stinaogchristian

Der må være nogle herinde der har mere forstand på make-up og lign. end jeg. Havde besluttet selv at lægge make-up på dagen, og var ganske fortrøstningsfuld. Selvom jeg kun bruger make-up 2-3 gange om året, så har jeg en rolig hånd, så det bliver fint.. MEN!! Nu ringer jeg så til frisøren og bestiller tid til håropsætning. Og hun anbefalede mig at farve vipper og bryn en lille uge før brylluppet. Hvad skal nu det til for?? Skal jeg så slet ikke lægge mascara?? Og hvad farve synes hun lige det skal være? Jeg er helt lys og meget skandinavisk, så kan ikke lige se mig selv med mørke vipper :S Bør man farve sit hår ved samme lejlighed?? Det er jeg bestemt ikke meget for. Fik lavet krøller for et par år siden, og håret blev totalskadet af det. Og hvad nu hvis jeg ikke kan tåle farven, og vipper og bryn falder af?? Er mest stemt for bare at overhøre hendes anbefaling, men det skyldes nok mest af alt uvidenhed på området.. Er der ikke nogen der lige kan fortælle mig lidt om dette nye fænomen ;) Og på forhånd tak, i øvrigt

Virkelig en sød ide, men som Majse71 skriver, så bliver det nok ikke det samme med "Fru Madsen". Men kunne selvfølgelig nøjes med initialerne.. Hmm.. Eller bare S&C... Jo jo, der er muligheder i det ;)

Hej Er en af de piger som IKKE har drømt om mit bryllup siden jeg var en lille pige. Jeg har aldrig ønsket noget stort bryllup, aldrig drømt om kjoler med 8 skørt under, kirke var helt udelukket, og egentligt er det først for et års tid siden at jeg første gange tænker (sådan for rigtigt alvor), at jeg ville svare ja, hvis min kæreste spurgte. Det gjorde han så nogle måneder efter, og som ved et tryllesalg blev jeg bryllupshooked fra dag 1 som forlovet. Vi var enige om at skulle det være, så skulle det sku også være. Så vi har inviteret en hulens masse mennesker, og selv små ligegyldige detaljer er blevet mit livs omdrejningspunkt.. Og med det følger så alle drømmene. (nej, ikke dem om dagen). Har stort set ikke haft en rolig nat fordi jeg drømmer om alt det der (åbenbart) kan gå galt ved sådan et bryllup. Ikke engang min bevidste fantasi kan formå at sætte grænser for de scenarier jeg har mareridt om... Alt fra en brudekjole der er i stykker/ikke passer/er blevet glemt hjemme, til gæster der ikke kommer / kommer for tidligt / kommer uden at være inviteret. Maden er råden, vi har ikke husket at dække bordet, Kokken har glemt os. Det er jo grotesk!!! Ikke en eneste gang har jeg drømt en lykkelig drøm med mig i min smukke kjole, og min dejlige som venter på mig sammen med gæsterne. Ikke een gang har jeg drømt om rørstrømske taler, sjove sange, eller andre glimt af lykke. Og med disse mareridt følger jo en til tider dalene interesse for at fortsætte planlægningen. Nogle gange kan jeg slet ikke overskue noget som helst, og er bare paradt til at ringe til samtlige gæster og sige at der ikke bliver nogen fest. Selvfølgelig er der også gode perioder, og de overskygger så langt de dårlige, men hold nu op for en følelsesmæssig rutschetur jeg er ude på!!! (Kunne forstå hvis jeg var gravid og det var hormonerne der talte, men det kan jeg forsikre at jeg ikke er). Sikke et langt indlæg.. Er der andre der har det som mig, og vågner paniske, badet i sved over bryllupsmareridt?? Og til jer som har stået som brud, gik jeres dag godt? Trods de forbandelser som var blevet kastet over jer under planlægningen?? Stina (som har to uger og 6 dage tilbage.. WTF, som tiden dog er gået...)

