roselein

Medlem
  • Antal besvarelser

    1,214
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    6

Alle besvarelser af roselein

  1. Turen til kirken Min mor og min lillebrors kæreste drog afsted nogenlunde samtidig med fotografen, så de kunne være med til at tage imod gæsterne i kirken. Min far og jeg var så alene i et kvarters tid. Det var også et af de rolige øjeblikke på dagen, lidt stilhed før stormen. Jeg brugte lidt tid på at komme ekstra hårlak i håret, så jeg var HELT sikker på det holdt Faktisk kom jeg så meget i at håret blev helt hvidt og duppede det ind i håret bagefter, så håret igen fik sin sædvanelige farve. Ved ikke om det var det der gjorde det, men mit hår sad bare som det skulle resten af dagen (og aftenen). Min far var virkelig spændt mens vi ventede, men jeg ænsede det næsten ikke, for jeg var godt på vej ind i min bryllupsboble. Bryllupsboblen var en lidt sjov ting, der gjorde, at jeg nærmest fik skyklapper på, og stort set ikke ænsede noget omkring mig. Det var virkelig en sær fornemmelse. Normalt er jeg et meget opmærksomt menneske, som lægger mærke til flere ting end gennemsnittet (eller i hvert fald min familie og min mand), så det gjorde det lidt ekstra mærkeligt. Men jeg var glad, virkelig glad, og meget rolig. Jeg havde ikke rigtig nerver på, mere bare en spændt glad følelse af, at nu er det lige om lidt. En følelse, der mindede om, da man var barn og glædede sig til ens fødselsdag i morgen. Jeg ville bare gerne at det var NU! Ikke nogen tanker om at stikke af her Vi gik ud mod bilen i ret god tid, da der ikke rigtig var nogen af os, der kunne holde ud at sidde og vente. Samtidig, så var jeg ikke helt sikker på, hvor lang tid det ville tage at gå hen til bilen. Suiten lå i den anden ende af hotellet, som var ret langt, og lidt af en labyrint at finde igennem. Som noget lidt sjovt, så var der et andet par, der skulle holde bryllup på hotellet den lørdag. Da vi går ud mod bilen, har min far sagt, at der var de i receptionen sagde, at "der var en rigtig brud". Min far er overbevist om, at det hentyder til, at den anden brud ikke var nær så fin som mig Jeg lagde helt ærligt ikke mærke til, at der var nogen, der sagde noget. Generelt, så smilede jeg og forsøgte ikke at falde i skoene og kjolen, hvilket ikke var helt nemt, da der var et gulvtæppe, som kjolen kunne sidde fast i. Jeg var også ret fokuseret på, at min far skulle hente bilen, så jeg skulle stå og vente kortest muligt Vi kørte lidt tidligt, men hellere for tidligt, end for sent blev vi enige om Vi aftalte også, at vi bare kunne holde i en sidegade til Domkirken og vente indtil kl. blev ti minutter i to. Som sagt så gjort, vi holdt omme på bagsiden af Domkirken, hvor vi følte os overbevist om, at der ikke ville være nogen der så os. Der tog vi så fejl Lige da vi havde slået kalechen ned på bilen, kommer en af min fars kollegaer gående forbi. Det var lidt sjovt, og han grinede og lod som om han slet ikke kunne se os Vi sad og hyggesnakkede, da kirkeklokkerne pludselig begynder at bimle, og min far får virkelig stress på. Jeg tager det helt roligt, og siger, at vi saaagtens kan nå det, den er jo kun 13.47 på biluret. Min far slapper lidt af, men bliver ved med at sige, at det ikke kan passe, så han tager sin tlf frem og kigger, det viser sig, at klokken er fem minutter mere end vi havde regnet med, og altså er 13.53. Så skal jeg da ellers lige love for, at der kom liv i min far Vi kører de sidste par hundrede meter hen til kirken, og det første jeg før øje på er min brudeternes far, der står med mit lille gudbarn i barnevognen. Så skal jeg ellers lige love for, at jeg fik vinket Det første jeg tænker på, er at jeg da lige skal over og hilse på mit gudbarn. Det er da bare det mest naturlige, når nu vi er ved at komme for sent i kirken Min brudeternes mor var der også (de skulle passe bebs), og hun skulle da også lige have en krammer, og så gik vi ellers ind i våbenhuset.
  2. Haha, det skal du ikke være ked af Jeg har heller ikke ret meget energi i øjeblikket, så jeg får også mest læst herinde, og næsten ikke kommenteret, selv ikke på det jeg egentlig gerne vil svare på. Vi fik vores billeder tirsdag, så mon ikke han er gået i gang med jeres umiddelbart efter vores? Det tror jeg. Men det forklarer måske også lidt, hvorfor de ikke føles gennemredigerede, tænker jeg. Dejligt at han vil redigere lidt mere uden betaling Jeg fik talt sammen, hvor mange billeder jeg mente der trængte til ekstra redigering, og det var faktisk 57! Det var endda mildt, for jeg har ikke valgt alle dem jeg egentlig godt kunne tænke mig ekstra redigering på. Det synes jeg altså er lidt vildt. Det var i hvert fald ikke det jeg havde forestillet mig til den pris. Da jeg skriver til ham og spørger om han ikke vil kigge på de 57 billeder, så skriver han tilbage og siger at det vil koste 495,- Han får det endda til at lyde som et godt tilbud!!! Det synes jeg helt ærligt ikke det er, når han tager 14.000,- for et produkt, som jeg ikke synes har levet op til hverken mine forventninger eller det arbejde han har lavet for os tidligere. Jeg er godt nok træt af ham. Lige i øjeblikket tager jeg mig sammen til at skrive tilbage til ham. Hvor er det super trist at høre, at du ikke er glad for billederne I det mindste, så synes jeg at vi har fået nogen rigtig, rigtig gode billeder langt hen af vejen, det er bare redigeringen der halter. Jeg synes du skal skrive til ham om de ting, du synes der mangler, det kan jo godt være, at han har et billede af havepavillionen, men ikke har synes det skulle med. Det er vel i hvert fald værd at skrive og spørge, tænker jeg. Hvis det var mig, så tror jeg også, at jeg ville skrive, at I er skuffede over, at han ikke har taget billeder af ringene (især, hvis I har fortalt ham om det på forhånd). Men hvor synes jeg det har været en kamp op af bakke med ham Havde ellers valgt ham på grund af de pæne billeder og gode anmeldelser herinde.
  3. Jeg skal nok Har bare ikke så meget energi for tiden Og tusind tak
  4. Vi blev gift i Roskilde Domkirke i oktober, så jeg havde de samme overvejelser som dig. Vejret endte for os godt nok med at være 20 grader og høj sol, så vi fik ikke rigtig gjort brug af nogen af de overvejelser jeg havde gjort mig Men det sker jo nok ikke i december Hvis I er rigtigt heldige, så kan det jo ske at I får sne på jeres bryllupsdag, hvor jeg så helt sikkert ville få taget billeder udenfor! Uanset hvor koldt det er, sne er bare så smukt på bryllupsbilleder Men hvis I nu ikke skulle få sne, så gik mine overvejelser på vikingeskibsmuseet og Ledreborg slot (indendørs). Begge steder tror jeg, at du skal have fat i dem, og høre omkring tilladelse, og jeg tænker, at det kan ske at det kommer til koste et mindre beløb, men det er ikke sikkert. Efter vi er blevet gift, har jeg opdaget Skjoldenæsholm, som også er en herregård/slot der ligger syd for Hvalsø. Derude ligger også sporvejsmuseet, hvor jeg også er ret overbevist om, at man kan få nogen ret fantastiske billeder. Nu ved jeg ikke, hvordan det ligger med transport (hvilken kirke I skal vies i, og hvor I skal holde festen). Men jeg synes det er vigtigt at tænke på, for transporten til og fra fotolocation kan faktisk godt sluge en god del af dagen (mere end jeg egentlig havde forestillet mig). Jeg ville også ønske, at vi havde fået sat mere tid af til fotograferingen, da vi ikke fik nået alle de billeder jeg gerne ville have taget.
  5. Godt at høre, at der er nogen der kan lide masser af billeder ligesom mig Og ja, det er altid noget, at de billeder han har taget ikke er helt ude i hampen
  6. Skal nok se, om jeg ikke snart kan komme lidt videre
  7. Haha, skrev den mens vi skrev sammen i går Og fik endelig tid til at sætte billeder på, da du gik i seng
  8. Vi fik ikke rigtig anden forklaring end, at han havde haft travlt på arbejde, og at kreativitet tog tid. Kan godt være det bare er mig, der er meget præget af studiet, men hvis nu han havde siddet med billederne to timer om dagen, og bare kigget på dem og lavet en lille smule, så er jeg sg* rimeligt sikker på at kreativiteten var kommet. Nok ikke lige meget hver dag, men mon ikke, der var sket noget mere. Men det er bare min holdning. Har lidt på fornemmelsen, at han ikke har kigget særligt meget på dem. Det føles også mest som om, at der er lavet noget meget hurtig redigering på dem, det føles i hvert fald ikke som 7 1/2 uges arbejde. Kan godt følge dig i det der med, at man ikke kan kontrollere andre mennesker Det ville jo nok være kedeligt hvis man kunne, men også meget, meget nemmere Jeg har også nogen ting, hvor jeg ærgrede mig over, at vi ikke fik gjort eller sagt anderledes, men når alt kommer til alt, så gik det jo faktisk rigtig godt Jeg følte mig generelt lidt tidspresset på dagen (selvom jeg ikke gik så meget op i tid, levede lidt i en boble), mest da vi skulle ave taget locationfotos. Men der nu kommet nogen fine billeder ud af det alligevel Tusind tak Jeg følte mig faktisk også virkelig smuk på dagen Synes bare hår og make-up blev helt perfekt, og ligesom jeg havde forestillet mig Så det kunne jo ikke være bedre.
  9. Det kan jeg godt forstå. Det var også derfor jeg blev så ærgerlig på dine vegne, da jeg læste om din frisør. For jeg havde jo haft sådan en dejlig oplevelse med ro, og det gav mig bare sådan en god fornemmelse i maven til resten af dagen. Jeg er også sådan en, der ville bliver helt hylet ud af den og sur, hvis jeg blev stresset, så det var bare alfa og omega, at der var ro på. Det var bare så dejligt at det lykkedes Jeg fik ikke engang skændtes med min mor Det plejer vi ellers gerne at gøre, når vi bliver stressede, så det viser også meget godt, hvor meget ro, der egentlig var på. Tusind tak Jeg er faktisk også meget glad for billederne som sådan. Det er mere manglen på gennemredigering og de billeder der ikke er taget jeg er ked af.
  10. Min morgen - Del 6 Der blev taget et par billeder af mig i fuldt udstyr inden fotografen drog afsted mod kirken, og det skal I naturligvis ikke snydes for, så her kommer der lidt flere billeder (selvom jeg vist har udsat jer for rigeligt billedspam i forvejen )
  11. Min morgen - Del 5 Da jeg havde fået strømperne på, gik jeg tilbage til det andet værelse, og fotografen forlod værelset kortvarigt, mens jeg fik kjolen over hovedet. Han kom dog hurtigt ind igen, da kjolen skulle snørres. Jeg havde jo været virkelig nervøs for, hvorvidt min mor kunne snørre kjolen, men det gik faktisk bare en, to, tre og så var den snørret. Virkelig sejt gået af hende! Den sad også virkeligt behageligt Min mor havde til gengæld problemer med at binde en pæn sløjfe, men der var min lillebrors kæreste til gengæld super god og fik bundet den smukkeste sløjfe Da kjolen var snørret skulle sløret i, og igen var min lillebrors kæreste guld værd Hun fik sat det i uden de store problemer, og med MASSER af hårnåle Dog uden at det blev alt for ubehagelig. Min mor og min kærestes lillebror kørte herefter, så de kunne være i kirken med de andre gæster, når vi ankom. Så jeg havde lidt tid alene med min far. Det var dejligt roloigt, lidt ligesom stilheden før en storm Vi var stadig lidt før tid, men vi blev enige om, at tage afsted, da vi jo også skulle gå ud til bilen (suiten lå laaaangt ned af en masse koridorer), og min far sådan helt generelt kommer kronisk for sent Der blev godt nok gloet lidt, da vi gik ned af gangene Det var ret sjovt.
