på babyshopping, inviterede hende på spa weekend med alt betalt, for at få hende til at slappe af og komple fra alt babyræset. Hun meldte fra til min brudekjoleprøvning, da hun var 3 måneder henne, fordi hun ikke lige havde lyst. Hun meldte ud 2 måneder før fødslen, at det ikke var sikkert, at hun kunne komme til brylluppet, for hvad nu hvis han var forkølet eller havde kolik (forståligt nok, men det er princippet i, at hun tager sorgerne på forskud). Har nu her en lille måned før brylluppet fået af vide, at hun ikke kan overskue at planlægge polterabend (forståeligt), så min svigerinde sidder med det selv og at hun nok heller ikke dukker op til polterabendet, selv om det 100% bliver noget stille og rolig brunch noget. Hun har aflyst alle vores aftaler, siden hun fødte og kun en time før. Jeg har haft tilbudt at passe drengen, så hun kunne få lidt mere frihed, da hun kun ligger ham fra sig, hvis han sover og tilbud at komme hos hende, så det ikke var besværligt for hende, men nej.. Hende og hendes mand har sagt ja tak til invitationen, men ringede i går og sagde at de måske tog hjem efter forretten eller allerede efter kirken, for hvis hun nu ikke kunne få hendes til at sove. Men at hun gerne ville vente med at give endelig svar dagen før eller på selve dagen. Spørgsmålet er så, om jeg kan tillade mig, at sige til hende at jeg allerhelst vil have, hvis hun kunne komme jo hjælpe mig i kjolen og så kun være med i kirken? Vil nemlig hellere have en veninde, som kan være nærværende et par timer istedet for en, der hele tiden bekymre sig, over om de nu kan klare at være med til festen og så de alligevel, går meget tidligt? Synes også, at det er spild af 2 kurverter, når deres holdning allerede nu er, at de ikke kan overskue det og at det ikke viker, som om de overhovedet vil forsøge at klare middagen. Er en lille smule skuffet, da vi har flere venner med børn og der kommer et spædbarn mere, som også er den første, hvor forældrene sagtens kan håndtere det.
-
Jeg prøver også at gøre et forsøg på, at finde et godt kompromis, så vi begge bliver tilfredse, men jeg forstår det nok ikke 100% eftersom jeg ikke selv har børn. Jeg ved godt at det er store (og urimelige) krav at sætte, at skal være tilstede fra kl 10/11 om formiddagen til kl 12 om natten, der også derfor at jeg har prøvet, ar forklare hende at jeg hellere vil have hun er der i til efter kirken og så kunne tage hjem og så ro på. Jeg tror bestemt ikke, at det er realistisk at de er det mere end til kl 7 om aftenen og derfor lidt spild af bordplans og kurverter. prøver ikke at få hende til at vælge i mellem os, men prøver at finde et realistisk kompromis, som vi begge kan leve med.
-
Fik taget en lille snak med hende i går, hvor jeg tilbød at hun kunne tage hjem efter kirken og pleje sit barn og at jeg ikke ville blive skuffet, hvis det var det hun valgte. Jeg ville bare gerne have klar besked inden, så jeg kunne afmelde kuverter osv. Hun sagde, a hun lige skulle snakke med sin mand om det og så lige se om hun ikke fik lidt mere overskud i løbet af de næste par uger. Men at hun prøvede, at gennemføre aftenen med mindre hendes mand var af en anden mening.
-
lav en back up plan på fotoshoot hav rigeligt med paraplyer med evt. drop udendør reception eller find et back up sted. Vi skal også have udendørs reception uden foran kriken, men har ikke valgt at sige det til gæsterne, eftersom vi dropper det, hvis det er dårlig vejr.
-
Ja, ved godt at vi er to steder i livet og har været klar over at det nok ville være sådan. Vi havde bare lige fundet hinanden igen, efter at hun blev meget voksen, da hun mødte sin 11 år ældre mand, hvor hun nedprioterede mig meget og jeg prøvede virkelig at nå op på hendes niveau, da hun ikke ville kunne gå ned på mit. Det har hjulpet rigtig meget efter jeg også blev forlovet osv. og vi havde lige fundet hinanden igen og nu er det igen mig, som skal prøve at gå op på hendes. Vi er som søstre og kunne ikke finde på at droppe venskabet, men ville bare ønske, at jeg fik lidt igen, når jeg virkelig prøver, at sætte mig ind i hendes "nye" verden.
-
Jeg synes altså ikke det handler om at være for bridezilla agtig. Synes det ord bliver brugt meget herinde. Ja bevares nogle gange stiger alt det der bryllup noget en til hovedet, men med hensyn til kuverterne synes jeg altså godt man kan forlange besked. Jeg kan godt forstå det gør dig ked af det, frustreret osv. at hun lovede ting hun ikke kan holde. Men det er du nok nødt til at se bort fra. Det er en stor omvæltning at blive mor (jeg har ikke selv børn men kan se det i min vennekreds), og det fornemmer jeg også at du har forståelse for. Men jeg kan godt forstå at det går dig på. Jeg vil mene at du godt kan forvente et mere klart svar mht de to kuverter, for ligesom du jo, på trods af din skuffelse som jeg godt kan følge, også har forståelse for hende, ja så tænker jeg at de fleste folk vil have forståelse for at det er rart at vide om folk kommer til middagen eller ej. Jeg kender hende jo ikke, men jeg tror ikke hun gør det fordi hun er ligeglad. Jeg tror simpelthen at hun måske har regnet med at have et større overskud. Og det er jo fair nok, for tit ved man jo ikke hvordan man vil reagere i en given situation før man står i den. Jeg går normalt meget op i at folk holder aftaler, men lige her tror jeg du er nødt til at se lidt igennem de løfter hun gav dig. Babyer ændrer bare meget. Med hensyn til at hjælpe dig i kjolen ville jeg nok sørge for en "back-up". Hvis hun nu kunne blive nødt til at melde fra, såfremt I/du vælger at holde fast i dén del af aftalen. Det kan jo være at hun må melde fra, sådan er det at være mor. Jeg kan godt forstå du er frustreret, jeg tror ikke hun mener det i nogen ond mening, tingene er bare ude af hendes kontrol. Men et svar omkring middagen og kuverterne synes jeg nu godt du kan bede om. Vores fælles veninde, samt min svigerinde, sover hos mig, så har back-up på det. Jeg ved godt, at hun ikke mener det i en ond mening og hun ikke har kontrol over det, men detville bare være rart med en klar udmeldning.
-
Jeg vil jo heller ikke nægte hende adgang eller be hende blive væk. Men tage en snak med hende om, det ikke var en mulighed at gøre det på den måde. Det lyder nemlig på hende selv, at hun ville foretrække det, da jeg kan høre, at det virker uudholdeligt for hende, at skulle være med fra kl. 10 om morgenen til ved 12/1 tiden om natten. Som sagt, vil jeg hellere have en glad (og nogenlunde overskuds) veninde i nogle timer, end en der er helt slatten hele dagen og som alligevel tager hjem kl. 18. Derved har vi også mulighed for, at det hele ikke bliver så presset ved oppyntningen af fest lokalet. Sammenhængen er, at ham der står for forsamlingshuset har snydt os. Han lovede, at vi kunne komme ind kl. 17 dagen før, men har trukket sit tilbud tilbage og forlanger nu 950 kr. ekstra, for at vi kan få det dagen før. Hvilket er penge, vi ikke har i budgettet og derfor prøve at finde på andre måder, hvis det skal lade sig gøre.