cildk
Medlem-
Antal besvarelser
34 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af cildk
-
Jeg får min fra Miljøblomster på Frederiksborgvej. Min kæreste har bestilt ud fra et budget om maks 800. Og hun mente sagtens det kunne gøres for mindre. Min stedmor fik i sin tid (6 år siden) også sin fra Miljøblomster, og den var rigtig fin.
-
Hvad med at bygge den op om noget skum, der er rørt op med friske bær, f.eks. hindbær og hakket mørk chokolade. Som overtræk kunne nu bruge en smørcreme eller chokolade. Eller bare gøre som her
-
Vi splitter par, men sætter dem ved samme bord. Vi sørger selvfølgelig også for at sætte folk sammen med nogen, som vi mener, de har noget til fælles med. Mht til køn, så regner vi med så vidt muligt at køre mand-dame, men kun hvor det er hensigtsmæssigt.
-
Nu har jeg i efterhånden et par måneder fulgt med i jeres andres tråde og hente inspiration herinde, så tænkte jeg selv ville få startet en. Lidt baggrund. Min kæreste friede til mig dagen inden jeg flyttede til London. Det var en virkelig hektisk dag, da jeg om formiddagen havde skrevet min speciale færdig, fået det printet og afleveret. Aften var ret hektisk, da jeg havde haft så travlt med at gøre specialet færdigt, at jeg ikke havde fået pakket noget som helst. Han sagde pludselig, at der var noget han gerne ville have på plads inden jeg flyttede til London, og så faldt han på knæ og spurgte, om jeg ville giftes med ham. Han havde fundet den fineste ring på et loppemarked - guld med en hvid perle. (Jeg er dog senere stoppet med at gå med den, da jeg bliver ved med at slå perlen ind i alle mulige ting, så den til sidst faldt af. Efter at have fået den repareret to gange, er jeg kommet frem til den konklusion, at jeg bare ikke er god med ringe, der "stikker" ud). Det var et meget rørende øjeblik (jeg begyndte at tude), og jeg havde slet ikke set det komme, så jeg stod i nattøj, da han friede. Så det endte med at være en meget kaotisk, men fantastisk dag. Frieriet var i april, og i september flyttede min kæreste over til mig i London. Selvom vi bor i England, har vi besluttet at holde brylluppet i Danmark. Men meget af planlægningen og indkøb bliver gjort herovre fra. Det var lige den første post, der kommer mere senere (maden er klar) Planlægning: Inspiration til ringe Kjoleprøvning Kjolen Invitationen
-
Tak for jeres svar. Er stadig i tvivl. Prøvede med helt langt slør, og det blev alt for meget, når der er en del slæb på kjolen. Det føltes som om jeg helt druknede i det. Men overvejer også om det ville være godt, hvis det var en smule længere.
-
med slør bagfra:
-
Med slør
-
I dag var jeg henne til første tilretning af kjolen. Det var dejligt at se den igen, og den var stadig virkelig fin. Heldigvis! Jeg havde min veninde med, der skal med til brylluppet, så hun kunne se, hvordan kjolen skulle lukkes. Nu er der dog opstået et mindre dilemma: slør eller ej? Her er billeder med og uden. kjoledamen ville lave samme slags slør, men i en farve, der passer til kjolen, og til den nette sum af 45 pund. Jeg er lidt fristet, må jeg sige. Nogle forslag?
-
Ej, hvor godt. Lægger du et billede op, så man kan se dem?
-
Det er vist ret forskelligt, hvad man gør. Personligt bryder vi par op, også hvis de er gift. Vi placerer dem nok ved samme bord, men ikke ved siden af hinanden. Til bryllupper/fester foretrækker jeg selv ikke at sidde med kæresten. Ham snakker jeg jo med hver dag
-
Har ikke selv erfaring med firmaet, men jeg har lige tjekket firmaet på trustpilot, og de får ikke særlig gode anmeldelser. En af tingene folk brokker sig over er leveringstid på 3-4 uger, så mon ikke de snart kommer? Firmaet er åbenbart ikke placeret i England men USA på trods af deres co.uk hjemmeside, hvilket er medvirkende til den lange leveringstid.
-
Så ringede de fra kjolebutikken i fredags, og kjolen er kommet! Uh, nu bliver det hele virkeligt. Skal derhen næste weekend og have lavet tilretninger. Jeg er meget i tvivl, om jeg skal have slør eller ej, og endnu mere hvad længde, hvis det skulle være. Lovede kjoledamen, at jeg ville have valgt brudesko og have dem med, når kjolen skal tilrettes. Hvilket jeg selvfølgelig ikke har gjort. Havde egentlig tænkt nogle blå, som jeg så kunne bruge senere, men har ikke umiddelbart kunnet finde nogle, jeg kunne lide. Så ved ikke helt, hvad jeg gør. Men jeg har da en uge endnu, og Oxford street 15 min fra mit arbejde, så mon ikke det kan lade sig gøre.