  12. Min morgen - Del 4 Min far og min ene lillebrors kæreste ankommer ca. 12.15. Vi er i vildt god tid, hvilket var virkeligt lækkert, så vi sidder og snakker lidt (jeg er faktisk på bryllupsklar på min computer, og tjekker alle de søde hilsener jeg har fået herinde). Jeg får også givet min lillebrors kæreste den gave jeg har købt til hende, som tak for at hun vil hjælpe til. Det var lidt Summerbird chokolade, som hun blev virkelig glad for. Her bagefter er jeg egentlig lidt ked af, at jeg ikke fik købt en større gave til hende, da hun faktisk hjalp mig rigtig meget på dagen. Hun har kun været sammen med min bror i et års tid (og han var lidt lang tid om at præsentere hende), men hun er bare noget af det sødeste, og jeg var så glad for at hun ville hjælpe mig på dagen. Min far går så småt i gang med at komme i tøjet. Det var så fint at se ham i kjole og hvidt Han bryder sig ikke ret meget om at gå i fint tøj. Jeg tror faktisk aldrig jeg har set ham i et jakkesæt, og jeg har kun set ham i smoking en enkelt gang, så det var helt fantastisk at se ham i det fine tøj. Det bedste var næsten, at han selv synes det var fantastisk at få på. Han synes faktisk, at det var sjovt Det var også ret hyggeligt, at både min mor og jeg hjalp ham med at få det på Da klokken var ved at være et smuttede jeg inde i det tilstødende værelse og fik mine strømper på. Jeg kunne godt på det tidspunkt mærke, at de sad lidt stramt, men tænkte at det var der ikke noget at gøre ved nu, og at det skulle jo nok gå (det viste sig at være virkelig naivt tænkt...). De var faktisk også ret svære at få på, og jeg endte med at kalde på min mor, for at få hende til at hjælpe mig. Da jeg havde fået strømperne på, gik jeg tilbage til det andet værelse, og fotografen forlod værelset kortvarigt, mens jeg fik kjolen over hovedet. Han kom dog hurtigt ind igen, da kjolen skulle snørres. Inden I får billeder af mig i kjolen, så synes jeg I skal se dette fine billede, hvor kjolen og sløret hænger i døren, inden jeg får det på.
  13. Min morgen - Del 3 Min mor og jeg er så alene sammen med fotografen i 10-15 min, og jeg kan faktisk ikke helt huske hvad vi laver, men vi må vel have siddet og snakket. Tror måske jeg brugte tiden på at fortælle fotografen hvor han skulle parkere i fht. kirken og hvordan jeg synes de skulle stå i kirken (ikke at han gjorde som jeg sagde, men det vidste jeg jo ikke på det tidspunkt ). Han har mens jeg har fået lagt make-up også taget billeder af mine sko og min taske. De er blevet rigtig fede.
  14. Min morgen - Del 2 Make-up artisten går i gang, lige efter jeg har fået børstet mine tænder (det skal jo også til ), og jeg nyder stadig at blive forkælet lidt. Hun er færdig med make-uppen lidt i 12, hvorefter hun smutter, efter at have ønsket rigtig meget held og lykke og givet mig den lipgloss og pudder jeg havde købt af hende. Der var en lille smule kaos, da vi opdagede, at jeg havde glemt min pudderbørste (for at være helt ærlig, så var min hukommelse som en si i ugerne op til bryllippet, tror det har været stressen, der har påvirket den). Hun havde dog heldigvis en børste, som jeg kunne købe billigt
  15. Min morgen - Del 1 Jeg vågner helt alene lørdag morgen. Egentlig var jeg vågnet engang ved fem-tiden, men det var heldigvis lykkedes mig at falde i søvn igen. Jeg har ikke sovet så godt, og er virkelig træt, så jeg snoozer så længe, som jeg kan trække den. Det første jeg lægger mærke til, da jeg vågner er, at det er den smukkeste morgen udenfor, og jeg får taget et billede af den Da det lykkedes mig endelig at komme ud af sengen og starter dagen med at gå en tur i morgenmandsbuffeten. Normalt er jeg ikke ret god til at spise morgenmad, men jeg er godt klar over, at det vil være dumt ikke at få noget at spise lige den dag. Så jeg spiser en god omgang bacon og æg med lidt brød og pandekager til. Får også lige postet på facebook, at jeg skal giftes, mens jeg spiser morgenmad Det er lidt underligt at være helt alene, men samtidig er jeg rigtig glad for, den følelse af ro jeg får. Det er lidt luksus at få lov til at være mig selv, inden det hele går løs. Da jeg er færdig med maden, går jeg tilbage på værelset og går i bad. Jeg har aftalt, at min mor og frisøren skal være hos mig kl. 9, men min mor kommer, lige 10 min for tidligt, hvilket betyder, at jeg står og tørrer mig, da det banker på døren Men jeg får åbnet for hende og klædt om til nattøj, synes det var lige voldsomt nok at tage rigtigt tøj på, når jeg bare skulle have det på til hår og make-up. Min frisør ankommer lige til tiden kl 9, og min mor åbner for hende. Der opstår en lidt morsom situation, da min mor ikke kan genkende hende (hun har tidligere været min mors frisør i seks-syv års tid). Til min mors forsvar skal det siges, at hun har ændret sig meget siden hun kendte hende Min mor bliver også ret pinligt berørt Ikke ret langt tid efter kommer make-up artisten, jeg har fået hende til at komme tidligere, så hun også kan sætte hår og lægge make-up på min mor. Der er to værelser i suiten, så de går ind ved siden af. Imens nyder jeg at være alene med frisøren Da klokken bliver henad 10 dukker fotografen op, og de første billeder bliver taget. Omkring klokken 11 er frisøren færdig med mit hår. Hun vælger ikke at sætte sløret i med det samme, da det jo er meget, meget langt, og jeg formentlig vil blive ret generet af det i løbet af de næste par timer.
  16. Sneak-peak fra fotografen Så kom der endelig billeder fra fotografen Jeg måtte også kun sige, at jeg ville tage det op som en sag i forbrugerrådet, hvis der ikke snart skete noget Mega træls! Jeg er ikke 100% tilfreds, men der er helt sikkert noget fantastiske billeder imellem. Dog er der ikke noget billede af min brudebuket af sig selv, udover, da den ligger i kassen fra blomsterhandelen Synes altså ikke det er okay. Billederne af ringene er jeg heller ikke helt tilfreds med Men, som sagt er der også rigtig mange fantastiske billeder, så det er jo rart. Så nu kan jeg komme i gang med beretningen
  17. Mange tak Jeg var super glad for kjolen på dagen! Den var super behagelig, og jeg følte mig bare virkelig smuk
  18. Ja, tror nu ikke umiddelbart, at der er sket noget. Jeg ved at han er startet nyt arbejde samtidig med, at han skal aflevere en opgave, så tror helt ærligt at han har taget munden for fuld. Han har jo haft svaret mig en gang, hvor han sagde, at han ville sende billederne i slutningen af ugen. Det var den 1. november... Men som sagt er jeg virkelig træt af, at det skal være sådan en kamp Vil så gerne have de billeder.
  19. Har du fået svar? Jeg har skrevet endnu en mail til ham nu, efter jeg ikke fik svar på den forrige. Må indrømme, at jeg foretrækker at have alt på skrift, så jeg har beviser for eventuelle udsagn. Til brylluppet sagde han faktisk, at vi ville have vores billeder indenfor 14 dage, det tænkte jeg jo var rimelig optimistisk, så jeg gav ham lidt længere snor. Men er virkelig træt af, at det skal være en kamp hele vejen igennem Vi var også lang tid om at få forlovelsesbillederne, men havde helt ærligt ikke forestillet mig, at det kunne være så grelt med bryllupsbillederne
  20. Nej, vi har stadig ikke fået dem Jeg har rykket to gange nu. Sidste gang i onsdags, som han endnu ikke har svaret på. Må indrømme, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at der skulle gå så lang tid. Havde nok tænkt absolut max 5 uger, og forventet 4. Men i dag er det syv uger siden Det synes jeg altså er for længe!
  21. Jeg ville holde mig til, at det kun var din far, hvis det var mig. Netop fordi det er ham der følger dig op, og der med er en del af brudefølget. Det er ikke helt det samme, men jeg overvejede lidt, on vi skulle købe en knaphulsblomst til min mands far, men endte med at gå væk fra det, af samme grund, som jeg har beskrevet ovenfor Håber det hjalp
  22. Sabrina Pagh hos Pagh. Hun lavede min buket, som var meget smuk, men dog ikke en syet rose. Hun har nogen ret rimelige priser i fht. beliggenhed. Dog skal du nok være opmærksom på, at det er en ret dyr buket at få lavet, da der går et ret stort arbejde i at sy alle rosenbladene sammen. Vil mene, at en buket magen til den du har vist ligger fra 2000,- kr og opefter.
  23. Den blå planet?
  24. Det kan det vel egentlig også godt ske at han gør Men grunden til han ikke havde svaret var nu, at han var ude at rejse Det skal han da være velkommen til hehe. Ja det ved jeg, jeg har mailet frem og tilbage med ham. Lige da jeg så du havde opdateret, troede jeg lige du havde fået billederne. Men vi venter videre Haha, nej gid det var så vel! *suk* Synes virkelig jeg har ventet længe på de billeder nu... Selvom det jo kun er en måned i dag, hvilket vel egentlig er en meget normal leveringstid, for så relativt mange billeder.