Jeg snakker med ham om det jeg kan. Altså, sådan det overordnede. Synes det hjælper på at være mere afslappet i dagtimerne, men om natten (de fleste nætter) hjælper det lige fedt..

Hej Puba! Sindsygt mange der skal giftes 1. september. Hold da op, en populær dato.. Kom til at tænke over det med at snakke med nogen om mine drømme, og det virker som om der er et mønster. Mange af de ting jeg har meget mareridt omkring, er de ting der sådan set er styr på, de ting som jeg ikke kan dele med min forlovede (altså, han skal jo ikke blandes ind i ting vedr. kjolen og talen f.eks.) og så de ting der er ude af mine hænder. (F.eks. råden mad, gæster der kommer for tidligt). Min forlovede ved godt at jeg sover dårligt, og har mange dumme drømme. Han trøster mig med at tælle ned til brylluppet. "Nu er der heldigvis kun 2 uger og 4 dage til du kan sove roligt igen!!!" (Ja, tak da..) De ting som rent faktisk er problemer, og som mit hoved kværner rundt i om dagen, de forstyrer ikke mine drømme. Angående lister. jeg er listernes mester!!! Er nok mere ude i at have så mange lister, at det er det der er problemet Lyder heller ikke til at være nogle rare drømme du har dig. Men skønt at det hjælper at få snakket om dem. Og tusind tak for god karma! Det kan man altid bruge Ja, Diskobil. Som jeg også skrev til Puba, så er det ikke de samme ting der giver mig kvaler om dagen, som om natten. Tværtimod er jeg ved at sige. Og at små ting går galt, er ofte med til at gøre dagen mindeværdig. Men det er jo ikke småting der går galt i mine drømme... Hehe, jeg kan også tale i søvne. Både på tysk og på fransk. (To sprog jeg ikke kan tale når jeg er vågen!!!). Det er så mega syret hvad ens underbevidsthed disker op med når man ikke er vågen til at holde den i skak!!!

Puha... Den er godt nok svær... Er det overhovedet en mulig at overveje at aflyse det hele og så blive gift helt almindelig borgeligt og "blot" få papirene på hinanden? Og er det det du vil hvis det er muligt? Eller det måske bare den der nu-det-snart der skræmmer dig? Ud over det tør jeg godt love dig at alle dine skrække ikke sker. Risikoen for at maden er råden, kokken ikke kommer, gæsterne ikke kommer, kjolen går i stykker osv er minimale så dem alle sammen samtidigt er jo utopi Nej, aflyser selvfølgelig ikke det hele. Men man bliver sku skræmt over sig selv engang imellem. For selvom man godt ved at det bare er drømme, og at de bare kommer af en større eller mindre portion stress, så er det jo svært ikke at lade sig påvirker i dagtimerne, når man har sovet dårligt og drømt skidt, og man ved det gentager sig næste gang man putter sig under dynen.

Åhh, I er alle sammen så søde, sjove og beroligende med jeres egne historier. Så føler jeg man sig ikke så alene.. (og tåbelig). Jeg VED der er en kontrolfreak gemt (ok, faktisk overhovedet ikke gemt) i mig, og nu ved jeg så også at den aldrig hviler, selv ikke i den sorteste nat. Men altså, vil da så lige fortælle om mit seneste mareridt i nat. Denne gang var det talen til min kommende mand. Drømte at jeg havde skrevet den i marginen på alle mulige forskellige blade og magasiner, og da jeg så skal holde talen, kan jeg ikke finde halvdelen af talen, og det jeg har er overhovedet ikke i rækkefølge. Jeg styrter rundt i en times tid, mens gæster (tålmodigt) venter på at jeg skal komme tilbage og holde talen. (Altså, festen går helt i stå mens jeg leder). Da jeg har fået samlet det hele, og er ved at lægge det i rækkefølge kommer jeg i tanke om at jeg har glemt gaven (hvilken gave???). Og så afsted igen. Så slår det mig at jeg jo har skrevet det hele ind på pc, og jo bare kan printe den ud. Jagten går nu på en printer, og da det hele ser ud til at ville gå op i en højere enhed, ringer mit vækkeur!!! Det er simpelhed så langt ude. Nå, men fortæl gerne om flere psykotiske drømme. I alt sin tragedie, er det faktisk vældigt underholdende at læse om.. Stina

