DrMalene

Medlem
  • Antal besvarelser

    327
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af DrMalene

  1. Sejt krus! Det er da den fedeste gave til svigerfar :-)
  2. Jeg synes det første slør er rigtig flot! Det hjælper selvfølgelig også, at det klart et det flotteste billede. Men tror at det ville være godt sammen med kjolen, da det ser ret enkelt ud.
  3. Jeg finder lige et link, næste gang jeg er ved en computer! Men ellers kan du nok også Google dig til det ud fra navnet Vi har begge været i Venedig før (dog ikke sammen), så vi er lidt i tvivl om vi hellere vil se noget nyt Men ja, det er en meget romantisk by! Har dog hørt, at der om sommeren kan blive RET varmt og kanalerne kan komme til at lugte af stillestående råddent vand Havde ikke opdaget at du havde skrevet navnet, ups! Nu er det gemt i min rejseinspirationsmappe. Det ser bare så godt ud :-)
  4. Hvor lyder det dejligt! Tillykke med den beslutning, det tror jeg i bliver glade for! Sikke et skønt sted, har du et link til det? Går nemlig og overvejer et smut til Italien næste sommer, og det der kunne da være et dejligt sted at besøge. Hvis jeg var jer ville jeg prøve at finde et sted i Venedig by den sidste nat. Jeg var der selv som barn, så kan ikke huske stedet hvor vi boede, men husker det som et stort rustikt familieværelse oven på en ældre kones lejlighed, med meget autentisk udsigt til kanalerne. Det kan ikke have været ret dyrt, da mine forældre altid har boet rigtig billigt på vores familieferier. Prøv airbnb, der plejer at være mange gode værelser. Doge-paladset og kanalerne i Venedig giver sådan en romantisk stemning. Glæd jer.
  5. Vielsesringe I dag var væres vielsesringe endelig klar hos Carat i Fields. Det har taget over 4 uger, selvom de lovede os at det ville tage 2-3 uger. Godt vi bestilte i god tid! Som undskyldning fik vi gravering gratis og en flaske cava. Det synes jeg var ret sødt og fair :-). Vi har begge fået graveret den andens fornavn, samt datoen og et hjerte.Min ring er fra Georg Jensen (magic, 18 karat) og kærestens er fra Saint Maurice (profil 5, 3,5mm, 14 karat). Og er så glad for dem! Er glad for at vi gik med det helt enkle, som holder, også om 50 år :-). Og det er dejligt at de ligner mine bedsteforældres ringe så meget, så minder de også mig om dem. Har lige siddet med min på lidt, og det føles bare så rigtigt. Føler mig helt nøgen på højre ringfinger nu! Tror jeg vil prøve at holde mig fra at tage den på igen før brylluppet, så det bliver noget specielt.
  6. Haha, det første indehaveren spurgte om, da jeg vågnede op var også "har du nåle i numsen?!!!". Tror de var ret urolige for, om jeg lå og blødte. Men faldt ret heldigt ;-)Nu har jeg bestilt uret, glæder mig til at se det!
  7. Sikke en dejlig måde at blive vækket på! Han er da vist en keeper
  8. Jeg kan anbefale dig at bruge fotostart.dk, hvor der er et forum, hvor du i emnet "Fotograf søger/søges" kan slå et opslag op. Det gjorde vi, og fik super mange tilbud i alle prisklasser.
  9. Endnu en morgengave Jeg skal snart hente mine budoirbilleder, men har intet stykke tid haft lyst til at give min kæreste en mere "officiel" gave. Tror det bliver det her ur fra Skagen. Det er i titanium og derfor super let. Synes det er flot og klassisk. http://www.skagen-ure.dk/shop/585xltmxm-1768p.html Overvejer at få det graveret, men ved ikke om det er muligt når det er titanium... Må ned til gravøren og spørge!
