Juko

Medlem
  • Content count

    46
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Juko last won the day on June 7 2014

Juko had the most liked content!

Community Reputation

6 Neutral

About Juko

  • Rank
    Ny bruger
  • Birthday 09/06/1988

Profile Information

  • Vielses dato
    02.08.2014
  • Type vielse
    Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Vor Frelsers Kirke
  1. Jeg skiftede ikke kjole, men vil da gerne give den erfaring videre, at det var MEGA varmt, da jeg var på dansegulvet. Så jeg ville ønske, at jeg havde taget en pæn skiftekjole med, som jeg kunne have hoppet i der ved 2-tiden Uanset om du vælger at skifte eller ej, så vil jeg råde dig til at have en ekstra kjole med! (selvom det jo også er fedt at nyde sin brudekjole så længe som overhovedet muligt )
  2. Jeps! Forstår den absolut! Mega sød ide!
  3. Hvor er det ærgerligt, at du skal have den bekymring på din bryllupsdag. Men dejligt at høre, at du har nogle søde mostre og onkler, der kan bakke dig op. Jeg kan godt forstå, du er bekymret for den stemning, det kunne give, hvis din mormor begynder at køre ud ad et spor til brylluppet og brokke sig over forskellige ting til dine andre gæster eller til dig. Tror du det kunne hjælpe, hvis dig og din familie aftalte, at hver gang hun siger noget negativt om brylluppet, så bliver hun bare ignoreret? (Dvs. vende ryggen til, gå væk og ikke anerkende at hun taler til én). Det der med at hun højlydt skal lufte sin negative holdning, er jo en effektiv måde at stjæle opmærksomheden fra dig og din kommende mand. Uanset hvad så er din mormor den eneste, der komme til at stå i et dårligt lys, når hun brokker sig på den måde. Det er selvfølgelig synd, at hun ikke selv kan se det. Man vil jo gerne have at alle gæsterne har en rigtig god dag til brylluppet! - og så lyder det altså mega fedt med en stor og lækker slik-buffet! Jeg var til et bryllup for nogle uger siden, der også havde sådan en, og det var SÅ lækkert at kunne gå derop og snacke, når man lige blev lækkersulten.
  4. Erj hvor er du smuk! Det ser SÅ godt ud med slør på og halskæden passer også perfekt til det hele!
  5. Det virker lidt som om, I trækker et stort lighedstegn imellem at være "venner på facebook" og være "venner i virkeligheden". Pas nu på, at I ikke overfortolker situation fuldstændig. Bare fordi hun har slettet dig som kontakt på facebook, betyder det jo ikke at hun ikke ønsker at være ven eller bekendt med dig og din kommende kone. Hun sagde jo netop, at det mest var, fordi hun godt ville være fri for de diskussioner, I åbenbart har over facebook en gang imellem. Det er vel fair nok og behøves ikke at have noget som helst at gøre med, hvad hun ellers synes om dig som person. Igen: pas nu på med at læse en hel masse intentioner ind i en lille handling. Umiddelbart må jeg indrømme, at jeg synes, det virker som en overreaktion, hvis I vil til at spørge hende yderligere omkring, om hun nu virkelig gerne vil komme til brylluppet. Jeg tror, at det eneste der kommer ud af det, er enten at I mister kontakten til det par fuldstændig - eller at I skaber en mega akavet stemning til jeres bryllup, fordi der blev gjort så meget ud af en (i mine øjne) bagatel. Husk at nyde tiden op til brylluppet! Det ville være så ærgerligt, hvis den her tid blev overskygget af facebookdrama. I skal jo giftes for pokker!