brud, Gom. og så ellers navne.. det der med sammenbragte familier, som er blevet skilt igen, gjorde alt andet til en ganske umulighed!!! men syntes fra starten det kunne være vildt sjovt at alle var sådan noget: Brudens ældste fætter, gommens papbror, bla bla.. Det blev dog lidt for vildt.. hehe.. og uoverskueligt!! (Især da ovennævnte skilsmisse blev proklameret i sidste måned..)

7 eller 4, helt klart!! (eller ideen med lidt ekstra småbilleder :D)

Uhh.. Godt spørgsmål. Havde egentligt en ide om at sælge den, jeg skal jo aldrig selv bruge den mere, men kunne forstå på min mor at hun ikke var vild med den idé. Synes Miss-Lenas forslag om at sy dåbskjole er rigtig fin, for dem som vil døbe deres børn, eller ikke har en familiedåbskjole. Min mors brudekjole ligger i kassen hvor den har ligget siden hun blev gift. Den har været oppe en gang, da jeg skulle se om det var noget til en konfirmationskjole til mig. Min farmor fortalte mig at da de flyttede sidste år, da smed hun hendes ud :S (Den havde så ligget i knap 60 år på loftet). Jeg synes det er svært, for den har jo en enorm betydning, men jeg ved også at jeg aldrig skal bruge den igen.. Jeg ved dog at den ikke "bare" bliver smidt ud. Kender jeg mig selv ret, så bliver det nok mine evt. kommende børn der kommer til at tage stilling til det, efter min død.. Kunne være sjovt at høre hvad andre har gjort / har tænkt sig at gøre. Måske der er muligheder man slet ikke har overvejet??

Jeg har også fravalgt halskæde pga. halterneck.. Jeg er ret sikker på at det bliver et bøvl hvis/når kæden finder vej op under "nakkestykket".. Så det sparer jeg mig selv for. Af samme grund skal håret også op.. Hvad jeg så i øvrigt skal have på af smykker, det er ikke bestemt endnu (udover selvfølgelig min forlovelsesring, og så min vielsesring). Udseendemæssigt kan man sikkert sagtens have halskæde på, men tror jeg ville teste om det rent praktisk er hot eller not, inden den store dag...

Ja, ordsproget lyder jo som overskriften siger.. Men er det ALT jeg har på den dag jeg ikke må sy?? Altså, også en sød hilsen på strømperne??? F.eks. Mor syr slør og taske, men skal hun nu også blandes ind i mine kærlighedserkæringer? "For at hjælpe på lykken i ægteskabet er der også en del at tage højde for omkring brudekjolen: Brudgommen må ikke se brudekjolen før brylluppet. Det sidste sting på brudekjolen skal tages på selve bryllupsdagen. En lykkelig gift kone skal hjælpe med påklædning af kjole og smykker. Bruden må ikke selv sy sin kjole. Gør hun det vil hvert sting blive til en tåre i ægteskabet." Altså, i følge det citat er det jo kun kjolen....Eller??

Sandt sandt, men UHH det kan være svært at vente...