  10. Kjoletilretning hos Luxux - drama og god service Mangler stadig at fortælle om min kjoletilretning, men der er bare sket SÅ meget de sidste par uger. Men here it goes, det er noget af en lang beretning! Nå, men hele grunden til at jeg var taget til Nordjylland var jo for at få min kjole tilrettet oppe his Luxux. De havde planlagt et ekspres-forløb, så jeg kunne nå det hele mandag-fredag. At der så lige skulle ligge en polterabend tirsdag gjorde det liidt mere presset... Mandag var jeg til første tilretning i butikken, hvor skrædderen også kom. Så dejligt at få kjolen på og se den forvandle sig mens skrædderen puttede nåle i. Det tog lang tid, da jeg jo er blevet lidt mindre, så jeg skulle stå stille i mine høje sko længe. Glemte vist at trække vejret - og havde også glemt at få spist nok, da jeg kom næsten direkte fra toget fra København. At det også var meget lummert i vejret gjorde det ikke bedre. Så jeg blev svimmel! Men kunne ikke komme ud af kjolen, da der var nåle over alt, så min mor kom og støttede mig, mens jeg prøvede at få styr på vejrtrækningen. Pludselig vågnede jeg på gulvet! Var åbenbart besvimet og var væk i 5 sekunder (føltes som om jeg havde sovet i timevis). Første brud, der er besvimet i sin brudekjole i Luxux - det er mig . Efter besvimelsen kom jeg ud af kjolen, og de klarede det sidste uden at kunne måle efter på mig. Jeg var simpelthen så pinlig og træt af det hele lige dér! Var bange for at kjolen ville blive forkert, og at de skulle synes jeg var en dramaqueen. Men alle damerne i butikken var bare så søde og lovede at det hele nok skulle blive flot. Onsdag var det tid til anden tilretning. Denne gang med kæmpe tømmermænd . Følte mig virkelig som verdens mest nederen kunde, da jeg ankom helt uoplagt. Men jeg kom i kjolen, og fik det med det samme meget bedre! Den var næsten perfekt - der manglede bare at blive taget lidt over numsen, og så sad ærmerne for stramt - hvilket var fair nok, da det var dem de havde skulle tilpasse uden jeg var i kjolen... Vi aftalte, at jeg bare skulle komme direkte ud til skrædderen torsdag. Torsdag var jeg til tredje tilretning og troede egentlig bare at jeg skulle hurtigt i kjolen og så have den med hjem. Men da jeg fik den på var der bare et eller andet forkert ved den. Ærmerne var stadig for stramme og fik det bagerste af mine arme til at se meget bløde ud. Og så var brystet blevet mærkelig (fordi alt stoffet der var blevet syet ind sad derinde og buflede, og endnu ikke var klippet af)! Skrædderen talte ikke så godt dansk, så jeg var i tvivl om hun forstod mig. Men vi blev enige om at hun skulle fikse det, og at vi kunne komme igen fredag morgen. Men da vi kom ud i bilen blev jeg bare super usikker, og ked af det. For jeg skulle jo hjem fredag, så nu var det sidste chance - og jeg var i tvivl om, om det ville blive godt. Min mor ringede ud til Luxux, og fik fat på indehaveren Anne, som bare var SÅ forstående. Hun fik straks skrædderen til at sy færdig, så vi kunne mødes ude i butikken kun 3 timer senere (kl 20 om aftenen - på Annes fridag!!!). Torsdag aften fik jeg så fjerde tilretning. Anne, som er designer og indehaver af Luxux, troppede op på sin fridag kl 20 om aftenen, og fik mig i kjolen. Jeg blev lidt flov, for den sad faktisk perfekt, så skrædderen havde forstået mig. Men Anne havde alligevel lige et par detaljer kun syede, mens jeg havde kjolen på - måske mest for at gøre mig HELT rolig. Hun endte med at arbejde på kjolen en hel time, mens vi hyggesnakkede, og derefter dampede hun den op en ekstra gang. Simpelthen så god service. Kan virkelig kun anbefale Luxux! For ALT mit tilretningsarbejde blev det 1300kr, og det kostede ikke ekstra for 3. og 4. tilretning. Det er slet ikke en service jeg synes jeg havde fortjent efter både besvimelse og tømmermænd. Så dejligt :-). Og kjolen er perfekt nu - glæder mig til at vise jer den efter brylluppet ...