  6. Øv hvor er jeg ked af den behandling du får både af din far og herinde på forummet, når du beder om hjælp. Jeg synes godt nok, der er nogen herinde, der formulerer sig i nogle lige lovligt bestemte vendinger om noget, som de slet ikke har alle detaljerne i. Du skylder ikke nogen herinde at forsvare, hvorfor du gør som du gør. Du kender situationen bedst og kan selv bedst vurdere, hvad der er rimelige reaktioner på din fars handlinger. Hold endelig fast i det! Hvis du ønsker at række hånden ud til din far endnu en gang, så kan du overveje på en rolig måde at forklare, hvorfor du ikke har inviteret hans forlovede endnu - ligesom du gør i den her tråds første indlæg. Jeg kunne forestille mig, at i sådan en samtale er det vigtigt både at give udtryk for, hvorfor du føler dig rigtig dårligt behandlet - men også give udtryk for, at du er interesseret i at have et godt forhold til både din far og hans forlovede, og at I alle kan have en hyggelig dag sammen til dit bryllup. Jeg håber virkelig, at I finder ud af det alle sammen!
  7. Uh, det ville jeg nok være forsigtig med. Netop som chrisser skriver, så risikerer I at der kommer min. 30 sekunder lange reklamer med jævne mellemrum. I risikerer også, at lydkvaliteten er dårlig på flere af sangene, hvilket kan blive ekstra tydeligt, når musikken spilles på gode højtalere. Vi laver også playlister, men regner enten med at skaffe sangene, så de ligger lokalt på en computer (så er vi ikke afhængige af internet-forbindelse), eller også ender vi med at "ofre" 50 kr for en måneds spotify premium, så vi slipper for reklamerne. Jeg vil i hvert fald råde jer til at lede efter et alternativ til en playliste på youtube
  8. Tak for den info, GoldRumble! Det kunne jo løse noget af problemet helt af sig selv. Vi ved slet ikke så meget om, hvor lang tid vores kirke regner med at bruge på vielsen, da vi faktisk ikke har fået at vide, hvem vores præst er endnu. Men hvis Københavnervielser generelt er lidt mere effektive, så kan vi måske slappe lidt mere af - Tak fordi du nævnte det! Jeg er helt enig med dig, diskobil, at det ville være en god ide, at tage bryllupskagen i det andet lokale sammen med kaffen. Vi er så heldige at have en sal til middagen og en anden sal, der er delt op i to sektioner, så der både kan siddes ned og snakkes i den ene sektion og danses i den anden sektion - og så også en udendørs-terrasse. Så heldigvis er lokalerne til stor hjælp med at få afviklet vores tidsplan
  9. sarahb Jeg havde slet ikke tænkt på den løsning, at forretten og vinen var sat frem og klar til at indtage lige så snart folk sætter sig. Mange tak for det! Det vil vi helt sikkert gøre. Forbud mod spontan tale er hermed også indført Og ja, vi skal helt sikkert have fokus på at ryste folk sammen, når der ankommer nye gæster kl. 21! Du får lige sådan en her!
  10. En quiz kunne helt klart være en løsning! Det skal jo nemlig gerne være noget, som folk fra forskellige generation kan være med til. Vi har også overvejet en musikquiz, som jeg har prøvet nogle gange med god succes. Det skal jo nok også gerne være noget, hvor det ikke gør noget, hvis der er nogen, der hellere vil kigge på end at deltage. Og ja, der skal helt sikkert være god kommunikation med toastmaster! Tusinde tak for dine forslag!
  11. Tak! Det er nemlig den attitude, vi har brug for! Der er forhåbentligt mange måder, man kan afvikle et bryllup på, der ikke alle behøver at inkludere 4-5 timer til spisning. En time til forret og to timer til hovedret, synes jeg slet ikke er så urealistisk igen. Især, når vi netop er opmærksomme fra starten om, at tidsplanen skal lægges under de vilkår. Fed ide med bartenderen! Desværre er der nok ikke plads i budgettet til sådan en. Men vi kan jo sørge for, at der er nogle lækre velkomstdrinks klar kl. 21 til festgæsterne - og nogle snacks er klart også en god ide! Vi har også overvejet, at der skal være et indslag eller en aktivitet fra vores side omkring kl. 21, så de nyankomne bliver inkluderet hurtigst muligt. Gerne noget som kan bryde isen lidt. Så vi også gået igang med at google festlege.
  12. roselein Hvis vi kunne gå til bords bare en halv time tidligere, så ville det helt sikkert give lidt mere luft, ja. Problemet er bare, at jeg har indtryk af, at fotografering er lidt en tidsrøver. Vielsen slutter nok senest kl. 16, så skal der jo lige tages billeder ved kirken, så skal vi lige køre hen til feststedet og foto-location og så er der den tid, som selve fotograferingen tager. Vi er jo nødt til at give køkkenet en forventet starttid for middagen, som er realistisk, så de kan holde styr på timingen. Hvis vi siger til dem, at forretten skal serveres kl. 17:30, men først er tilbage fra fotografering f.eks. kl. 17:50, så tror jeg ikke vi bliver så populære ude i køkkenet Men det er da helt sikkert værd at undersøge, hvad vi kan gøre, for at kunne starte middagen allerede kl. 17:30! Måske er det et spørgsmål om, vi helst vil være stressede under fotograferingen eller under middagen? Uanset hvad så ville vi aldrig få et bryllup, hvor vi alle sidder ved bordet til kl. 24. Vi lægger en del vægt på festen efter middagen og skal derfor også gerne videre i programmet, når maden er indtaget.
  13. diskobil Det lyder som en god ide, at have et tilstødende lokale til festgæsterne, hvis middagen trækker lidt ud. Vores festlokale giver os heldigvis rig mulighed for dette. Jeg kunne dog være lidt nervøs for, at det ville være en lidt fesen velkomst for festgæsterne, hvis de fik oplevelsen af nærmest at sidde i et "venteværelse", mens festen foregår i lokalet ved siden af. Vi skal nok have forberedt en "nødplan", der kan tages i brug, hvis tidsplanen skrider. Så middaggæsterne ikke skal stresses igennem maden, og så festgæsterne føler, de bliver taget godt imod. - Hvis nogen har forslag til, hvad vi kan "gøre med" festgæsterne, hvis middagen trækker ud, så er jeg all ears! ;) Jeg er heldigvis blevet lidt mere optimistisk med, at det nok skal løse sig. Receptionen bliver heldigvis ikke noget problem, da det jo kun er middagsgæsterne, der er med til denne. Så "receptionen" er sådan set bare velkomstdrink og mulighed for at gæsterne kan hilse på hinanden indtil middagen serveres. Mht. middagen, så bliver jeg glad for at se de estimater, du skriver! Hvis vi skipper desserten, så ligner det, at tidsplanen jo lige netop kan holde med en time til forret og halvanden time til hovedret. Så tager vi desserten sammen med festgæsterne - og super mange tak for alle de input, jeg har fået indtil videre. Det er rart lige at få andres perspektiv!! Hvis der er andre input, så tager jeg stadig meget gerne imod dem!
  14. ceto2012 Ja, det er også en mulighed, vi skal overveje! Til gengæld betyder det at vi ville have mindre tid til fotografering. Vi må lige finde ud af, hvad vi prioriterer højst. Da I var færdige kl. 22, havde I så også spist dessert? Jeg håber jo lidt, at vi måske kan løse problemet ved at få desserten på et andet tidspunkt (i form af bryllupskage)
  15. Det er faktisk et mega godt forslag, som helt sikkert ville give lidt mere luft i tidsplanen! Dog ved jeg ikke om jeg helt tør slippe overtroen med, at man ikke må se hinanden før vielsen - men på den anden side, så ville det give os mulighed for at gå lidt tidligere til bords, hvis middagen ikke skulle vente på at vi kom tilbage fra fotografering... Det er i hvert fald noget, vi kan overveje Tusind tak!!