I mine forældres omgangskreds er det med æresportopsætningen et helt kapitel for sig. De larmer og synger og kanonslag og borehammer mod medbragte sten op ad husmuren. Jeg synes det er SKIDE SKÆGT. Til mine forældres kobberbryllup kom de jo aftenen før og larmede under opsætningen. Da de var færdige blev de inviteret ind til den traditionelle skipperlabskovs (som de dog selv havde med). Alle gik tidligt hjem (som i kl 22-23 stykker) og det undrede mine gamle, men de synes jo også det var dejligt at vi unger kunne komme i seng og alle fik en god nats søvn.. Men der havde de så taget forskud på glæderne. For kl 00:01 var hele flokken tilbage med nogle KÆMPE kanonslag (huller i græsplænen på str med middagstallerkner) og mere sang (skrevet til lejligheden) De hujede og larmede en halv times tid, og så gik de igen. Allerede kl 06:00 næste morgen var de tilbage med mere stille og rolig morgenvækning!!! Pyh ha!!! Det er lidt forskelligt med hvor meget og hvor lidt mad vi har fået når vi har været rundt og sætte æresport op. Nogle steder bare kaffe og kage, andre gange rigtig mad. Vil dog nok mene at hvis man forventer et helt måltid, så må man selv medbringe.. Men kage el.lign. kan man vel godt servere for dem. Eller en kasse øl der bliver sat frem. I mange tilfælde ved man jo de kommer, og måske hører man dem også. Så selvom det hele er hemmeligt, så er det jo ikke så hemmeligt..

Oy!! Har godt tænkt på om problemet ville opstå, og har undersøgt med pas osv. Men nu ved jeg så at der kan være problemer med betaling i udlandet. GODT!! Hvad angår pas er det samme historie, så godt at bryllupsrejsen "kun" går til Sverige, for der behøver man ikke have pas med. (ved så ikke hvordan jeg skal forholde mig med sygesikringskort, men men..)

Hej! Tilslutter mig alle de andre: Ingen bekymring over at tænke over sine handlinger!! ved ikke ikke om du tidligere har været sammen med en du tvivlede på det skulle være? Det har jeg. Jeg brugte to år på ikke rigtigt at vide om det var det. Altså, for hvornår ved man det? Må i dag konstatere, at hvis man er i tvivl, fordi det er uoverskueligt lang tid: "resten af livet", så er det sundt. Hvis man er i tvivl på en måde så man leder efter grunde til at slå op, så burde man bare slå op og komme videre. Så meget klogere er jeg derfor ikke et sekund i tvivl om at jeg gjorde det rigtige, da jeg slog op med min x. Og at jeg i øvrigt nu har fundet manden i mit liv. (Selvom jeg da nogle gange tænker: grrr!!!) Igen, det er nok bare sundt at det hele ikke er lutter lagkage.. Hvad angår forelskelse, så slutter den jo nok en dag. Ikke sådan brat, men efterhånden bliver det jo hverdag. Fra nyforelsket til forelsket og til bare at elske.. Det tror jeg ikke man skal være så bange for, man skal bare være forberedt på at det sker. Min far mener ikke længere at han er "forelsket" i min mor. Man han elsker hende jo stadig, og ville ikke leve uden hende. Selv er jeg stadig ganske nyforelsket i min kæreste efter 2½ år. Det skyldes nok i overvejende grad at han (og jeg i øvrigt også) er sømand, og væk engang i mellem. Så vi "starter forfra" hver 6. uge når han kommer hjem. Men også at vi ofte minder hinanden om de følelser vi havde i starten af vores forhold. (Det boblede bare anderledes dengang). ved at fastholde de følelser kan vi jo få dem frem igen Og så kan kys nr en trilliard godt pludselig føles som var det første gang vi kyssede . Så ret beset er vi jo ikke nyforelskede, for vi kender hinanden ud og ind, og ved ofte præcis hvad den anden tænker. Forelskede er vi dog stadig, og vi kan dårligt gå forbi hinanden uden lige at skulle kysse eller række ud efter hinanden. SKØØØNT!!!! Så hold fast i forelskelsen i længere tid, ved at snakke om den, det må være mit råd.

Jer som er bange for at de selvsiddende strømper skal falde ned, har i oplevet det?? Jeg bruger næsten kun selvsiddende strømper, og har ALDRIG oplevet at de ikke blev siddende. Svedig, varm og dansende, så har de bare siddet som de skulle.

Jeg er stort set enig Mette Holm. Selvfølgelig har det ingen betydning overhovedet. Gætter på at tilfældigheder har født overtroen. Nogle "regler" følger jeg fordi det er blevet sådan nærmest en del af hverdagen, for mig og resten af dk. Altså, en sort kat der løber over vejen, får mig jo ikke til at kigge mig paranoid over skulderen resten af ugen. Men jeg tænker da lige: "åhh, pokkers, det var en sort kat". Så er der de søde traditioner, som at gommen ikke må se kjolen, og man må ikke sove sammen natten inden etc. Dem følger vi, fordi vi har lyst. Jeg arbejder i et hverv, søfart, hvor overtro og overlevering og tradition går hånd i hånd mange steder. Efter et halvt år på Danmark, med en excentrisk overstyrmand, har jeg udviklet en sund interesse for dette. (Hvad må man, hvad bør man, hvad er strengt forbudt i følge alle de her regler). Jeg følger dem ikke eller i hvert fald sjældent (jeg er jo en kvinde der arbejder på et skib, så allerede der er vi ude i noget juks), og det styrer ikke min hverdag. Men jeg synes det er vildt spændende og vil nu bare gerne have opklaret et spørgsmål til en talemåde. Jeg vil gerne, af ren og skær interesse for hvad der ligger bag, vide om det KUN er kjolen det gælder. Altså. Er der nogle med forstand på overtro, der ved om man kun tænker på kjolen, eller om man mener alt brudens udstyr?

Jeg ville også gerne have været i en ikke så lys kjole. Men måtte erkende at de ikke han på træerne. Enten skulle jeg gå på kompromis med farve eller stil. Overvejede at få syet en kjole, men med alle de andre DIY projekter, kunne jeg slet ikke rumme at skulle designe kjole også. Så fandt en butik med den rigtige stil, og overtalte ejeren til at sy kjolen i det stof hun havde der var mørkest. Den er mørk creme eller hvad den nu hedder den farve. For at komme lidt væk fra det lyse (traditionelle) har jeg så lokket mor til at sy en taske med en meget mørk brun stof i. Måske mørke perler etc. Og så er div andet tilbehør også mørkt brunt. Alt den tid jeg har brugt på det, kunne nok have været brugt på at designe en ny kjole, men pyt. Er som flere andre i denne tråd trådt ind i bryllupsplanlægningen uden at have tænkt over og drømt om det i 20 år først. Er ellers meget traditionel, men lige kjolen er SÅ vigtig, at den kan man ikke sætte regler op for. Man skal i noget tøj der får en til at føle sig gudeskøn. Stil, farve, snit må man vælge så det passer til en. Og ikke tænke så meget over om det nu kan gå. Kan godt se Mette Holm og -lmp_dk- 's pointe med farven, men kommer man ikke så tit i gallaskrud, så er det jo lige meget.. Held og lykke med det

Det er såmænd heller ikke fordi jeg forventer at svæve på en lyserød sky resten af mine dage, og ja, der er gode dage og dårlige dage, og sådan er det. Men jeg tror de tårer der her er tænkt på er dem der bliver grædt over noget der ikke kan tilgives. Ikke bare dem der bliver grædt over hverdagens små misforståelser. Men spørgsmålet går også mere på, om det kun er kjolen, eller om det gælder alt hvad man har på den dag, man ifølge traditionen ikke må sy i.

Man kan jo også få strømper der ikke har tå.. Altså, jo, der er en tå, men den er ikke i en anden farve, eller med syning.. Den er lavet til sandaler eller peep toes.. Spørg i nærmeste tryde andres.. Eller lign. butik..

Sidder sku her og tuder.. Tror ikke jeg faldt over noget graverende. Nogle ting ville jeg måske bare sige med andre ord.. Men det vil jeg ikke rette, for det skal være din tale, med de ord du plejer at bruge. Dog, i starten bruger du ordet "jo" en enkelt gang eller to for meget - efter min smag.. Prøv at finde et andet ord også, eller bare streg det... Ja, bom. Det var det. Hvis nu det skulle fejle mellem jer, så lyder han sku som en dejlig mand, du gerne må sende videre ;) Spøg til side. Han bliver vildt glad for den tale. Især detaljen med de små sedler du har gemt! Lige sådan noget jeg kunne finde på. Held og lykke med det hele og med hinanden.