-
Der er jo mulighed for at starte med en zirkon, og når du så får råd, kan du få det byttet ud med en diamant.
-
Jeg synes også det lyder dyrt. Er der ikke et musikkonservatorie eller noget i nærheden, hvor du kan sætte et opslag op?
-
Haha jo, har vist været lidt for rundhåndet med det ord godt at andre kan læse korrektur, når jeg åbenbart ikke selv kan:)
-
Jeg har helt glemt at fortælle, at da vi sidst var i dk, fik vi styr på menuen. En af kærestens venner er uddannet kok og tjener og har arbejdet på flere michelin restauranter. Han havde tilbudt at lave maden, men da vi gerne ville have ham med til festen, har han fået en kokkeven til at stå for det i stedet. Jeg er i den situation, at der er en forfærdelig masse mad, jeg ikke kan spise uden at blive træt og få hovedpine. Og derudover har vi muslimer i familien, så svinekød og alkohol i maden var også udelukket. Så vi havde sendt dem en liste med "godkendte" fødevarer, og ud fra det havde de kreeret 3 menu forslag. Jeg går egentlig ikke så meget op i, hvad vi spiser, bare jeg kan tåle det, og det ikke smager godt, så kæresten fik lov at vælge. Forretten: Seared tun med hjertesalat, granatæblevinaigrette med chili, soya og sesam samt agurk og forårsløg Hovedretten: Helstegt lammekølle med citron, hvidløg og rosmarin, kikærter med spinat, chili, koriander og varme krydderier, bagte små tomater og hvidløg Jeg tror også, vi blev enige om nogle kartofler, men da det er noget af det, jeg ikke spiser, har jeg ikke helt bidt mærke i, hvad vi valgte. Vi ender med at skulle betale 250 kr per kuvert, hvilket jeg synes er meget rimeligt. De har også tilbudt at hjælpe med at vælge vin, der passer til maden, og som er inden for budgettet. Desserten bliver bryllupskage, som min storebror har tilbudt at lave. Da de ting, jeg ikke kan spise, inkluderer sukker, mel og andet godt, er jeg virkelig spændt på at se, hvad han får kreeret. Har dog sagt, at han kun behøver lave et lag, som jeg kan spise. Men ja, er meget spændt på at se, hvordan det bliver. Og når jeg bor herovre, er der jo ikke rigtig mulighed for prøvesmagning...øv øv. Ej, jeg har ret stor tillid til hans kulinariske evner, det, jeg mere frygter, er æstetikken. Men så sent på aften er folk vel lidt halvsnalrede, så det lægger man nok ikke så meget mærke til - i hvert fald ikke hvis smagen er i orden.
-
Perlebyg risotto kan også fungere godt som forret. Det overvejede vi, men vi endte dog på lynstegt tun.
-
Tak Dorte. Kjolen er fra Alfred Angelo. Men ja jeg ville også gerne have noget, der skjulte mine arme lidt, og det er der virkelig ikke meget af. Forstår det faktisk ikke, for det klæder jo de fleste bedre, hvis armene er en smule dækkede.
-
Tak, vi er også godt tilfredse med dem :-)
-
Det er jo ved at være lang tid siden, jeg har opdateret herinde. Men jeg har haft brug for at få hele bryllupsræset lidt på afstand. Der er sket en del siden sidst. Kæresten har selv designet vores invitationer. Vi havde håbet at få dem sendt før påske, men han var meget specifik i forhold til papiret og kvaliteten. Og det viser sig, at der er en del elendige trykkerier i London.Han endte med at gå på kompromis med papiret, hvilket (heldigvis) gjorde invitationerne billigere. Vi fik sendt dem ud, og da kursen er så lav i øjeblikket, er det faktisk billigere at sende fra England til Danmark end DK til DK. Vi er selv (især kæresten) blevet meget tilfredse med resultatet. Vi er begyndt at få lidt respons på invitationerne, og har hørt fra omkring halvdelen. Men der er flere især i kærestes familie, der siger til vores forældre, at de kommer, men ikke giver besked til os. Har I også prøvet det? Kan ikke finde ud af, om man kan krydse dem af eller ej.
-
http://www.bryllupsklar.dk/forum/80581/hvor-finder-i-mandens-toej-og-hvad-skal-det-vcre.html/page__view__findpost__p__1335190 Vi bor i England, så han skal bare ind og prøve, men mit indtryk er, at det er meget standardstørrelser. Det er jo muligt at tage en endagstur til London, hvis man gerne vil prøve. Hvis blot man køber i god tid er det muligt at få returbilletter til under 500kr. Desuden er pundet på sit laveste niveau i flere år, så der kan være en del penge at spare på at købe ting herovre.