  11. Ej hvor er det sødt tænkt med videohilsen! Det bliver da den bedste overraskelse
  12. Vin Sidste uge, da jeg var i Nordjylland, skulle der også udvælges og købes vin. Min mor havde på forhånd haft menuen og vores prisramme med rundt til forskellige forhandlere, og havde fået god service hos Vin&Vin, hvor hun købte lidt prøveflasker med hjem. Vi fik smagt på det hele (virkelig ikke sjovt, da rødvinen skulle smages på dagen efter polterabend med verdens største tømmermænd, AD! Men kunne godt smage at den var lækker selvom min krop ikke ville have alkohol den dag... Og har smagt på den siden og er overbevist...) Vi endte med følgende: Hvidvin: Arte Noble Chardonnay 2013, Chile Rosé: Alto Kaweskar - Reserve soft rosé 2012, Chile Rødvin: Cantine de Falco - Primitivo Salento 2012, Italien I alt 90 flasker. Vi forventer bestemt ikke at det hele bliver drukket, og kan bare levere det overskydende tilbage. Vinhandleren havde en ret god pointe omkring, at hvis det er varmt drikker næsten ingen rødvin, mens at hvis det er en regnvejrsdag vil de fleste nok vælge rødvin frem for rosé... Skal helt klart gemme en flaske hvidvin, er SÅ vild med den. Mums <3 Nu mangler vi bare nogle bobler til bryllupskagen. Jeg tænker noget Asti af en art.
  13. Jeps, det var bare dejligt at få ordnet så meget i går. Var het paf over, at der ikke var kommet mere på to-do-listen efter mødet med vandrerhjemmet, for det havde jeg virkelig regnet med :-) Vi besøgte også blomsterhandleren på torvet i Helsingør, som min kæreste har gået i skole med - vi aftalte at vi kommer derop og bestiller blomster fredag 8 dage inden brylluppet, og så kan vi hente dem dagen inden og køre direkte op på feststedet med dem, hvor jeg laver alle blomsterne :-) Jeg er mest til markblomst-stilen med forskellige blomster der skal stå lidt tilfældigt i en masse forskellige vaser og med blondebånd rundt om nogle ad dem. Tror det bliver super fint, og ret nemt at lave nu jeg har arbejdet i blomsterhandler da jeg gik i gymnasiet ...
  14. Hvor fedt med Australien! Der drømmer jeg også om at komme ned engang. Håber de fleste gæster forstår jer, så I kan blive sendt afsted :-)
  15. Planlægningsdag i Helsingør I går var vi i Helsingør hele dagen. Først var vi lige en tur i Charlottenlund hos Øjenlægernes Center til min 3 mdr undersøgelse efter laseroperationen - målet var +0,25 på begge øjne, men vi er endt på ca +0,5 på begge øjne. Og det er en fordel, da jeg kun er 23 og mit syn godt kan nå at ændre sig lidt endnu. Ellers forventer de at synet er stabilt indtil jeg er ca 45år, og så kan man evt få en operation igen. Møde med feststedet Derefter tog vi op på feststedet: http://www.villamoltke.dk og havde det bedste møde! Bestyreren Nikolaj var bare super at holde møde med, og den laaaange liste med spørgsmål vi havde forberedt hjemmefra fik han svaret på helt uopfordret. Vi gennemgik hele dagen (fra fredag-mandag faktisk) i detaljer, og de står bare for så meget på vandrerhjemmet. Havde jeg faktisk ikke regnet med, super god service. Og de havde rykket rundt på kalenderen så vi allerede overtager fredag formiddag, super fedt! Fx har de et helt lager af forskellige lysestager og vaser jeg kan vælge frit mellem, og så fik vi lige 100 stofservietter med hjem, så vi kan folde dem på forhånd. Og da han hørte at jeg gerne ville have pandekager til bruncen dagen efter inkluderede han det uden beregning. Det var dejligt at se stedet igen, og blive bekræftet i at det er de perfekte rammer til vores bryllup! Fotolocations Efter mødet kom svigermor og hentede os - ingen af os har kørekort, så vi havde brug for en chauffør. Vi kørte herefter til Hammermøllen hvor vi spiste hyggelig frokost, og derefter til Kobberdammen, om kæresten havde udset sig til fotolocation. Det er rigtig fint! Der er søen, men også en lækker skovlysning 2 min derfra, som jeg især er begejstret for. Derefter kørte vi til Julbæk Strand, som er super til strandbilleder og ligger 2 minutter fra feststedet. Her er et billede af Kobberdammen - fint ikke? Kagen Om aftenen hyggede vi hjemme hos svigerforældrene, og min kærestes lillesøster fik fremlagt sine planer for bryllupskagen. Den bliver fantastisk! Nøddebunde med hvid chokolademousse, citronfromage og passionsfrugtgele, smurt op med marengs og med sukker-pæoner på. Hun er konditorelev og super dygtig! Uuuuuhm... Indendøres location?? Nu mangler vi bare en indendøres location til hvis det regner og stormer på dagen. Det er noget fotografen Zafar har gjort os opmærksomme på, som jeg slet ikke havde tænkt over... VI skal bare give ham et sted, så sørger han for at indhente diverse tilladelser (god service ) Jeg er HELT tom for ideer? HJÆLP? Hvad gør I andre???
  16. Tror også mine veninders primære mål var at overraske mig - og det lykkedes virkelig! Jeg er nemlig kontrolfreak, og har egentlig altid været den der stod for doodles, rejseplaner og andet planlægning :-) Ja, med fotografen har vi virkelig lært at hvis noget er SÅ billigt - er det nok for godt til at være sandt. Er så glad for at vi nåede at ombestemme os!! Kan slet ikke vente til Bali...
  17. Hvor er den blevet flot! Er vild med ryggen, go for it
  18. Ja, vi var også ret nervøse for at vi ikke ville kunne finde en fotograf - og der er selvfølgelig heller ikke nogle af top-fotograferne tilbage. Men ham vi har fundet tager virkelig nogle flotte billeder, og til en pris vi kunne finde råd til. Dejligt :-) Sidder bare og nørder lækre steder at bo på Bali nu her. Har fundet et sted lige ud til havet som har et hjerteformet spabad. Det er næsten for godt til at lade være ;-)
  19. Wauw hvor sidder den godt. Fedt, at man også lige kan se ryggen på billedet!
  20. Hvor lyder det dog som en dejlig PA de havde planlagt for dig. Selvom du godt havde regnet tidspunktet ud lyder det til de alligevel fik dig udfordret med klatring og rulleskøjter ;-).
  21. Ja, mega mega dårlig stil af fotografen. Han havde en plan om at starte op som bryllupsfotograf efter studierne. Tvivler virkelig på om han får succes når han er SÅ dårlig til at overholde aftaler og i det hele taget kommunikere. MEn rigtig rart at vi fandt en ny, som bare svarer på mails med det samme og har styr på det hele. Alle de ekstra penge værd! Hotellet hedder Puri Gangga Resort. Tjek lige hjemmesiden - det ser såååå lækkert ud http://www.puriganggaresort.com/
  22. Lyder som en super sjov og hyggelig dag. God ide med glaspusteri, det må være sjovt at prøve! Du må lige lægge billeder op af resultatet når du får det ;-)
  23. Honeymoon ❤️❤️❤️ Jubi, her til aften fik vi booket første hotel til Honeymoon på Bali. 30 min fra Ubud, 4 stjerner, midt en rismark, med lækker pool, morgenyoga, og ro. Kan slet ikke vente til at bruge de første par dage på rejsen på at chille max her med min MAND! Og vi fik endda værelset til 600kr pr nat - vildt billigt for dén standard. Aaaaaaaah.... Derefter er det planen at bo mere centralt i Ubud og bruge et par dage på at se byen og opleve en masse kultur, mad og massage. Der ud i er har vi ikke planlagt så meget af rejsen endnu - vi vil gerne Nordpå og dykke, og slutte af på Gili Air i en beach bungalow. Og så skal jeg op og stå på et surfboard. Har I nogle tips til Bali?
  24. Dejligt med så meget at drikke. Ingen kommer til at tørste, haha ;-)
  25. Vi har valgt at betale for overnatning for alle. Men en del af værelserne er lejrskole-stil, dvs køjesenge og bad på gangen. Det er kun bedsteforældre og forældre der har fået hotel-stil dobbeltværelser. Et par af vennerne har derfor valgt selv at betale for et lækkert dobbeltværelse da de ikke havde lyst til at sove sammen med andre. Men synes ikke "man" bør noget. Det er jeres fest, så I bestemmer!