-
Vi regner med at købe i Topman. De har jakkesæt med vest i samme farve. Ved dog ikke om de sender til Danmark. &noOfRefinements=1"]http://www.topman.com/webapp/wcs/stores/servlet/CatalogNavigationSearchResultCmd?catalogId=33056&storeId=12555&langId=-1&viewAllFlag=false&sort_field=Relevance&categoryId=608992&parent_categoryId=261027&beginIndex=1&pageSize=20#catalogId=33056&storeId=12555&langId=-1&viewAllFlag=false&sort_field=Relevance&categoryId=608992&parent_categoryId=261027&beginIndex=1&pageSize=20&refinements=category~[629119|608992]&noOfRefinements=1
-
Tak skal I have, er også rigtig glad for den. Er lidt i tvivl om der skal slør eller ej. Nogen forslag? Vi bor i det nordlige London (Wood Green).
-
I sidste weekend var min far på besøg, og vi var ude og prøve brudekjoler. Jeg havde fundet en butik, der havde kjolen, jeg var vild med fra sidste prøvning - bare billigere. Butikken lå også i det nordlige London, så de sparer sikker en del på huslejen i forhold til butikkerne i centrum. Servicen var faktisk bedre her på trods af at butikken var mindre "fin". Jeg prøvede flere kjoler, og ekspedienten var rigtig god til at finde kjoler, der passede til min figur - men den der klædte mig bedst, var den, jeg allerede havde prøvet. Og da farmand i et øjebliks kådhed valgte at tilbyde at give kjolen, slog jeg til. Tak farmand! Her er billeder af kjolen. Tag dog forbehold for, at overdelen skal syes 2-3 størrelser ind og lægges 10-15 cm op, hvis det kan gøre det (står på en skammel med højhælede sko på billedet).
-
Så har jeg startet brudekjole jagten her i London, og det er lettere kaotisk. Jeg havde sidste weekend nogle veninder på besøg, og jeg havde lokket dem med ud og kigge på kjoler. Jeg havde bestilt tid hos en butik, som jeg havde fået anbefalet af en kollega. Vi blev sat til kigge et magasin igennem med kjoler til at starte med, men da jeg allerede på forhånd havde sagt, at jeg havde et budget på £700, gav det ikke så meget mening at sidde og se på Pronovias kjoler. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle have en kort måske 50'er inspireret kjole uden for meget pynt og pjat, men det har skiftet ret meget. Kun to ting har jeg egentlig været sikker på, nemlig at den skulle lukkes med knapper eller lynlås, og at den ikke skulle have slæb. Den første kjole hun kom med var utrolig langt fra, hvad jeg havde forestillet mig, da den både havde slæb og blev lukket med bånd (gys!), men da den kom på gjorde den alt det rigtige. Aldrig har jeg set så slank ud!. Min figur tendere til den ekstreme pære med en størrelse 36 foroven og 40 neden, så normal går jeg efter kjoler, der skærer i taljen, og så går ud forneden, for at skjule mine brede hofter. Men denne kjole fik mig til at se slank ud hele vejen. Der er dog to anker ved den: 1. den kostede £680, og jeg har virkelig svært ved at bruge så mange penge på en kjole, man kun har på en gang.2. Den havde et temmelig langt slæb, som blev endnu længere af, at jeg kun er 1.60 høj. Og det der med båndet var faktisk ikke så stor en deal breaker, som jeg havde regnet med. Man kan jo alligevel ikke selv se, hvordan man ser ud bagfra, og korset effekten er jo genial! Kjoledamen fik mig også til at prøve 3 andre kjoler, hvor 2 af dem var noget af det mest hæslige, man kan forestille sig. Jeg ved virkelig ikke, hvad hun tænkte på. Hun ramte så godt med den første, at jeg var målløs over, hvor hæslige de var. Den ene mindede om noget fra 80'erne og den anden om en flødeskumskage. Har desværre ikke billeder af dem, og et billede af mig i dem, havde heller ikke tålt dagens lys. Bagefter var vi i Coast, der sælger selskabskjoler, men også har brudekjoler. I mit stille sind har jeg tænkt, at jeg skulle have en kort kjole, men den ide kom jeg hurtigt væk fra. Bredde hofter og 1000 lag tyl fik mig til at ligne en lille pige med strutskørt. Prøvede også en virkelig elegant model i empire stil med bare skuldre, men der fik jeg bekræftet, at bare skuldre ikke er mig. Kjole klædte mig egentlig, men jeg ved, at jeg hele dage ville gå og være opmærksom på, at jeg skulle holde armene ud fra kroppen, så der ikke kom mormor arme på alle bryllupsbillederne. Problemet er bare, at den er så meget tættere på, hvad jeg har forestillet mig, at jeg ville kunne lide, så det er lidt svært helt at opgive den, selvom jeg følte mig bedre tilpas i den første. Løsningen er nok, at jeg skal ud og prøve flere kjole:-) Kjole 1, som gjorde alt det rigtige, men er en smule for dyr: Kjole 2: Kjole 3: